Facebook har fjernet over to milliarder falske profiler i år

Facebook lukker millioner af falske profiler hver dag. Alene i de første tre kvartaler af 2018 har det sociale mediet lukket mere end to milliarder konti. De fleste oprettes for at lokke penge ud af folk.

Af Kristine Korsgaard, Altinget.dk

Det var tilsyneladende ikke helt ved siden af, da fake news sidste år blev udråbt til årets ord. Forsøgene på at oprette falske profiler på Facebook har nu nået et omfang, så tech-giganten alene i de første tre kvartaler af 2018 har lukket mere end to milliarder konti. 

Og her er ikke medregnet de mange forsøg, som Facebook når at afværge, før profilen bliver aktiv.

Det oplyser Facebook i en kommentar til de historier, det politiske netmedie Altinget har bragt, om at formodede falske profiler har spredt propaganda og misinformation i den danske debat om FN-pagten om migration.

“Vi ønsker ikke at have falske konti på Facebook, vi vil have ægte og meningsfulde interaktioner på vores platform, og vi arbejder konstant på at identificere misbrug. Vores indsats og investeringer har medført, at vi alene i de tre første kvartaler af 2018 har fjernet over to milliarder falske konti,” skriver Facebooks politiske chef i Norden og Benelux, Martin Ruby.

De falske profiler kan for eksempel bruges til at dele falske historier, annoncer, scams og politiske budskaber i stort omfang.

Det er som at slå muldvarpe ned

Ifølge en rapport fra Facebook fra november i år er hovedparten af de konti, der bliver oprettet i falsk navn, oprettet af "ondsindede aktører" ("bad actors"), som opretter en hel masse profiler. Det kan ske ved hjælp af ansatte eller i nogle tilfælde bots. 

Hver gang Facebook lukker profilerne ned, bliver en del af dem oprettet igen under nye navne.

"Det er ligesom spillet i Tivoli, hvor du skal slå muldvarpe ned med en hammer, og så dukker de bare op et andet sted," som Facebooks kommunikationschef i Norden, Peter Münster, forklarer. Det er baggrunden for det voldsomt høje antal lukkede profiler – 2,1 milliarder, som også er nævnt i rapporten.

Formålet er typisk at sprede spam, altså uønsket indhold eller reklame, eller at lokke folk ind på sider, hvor de bliver franarret deres penge. 

Det skete for eksempel, da uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) blev misbrugt i et scam, der skulle lokke folk til at betale penge for falske bitcoins. Også Røde KorsFakta og SAS er blevet misbrugt i svindelkampagner på Facebook.

En anden ofte brugt metode er at få folk til at klikke på falske historier om kendte og kongelige, der for eksempel har fået et nyt og bedre liv af at bruge en dyr rynkecreme

Samlet set udgør falske profiler tre-fire procent af de aktive profiler på Facebook, vurderer Facebook ifølge rapporten.

Mistænkelige profiler er aktive igen

Facebooks kommunikationsansvarlige siger til Altinget, at de ikke kan oplyse, hvor stor en andel af de falske profiler, som ser ud til at være politisk motiveret. Facebook kan heller ikke oplyse, hvor mange profiler der er blevet lukket i Danmark eller Europa. Det er uklart, om tallene findes.

Altinget beskrev mandag i sidste uge, at Udenrigsministeriet mistænker mindst 16 profiler, som har pustet til den danske debat om den omstridte Marrakesh-erklæring, for at være webrobotter.

Efter offentliggørelsen af historien forsvandt tre af profilerne pludselig fra Facebook. Men to af dem er nu aktive igen og poster mange opslag med budskaber imod dansk tilslutning til erklæringen og imod islamisering af samfundet.

Facebook har endnu ikke villet svare på, om det er virksomheden, der lukkede de tre konkrete profiler ned. Eller hvorfor flere af profilerne nu igen får lov at være aktive. Virksomheden begrunder tavsheden med, at oplysningerne er personfølsomme.

Martin Ruby oplyser dog, at Facebook har lukket "nogle" profiler som følge af sagen.

”Vi har nu kigget nærmere på nogle af de profiler, vi blev gjort opmærksomme på som værende falske, og vi har taget dem ned fra platformen. Vi undersøger stadig sagen videre for at se, om der er flere, der bryder reglerne,” siger han i den skriftlige kommentar.

Martin Ruby opfordrer brugerne til generelt at reagere på mistænkelige profiler.

”Enhver, der ser indhold på platformen, som de ikke mener hører hjemme der, er velkommen til at rapportere det til os. Så kan vi undersøge det og lære mere om de aktører, der prøver at misbruge platformen."

Medie oprettede 100 falske annoncer i politikeres navn

Efter flere historier om, hvordan russerne har brugt Facebook som værktøj til at blande sig i blandt andet det amerikanske præsidentvalg, har techgiganten gjort meget for at vise, at der bliver taget hånd om problemerne.

I begyndelsen af i år begyndte Facebook således at offentliggøre, hvor meget snyd der bliver slået ned på, blandt andet med tallene for lukkede profiler. Man har også indført mulighed for at købe annoncer med et mærkat, der fortæller brugerne, hvem der har betalt for annoncen.

Men det USA-baserede medie Vice viste i efteråret, hvor nemt det er at snyde Facebook og sprede misinformation. Redaktionen købte 100 annoncer og fik skrevet på dem, at de var betalt af de 100 senatorer, der stillede op til midtvejsvalget.

Facebook fangede ikke én eneste af de falske annoncer.

Den sociale medieplatform erkendte fejlen, men pegede på, at annoncerne bliver gemt i Facebooks system i op til syv år, så der er tid for brugere og andre aktører til at reagere og holde eventuelle snydere ansvarlige.

Altinget har i en række artikler beskrevet, hvor debatten om FNs-migrationspagt har været genstand for en misinformationskrig. Se artiklerne her.

LÆS OGSÅ: Hver syvende Twitter-profil er en robot

LÆS OGSÅ: Eksperternes dom: Der er intet alternativ til Facebook - endnu

LÆS OGSÅ: TjekDet indgår samarbejde med Facebook om at bekæmpe desinformation

LÆS OGSÅ: Bitcoin-svindel florerer på Facebook - Vi afprøver løftet om hurtig rigdom

Forrige artikel Den nye generation af fake news-videoer hedder Den nye generation af fake news-videoer hedder "deepfakes" Næste artikel Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018 Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018
Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.

Kan en graviditetstest afsløre testikelkræft?

Kan en graviditetstest afsløre testikelkræft?

Et opslag på Facebook anbefaler alle mænd i alderen 18-40 år at tage en graviditetstest for at tjekke, om de har testikelkræft. Men to kræftlæger mener, at man skal være påpasselig med at følge denne anbefaling.