Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

De fleste vil gerne læse flere bøger. 

Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse af danskernes læsevaner. Og nyheden om, at flertallet af danskere godt kunne tænke sig at læse flere bøger, end de gør i forvejen, må vække glæde i bogbranchen, skriver Politiken. Ligesom samme branche må glæde sig over, at undersøgelsen også når frem til, at der nu skulle være endnu flere end tidligere, der mener, at de bruger mere tid på at læse.  

I det hele taget lader det til, at læseheste rundt i landet nu har fået flere ligesindede, og at danskerne tygger sig gennem flere bøger end før, hvis man skal tro undersøgelsen. 

Men forlagene bør nu ikke glæde sig for tidligt.

Faktisk kan undersøgelsen ikke konkludere en pind om danskerne, som de er flest, siger forskere. Et mere retvisende bud på danskernes læsevaner vil nok tørre bogbranchens smil væk igen – der er nemlig stadig færre danskere, der læser bøger. 

Har kun spurgt boglæsere 

Undersøgelse, der viser, at danskerne har genfundet læseglæden - og som Politiken henviser til i sin artikel - udkom i forrige uge og blev præsenteret på den store, årlige bogmesse med navnet Bogforum. Bag undersøgelsen står dog ikke et analyseinstitut eller en gruppe forskere. Nej, det er derimod internetboghandlen Saxo, der har foretaget undersøgelsen

 

 

Og ifølge Saxo selv har de spurgt deres brugere - altså folk, der køber bøger på nettet – om de gerne vil læse flere bøger. Men sådan kan man altså ikke lave en undersøgelse, hvis man gerne vil vide noget om danskernes læsevaner. Det siger Erik Gahner Larsen, der er lektor ved University of Kent og forsker i mediers brug af statistik. 

“Det er meget vigtigt i den her sammenhæng, at undersøgelsen er repræsentativ. Når Saxo sælger bøger, må deres brugere være boglæsere. Der er ikke noget odiøst i, at en boghandels kunder gerne vil læse flere bøger. Det svarer til at spørge Netflix’ brugere, om de kan lide at streame tv-serier,” siger han. 

Erik Gahner Larsen

Saxos undersøgelse kan altså ikke bruges til at sige noget som helst om danskernes læseadfærd, eller om danskerne gerne vil læse mere. Undersøgelsen kan kun sige noget om de godt 8.000 Saxo-kunder, der er blevet spurgt. Ifølge Erik Gahner Larsen er det derfor noget af en tilnærmelse overhovedet at kalde boghandlens rundspørge for en undersøgelse. 

“Det er jo ikke en rigtig undersøgelse. Det er i et eller andet omfang en reklame for en onlineboghandel,” siger han. 

Færre læser bøger 

I Politikens artikel kan man dog også læse om en anden undersøgelse. Den har navnet Bogen og litteraturens vilkår 2018, og bag den står analyseinstituttet Gallup, der har lavet undersøgelsen for Bog- og Litteraturpanelet under Slots- og Kulturstyrelsen. 

Her er konklusionen nærmest den stik modsatte af konklusionen på Saxos "undersøgelse". Danskerne griber nemlig sjældnere ud efter en bog, end de gjorde før i tiden. Det fortæller Gitte Balling, der er lektor ved Institut for Informationsstudier ved Københavns Universitet. Hun er med til at udarbejde panelets undersøgelser for Slots- og Kulturstyrelsen. 

“Vi læser sjældnere, end vi plejer, og det gælder over hele linjen. Og især de flittige læsere er blevet færre,” siger hun. 

Årsagen til, at de to undersøgelser kan nå så forskellige resultater, ligger lige for. 

Undersøgelsen, som Gallup har foretaget for Bog- og Litteraturpanelet, har nemlig spurgt et udsnit af befolkningen, der repræsenterer alle danskerne og ikke kun de boginteresserede af slagsen, som Saxos undersøgelse bygger på, fortæller Gitte Balling. 

Derfor er det nemt at vurdere, hvilken af de to undersøgelser man kan have mest tiltro til, siger Erik Gahner Larsen. 

“Det er meget simpelt. Gallup har foretaget en repræsentativ undersøgelse, og det har Saxo ikke. Det er derfor, man kan se forskellige resultater. Jeg lægger mine penge på, at det er Gallup, der rammer mest rigtigt,” siger han. 

Gitte Balling

Meningsløst spørgsmål 

Politiken nævner godt nok i sin artikel, at der er forskel på de to undersøgelser. Men avisen skriver ikke et ord om, at Gallups er repræsentativ, mens Saxos ikke er. Forklaringen lyder i stedet, at der er forskel på, hvilke spørgsmål de to undersøgelser har stillet. 

Den pointe er da også er helt korrekt, fortæller Erik Gahner Larsen.  

På den ene side forsøger Gallup i sin undersøgelse at kortlægge, hvor meget danskerne rent faktisk læser. På den anden side spørger Saxo deres kunder, om de gerne vil læse flere bøger. Men når man spørger på den sidste måde, kan man ikke bruge svaret til ret meget. 

“Ved at stille sådan et spørgsmål, er det svært at sige noget meningsfuldt om, hvad folk reelt set gerne vil. Det giver simpelthen bedre mening at kigge på folks nuværende adfærd,” siger Erik Gahner Larsen. 

En af udfordringerne ved Saxos måde at spørge på er, at vi forbinder det at læse bøger med noget klogt og positivt. Derfor er det nemt at forestille sig, at mange godt kunne tænke sig at læse flere bøger, uden at de nødvendigvis har intentioner om at åbne en bog, mener Erik Gahner Larsen.  

“Det svarer til at spørge folk, om de gerne vil motionere mere eller spise sundere, eller om de vil gøre andre positive ting. Og når folk svarer på den type spørgsmål, er der altså ikke altid sammenhæng med, hvad de rent faktisk gør,” siger han. 

Politiken: Vi tager kritikken til os 

Vi har spurgt Politiken, hvordan det kan være, at de bringer en artikel om en opgørelse fra en onlineboghandel, der intet kan sige om danskernes læsevaner. Og på baggrund af vores henvendelse kan Politiken nu fortælle, at de har ændret artiklens overskrift.  

“Det er fuldstændig rigtigt, at undersøgelsen ikke kan være repræsentativ, da den er baseret på en stikprøve, som Saxo har lavet blandt deres brugere. Vi har taget kritikken til os, og den rubrik (overskrift, red.), vi havde på historien, var simpelthen for upræcis. Man får indtryk af, at stikprøven er repræsentativ, og det er den simpelthen ikke,” siger Politikens chefredaktør Anne Mette Svane. 

Du kan læse Politiken ændrede version af artiklen her.

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse dokumenterer ikke, at danskerne er blevet dårligere til engelsk

LÆS OGSÅ: BLOG: Når undersøgelser er noget kommercielt bullshit

LÆS OGSÅ: Er vi virkelig nu ’kun’ de næstmest lykkelige i verden?

LÆS OGSÅ: Medier misforstår dansk topplacering i international rapport

LÆS OGSÅ: Ny forskning siger ikke, at gravide skal undgå gluten

Forrige artikel Gammelt husmorråd delt over 7.000 gange: Kan man virkelig erstatte skyllemiddel med eddike? Gammelt husmorråd delt over 7.000 gange: Kan man virkelig erstatte skyllemiddel med eddike? Næste artikel Er regeringens klimaudspil tal-fifleri? Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?
Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.