Støjberg (op)finder uenighed blandt fuldstændig enige eksperter

Udlændinge- og Integrationsministeriet har været mere end et år om at rette sig efter en dom afsagt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) forklarer, at dommen er kompleks, og at førende eksperter er uenige i konsekvenserne af den. Det passer bare ikke.

Fakta

Tirsdag den 13. december 2016 slog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i den såkaldte Paposhvili-dom fast, at lande ikke må udvise alvorligt syge udlændinge uden at have sikret sig, at den udviste har reel adgang til den nødvendige medicin i det land, hvor den udviste sendes hen.

Men i Danmark rettede Udlændinge- og Integrationsministeriet sig først efter dommen i begyndelsen af i år - altså over et år efter dommen blev afsagt. Først nu bliver adgangen til medicin et væsentlig element i behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse.

At der er gået omkring 390 dage før de danske myndigheder retter ind, har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) en angiveligt god forklaring på. Dommen er simpelthen ikke klar i mælet. Og to navngivne eksperter er endda uenige om, hvordan rettens ord skal tolkes, mener hun.

I et samråd i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg den 11. januar i år siger Inger Støjberg, at der ikke er “tale om en helt klar dom”, og at “tingene er knap så simple.”

Der er bare ét problem. Peter Vedel Kessing og Louise Halleskov Storgaard, som er de to forskere, Inger Støjberg henviser til under samrådet, er slet ikke uenige. Tværtimod. De er fuldstændig enige om, hvordan dommen skal læses, og hvilke konsekvenser det har for den danske udvisningspraksis, når det gælder alvorligt syge udlændinge.

“Nej, vi er ikke uenige. Vi er helt enige, og det er de øvrige juridiske eksperter, der har udtalt sig om dommen i øvrigt også,” siger Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

Samme melding kommer fra Louise Halleskov Storgaard, der er ph.d. og lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet. Hun har ikke ønsket at udtale sig til TjekDet, men i fredags gæstede hun Radio 24syv og slog fast, at de to forskere er enige.

“Det er ærgerligt, at der skabes forvirring om den her del af dommen, som er fuldstændig klar. Der er ingen, der slår op i den her dom - hverken jurister eller ikke-jurister - der kan være i tvivl om, hvad der står i dommen,” siger hun til Radio 24syv.

Støjberg udlægger uenighed på samråd

Men hvordan når Inger Støjberg og hendes ministerium frem til et andet resultat?

Jo, på samrådet den 11. januar fremhæver Inger Støjberg to “højt fagligt respekterede eksperter”, der tilsyneladende ikke er enige om, hvordan dommen skal tolkes. Godt 20 minutter inde i det næsten to timer lange samråd forklarer ministeren de to eksperters uenighed:

“Der er ikke, som for eksempel seniorforsker og ph.d. Peter Vedel Kessing argumenterer for i sin artikel om dommen, tale om, at vi nu bør vende tilbage til en praksis, der i meget vidt omfang svarer til den, der var gældende før den 1. august 2010, hvor den nuværende praksis blev fastsat.”

“Det som dommen medfører er derimod, at der fremover vil skulle være et ekstra sagsbehandlingsskridt i ministeriets behandling af sådanne sager. Ministeriet vil for eksempel skulle undersøge prisen (på den nødvendige medicin, red.), hvis udlændingens samlede forhold rejser spørgsmål om, hvorvidt udlændingen rent faktisk har råd til behandlingen i hjemlandet. Vi skal altså undersøge noget mere,” siger Inger Støjberg.

Og da der er gået lidt over 22 minutter af samrådet bringer Inger Støjberg juridisk ekspert nummer to på banen.

“Og lad mig så lige også fremhæve, at Paposhvili-dommen jo ikke bare giver myndighederne en facitliste til, hvordan der skal administreres. Lektor Louise Halleskov Storgaard betegner det i sin artikel om dommen som: ‘Vage begreber, hvis nærmere indhold kun i begrænset omfang lader sig fastlægge uden yderligere praksis.’ Der er altså ikke, som nogen synes at give udtryk for, tale om en helt klar dom, hvor resultatet står mejslet i runer. Der er overladt medlemsstaterne et betydeligt skøn.”

Herefter går tiden med flere spørgsmål. Efter 49 minutter svarer ministeren på et spørgsmål fra Josephine Fock (Å). Og nu tegner Inger Støjberg for alvor uenigheden mellem eksperterne op.

“Nu nævnte jeg to højt fagligt respekterede eksperter, der har diskuteret det her, nemlig Louise Halleskov Storgaard og Peter Vedel Kessing, som tydeligvis ikke har været enige. Det er måske, fordi tingene er knapt så simple, som man nogen gange kan prøve at udlægge det. Og det har jeg også kunnet registrere i den medieomtale, der har været på det seneste.”

Én journalist finder fem enige eksperter

Peter Vedel Kessing har ikke lyst til at spekulere i, hvordan ministeren og ministeriet kan nå frem til, at han er uenig med Louise Halleskov Storgaard, men siger dog:

“Jeg kan ikke forklare det. Det står jo på to sider i dommen, hvor man kan læse det helt klart og tydeligt. Og man behøver, som Louise (Halleskov Storgaard, red.) tidligere har sagt, ikke at være jurist for at forstå det.”

Og den uenighed, som Inger Støjberg fremlægger på samrådet, men som altså absolut intet har på sig, bliver kun mere mærkelig, hvis man læser en artikel fra Information, der blev bragt den 25. april 2017 under overskriften “Jurister: Danmark må ændre praksis efter dom fra menneskerettighedsdomstolen”. I artiklen står der:

“Efter at have nærstuderet en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) er en række eksperter i udlændingeret enige om, at dommen bør føre til en ændring af et vigtigt hjørne af dansk udlændingepolitik.”

Artiklen indleder med en beskrivelse af Peter Vedel Kessings videnskabelige artikel om sagen, hvorefter Louise Halleskov Storgaard, på baggrund af sin egen videnskabelige artikel om dommen, erklærer sig enig i Peter Vedel Kessings forståelse af dommen.

Artiklen rundes oven i købet af med yderligere tre eksperter, nemlig professor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet, lektor Peter Starup fra Syddansk Universitet og adjunkt og ph.d. Jesper Lindholm fra Aalborg Universitet, der alle erklærer sig enige i Peter Vedel Kessings konklusioner.

En journalist fra Information har altså formået at samle juridiske ekspertvurderinger fra fem forskere og formidle det i avisen allerede i april sidste år - altså næsten otte måneder før ministeriet i december anerkender, at dommens budskab alligevel er til at forstå. Og han afviser endda, at det skulle have krævet ualmindelig meget eller vanskelig research. Han har efter eget udsagn brugt knap en dags arbejde på artiklen.

“Det var overhovedet ikke svært,” siger Ulrik Dahlin, der er journalist ved Information, til TjekDet. Han afviser, at han måtte presse forskerne til at fremstå enige, da han tilbage i april 2017 skrev artiklen.

Hvordan Inger Støjberg og ministeriet er nået frem til, at Peter Vedel Kessing og Louise Halleskov Storgård er uenige om dommens konklusion, når nu det modsatte er tilfældet, kan vi ikke få svar på. Mark Thorsen, der er særlig rådgiver for Inger Støjberg, oplyser nemlig, at ministeren ikke vil svare på TjekDets spørgsmål, før hun har været i endnu et samråd om sagen.

Datoen for det møde er endnu ikke fastsat.

Fakta: Paposhvili-dommen

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 13. december 2016 dom i sagen Paposhvili mod Belgien.

Her får den alvorligt syge georgiske mand Georgie Paposhvili medhold i, at Belgien ikke kunne udvise ham.

Ifølge dommen må et land ikke udvise en syg udlænding, hvis han eller hun ikke har ”reel” adgang til nødvendig medicin i landet, hvor personen udvises til. Hidtil har de danske myndigheder – og andre lande – normalt kun set på, om der er ”generel” adgang til medicinen.

Reglen gælder selvom personen ikke er døden nær. En udvisning er ulovlig, hvis man må antage, at ”udlændingen uden behandling i hjemlandet er i reel risiko for at blive udsat for en alvorlig, hurtig og uoprettelig forværring i vedkommendes helbredstilstand, der vil resultere i intens lidelse eller i en væsentlig reduktion i forventet restlevetid”.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er nu i gang med at revurdere en række konkrete sager om udviste syge udlændinge, der kan blive tilbudt humanitært ophold.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet

LÆS OGSÅ: Ekspert afviser Støjbergs forklaring: Partshøring er ikke vanskelig jura

LÆS OGSÅ: Bestemmer regeringen eller EU, om Danmark må have grænsekontrol?

LÆS OGSÅ: Har man 14.500 udbetalt, når man er på kontanthjælp?

LÆS OGSÅ: Vi gør status: Så mange asylansøgere blev afvist og udvist sidste år

Forrige artikel Vinter-OL: Hvor gode er Nordkorea egentlig til sport? Vinter-OL: Hvor gode er Nordkorea egentlig til sport? Næste artikel Özlem Cekics fake news-anklage mod Pernille Vermund holder ikke Özlem Cekics fake news-anklage mod Pernille Vermund holder ikke
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har givet Østrig ret i, at landets domstole kan straffe en kvinde for at kalde profeten Muhammed for pædofil. Et knæfald for islamister, lyder det fra islamkritikere. Men den udlægning er fuldstændig misforstået, siger forskere. 

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.