En hullet hukommelse betyder ikke højere intelligens

Hvis du de seneste dage er stødt på artikler, der hævder, at folk, der ofte glemmer det ene og det andet, til gengæld har en høj intelligens, så bør du glemme det igen. For det er forkert.

"Forskere: Glemsomme personer har en høj intelligens"

Citat: Artikel på Dagens.dk d. 25. februar 2018.

Forskerne bag det studie, artiklen henviser til, afviser at have undersøgt sammenhængen mellem glemsomhed og intelligens. Faktisk peger forskerne på, at sammenhængen mellem høj intelligens og glemsomhed sandsynligvis er omvendt. Det vil sige, at meget glemsomme mennesker er mindre intelligente. Det bakkes op af en dansk professor.  

I både danske og internationale medier har man i den seneste uge kunnet læse, at glemsomme personer er mere intelligente end andre. Med andre ord bør du altså ikke være bekymret for dit intellekt, hvis du hører til den glemsomme type, der hverken kan finde bilnøgler eller briller. Glemsomheden betyder bare, at din hjerne fungerer tilsvarende bedre, lyder påstanden.

Men det er altså forkert ifølge både danske og internationale forskere.

Flere nyhedssites, blandt andre britiske The Independent og danske Dagens.dk, har bragt historien om, at to forskere fra University of Toronto har lavet et studie, der viser, at glemsomme personer har en højere intelligens. Historien startede hos CNN, der formidlede forskernes arbejde med hukommelse og glemsomhed, men forskernes resultater er altså sidenhen blevet misforstået. For forskerne har slet ikke konkluderet, at glemsomme personer er mere intelligente. Og de har faktisk heller ikke bedrevet ny forskning.

De to canadiske forskere Blake Richard og Paul Frankland har lavet et såkaldt metastudie, hvor de har gennemgået den eksisterende forskningslitteratur på området. Og den viser, at hjernen ‘med vilje’ glemmer mere, end den bør. Men hvorfor hjernen gør det, står ikke klart. 

“Vores hjerner har indbyggede mekanismer, der gør, at vi glemmer. Hvis de mekanismer ikke var der, ville vi huske mere. Men den eksisterende forskning siger ikke noget klart om, hvorfor vi glemmer mere, end vi burde,” forklarer Blake Richard, der er adjunkt ved University of Toronto i Canada, til TjekDet.

Som mus og flue så menneske

På grundlag af undersøgelser af kunstig intelligens og dyreforsøg foreslår de to forskere derfor den forklaring, at vores glemsomhed har en positiv betydning for vores hjerne. 

“Undersøgelser med mus har vist, at hvis man kunstigt øger musenes glemsomhed, så er de bedre til at omstille sig til nye situationer. I et forsøg trænede man mus til at finde et tørt plateau i et bassin med vand. De mus, hvis glemsomhed var blevet øget kunstigt, var hurtigere til at finde plateauet, når det blev flyttet til et andet sted i bassinet,” siger Blake Richard.

Lignende forsøg med fluer tegner det samme billede, og forskerne antager, at det også gælder for mennesker.

“Vi foreslår derfor, at glemsomheden gør os bedre til at håndtere forandringer og til at bruge gammel information i nye situationer. Det kan man godt kalde intelligens, men ikke i traditionel forstand, som IQ for eksempel,” siger Blake Richard.

Men det er ikke det samme, som at glemsomme personer generelt er mere intelligente. Tværtimod.

“For at være ærlig, så tror jeg, at dataene ville vise, at der er en sammenhæng mellem glemsomhed og lavere intelligens. Og det er der en simpel grund til: En vis mængde glemsomhed er måske gavnlig, men for meget er ikke, og det tyder på en usund hjerne. Derfor tror jeg, at der ville være en tendens til, at personer, der glemmer meget, også er mindre intelligente,” siger Blake Richard.

Forskerne peger altså på, at evnen til at glemme er vigtig, for at hjernen kan fungere godt. Men de konkluderer altså ikke, at der er en sammenhæng mellem glemsomhed og høj intelligens.

Evnen til at udvælge

Det forholder sig nemlig lige omvendt, forklarer Erik Lykke Mortensen, der er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

“Der er ikke en meget tæt forbindelse mellem god hukommelse og høj IQ, men der er en forbindelse, og den er positiv. Når vi tester folk både med hukommelses- og intelligenstest, så finder vi en positiv sammenhæng. Formentlig fordi intelligente mennesker er bedre til at organisere de ting, de skal lære, og de ting, de skal huske,” siger han.

Men evnen til at glemme er stadig helt central for, at hjernen fungerer optimalt, forklarer Erik Lykke Mortensen og fortæller følgende anekdote:

“Alexander Luria (1902-1977, red.), der er en meget kendt international russisk neuropsykolog, beskrev for mange år siden en mand med en fabelagtig evne til at huske ting på en måde, man slet ikke kan forestille sig. Og faktisk beskrev Luria, at den evne, manden havde til at huske alt, også gjorde ham dårlig til at løse problemer,” siger Erik Lykke Mortensen.

Evnen til at huske på alting er altså ikke nødvendigvis gavnlig for ens hjernes funktionsniveau. Og den gavnlige glemsomhed, som de canadiske forskere beskriver, er ifølge Erik Lykke Mortensen nærmere en evne til at huske på det, der er vigtigt.

“Det væsentlige her er evnen til at lægge de unødvendige ting fra sig og fokusere på det væsentlige. Man kan ikke slutte, at der skulle være en tæt sammenhæng mellem evnen til at glemme og intelligensniveauet. Man kan nærmere sige, at nogle er bedre end andre til at huske de ting, der er væsentlige,” siger Erik Lykke Mortensen.

Så selv om du ikke kan trøste dig med at være særlig intelligent, fordi du konstant glemmer, hvor du har lagt dine bilnøgler, så er det alligevel en god egenskab ikke at huske alt – så længe du altså har mulighed for at transportere dig på anden vis.

LÆS OGSÅ: Universiteter vil se på, om de oversælger forskningsresultater

LÆS OGSÅ: Nej, intelligens arves ikke kun fra mor

LÆS OGSÅ: Forskerne har (heller) ikke patent på den absolutte sandhed

LÆS OGSÅ: Medier misforstår dansk topplacering i international rapport

Forrige artikel Forskere gennemhuller statsministerens snak om stigende utryghed i ghettoerne Forskere gennemhuller statsministerens snak om stigende utryghed i ghettoerne Næste artikel Nej, skattetrykket er 'faktisk' ikke steget under VLAK-regeringen Nej, skattetrykket er 'faktisk' ikke steget under VLAK-regeringen