De er rygende uenige om antallet af læger og sygeplejersker på danske hospitaler – men de har alle ret

Danske hospitaler vrimler med tusindvis af nyansatte læger og sygeplejersker, siger Lars Løkke Rasmussen. Nej, der er fyret sygeplejersker de seneste år, siger Mette Frederiksen. Der er kun ansat fire nye i alt på de danske hospitaler, lyder det fra Pernille Skipper. Og faktisk har de alle tre ret. 

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

“5.800 flere læger. 5.900 flere sygeplejersker.”

Tallene stammer fra statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) tale ved Folketingets åbning tirsdag, hvor de blev brugt som udtryk for, at sundhedsvæsnet er gevaldigt forbedret de seneste 17 år, hvor Venstre har haft regeringsmagten i hovedparten af perioden.  

Til Folketingets åbningsdebat torsdag var det så blevet Socialdemokratiets formand Mette Frederiksens tur til at sætte tal på udviklingen i sundhedsvæsnet de senere år.  

Statsministerens omgang med sundhedsstatistikken er lemfældig, lød det fra Mette Frederiksen, der pointerede, at der i de seneste tre år er “ansat nul ekstra sygeplejersker. Til gengæld er der blevet fyret én hver eneste søndag undtagen i skolernes ferieuger.” 

Lidt senere i debatten torsdag ville Pernille Skipper, der er politisk ordfører for Enhedslisten, også give sit bud på en læsning af statistikken over ansatte på offentlige, danske hospitaler. 

“Når man samler det, så er der kommet fire ekstra ansatte i alt. Ikke på ét sygehus, men på alle i hele landet,” sagde Pernille Skipper. 

Udlægningerne bliver brugt i en genopblusset politisk strid om sundhedsvæsnet, der fyldte meget i torsdagens åbningsdebat. Men selv om de tre politikeres udlægninger af udviklingen i antallet af ansatte på danske hospitaler lyder modstridende, så er de faktisk gode nok alle tre. 

Der er nemlig kommet både flere og færre sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale i det hele taget. Det kommer bare an på, hvilke perioder man kigger på. 

Både flere og færre sygeplejersker 

Lars Løkke Rasmussen og Venstre har ved flere lejligheder nævnt, at de flere ansatte læger og sygeplejersker svarer til, at der er blevet ansat en læge og en sygeplejerske mere hver eneste dag siden 2001 - undtagen om søndagen. 

Og det er i runde tal rigtigt nok. I 2001 var der nemlig ansat 10.824 læger og 29.660 sygeplejersker gjort op i fuldtidsbeskæftigede. I 2017 var antallet af ansatte steget til 16.614 og 35.586 - altså en stigning på henholdsvis 5.790 læger og 5.926 sygeplejersker. Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, Løn- og Beskæftigelsesregisteret og Sundhedsdatastyrelsen. 

Tæller man dagene fra 2001 til 2017 viser det sig, at statsministerens regnestykke er korrekt. Så følger man hans tankegang, kan der i princippet godt være ansat både en læge og en sygeplejerske hver dag i perioden - undtagen søndage. 

Vender vi så blikket mod Mette Frederiksens regnestykke, så skulle vi kunne se, at der var færre sygeplejersker ansat på danske hospitaler i 2017 end tre år tidligere. Hun mener, at der er fyret en sygeplejerske hver eneste søndag i tre år - altså bortset fra de søndage, der ligger i skolernes ferier. Det skulle betyde, at der er røget 120 fuldtidsansatte sygeplejersker siden 2014. 

I den samme statistik over ansættelser på danske hospitaler fremgår det da også, at antallet af sygeplejersker er dykket med 145 fuldtidsansættelser fra 2014 til 2017. Så Mette Frederiksens udlægning er sådan set også rigtig - i runde tal. 

Fire ansatte mere 

Det bringer os frem til Pernille Skippers beregninger, der inkluderer alle typer af sundhedsfagligt personale, som er ansat på offentlige danske hospitaler. Tallet, som Pernille Skipper tog med sig i Folketingssalen til åbningsdebatten, er dog lidt vanskeligere at tjekke, da hun ikke sagde noget om, hvilken periode tallet dækker. 

I Ugeskrift for Læger finder vi dog et debatindlæg skrevet af Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing. Heri kan vi se samme udlægning, nemlig at der kun er ansat fire ekstra medarbejdere i alt på landets sygehuse. Det tal dækker i øvrigt perioden fra 2015 til 2017, skriver Andreas Rudkjøbing.

LÆS OGSÅ: Løber læger og sygeplejersker to procent hurtigere hvert år? 

Og i præcis samme dataark fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, Løn- og Beskæftigelsesregisteret og Sundhedsdatastyrelsen - hvor vi kunne finde opbakning til både Lars Løkke Rasmussens og Mette Frederiksens tal - kan vi også bekræfte Pernille Skippers udlægning af udviklingen i antallet af ansatte på danske hospitaler. 

I 2015 var der nemlig alt i alt 106.525 ansatte målt i fuldtidsansættelser på danske hospitaler. I 2017 var samme tal 106.529. Altså fire ekstra ansatte. 

Så selv om de tre politikere når frem til tre forskellige konklusioner, så bekræftes de af præcis den samme statistik. 

De små tal er usikre

Det er dog værd at bemærke, at der til statistikken over fuldtidsansættelser på de offentlige danske hospitaler hører et ark med noter. Her fremgår det, at der nogle år er talt flere ansættelser med og andre år færre ansættelser, uden at det er udtryk for en ændring i beskæftigelse.

Mickael Bech

Derimod er det udtryk for ændringer i den måde sundhedsvæsnet er organiseret på. Og de ændringer gør Mette Frederiksens og Pernille Skippers konkrete tal noget usikre, da de kigger på en forholdsvis kort tidsperiode, siger Mickael Bech, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i sundhedsøkonomi.

"Det flytter ikke noget markant, men når diskussionen går på, hvad der sker om søndagen, og om der er ansat fire ekstra på tre år, så bliver det nogle små tal, der er lidt usikre. Der er nogle afgrænsninger, der har indflydelse på det helt præcise tal. Man skal passe på med at lave sammenligninger på korte perioder. Den længere sammenligning er sådan set et mere realistisk og bedre grundlag at drøfte på," siger han. 

Mickael Bech er dog ikke forundret over, at de tre partier kan finde forskellige konklusioner i den samme statistik. 

"Det er meget gængs. Det ser man også, når politikere sammenligner antal pædagoger i daginstitutioner. Afhængigt af, hvilke år man kigger på, får man forskellige konklusioner på, om der er sket en stigning eller et fald," siger han.

I øvrigt valgte Mette Frederiksen på Folketingets talerstol torsdag at citere tidligere udenrigsminister og formand for Venstre Uffe Ellemann-Jensen for, at “statistik er ligesom en bikini – den viser meget, men skjuler det væsentligste.” 

Den lader vi lige stå et øjeblik. 

LÆS OGSÅ: Greenpeace fejler i faktatjek af Lars Løkke Rasmussens 'selvros'

LÆS OGSÅ: Vi indførte lægehelikopteren! Nej, det gjorde vi... det var altså os!

LÆS OGSÅ: Gik uligheden 'amok' under Helle Thorning-Schmidts regering?

LÆS OGSÅ: Venstre-kampagne overdriver tal om hjemmelavet mad til ældre

LÆS OGSÅ: Rød talgymnastik skaffer S flere varme hænder

Forrige artikel Vi indførte lægehelikopteren! Nej, det gjorde vi... det var altså os! Vi indførte lægehelikopteren! Nej, det gjorde vi... det var altså os! Næste artikel DR manglede klarsyn i nyhed om clairvoyante DR manglede klarsyn i nyhed om clairvoyante
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.