Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

De fleste vil gerne læse flere bøger. 

Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse af danskernes læsevaner. Og nyheden om, at flertallet af danskere godt kunne tænke sig at læse flere bøger, end de gør i forvejen, må vække glæde i bogbranchen, skriver Politiken. Ligesom samme branche må glæde sig over, at undersøgelsen også når frem til, at der nu skulle være endnu flere end tidligere, der mener, at de bruger mere tid på at læse.  

I det hele taget lader det til, at læseheste rundt i landet nu har fået flere ligesindede, og at danskerne tygger sig gennem flere bøger end før, hvis man skal tro undersøgelsen. 

Men forlagene bør nu ikke glæde sig for tidligt.

Faktisk kan undersøgelsen ikke konkludere en pind om danskerne, som de er flest, siger forskere. Et mere retvisende bud på danskernes læsevaner vil nok tørre bogbranchens smil væk igen – der er nemlig stadig færre danskere, der læser bøger. 

Har kun spurgt boglæsere 

Undersøgelse, der viser, at danskerne har genfundet læseglæden - og som Politiken henviser til i sin artikel - udkom i forrige uge og blev præsenteret på den store, årlige bogmesse med navnet Bogforum. Bag undersøgelsen står dog ikke et analyseinstitut eller en gruppe forskere. Nej, det er derimod internetboghandlen Saxo, der har foretaget undersøgelsen

 

 

Og ifølge Saxo selv har de spurgt deres brugere - altså folk, der køber bøger på nettet – om de gerne vil læse flere bøger. Men sådan kan man altså ikke lave en undersøgelse, hvis man gerne vil vide noget om danskernes læsevaner. Det siger Erik Gahner Larsen, der er lektor ved University of Kent og forsker i mediers brug af statistik. 

“Det er meget vigtigt i den her sammenhæng, at undersøgelsen er repræsentativ. Når Saxo sælger bøger, må deres brugere være boglæsere. Der er ikke noget odiøst i, at en boghandels kunder gerne vil læse flere bøger. Det svarer til at spørge Netflix’ brugere, om de kan lide at streame tv-serier,” siger han. 

Erik Gahner Larsen

Saxos undersøgelse kan altså ikke bruges til at sige noget som helst om danskernes læseadfærd, eller om danskerne gerne vil læse mere. Undersøgelsen kan kun sige noget om de godt 8.000 Saxo-kunder, der er blevet spurgt. Ifølge Erik Gahner Larsen er det derfor noget af en tilnærmelse overhovedet at kalde boghandlens rundspørge for en undersøgelse. 

“Det er jo ikke en rigtig undersøgelse. Det er i et eller andet omfang en reklame for en onlineboghandel,” siger han. 

Færre læser bøger 

I Politikens artikel kan man dog også læse om en anden undersøgelse. Den har navnet Bogen og litteraturens vilkår 2018, og bag den står analyseinstituttet Gallup, der har lavet undersøgelsen for Bog- og Litteraturpanelet under Slots- og Kulturstyrelsen. 

Her er konklusionen nærmest den stik modsatte af konklusionen på Saxos "undersøgelse". Danskerne griber nemlig sjældnere ud efter en bog, end de gjorde før i tiden. Det fortæller Gitte Balling, der er lektor ved Institut for Informationsstudier ved Københavns Universitet. Hun er med til at udarbejde panelets undersøgelser for Slots- og Kulturstyrelsen. 

“Vi læser sjældnere, end vi plejer, og det gælder over hele linjen. Og især de flittige læsere er blevet færre,” siger hun. 

Årsagen til, at de to undersøgelser kan nå så forskellige resultater, ligger lige for. 

Undersøgelsen, som Gallup har foretaget for Bog- og Litteraturpanelet, har nemlig spurgt et udsnit af befolkningen, der repræsenterer alle danskerne og ikke kun de boginteresserede af slagsen, som Saxos undersøgelse bygger på, fortæller Gitte Balling. 

Derfor er det nemt at vurdere, hvilken af de to undersøgelser man kan have mest tiltro til, siger Erik Gahner Larsen. 

“Det er meget simpelt. Gallup har foretaget en repræsentativ undersøgelse, og det har Saxo ikke. Det er derfor, man kan se forskellige resultater. Jeg lægger mine penge på, at det er Gallup, der rammer mest rigtigt,” siger han. 

Gitte Balling

Meningsløst spørgsmål 

Politiken nævner godt nok i sin artikel, at der er forskel på de to undersøgelser. Men avisen skriver ikke et ord om, at Gallups er repræsentativ, mens Saxos ikke er. Forklaringen lyder i stedet, at der er forskel på, hvilke spørgsmål de to undersøgelser har stillet. 

Den pointe er da også er helt korrekt, fortæller Erik Gahner Larsen.  

På den ene side forsøger Gallup i sin undersøgelse at kortlægge, hvor meget danskerne rent faktisk læser. På den anden side spørger Saxo deres kunder, om de gerne vil læse flere bøger. Men når man spørger på den sidste måde, kan man ikke bruge svaret til ret meget. 

“Ved at stille sådan et spørgsmål, er det svært at sige noget meningsfuldt om, hvad folk reelt set gerne vil. Det giver simpelthen bedre mening at kigge på folks nuværende adfærd,” siger Erik Gahner Larsen. 

En af udfordringerne ved Saxos måde at spørge på er, at vi forbinder det at læse bøger med noget klogt og positivt. Derfor er det nemt at forestille sig, at mange godt kunne tænke sig at læse flere bøger, uden at de nødvendigvis har intentioner om at åbne en bog, mener Erik Gahner Larsen.  

“Det svarer til at spørge folk, om de gerne vil motionere mere eller spise sundere, eller om de vil gøre andre positive ting. Og når folk svarer på den type spørgsmål, er der altså ikke altid sammenhæng med, hvad de rent faktisk gør,” siger han. 

Politiken: Vi tager kritikken til os 

Vi har spurgt Politiken, hvordan det kan være, at de bringer en artikel om en opgørelse fra en onlineboghandel, der intet kan sige om danskernes læsevaner. Og på baggrund af vores henvendelse kan Politiken nu fortælle, at de har ændret artiklens overskrift.  

“Det er fuldstændig rigtigt, at undersøgelsen ikke kan være repræsentativ, da den er baseret på en stikprøve, som Saxo har lavet blandt deres brugere. Vi har taget kritikken til os, og den rubrik (overskrift, red.), vi havde på historien, var simpelthen for upræcis. Man får indtryk af, at stikprøven er repræsentativ, og det er den simpelthen ikke,” siger Politikens chefredaktør Anne Mette Svane. 

Du kan læse Politiken ændrede version af artiklen her.

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse dokumenterer ikke, at danskerne er blevet dårligere til engelsk

LÆS OGSÅ: BLOG: Når undersøgelser er noget kommercielt bullshit

LÆS OGSÅ: Er vi virkelig nu ’kun’ de næstmest lykkelige i verden?

LÆS OGSÅ: Medier misforstår dansk topplacering i international rapport

LÆS OGSÅ: Ny forskning siger ikke, at gravide skal undgå gluten

Forrige artikel Gammelt husmorråd delt over 7.000 gange: Kan man virkelig erstatte skyllemiddel med eddike? Gammelt husmorråd delt over 7.000 gange: Kan man virkelig erstatte skyllemiddel med eddike? Næste artikel Er regeringens klimaudspil tal-fifleri? Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.