Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark? Det spørgsmål er ofte genstand for debat på de sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske statistikker om det.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

I Danmark er det ikke lovligt at registrere folk på baggrund af deres religion, medmindre de giver lov til det. Derfor findes der ikke officielle tal på, hvor mange muslimer, der er i Danmark. Det samme registreringsforbud gælder også seksualitet, race og hudfarve.

Når flygtninge- og indvandrerdebatten koger på de sociale medier, kommer den ofte især til at handle om antallet af muslimer. Og så er det ikke usædvanligt, at det flyver rundt med forskellige bud, der sjældent har hold i fakta, men snarere i gisninger eller regnestykker, der hviler på et meget tyndt grundlag.

Antallet af muslimer kan kun estimeres

Brian Arly Jacobsen, der er religionsforsker og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, har i flere år lavet estimater på, hvor mange muslimer der er i Danmark.

“Mine beregninger viser, at der er cirka 320.000 muslimer i Danmark pr. 1. januar 2019. Det svarer til 5,5 procent af den danske befolkning,” siger Brian Arly Jacobsen til TjekDet. 

Hans udregninger er blandt andet lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og en række andre statistikker og analyser. Hos Danmarks Statistik har han hentet en opgørelse over antallet af indvandrere og efterkommere fordelt på nationaliteter. Men den opgørelse er ikke nok til at fastslå, hvor mange muslimer, der bor i Danmark.  

“Jeg kan ikke overføre tallene fra Danmarks Statistik én til én og sige, at fordi vi har cirka 20.000 iranske indvandrere og efterkommere i Danmark, så er de alle sammen muslimer. Det samme gælder for alle etniske grupper,” forklarer han.  

Brian Arly Jacobsen må derfor også anvende andre undersøgelser, der ser nærmere på sammensætningen af etniske gruppers trosretninger. De kan bruges til at vurdere, hvor mange muslimer der er inden for hver enkelt etnisk gruppe i Danmark. I de tilfælde hvor der ikke findes danske undersøgelser, må han bruge lignende udenlandske undersøgelser, hvilket kan være forbundet med større usikkerhed. 

“For enkelte af de her grupper, er der lavet undersøgelser i Danmark, hvor man har spurgt de enkelte etniske grupper, hvor mange der er muslimer, hvor stor en del der er af andre religioner, og hvor mange der ikke er troende. Der har jeg overført den andel i procent til at reducere i antallet af muslimer inden for den enkelte etniske gruppe,” siger han.

Brian Arly Jacobsen har i løbet af de seneste år løbende lavet opgørelser over, hvor mange muslimer der bor i Danmark, og ifølge hans estimater ser tallene således ud:  

1. januar 2016 var der 284.000 muslimer i Danmark. 
1. januar 2017 var der 300.000 muslimer i Danmark. 
1. januar 2018 var der 308.000 muslimer i Danmark. 

Altså steg antallet af muslimer i Danmark med 16.000 fra 2016 til 2017 og med 8.000 fra 2017 til 2018. Og der er en god forklaring på stigningen fra 2016 til 2017, fortæller Brian Arly Jacobsen.  

"Den markante stigning i 2016 skyldes især de seneste års flygtningestrømme.” 

LÆS OGSÅ: Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Det nyeste estimat på 320.000 muslimer i 2019 kan dog ikke sammenlignes med de tidligere beregninger. Stigningen fra 2018 til 2019 skyldes nemlig ikke, at der reelt er kommet 12.000 flere muslimer. I stedet kan man sige, at de ikke har været talt med i statistikkerne før nu.   

“Den markante stigning skyldes primært, at Danmarks Statistik som noget nyt har udregnet og givet adgang til CPR-register-data om tredjegenerationsindvandrere i Danmark,” siger Brian Arly Jacobsen.

Mere præcise tal om tredje generation 

Tredjegenerationsindvandrere har altid været med i Brian Arly Jacobsens udregninger, men da det er et kompliceret regnestykke, har han tidligere kun medregnet tredjegeneration fra fire lande, nemlig de befolkningsgrupper som har været i Danmark i længst tid: tyrkere, pakistanere, marokkanere og folk fra det tidligere Jugoslavien.  

Da Danmarks Statistik sidste år for første gang udgav CPR-data om tredjegenerationsindvandrere, fik Brian Arly Jacobsen nu adgang til data på samtlige befolkningsgrupper, som har tredje generation i Danmark. 

Brian Arly Jacobsen bruger så gennemsnitlige fødselsrater fra 84 lande med større muslimske befolkningsgrupper til at udregne antallet af muslimske tredjegenerationsindvandrere. Ifølge hans estimater er der pr. 1. januar 2019 i alt 24.000 indvandrere af tredjegeneration i Danmark i denne gruppe af lande, hvoraf cirka 20.000 estimeres til at være muslimer. Men han vurderer, at tallet i realiteten er noget lavere. 

LÆS OGSÅ: Så mange indvandrere af tredje generation er der i Danmark

Tallene tager for eksempel ikke højde for, hvor mange tredjegenerationsindvandrere der vælger ikke længere at tro på den muslimske overbevisning.  

“Det er vigtigt at forholde sig til, at på trods af de nye data er der stor usikkerhed i estimaterne. Vi overtager idéen om, at vi kan bruge antallet af muslimer fra det land, de kommer fra. Og det kan vi ikke af flere grunde,” siger Brian Arly Jacobsen og uddyber:  

“I tredjegeneration ved vi for eksempel, at flere af de her grupper indgår i ægteskaber med danskere eller andre europæere, som har en anden eller ingen religiøs baggrund. Så sker der typisk det, at børnene ikke får overført forældrenes tro.” 

Mediernes fokus får folk til at overdrive antallet

I 2016 viste en undersøgelse fra det britiske analyseinstitut Ipsos MORI, at danskerne overvurderer antallet af muslimer i Danmark. Her skød de adspurgte tallet til at ligge tre gange højere end et estimat fra det amerikanske forskningscenter Pew Research.

Samme tendens viste sig i 2015, hvor Megafon foretog en undersøgelse for Politiken og TV2. Her skød danskerne antallet til at være to gange højere end Brian Arly Jacobsens tal.

Hvis diskussionen om muslimsk indvandring fylder meget i medierne, kan det være med til at påvirke folks opfattelse af, hvor mange muslimer der findes i Danmark, vurderer Brian Arly Jacobsen.

“Er der kontroversielle og store debatter om muslimer, så er der måske også en større tendens til at overdrive antallet af muslimer, fordi man så opfatter det som et stort problem,” siger han.

ARTIKLEN ER OPDATERET DEN 18. MARTS 2019: Denne artikel blev udgivet første gang i 2017. Den er nu opdateret med de nyeste tilgængelige tal.

LÆS OGSÅ: Hvad koster integration af flygtninge og indvandrere årligt?

LÆS OGSÅ: Så mange flygtninge og indvandrere er kommet til Danmark i 2018

Forrige artikel Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G Næste artikel For 17. gang: MFR-vaccinen øger ikke børns risiko for at udvikle autisme For 17. gang: MFR-vaccinen øger ikke børns risiko for at udvikle autisme
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.