Er det farligt at køre i bus under ramadanen?

I et blogindlæg hos BT opfordrer udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) muslimer til at holde ferie under ramadanen. Det er ifølge ministeren ikke forsvarligt at køre bus, når man ikke har spist og drukket i over ti timer. Men det kan videnskaben ikke bakke op om.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har endnu engang sat sindene i kog med et blogindlæg om integration og islam.

I et indlæg i avisen BT opfordrer hun herboende muslimer til at holde ferie i den måned, som ramadanen varer. Ifølge Inger Støjberg giver ramadanen nogle “helt praktiske, sikkerhedsmæssige og produktivitetsmæssige udfordringer i et moderne samfund.”

Hun mener, at man ikke kan yde det samme på fabrikken eller sygehuset, når man i en hel måned har fastet i alle døgnets lyse timer.

Ramadanen falder forskelligt fra år til år, og i år løber den fra 16. maj til den 14. juni. Det giver omkring 18 timers faste hver dag, og det er et de længst mulige fasteperioder for ramadanen.

“Det kan helt lavpraktisk være farligt for os alle, hvis buschaufføren hverken spiser eller drikker i løbet af en hel dag,” skriver ministeren i sit blogindlæg.

Både buschaufførernes fagforening 3F og Arriva, hvor cirka halvdelen af chaufførerne er muslimer, har dog efterfølgende afvist, at de har oplevet problemer som følge af fastende buschauffører under ramadan.

Forskere: 18 timer uden mad og drikke er ikke noget problem

Ifølge flere forskere er der dog heller ikke opbakning til påstanden om, at det er problematisk at faste i 18 timer, fastslår Videnskab.dk i et faktatjek.

“18 timer vil man normalt ikke kunne se på kroppen, det kan den sagtens håndtere. Det kan godt være, at man vil mærke sult, men det er noget, kroppen vænner sig relativt hurtigt til. Kroppen kommer ikke på noget tidspunkt i ægte faste under ramadan,” siger Thomas Meinert Larsen til Videnskab.dk. Han er lektor ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet.

Og ifølge Jens Rikardt Andersen, der er lektor i klinisk og forebyggende ernæring ved Københavns Universitet, er muslimerne ikke reelt fastende i de 18 timer. De slår derimod blot tre måltider sammen til ét.

“Det er fuldstændig ligesom, når vi andre glemmer at drikke vand eller spise, du bliver bare tørstig og sulten. Du vinder næppe en sportskonkurrence, men det er ikke noget, der er kompromitterende for en normal krops funktioner,” siger han.

Den type faste som udføres under ramadan kaldes ‘intermitterende faste’, hvor man faster på bestemte tidspunkter og spiser på bestemte tidspunkter - også kaldet ‘spisevinduer’. Begrebet dækker også over den populære ‘2:5-kur’, hvor man faster to dage om ugen og spiser normalt de resterende dage.

Ydeevne og koncentration

Inger Støjbergs bekymring går primært på, hvad der sker med sygeplejerskens, fabriksarbejderens og buschaufførens evne til at “yde og præstere” det samme som normalt.

Flere studier har undersøgt fastende personer under ramadan. Og sammenlagt peger forskningen på en tendens til, at koncentrationen og reaktionstiden forværres en anelse under den første uge af ramadanen, men vender tilbage til normalen under anden halvdel af ramadanen.

Det fortæller en belgisk forskergruppe til Videnskab.dk.

En af forskerne, Lode Godderis, der er professor ved Leuven Universitet, fortæller også, at det ser ud som om fasten kan have en positiv effekt på koncentrationsevnen.

Forskerne testede forsøgspersonerne om eftermiddagen, hvor frokosten skal fordøjes, og det er ifølge Lose Godderis et tidspunkt, hvor man kan føle sig døsig. Men den effekt oplever man ikke, hvis man ikke har spist.

“Vores resultater indikerer først og fremmest, at ramadanen ikke giver arbejdsgivere i Vesteuropa nogen grund til at afholde muslimer fra at udføre jobs, som kræver vedvarende opmærksomhed,” skriver han og kollegerne i studiets konklusion.

I kølvandet på debatten om Inger Støjbergs debatindlæg har Socialdemokratiet bedt transportministeren, sundhedsministeren, beskæftigelsesministeren og udlændinge- og integrationsministeren redegøre for, om der er belæg for Inger Støjbergs påstande.

Læs Videnskab.dk’s faktatjek her.

LÆS OGSÅ: Der er både fremgang, stilstand og tilbagegang for integrationen

LÆS OGSÅ: Hvor mange muslimer er der i Danmark?

LÆS OGSÅ: Støjberg (op)finder uenighed blandt fuldstændig enige eksperter

LÆS OGSÅ: Har man 14.500 udbetalt, når man er på kontanthjælp?

Forrige artikel Forskere: Ren spekulation at sige lærere favoriserer piger ved eksamen Forskere: Ren spekulation at sige lærere favoriserer piger ved eksamen Næste artikel Er der virkelig sprøjtegift i hver fjerde danske vandværksboring? Er der virkelig sprøjtegift i hver fjerde danske vandværksboring?
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.