En hullet hukommelse betyder ikke højere intelligens

Hvis du de seneste dage er stødt på artikler, der hævder, at folk, der ofte glemmer det ene og det andet, til gengæld har en høj intelligens, så bør du glemme det igen. For det er forkert.

Fakta

I både danske og internationale medier har man i den seneste uge kunnet læse, at glemsomme personer er mere intelligente end andre. Med andre ord bør du altså ikke være bekymret for dit intellekt, hvis du hører til den glemsomme type, der hverken kan finde bilnøgler eller briller. Glemsomheden betyder bare, at din hjerne fungerer tilsvarende bedre, lyder påstanden.

Men det er altså forkert ifølge både danske og internationale forskere.

Flere nyhedssites, blandt andre britiske The Independent og danske Dagens.dk, har bragt historien om, at to forskere fra University of Toronto har lavet et studie, der viser, at glemsomme personer har en højere intelligens. Historien startede hos CNN, der formidlede forskernes arbejde med hukommelse og glemsomhed, men forskernes resultater er altså sidenhen blevet misforstået. For forskerne har slet ikke konkluderet, at glemsomme personer er mere intelligente. Og de har faktisk heller ikke bedrevet ny forskning.

De to canadiske forskere Blake Richard og Paul Frankland har lavet et såkaldt metastudie, hvor de har gennemgået den eksisterende forskningslitteratur på området. Og den viser, at hjernen ‘med vilje’ glemmer mere, end den bør. Men hvorfor hjernen gør det, står ikke klart. 

“Vores hjerner har indbyggede mekanismer, der gør, at vi glemmer. Hvis de mekanismer ikke var der, ville vi huske mere. Men den eksisterende forskning siger ikke noget klart om, hvorfor vi glemmer mere, end vi burde,” forklarer Blake Richard, der er adjunkt ved University of Toronto i Canada, til TjekDet.

Som mus og flue så menneske

På grundlag af undersøgelser af kunstig intelligens og dyreforsøg foreslår de to forskere derfor den forklaring, at vores glemsomhed har en positiv betydning for vores hjerne. 

“Undersøgelser med mus har vist, at hvis man kunstigt øger musenes glemsomhed, så er de bedre til at omstille sig til nye situationer. I et forsøg trænede man mus til at finde et tørt plateau i et bassin med vand. De mus, hvis glemsomhed var blevet øget kunstigt, var hurtigere til at finde plateauet, når det blev flyttet til et andet sted i bassinet,” siger Blake Richard.

Lignende forsøg med fluer tegner det samme billede, og forskerne antager, at det også gælder for mennesker.

“Vi foreslår derfor, at glemsomheden gør os bedre til at håndtere forandringer og til at bruge gammel information i nye situationer. Det kan man godt kalde intelligens, men ikke i traditionel forstand, som IQ for eksempel,” siger Blake Richard.

Men det er ikke det samme, som at glemsomme personer generelt er mere intelligente. Tværtimod.

“For at være ærlig, så tror jeg, at dataene ville vise, at der er en sammenhæng mellem glemsomhed og lavere intelligens. Og det er der en simpel grund til: En vis mængde glemsomhed er måske gavnlig, men for meget er ikke, og det tyder på en usund hjerne. Derfor tror jeg, at der ville være en tendens til, at personer, der glemmer meget, også er mindre intelligente,” siger Blake Richard.

Forskerne peger altså på, at evnen til at glemme er vigtig, for at hjernen kan fungere godt. Men de konkluderer altså ikke, at der er en sammenhæng mellem glemsomhed og høj intelligens.

Evnen til at udvælge

Det forholder sig nemlig lige omvendt, forklarer Erik Lykke Mortensen, der er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

“Der er ikke en meget tæt forbindelse mellem god hukommelse og høj IQ, men der er en forbindelse, og den er positiv. Når vi tester folk både med hukommelses- og intelligenstest, så finder vi en positiv sammenhæng. Formentlig fordi intelligente mennesker er bedre til at organisere de ting, de skal lære, og de ting, de skal huske,” siger han.

Men evnen til at glemme er stadig helt central for, at hjernen fungerer optimalt, forklarer Erik Lykke Mortensen og fortæller følgende anekdote:

“Alexander Luria (1902-1977, red.), der er en meget kendt international russisk neuropsykolog, beskrev for mange år siden en mand med en fabelagtig evne til at huske ting på en måde, man slet ikke kan forestille sig. Og faktisk beskrev Luria, at den evne, manden havde til at huske alt, også gjorde ham dårlig til at løse problemer,” siger Erik Lykke Mortensen.

Evnen til at huske på alting er altså ikke nødvendigvis gavnlig for ens hjernes funktionsniveau. Og den gavnlige glemsomhed, som de canadiske forskere beskriver, er ifølge Erik Lykke Mortensen nærmere en evne til at huske på det, der er vigtigt.

“Det væsentlige her er evnen til at lægge de unødvendige ting fra sig og fokusere på det væsentlige. Man kan ikke slutte, at der skulle være en tæt sammenhæng mellem evnen til at glemme og intelligensniveauet. Man kan nærmere sige, at nogle er bedre end andre til at huske de ting, der er væsentlige,” siger Erik Lykke Mortensen.

Så selv om du ikke kan trøste dig med at være særlig intelligent, fordi du konstant glemmer, hvor du har lagt dine bilnøgler, så er det alligevel en god egenskab ikke at huske alt – så længe du altså har mulighed for at transportere dig på anden vis.

LÆS OGSÅ: Universiteter vil se på, om de oversælger forskningsresultater

LÆS OGSÅ: Nej, intelligens arves ikke kun fra mor

LÆS OGSÅ: Forskerne har (heller) ikke patent på den absolutte sandhed

LÆS OGSÅ: Medier misforstår dansk topplacering i international rapport

Forrige artikel Forskere gennemhuller statsministerens snak om stigende utryghed i ghettoerne Forskere gennemhuller statsministerens snak om stigende utryghed i ghettoerne Næste artikel Nej, skattetrykket er 'faktisk' ikke steget under VLAK-regeringen Nej, skattetrykket er 'faktisk' ikke steget under VLAK-regeringen
Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.