Det er faktisk slet ikke ualmindeligt at erklære USA i nødretstilstand  

Nødretstilstande i USA er slet ikke så udsædvanlige, som man kunne tro. Siden 1979 har amerikanske præsidenter erklæret landet i nødretstilstand mindst 58 gange, og 32 af dem gælder stadig. 

Opdateret 22-02-2019: Artiklen er opdateret så det nu tydeligt fremgår, at præsident Donald Trump har erklæret USA i nødretstilstand, og ikke undtagelsestilstand.

I sidste uge erklærede den amerikanske præsident Donald Trump landet i krise for at sikre finansieringen af en mur langs grænsen til Mexico, hvilket er præsidentens måske mest omdiskuterede valgløfte.

Det er nemlig ikke lykkedes præsidenten at få Kongressen til at spytte penge i den mere end 1.000 kilometer lange grænsemur til nabolandet i syd.

Muren er ifølge Donald Trump akut nødvendig for at sikre USA’s sikkerhed mod narkosmugling og øvrig kriminalitet, og derfor tyer han nu til ekstraordinære metoder for at få valgløftet igennem ved at erklære landet i national krise, hvilket udløser nødretstilstand.

Men det er nu ikke så ualmindeligt, at amerikanske præsidenter erklærer landet i krise, og dermed benytter sig af nødret, som man ellers kunne tro.  

Amerikanske præsidenter fik i 1976 beføjelsen til at erklære en national krise, og når en sådan er erklæret, kan præsidenten foretage hurtige indgreb, uden at vente på Kongressen. Siden 1979 har skiftende præsidenter hele 58 gange gjort brug af den, skriver det amerikanske faktatjekmedie Politifact.  

En national krise er typisk blevet erklæret, når USA for eksempel har haft behov for at indføre sanktioner mod personer eller lande, der har udgjort en trussel mod amerikanernes sikkerhed.  

Det er også sket i forbindelse med udbrud af sygdomme som svineinfluenza og i ekstreme tilfælde ved at indsætte tropper i et fremmed land, eller reagere hurtigt på naturkatastrofer. 

“Alle præsidenter i nyere tid har på det ene eller andet tidspunkt benyttet nødret,” forklarer Peter Kurrild-Klitgaard, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, til TjekDet.  

Peter Kurrild-Klitgaard

Hvert år tager den siddende præsident så stilling til, om den lov, som tidligere præsidenter har udstukket i forbindelse med disse nationale kriser, stadig skal gælde. Og det gør 32 af dem faktisk stadig, hvis man regner Donald Trumps seneste med.   

Trump er alligevel usædvanlig  

Den demokratiske præsident fra 1993 til 2001, Bill Clinton, erklærede national krise 17 gange. Herefter tegnede republikaneren George Bush sig for 12 gange, mens Barack Obama tyede til nødretten 13 gange. Og i sidste uge erklærede Donald Trump en national krise for fjerde gang, siden han blev indsat som præsident i begyndelsen af 2017.  

Men selv om der sådan set ikke er noget usædvanligt i, at amerikanske præsidenter erklærer USA i krisetilstand, så er Donald Trumps påskud alligevel lidt af et særtilfælde, siger Peter Kurrild-Klitgaard.  

“Det, der vækker undren i denne situation, er, at Trump bruger nødretten på et område, der sådan set er dagligdagspolitik.”   

For dét, præsident Trump vil benytte krisetilstanden til nu, er nemlig at tage penge fra militærbudgettet og i stedet bruge dem på at opføre muren mod Mexico. Og det er spørgsmål, der normalt ville falde på plads i Kongressen uden at gøre brug af nødret, forklarer Peter Kurrild-Klitgaard.   

Den nationale krisetilstand er i juridisk forstand slet ikke det samme som en undtagelsestilstand. Og man må holde for øje ikke at forveksle de to, siger Peter Kurrild-Klitgaard. 

Erklærer præsidenten USA i militær undtagelsestilstand, bliver eksisterende lovgivning sat ud af kraft, så borgernes retssikkerhed ikke længere gælder. Men det er ikke tilfældet her. 

”Jeg kan slet ikke komme i tanker om hvornår der sidst har været militær undtagelsestilstand i USA”.  
 

LÆS OGSÅ: Er Trumps nye nationaldag udtryk for storhedsvanvid?

LÆS OGSÅ: Nej Trump, USA betaler ikke 80 procent af udgifterne til NATO

LÆS OGSÅ: Sagde Trump: "lær af grønlænderne - de har aldrig skovbrand"?

LÆS OGSÅ: Donald Trump anklager medier for at have hadefuld dagsorden

Forrige artikel Facebook renser ud i gruppernes medlemstal Facebook renser ud i gruppernes medlemstal Næste artikel Falske politiske annoncer ramte det svenske valg Falske politiske annoncer ramte det svenske valg
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.