Ny forskning siger ikke, at gravide skal undgå gluten

Gravide bør måske overveje, om de skal spise glutenholdig mad, skrev flere medier i sidste uge. De refererede til et studie, der påviser en mulig sammenhæng mellem gluten og type 1-diabetes, men forskerne bag studiet afviser kostændringer. 

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Under overskriften “Forsker: 'Jo mere gluten mor indtog under graviditeten, jo større var risikoen for, at hendes barn udviklede type-1 diabetes,'" skrev Politiken i sidste uge om et nyt dansk studie.  

Artiklen indledte med at omsætte det nye studies resultater til et konkret råd til de omtrent 60.000 kvinder, der årligt bliver gravide i Danmark. 

“Kvinder skal måske lige overveje en ekstra gang under graviditet, om de skal spise brød eller anden glutenholdig mad,” lød avisens opfordring til de mange tusinde gravide kvinder.

Men længere nede i artiklen skriver Politiken, at forskerne bag studiet afviser, at resultaterne bør give anledning til kostændringer. Så hvad skal man egentlig tro, hvis man er gravid og har læst artiklen?

Jo, studiet bør slet ikke give anledning til kostændringer, slår to diabetesforskere og to af forskerne bag studiet helt entydigt fast overfor TjekDet. 

Vi ved ikke med sikkerhed, om gluten er synderen 

Bag det nye studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal, står blandt andre Knud Elnegaard Josefsen, der er seniorforsker på Bartholin Instituttet på Rigshospitalet, og Sjurdur Frodi Olsen, der er overlæge og centerleder fra Statens Serum Institut.

Studiet er et såkaldt observationsstudie (se faktaboks nederst i artiklen), hvor man har set på, hvor meget gluten mere end 63.000 danske kvinder indtog, mens de var gravide. Den viden har forskerne så koblet sammen med, hvor mange af børnene der havde fået type 1-diabetes, da de var fyldt 15 år. 

Samlet set havde 247 af børnene fået konstateret den kroniske sygdom. Omregnet fik knap 0,37 procent af de børn, der indgik i studiet, altså type 1-diabetes, før de fyldte 15 år. 

Studiets væsentligste resultat er, at 0,3 procent af de børn, hvis mødre under graviditeten indtog under 7 gram gluten dagligt, har fået konstateret type 1-diabetes.

Blandt børn af mødre, der indtog mere end 20 gram gluten dagligt, har 0,52 procent fået sygdommen konstateret.  

Men selvom studiet altså rent faktisk viser, at risikoen for at få type 1-diabetes er højere blandt børn af mødre, der indtog meget gluten, kan man ikke konkludere, at glutenindtaget er årsag til den øgede forekomst af den kroniske sukkersyge.

Troels Krarup Hansen

“Studiet viser, at der ser ud til at være en sammenhæng, men det beviser ikke, at der er en årsagssammenhæng mellem at spise gluten og få børn med diabetes 1,” siger Troels Krarup Hansen, der er direktør for Steno Diabetes Center Aarhus, overlæge og klinisk professor i diabetes på Aarhus Universitetshospital.  

Kostanbefaling er problematisk 

Han understreger, at han ikke har noget at indvende mod studiet, resultaterne eller metoden, forskerne har anvendt. Men resultatet er kun første brik i det store puslespil, der skal lægges for at nå frem til betydningen af gluten. Derfor afviser han, at man bør give kostanbefalinger på baggrund af resultaterne. 

“Nej, det er for tidligt at drage den konklusion. Hvis man skulle gøre det, hver gang videnskaben leverer et nyt resultat, ville det blive et langt forhindringsløb,” siger Troels Krarup Hansen.

Samtidig er det vigtigt at huske på, at kostanbefalinger bygger på virkelig mange videnskabelige forskningsresultater. For selvom det i fremtiden skulle vise sig, at gluten rent faktisk øger risikoen for type 1-diabetes, betyder det ikke nødvendigvis, at gravide skal undgå gluten. 

“Hvis man anbefaler, at gravide skal holde sig til en glutenfri kost, bliver de på den ene side fri for gluten, men samtidig får de måske færre vitaminer eller kostfibre, så der kan være andre konsekvenser af, at man lægger sin kost om. Den samlede pakke kan måske vise sig at trække i den modsatte retning, altså at den negative effekt ved kostomlægningen vejer tungere end de positive,” siger Troels Krarup Hansen. 

At avisen har været for ivrige efter at oversætte studiets resultater til kostråd, bakkes op af Ole Hejlesen, der er professor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Også han understreger, at han ikke kritiserer selve forskningen, men derimod kostanbefalingen om at overveje sit glutenindtag, mens man er gravid. 

Ole Hejlesen

“Jeg synes, det er problematisk, hvis man på baggrund af et enkelt studie drager sådan nogle konklusioner. Og den vigtigste grund til det – ud over at det kun er et enkelt studie – er, at man i dette tilfælde med graviditet og gluten, kigger gennem et ‘nøglehul’. Du kigger lige nøjagtig på frekvensen af type 1-diabetes, hvis du har spist gluten. Du kigger ikke på, hvad der er af problemer eller fordele, hvis man spiser gluten under graviditeten,” siger Ole Hejlesen. 

Også han understreger, at anbefalingen om at overveje glutenfri kost under graviditet kan være problematisk, fordi gluten typisk findes i brød og korn, som indeholder andre vigtige næringsstoffer. 

Forskerne bag studiet afviser kostanbefaling 

De forskere, der står bag studiet afviser også blankt, at deres resultater bør danne baggrund for en kostanbefaling om at undgå gluten under graviditeten. 

“Nej, det anbefaler vi ikke,” siger Knud Elnegaard Josefsen, der er seniorforsker på Bartholin Instituttet på Rigshospitalet og medforfatter til studiet. Han giver to begrundelser. 

”For det første fordi den mulige sammenhæng mellem glutenindtagelse hos gravide og type 1-diabetes hos deres børn aldrig har været vist før, så det mindste man skal forlange er, at nogle andre forskere kan vise de samme resultater for en anden befolkning, for ellers kan vores resultater i princippet skyldes en simpel fejl.” 

“Og for det andet ved vi strengt taget ikke, hvilke gode egenskaber der er ved de glutenholdige kornprodukter, som de gravide kvinder og andre ville gå glip af, hvis man anbefalede en glutenfri kost. Når man spiser gluten får man jo blandt andet fibre, der beskytter mod en række andre sygdomme blandt andet kræft og sukkersyge, så der er ret mange forbehold, før man vil kunne lave sådan en anbefaling.” 

Læg dertil, at studiet ikke kan vise, at de gravides indtag af gluten er grunden til, at deres børn senere i livet får type 1-diabetes. 

“Nej, den slags årsagssammenhænge kan man ikke hive ud af sådan et observationsstudie, som vi har lavet. Det viser kun, at der er en sammenhæng mellem to faktorer. Du vil også kunne gå ud og se, at der er flere fødsler om foråret, altså samtidig med at der er flest storke. Men derfor kan man jo ikke konkludere, at det er storkene, der kommer med de små børn. Og det er sådan set det samme, der er tale om her.” 

Studiet er vigtigt for videnskaben – ikke for folkesundheden (endnu)

Den vurdering bakker en af de andre forskere bag studiet op om. Selvom studiet har taget højde for blandt andet de gravide kvinders højde, vægt og om de var rygere, har metoden nogle ret klare begrænsninger. 

Sjurdur Frodi Olsen

"Der er tale om et observationsstudie, og derfor vil der altid kunne være alternative forklaringer på de sammenhænge, man finder. Derfor må man være meget forsigtig med at træffe konklusioner og i stedet opfordre andre forskere til at undersøge de mulige sammenhænge yderligere,” siger Sjurdur Frodi Olsen, der er overlæge og centerleder fra Statens Serum Institut og adjungeret professor i ernæring ved Harvard University.

Han afviser derfor også, at studiet kan danne baggrund for kostanbefalinger til gravide. 

“Nej, det mener jeg ikke. Ikke på baggrund af vores studie. Vi skal virkelig være varsomme med fortolkningerne.” 

Målet med et studie af denne type er nemlig slet ikke at gøre befolkningen sundere. I hvert fald ikke i første omgang. Studiet skal i stedet skabe ny viden, som andre forskere kan arbejde videre med. 

“Det er et meget vigtigt fund videnskabeligt set, men det er ikke vigtigt for folkesundheden, som sagerne står nu. For det skal undersøges på flere forskellige måder og på andre befolkninger, før man har tilstrækkelig med videnskabelig sikkerhed til at kunne gå ud med resultaterne til befolkningen eller komme med kostanbefalinger,” siger Sjurdur Frodi Olsen. 

Politiken: En kæk indledning er ok

Politiken skriver faktisk, at det nye studie ikke viser, at gluten er årsagen til en øget forekomst af type 1-diabetes, og citerer samtidig forskerne bag studiet for, at deres resultater ikke bør give anledning til kostanbefalinger. Men opfordringen til de gravide om at overveje deres glutenindtag har fået flere til at reagere på Twitter. 

En kalder det “tyndt” og skriver, at “der ikke er belæg for kostråd”, som når Politiken opfordrer gravide til at overveje deres indtag af gluten. En anden stiller spørgsmålet “hvor langt ned i artiklen skal man, før man finder ud af, at man ikke behøver at udelukke gluten, hvis man er gravid?” og skriver om den indledende opfordring, at den klart bør "fjernes helt."

Lars Igum Rasmussen, der er sundhedsredaktør på Politiken og har skrevet artiklen, mener godt, at artiklen kan bære en “kæk” indledning, så længe de relevante forbehold står i artiklen.

I artiklen opfordrer I gravide kvinder til, at de måske lige skal overveje, ”om de skal spise brød eller anden glutenholdig mad”. Hvorfor skriver I det? 

“Fordi det her er det første studie på verdensplan, der viser en mulig sammenhæng mellem glutenindtag og type 1-diabetes. Og hvis det nu viser sig at være korrekt, og hvis det på sigt viser sig, at et øget indtag af gluten giver type 1-diabetes, så skal de gravide kvinder overveje deres glutenindtag. Men det er blot en kæk indledning. Alle relevante forbehold er nævnt i artiklen. Både i forskernes citater og i brødteksten står der, at ingen skal ændre adfærd, og studiet skal gentages flere gange, før der kan ændres kostvejledning til gravide.” 

Hvorfor opfordrer I så gravide kvinder til at overveje deres glutenindtag? 

“Det er, fordi det er en kæk indledning, der skal fange læseren. Jeg skriver måske. Jeg skriver ikke, at de skal gøre noget. Jeg tager forbehold. Og hvis man kun læser de to første linjer og intet andet, så får man noget galt i halsen. Men hvis indledning har været så kæk og interessant, at man tænker, at man bliver nødt til at læse hele artiklen, så nægter jeg at tro, at der er nogen, der bagefter mener, at hverken forskerne eller Politiken mener, at man som gravid skal lade være med at spise gluten.” 

Når du godt ved, at der ikke er belæg for at anbefale at undgå gluten under graviditet, hvorfor indleder du så artiklen med den opfordring? 

“Når alle forbehold er med i artiklen, vil jeg gerne stå på mål for to linjers kæk indledning.” 

Mener du på baggrund af det her studie, at gravide bør afholde sig fra at spise gluten? 

“Nej, det synes jeg ikke, de skal. Gravide skal spise gluten, som de hele tiden har gjort, for der er ikke nogle ændringer af de officielle kostanbefalinger,” siger Lars Igum Rasmussen. 

Hvad er et observationsstudie?

I sundhedsforskningen skelner man mellem to hovedtyper af videnskabelig evidens, nemlig observationsstudier og interventionsstudier. I interventionsstudier går forskerne aktivt ind og påvirker eller ændrer på forholdene hos de mennesker, man undersøger. Udvælgelsen af, hvem der får interventionen, og hvem der ikke får den, skal afgøres ud fra et tilfældigsprincip (også kaldet randomisering). Den slags studier gør det muligt at kortlægge effekten af påvirkningen i et design, hvor man har minimeret chancen for, at andre forhold kan have haft indfyldelse på resultatet end den studerede påvirkning - det kunne eksempelvis være indtag af gluten.  

Det omtalte studie er et observationsstudie, der bygger på registrerede kostvaner hos mere end 60.000 gravide. De inddeles i grupper efter, hvor meget gluten de indtog under graviditeten. Efterfølgende har forskerne set på, hvor hyppig forekomsten af type 1-diabetes var blandt børnene fra de forskellige grupper. Den statistiske sammenhæng viser, at børnene af de kvinder med højt glutenindtag oftere fik type 1-diabetes. Men grupperne kan adskille sig fra hinanden på mange andre måder, så forskellen skyldes ikke nødvendigvis gluten. 

Forklaret af Sjurdur Frodi Olsen, overlæge og centerleder fra Statens Serum Institut. 

 

LÆS OGSÅ: Trods skrappe advarsler: Du kan roligt slukke tørsten i vand

LÆS OGSÅ: Er der ukrudtsgift i vores vacciner?

LÆS OGSÅ: Medie pumper frygten op: 20 procent øget brystkræftrisiko er i virkeligheden meget lille

LÆS OGSÅ: Solbadning uden solcreme forhindrer altså ikke kræft

Forrige artikel Har islam slået flere mennesker ihjel end Hitler og Stalin tilsammen? Har islam slået flere mennesker ihjel end Hitler og Stalin tilsammen? Næste artikel Venstre-kampagne overdriver tal om hjemmelavet mad til ældre Venstre-kampagne overdriver tal om hjemmelavet mad til ældre
To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

BLOGINDLÆG: Debatten om, hvordan man skal håndtere informationspåvirkning, der undergraver og udnytter demokratiske processer, har kørt i over tre år nu. Men i forsøget på at værne om vores offentlige debat og demokratiet er det vigtigt at forstå, hvad der undergraves og hvordan.

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Danske virksomheder har i den seneste tid oplevet et bombardement af falske konkurrencer. Denne gang er det endnu en biografkonkurrence, som tilsyneladende udloves af Smartbox på Facebook. Men ingen gratis popcorn denne gang; opslaget er løgn og latin. 

Her er verdens rigeste lande

Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Antallet af indbrud styrtdykker, og det har politiet illustreret i en graf på deres facebookprofil. Men brugerne er rasende og beskylder politiet for at snyde med både tal og graf. Vi tjekker, hvad der er op og ned.  

Historisk skifte:  Vælgerne har fået større tillid til politikerne

Historisk skifte: Vælgerne har fået større tillid til politikerne

15 års nedtur er stoppet. Efter valget i juni er vælgernes tillid til politikerne nu atter på vej op. Danmark trodser dermed overraskende den internationale tendens. Tilliden er tilbage på niveauet fra før den stramme krisepolitik i 2010. Det viser stor valgundersøgelse.

Kinas desinformation udvides med små skridt

Kinas desinformation udvides med små skridt

I Kina forsøger staten i højere grad end tidligere at kontrollere stort set alle former for information i det store land. Men noget tyder på, at de så småt er i gang med et internationalt indtog.