Facebook har fjernet over to milliarder falske profiler i år

Facebook lukker millioner af falske profiler hver dag. Alene i de første tre kvartaler af 2018 har det sociale mediet lukket mere end to milliarder konti. De fleste oprettes for at lokke penge ud af folk.

Af Kristine Korsgaard, Altinget.dk

Det var tilsyneladende ikke helt ved siden af, da fake news sidste år blev udråbt til årets ord. Forsøgene på at oprette falske profiler på Facebook har nu nået et omfang, så tech-giganten alene i de første tre kvartaler af 2018 har lukket mere end to milliarder konti. 

Og her er ikke medregnet de mange forsøg, som Facebook når at afværge, før profilen bliver aktiv.

Det oplyser Facebook i en kommentar til de historier, det politiske netmedie Altinget har bragt, om at formodede falske profiler har spredt propaganda og misinformation i den danske debat om FN-pagten om migration.

“Vi ønsker ikke at have falske konti på Facebook, vi vil have ægte og meningsfulde interaktioner på vores platform, og vi arbejder konstant på at identificere misbrug. Vores indsats og investeringer har medført, at vi alene i de tre første kvartaler af 2018 har fjernet over to milliarder falske konti,” skriver Facebooks politiske chef i Norden og Benelux, Martin Ruby.

De falske profiler kan for eksempel bruges til at dele falske historier, annoncer, scams og politiske budskaber i stort omfang.

Det er som at slå muldvarpe ned

Ifølge en rapport fra Facebook fra november i år er hovedparten af de konti, der bliver oprettet i falsk navn, oprettet af "ondsindede aktører" ("bad actors"), som opretter en hel masse profiler. Det kan ske ved hjælp af ansatte eller i nogle tilfælde bots. 

Hver gang Facebook lukker profilerne ned, bliver en del af dem oprettet igen under nye navne.

"Det er ligesom spillet i Tivoli, hvor du skal slå muldvarpe ned med en hammer, og så dukker de bare op et andet sted," som Facebooks kommunikationschef i Norden, Peter Münster, forklarer. Det er baggrunden for det voldsomt høje antal lukkede profiler – 2,1 milliarder, som også er nævnt i rapporten.

Formålet er typisk at sprede spam, altså uønsket indhold eller reklame, eller at lokke folk ind på sider, hvor de bliver franarret deres penge. 

Det skete for eksempel, da uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) blev misbrugt i et scam, der skulle lokke folk til at betale penge for falske bitcoins. Også Røde KorsFakta og SAS er blevet misbrugt i svindelkampagner på Facebook.

En anden ofte brugt metode er at få folk til at klikke på falske historier om kendte og kongelige, der for eksempel har fået et nyt og bedre liv af at bruge en dyr rynkecreme

Samlet set udgør falske profiler tre-fire procent af de aktive profiler på Facebook, vurderer Facebook ifølge rapporten.

Mistænkelige profiler er aktive igen

Facebooks kommunikationsansvarlige siger til Altinget, at de ikke kan oplyse, hvor stor en andel af de falske profiler, som ser ud til at være politisk motiveret. Facebook kan heller ikke oplyse, hvor mange profiler der er blevet lukket i Danmark eller Europa. Det er uklart, om tallene findes.

Altinget beskrev mandag i sidste uge, at Udenrigsministeriet mistænker mindst 16 profiler, som har pustet til den danske debat om den omstridte Marrakesh-erklæring, for at være webrobotter.

Efter offentliggørelsen af historien forsvandt tre af profilerne pludselig fra Facebook. Men to af dem er nu aktive igen og poster mange opslag med budskaber imod dansk tilslutning til erklæringen og imod islamisering af samfundet.

Facebook har endnu ikke villet svare på, om det er virksomheden, der lukkede de tre konkrete profiler ned. Eller hvorfor flere af profilerne nu igen får lov at være aktive. Virksomheden begrunder tavsheden med, at oplysningerne er personfølsomme.

Martin Ruby oplyser dog, at Facebook har lukket "nogle" profiler som følge af sagen.

”Vi har nu kigget nærmere på nogle af de profiler, vi blev gjort opmærksomme på som værende falske, og vi har taget dem ned fra platformen. Vi undersøger stadig sagen videre for at se, om der er flere, der bryder reglerne,” siger han i den skriftlige kommentar.

Martin Ruby opfordrer brugerne til generelt at reagere på mistænkelige profiler.

”Enhver, der ser indhold på platformen, som de ikke mener hører hjemme der, er velkommen til at rapportere det til os. Så kan vi undersøge det og lære mere om de aktører, der prøver at misbruge platformen."

Medie oprettede 100 falske annoncer i politikeres navn

Efter flere historier om, hvordan russerne har brugt Facebook som værktøj til at blande sig i blandt andet det amerikanske præsidentvalg, har techgiganten gjort meget for at vise, at der bliver taget hånd om problemerne.

I begyndelsen af i år begyndte Facebook således at offentliggøre, hvor meget snyd der bliver slået ned på, blandt andet med tallene for lukkede profiler. Man har også indført mulighed for at købe annoncer med et mærkat, der fortæller brugerne, hvem der har betalt for annoncen.

Men det USA-baserede medie Vice viste i efteråret, hvor nemt det er at snyde Facebook og sprede misinformation. Redaktionen købte 100 annoncer og fik skrevet på dem, at de var betalt af de 100 senatorer, der stillede op til midtvejsvalget.

Facebook fangede ikke én eneste af de falske annoncer.

Den sociale medieplatform erkendte fejlen, men pegede på, at annoncerne bliver gemt i Facebooks system i op til syv år, så der er tid for brugere og andre aktører til at reagere og holde eventuelle snydere ansvarlige.

Altinget har i en række artikler beskrevet, hvor debatten om FNs-migrationspagt har været genstand for en misinformationskrig. Se artiklerne her.

LÆS OGSÅ: Hver syvende Twitter-profil er en robot

LÆS OGSÅ: Eksperternes dom: Der er intet alternativ til Facebook - endnu

LÆS OGSÅ: TjekDet indgår samarbejde med Facebook om at bekæmpe desinformation

LÆS OGSÅ: Bitcoin-svindel florerer på Facebook - Vi afprøver løftet om hurtig rigdom

Forrige artikel Sådan fordelte skattefar din tusindlap sidste år Sådan fordelte skattefar din tusindlap sidste år Næste artikel Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018 Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018
Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Folketingsvalget 2019 bliver afholdt den 5. juni, og dermed venter flere ugers valgkamp, hvor gader og stræder bliver plastret til med valgplakater af folketingskandidater. Men hvordan er reglerne for opsætning af valgplakater egentlig, og får det betydning, at folketingsvalget bliver afholdt kun 10 dage efter europaparlamentsvalget?  

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget. 

Spærrer bedende muslimer her for trafikken i London?

Spærrer bedende muslimer her for trafikken i London?

Muslimer beslutter sig for at bede midt på London Bridge i det centrale London og blokerer dermed for trafikken i den travle millionby, påstår flere opslag på sociale medier. Men trafikken holdt allerede stille på grund af en lovlig demonstration.

Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark?

Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark?

Hele 2,1 millioner personer i Danmark er på overførselsindkomst, skriver tænketanken Cepos. Men faktisk er antallet af danskere på overførselsindkomst blot 702.600 - det laveste i 12 år, skriver Danmarks Statistik. Begge dele er korrekt. Få forklaringen her.

Støtter du hellig krig og terror ved at købe dansk kylling?

Støtter du hellig krig og terror ved at købe dansk kylling?

Når du køber dansk kylling, betaler du halalafgift. Dermed køber du udbredelse af islam, hellig krig og terror sammen med din kylling, skriver Torbjørn Fristed, der er kandidat til Folketinget for Dansk Folkeparti. Men det er forkert, siger forskere og Landbrug & Fødevarer.

Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook

Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook

I 2070 kan antallet af antallet af facebookkonti, hvor brugeren er død, i princippet overstige antallet af konti, hvor brugeren er i live. Det sociale medie vil med tiden blive en digital kirkegård, der kan give historikere unikke muligheder for at dykke ned i fortiden.

Hemmeligt dokument, der ikke er hemmeligt, binder ikke EU til migrationsaftale

Hemmeligt dokument, der ikke er hemmeligt, binder ikke EU til migrationsaftale

Europa-Kommissionen har lavet et hemmeligt dokument, der vil gøre FN’s globale aftale om migration bindende for EU's medlemslande, lyder en påstand, der i øjeblikket spreder sig på nettet. Men EU-dokumentet er ikke hemmeligt, og det gør heller ikke FN-aftalen bindende for medlemslandene, fastslår juridiske eksperter.