Venstre-kampagne overdriver tal om hjemmelavet mad til ældre

14.000 flere ældre får nu et hjemmelavet måltid mad hver dag, lyder påstanden fra Venstre i en storstilet kampagne. Men det tal er overdrevet, viser en rundringning.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Tusindvis af ældre kan nu glæde sig over et dagligt, hjemmelavet måltid mad på det lokale plejehjem.

Og det kan de ældre ifølge Venstre takke regeringen for. I sidste års finanslov blev der nemlig afsat 425 millioner til den såkaldte køkkenpulje, der er blevet brugt til renovering og etablering af køkkener på plejehjem.

Det betyder, at hele 14.000 flere ældre får et hjemmelavet måltid mad hver eneste dag. Det er i hvert fald budskabet i en stort anlagt kampagne, som Venstre lancerede i starten af september. Venstre har selv oplyst, at de regner med, at deres kampagne samlet set når ud til to millioner mennesker.

Men budskabet om, at 14.000 flere ældre nu hver dag kan nyde et hjemmelavet måltid, viser sig at være skudt over målet. Det er resultatet af en rundringning som DR 2-faktatjekprogrammet Detektor har foretaget.

LÆS OGSÅ: Gik uligheden 'amok' under Helle Thorning-Schmidts regering?

For midlerne fra køkkenpuljen er ikke specifikt rettet mod, at flere skal have et hjemmelavet måltid mad hver dag. Pengene er afsat til “bedre mad tættere på borgerne”, som der står i finansloven fra 2017. Konkret kunne kommunerne bruge køkkenpuljen på at etablere, reetablere eller renovere allerede eksisterende køkkener.

Med andre ord kunne kommunerne søge om penge til køkkenprojekter til gavn for de ældre. Men det har ikke nødvendigvis ført til, at flere ældre har fået et hjemmelavet måltid mad hver dag.

Derfor kan man ikke konkludere, at de 14.000 ældre, der ifølge Sundheds- og Ældreministeriet har fået gavn af køkkenpuljens 425 millioner kroner, nødvendigvis går fra at spise mad lavet på centralkøkkener til nu at få hjemmelavet mad, som Venstre gør i annoncen.

Detektor har ringet rundt til 17 af de 20 kommuner, som ifølge Sundheds- og Ældreministeriet har flest ældre, der får gavn af køkkenpuljen. Og på den baggrund konkluderer faktatjekprogrammet, at man kan trække omtrent 6.000 af de 14.000, som ifølge Venstre, nu får hjemmelavet mad hver dag på grund af køkkenpuljen.

Brugt på opvaskemaskiner

I flere af kommunerne er pengene nemlig slet ikke brugt på at lave hjemmelavet mad. I stedet er pengene på anden vis kommet de ældre til gavn.

Tandsbjerg Plejecenter i Sønderborg har for eksempel brugt pengene på opvaskemaskiner, som er støjsvage. På den måde kommer de nye opvaskemaskiner de ældre til gavn, uden at der kommer et hjemmelavet måltid mad ud af dem.

Andre kommuner oplyser, at de allerede inden tildelingen af midler fra køkkenpuljen tilberedte hjemmelavet mad på de lokale plejehjem. Derfor kan de ældre i disse kommuner heller ikke tælles med blandt de tusindvis flere, der skulle få hjemmelavet mad.

LÆS MERE: Rød talgymnastik skaffer S flere varme hænder

Venstres ældreordfører Jane Heitmann erkender, at det ikke er rigtig, at 14.000 flere ældre får et hjemmelavet måltid mad hver dag.

“Jeg vil gerne medgive, at vi kunne godt have været mere præcise. Vi skulle have været mere præcise,” siger Jane Heitmann til Detektor.

Alligevel har Venstre ikke tænkt sig at rette kampagnens annonce.

“Kampagnen er jo kørt. Det løb er forbi. Og derfor er jeg da også rigtig glad for, at nu får vi det på plads.” 

Der skulle dufte af mad

Netop maden på plejecentrene er hyppigt genstand for kritik. I 2016 viste en undersøgelse fra Sundhedsministeriet, at plejecentre i to ud af tre kommuner ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ fik leveret færdigforarbejdet mad fra et fælles centralt køkken.

Derudover angav halvdelen af kommunerne, at maden ikke blev planlagt og tilberedt lokalt på plejehjemmene i samråd med beboerne.

LÆS OGSÅ: Vil en kommune spare på at hjælpe de ældre ud af sengen?

Ved præsentationen af køkkenpuljen sagde den daværende sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde, at ”et godt måltid mad er ikke bare et spørgsmål om gode råvarer og smagsindtryk. Rammerne og oplevelsen omkring madlavningen og måltidet er også utroligt vigtige. Der skal dufte af mad, og de ældre må gerne involveres mere i madlavningen, og det får de bedre mulighed for, hvis der er køkkener på plejehjemmene.”

Ugebrevet Mandag Morgen har tidligere lavet en lignende rundring, hvor mediet også konkluderede, at det langt fra er alle ældre i de 69 kommuner, der fik andel i puljen, som rent faktisk nu oplever duften af hjemmelavede frikadeller. En af årsagerne er, at mens puljemidlerne må bruges til etablering af køkkener med videre, så skulle kommunerne selv sørge for at finde penge til det ekstra personale, der kan svinge potter og pander i de nyrenoverede køkkener. Og i nogle tilfælde er det ikke lykkedes at finde de penge, skriver Mandag Morgen.

 

LÆS OGSÅ: Rød talgymnastik skaffer S flere varme hænder

LÆS OGSÅ: Vil en kommune spare på at hjælpe de ældre ud af sengen?

LÆS OGSÅ: Vi ved ikke, om Thyra Franks plejehjem blev overbetalt

LÆS OGSÅ: Socialdemokratiets bruger meningsløse beregninger i asyludspil

LÆS OGSÅ: Gik uligheden 'amok' under Helle Thorning-Schmidts regering?

Forrige artikel Ny forskning siger ikke, at gravide skal undgå gluten Ny forskning siger ikke, at gravide skal undgå gluten Næste artikel Er forurening af drikkevandet femdoblet på ét år? Er forurening af drikkevandet femdoblet på ét år?
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.