Er det farligt at køre i bus under ramadanen?

I et blogindlæg hos BT opfordrer udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) muslimer til at holde ferie under ramadanen. Det er ifølge ministeren ikke forsvarligt at køre bus, når man ikke har spist og drukket i over ti timer. Men det kan videnskaben ikke bakke op om.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har endnu engang sat sindene i kog med et blogindlæg om integration og islam.

I et indlæg i avisen BT opfordrer hun herboende muslimer til at holde ferie i den måned, som ramadanen varer. Ifølge Inger Støjberg giver ramadanen nogle “helt praktiske, sikkerhedsmæssige og produktivitetsmæssige udfordringer i et moderne samfund.”

Hun mener, at man ikke kan yde det samme på fabrikken eller sygehuset, når man i en hel måned har fastet i alle døgnets lyse timer.

Ramadanen falder forskelligt fra år til år, og i år løber den fra 16. maj til den 14. juni. Det giver omkring 18 timers faste hver dag, og det er et de længst mulige fasteperioder for ramadanen.

“Det kan helt lavpraktisk være farligt for os alle, hvis buschaufføren hverken spiser eller drikker i løbet af en hel dag,” skriver ministeren i sit blogindlæg.

Både buschaufførernes fagforening 3F og Arriva, hvor cirka halvdelen af chaufførerne er muslimer, har dog efterfølgende afvist, at de har oplevet problemer som følge af fastende buschauffører under ramadan.

Forskere: 18 timer uden mad og drikke er ikke noget problem

Ifølge flere forskere er der dog heller ikke opbakning til påstanden om, at det er problematisk at faste i 18 timer, fastslår Videnskab.dk i et faktatjek.

“18 timer vil man normalt ikke kunne se på kroppen, det kan den sagtens håndtere. Det kan godt være, at man vil mærke sult, men det er noget, kroppen vænner sig relativt hurtigt til. Kroppen kommer ikke på noget tidspunkt i ægte faste under ramadan,” siger Thomas Meinert Larsen til Videnskab.dk. Han er lektor ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet.

Og ifølge Jens Rikardt Andersen, der er lektor i klinisk og forebyggende ernæring ved Københavns Universitet, er muslimerne ikke reelt fastende i de 18 timer. De slår derimod blot tre måltider sammen til ét.

“Det er fuldstændig ligesom, når vi andre glemmer at drikke vand eller spise, du bliver bare tørstig og sulten. Du vinder næppe en sportskonkurrence, men det er ikke noget, der er kompromitterende for en normal krops funktioner,” siger han.

Den type faste som udføres under ramadan kaldes ‘intermitterende faste’, hvor man faster på bestemte tidspunkter og spiser på bestemte tidspunkter - også kaldet ‘spisevinduer’. Begrebet dækker også over den populære ‘2:5-kur’, hvor man faster to dage om ugen og spiser normalt de resterende dage.

Ydeevne og koncentration

Inger Støjbergs bekymring går primært på, hvad der sker med sygeplejerskens, fabriksarbejderens og buschaufførens evne til at “yde og præstere” det samme som normalt.

Flere studier har undersøgt fastende personer under ramadan. Og sammenlagt peger forskningen på en tendens til, at koncentrationen og reaktionstiden forværres en anelse under den første uge af ramadanen, men vender tilbage til normalen under anden halvdel af ramadanen.

Det fortæller en belgisk forskergruppe til Videnskab.dk.

En af forskerne, Lode Godderis, der er professor ved Leuven Universitet, fortæller også, at det ser ud som om fasten kan have en positiv effekt på koncentrationsevnen.

Forskerne testede forsøgspersonerne om eftermiddagen, hvor frokosten skal fordøjes, og det er ifølge Lose Godderis et tidspunkt, hvor man kan føle sig døsig. Men den effekt oplever man ikke, hvis man ikke har spist.

“Vores resultater indikerer først og fremmest, at ramadanen ikke giver arbejdsgivere i Vesteuropa nogen grund til at afholde muslimer fra at udføre jobs, som kræver vedvarende opmærksomhed,” skriver han og kollegerne i studiets konklusion.

I kølvandet på debatten om Inger Støjbergs debatindlæg har Socialdemokratiet bedt transportministeren, sundhedsministeren, beskæftigelsesministeren og udlændinge- og integrationsministeren redegøre for, om der er belæg for Inger Støjbergs påstande.

Læs Videnskab.dk’s faktatjek her.

LÆS OGSÅ: Der er både fremgang, stilstand og tilbagegang for integrationen

LÆS OGSÅ: Hvor mange muslimer er der i Danmark?

LÆS OGSÅ: Støjberg (op)finder uenighed blandt fuldstændig enige eksperter

LÆS OGSÅ: Har man 14.500 udbetalt, når man er på kontanthjælp?

Forrige artikel Forskere: Ren spekulation at sige lærere favoriserer piger ved eksamen Forskere: Ren spekulation at sige lærere favoriserer piger ved eksamen Næste artikel Er der virkelig sprøjtegift i hver fjerde danske vandværksboring? Er der virkelig sprøjtegift i hver fjerde danske vandværksboring?
Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.