Venstre-kampagne overdriver tal om hjemmelavet mad til ældre

14.000 flere ældre får nu et hjemmelavet måltid mad hver dag, lyder påstanden fra Venstre i en storstilet kampagne. Men det tal er overdrevet, viser en rundringning.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Tusindvis af ældre kan nu glæde sig over et dagligt, hjemmelavet måltid mad på det lokale plejehjem.

Og det kan de ældre ifølge Venstre takke regeringen for. I sidste års finanslov blev der nemlig afsat 425 millioner til den såkaldte køkkenpulje, der er blevet brugt til renovering og etablering af køkkener på plejehjem.

Det betyder, at hele 14.000 flere ældre får et hjemmelavet måltid mad hver eneste dag. Det er i hvert fald budskabet i en stort anlagt kampagne, som Venstre lancerede i starten af september. Venstre har selv oplyst, at de regner med, at deres kampagne samlet set når ud til to millioner mennesker.

Men budskabet om, at 14.000 flere ældre nu hver dag kan nyde et hjemmelavet måltid, viser sig at være skudt over målet. Det er resultatet af en rundringning som DR 2-faktatjekprogrammet Detektor har foretaget.

LÆS OGSÅ: Gik uligheden 'amok' under Helle Thorning-Schmidts regering?

For midlerne fra køkkenpuljen er ikke specifikt rettet mod, at flere skal have et hjemmelavet måltid mad hver dag. Pengene er afsat til “bedre mad tættere på borgerne”, som der står i finansloven fra 2017. Konkret kunne kommunerne bruge køkkenpuljen på at etablere, reetablere eller renovere allerede eksisterende køkkener.

Med andre ord kunne kommunerne søge om penge til køkkenprojekter til gavn for de ældre. Men det har ikke nødvendigvis ført til, at flere ældre har fået et hjemmelavet måltid mad hver dag.

Derfor kan man ikke konkludere, at de 14.000 ældre, der ifølge Sundheds- og Ældreministeriet har fået gavn af køkkenpuljens 425 millioner kroner, nødvendigvis går fra at spise mad lavet på centralkøkkener til nu at få hjemmelavet mad, som Venstre gør i annoncen.

Detektor har ringet rundt til 17 af de 20 kommuner, som ifølge Sundheds- og Ældreministeriet har flest ældre, der får gavn af køkkenpuljen. Og på den baggrund konkluderer faktatjekprogrammet, at man kan trække omtrent 6.000 af de 14.000, som ifølge Venstre, nu får hjemmelavet mad hver dag på grund af køkkenpuljen.

Brugt på opvaskemaskiner

I flere af kommunerne er pengene nemlig slet ikke brugt på at lave hjemmelavet mad. I stedet er pengene på anden vis kommet de ældre til gavn.

Tandsbjerg Plejecenter i Sønderborg har for eksempel brugt pengene på opvaskemaskiner, som er støjsvage. På den måde kommer de nye opvaskemaskiner de ældre til gavn, uden at der kommer et hjemmelavet måltid mad ud af dem.

Andre kommuner oplyser, at de allerede inden tildelingen af midler fra køkkenpuljen tilberedte hjemmelavet mad på de lokale plejehjem. Derfor kan de ældre i disse kommuner heller ikke tælles med blandt de tusindvis flere, der skulle få hjemmelavet mad.

LÆS MERE: Rød talgymnastik skaffer S flere varme hænder

Venstres ældreordfører Jane Heitmann erkender, at det ikke er rigtig, at 14.000 flere ældre får et hjemmelavet måltid mad hver dag.

“Jeg vil gerne medgive, at vi kunne godt have været mere præcise. Vi skulle have været mere præcise,” siger Jane Heitmann til Detektor.

Alligevel har Venstre ikke tænkt sig at rette kampagnens annonce.

“Kampagnen er jo kørt. Det løb er forbi. Og derfor er jeg da også rigtig glad for, at nu får vi det på plads.” 

Der skulle dufte af mad

Netop maden på plejecentrene er hyppigt genstand for kritik. I 2016 viste en undersøgelse fra Sundhedsministeriet, at plejecentre i to ud af tre kommuner ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ fik leveret færdigforarbejdet mad fra et fælles centralt køkken.

Derudover angav halvdelen af kommunerne, at maden ikke blev planlagt og tilberedt lokalt på plejehjemmene i samråd med beboerne.

LÆS OGSÅ: Vil en kommune spare på at hjælpe de ældre ud af sengen?

Ved præsentationen af køkkenpuljen sagde den daværende sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde, at ”et godt måltid mad er ikke bare et spørgsmål om gode råvarer og smagsindtryk. Rammerne og oplevelsen omkring madlavningen og måltidet er også utroligt vigtige. Der skal dufte af mad, og de ældre må gerne involveres mere i madlavningen, og det får de bedre mulighed for, hvis der er køkkener på plejehjemmene.”

Ugebrevet Mandag Morgen har tidligere lavet en lignende rundring, hvor mediet også konkluderede, at det langt fra er alle ældre i de 69 kommuner, der fik andel i puljen, som rent faktisk nu oplever duften af hjemmelavede frikadeller. En af årsagerne er, at mens puljemidlerne må bruges til etablering af køkkener med videre, så skulle kommunerne selv sørge for at finde penge til det ekstra personale, der kan svinge potter og pander i de nyrenoverede køkkener. Og i nogle tilfælde er det ikke lykkedes at finde de penge, skriver Mandag Morgen.

 

LÆS OGSÅ: Rød talgymnastik skaffer S flere varme hænder

LÆS OGSÅ: Vil en kommune spare på at hjælpe de ældre ud af sengen?

LÆS OGSÅ: Vi ved ikke, om Thyra Franks plejehjem blev overbetalt

LÆS OGSÅ: Socialdemokratiets bruger meningsløse beregninger i asyludspil

LÆS OGSÅ: Gik uligheden 'amok' under Helle Thorning-Schmidts regering?

Forrige artikel Ny forskning siger ikke, at gravide skal undgå gluten Ny forskning siger ikke, at gravide skal undgå gluten Næste artikel Er forurening af drikkevandet femdoblet på ét år? Er forurening af drikkevandet femdoblet på ét år?
Er de fattigstes indkomst fordoblet eller faldet?

Er de fattigstes indkomst fordoblet eller faldet?

De fattigstes indkomst er mere end fordoblet siden 2008, mens de rigestes kun er steget med én procent, ifølge Anders Samuelsen. Men Mellemfolkeligt Samvirke mener, at uligheden mellem top og bund er steget. To forskere forklarer, hvorfor begge dele er sandt.  

Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue

Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue

Debatten om daginstitutionerne fylder i medierne op til det kommende folketingsvalg. Og ikke alle forældre køber, at børn trives i vuggestuer. Men danske forældre indtager faktisk den europæiske førsteplads i at få de mindste passet i daginstitution, fortæller EU-tal. 

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.