Facebook har fjernet over to milliarder falske profiler i år

Facebook lukker millioner af falske profiler hver dag. Alene i de første tre kvartaler af 2018 har det sociale mediet lukket mere end to milliarder konti. De fleste oprettes for at lokke penge ud af folk.

Af Kristine Korsgaard, Altinget.dk

Det var tilsyneladende ikke helt ved siden af, da fake news sidste år blev udråbt til årets ord. Forsøgene på at oprette falske profiler på Facebook har nu nået et omfang, så tech-giganten alene i de første tre kvartaler af 2018 har lukket mere end to milliarder konti. 

Og her er ikke medregnet de mange forsøg, som Facebook når at afværge, før profilen bliver aktiv.

Det oplyser Facebook i en kommentar til de historier, det politiske netmedie Altinget har bragt, om at formodede falske profiler har spredt propaganda og misinformation i den danske debat om FN-pagten om migration.

“Vi ønsker ikke at have falske konti på Facebook, vi vil have ægte og meningsfulde interaktioner på vores platform, og vi arbejder konstant på at identificere misbrug. Vores indsats og investeringer har medført, at vi alene i de tre første kvartaler af 2018 har fjernet over to milliarder falske konti,” skriver Facebooks politiske chef i Norden og Benelux, Martin Ruby.

De falske profiler kan for eksempel bruges til at dele falske historier, annoncer, scams og politiske budskaber i stort omfang.

Det er som at slå muldvarpe ned

Ifølge en rapport fra Facebook fra november i år er hovedparten af de konti, der bliver oprettet i falsk navn, oprettet af "ondsindede aktører" ("bad actors"), som opretter en hel masse profiler. Det kan ske ved hjælp af ansatte eller i nogle tilfælde bots. 

Hver gang Facebook lukker profilerne ned, bliver en del af dem oprettet igen under nye navne.

"Det er ligesom spillet i Tivoli, hvor du skal slå muldvarpe ned med en hammer, og så dukker de bare op et andet sted," som Facebooks kommunikationschef i Norden, Peter Münster, forklarer. Det er baggrunden for det voldsomt høje antal lukkede profiler – 2,1 milliarder, som også er nævnt i rapporten.

Formålet er typisk at sprede spam, altså uønsket indhold eller reklame, eller at lokke folk ind på sider, hvor de bliver franarret deres penge. 

Det skete for eksempel, da uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) blev misbrugt i et scam, der skulle lokke folk til at betale penge for falske bitcoins. Også Røde KorsFakta og SAS er blevet misbrugt i svindelkampagner på Facebook.

En anden ofte brugt metode er at få folk til at klikke på falske historier om kendte og kongelige, der for eksempel har fået et nyt og bedre liv af at bruge en dyr rynkecreme

Samlet set udgør falske profiler tre-fire procent af de aktive profiler på Facebook, vurderer Facebook ifølge rapporten.

Mistænkelige profiler er aktive igen

Facebooks kommunikationsansvarlige siger til Altinget, at de ikke kan oplyse, hvor stor en andel af de falske profiler, som ser ud til at være politisk motiveret. Facebook kan heller ikke oplyse, hvor mange profiler der er blevet lukket i Danmark eller Europa. Det er uklart, om tallene findes.

Altinget beskrev mandag i sidste uge, at Udenrigsministeriet mistænker mindst 16 profiler, som har pustet til den danske debat om den omstridte Marrakesh-erklæring, for at være webrobotter.

Efter offentliggørelsen af historien forsvandt tre af profilerne pludselig fra Facebook. Men to af dem er nu aktive igen og poster mange opslag med budskaber imod dansk tilslutning til erklæringen og imod islamisering af samfundet.

Facebook har endnu ikke villet svare på, om det er virksomheden, der lukkede de tre konkrete profiler ned. Eller hvorfor flere af profilerne nu igen får lov at være aktive. Virksomheden begrunder tavsheden med, at oplysningerne er personfølsomme.

Martin Ruby oplyser dog, at Facebook har lukket "nogle" profiler som følge af sagen.

”Vi har nu kigget nærmere på nogle af de profiler, vi blev gjort opmærksomme på som værende falske, og vi har taget dem ned fra platformen. Vi undersøger stadig sagen videre for at se, om der er flere, der bryder reglerne,” siger han i den skriftlige kommentar.

Martin Ruby opfordrer brugerne til generelt at reagere på mistænkelige profiler.

”Enhver, der ser indhold på platformen, som de ikke mener hører hjemme der, er velkommen til at rapportere det til os. Så kan vi undersøge det og lære mere om de aktører, der prøver at misbruge platformen."

Medie oprettede 100 falske annoncer i politikeres navn

Efter flere historier om, hvordan russerne har brugt Facebook som værktøj til at blande sig i blandt andet det amerikanske præsidentvalg, har techgiganten gjort meget for at vise, at der bliver taget hånd om problemerne.

I begyndelsen af i år begyndte Facebook således at offentliggøre, hvor meget snyd der bliver slået ned på, blandt andet med tallene for lukkede profiler. Man har også indført mulighed for at købe annoncer med et mærkat, der fortæller brugerne, hvem der har betalt for annoncen.

Men det USA-baserede medie Vice viste i efteråret, hvor nemt det er at snyde Facebook og sprede misinformation. Redaktionen købte 100 annoncer og fik skrevet på dem, at de var betalt af de 100 senatorer, der stillede op til midtvejsvalget.

Facebook fangede ikke én eneste af de falske annoncer.

Den sociale medieplatform erkendte fejlen, men pegede på, at annoncerne bliver gemt i Facebooks system i op til syv år, så der er tid for brugere og andre aktører til at reagere og holde eventuelle snydere ansvarlige.

Altinget har i en række artikler beskrevet, hvor debatten om FNs-migrationspagt har været genstand for en misinformationskrig. Se artiklerne her.

LÆS OGSÅ: Hver syvende Twitter-profil er en robot

LÆS OGSÅ: Eksperternes dom: Der er intet alternativ til Facebook - endnu

LÆS OGSÅ: TjekDet indgår samarbejde med Facebook om at bekæmpe desinformation

LÆS OGSÅ: Bitcoin-svindel florerer på Facebook - Vi afprøver løftet om hurtig rigdom

Forrige artikel Sådan fordelte skattefar din tusindlap sidste år Sådan fordelte skattefar din tusindlap sidste år Næste artikel Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018 Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018
Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.