Hvor kan Socialdemokratiet finde deres 1.000 ekstra sygeplejersker?

Vinder Socialdemokratiet regeringsmagten ved næste folketingsvalg, skal der kort tid efter være 1.000 ekstra sygeplejersker på hospitalerne, lyder et forslag fra partiet. Men så mange ledige sygeplejersker findes der slet ikke, så hvor skal de komme fra?

Da Socialdemokratiet forleden fremlagde sit sundhedsudspil, fik især ét forslag stor bevågenhed. Socialdemokratiet “foreslår nu, at der over de kommende år ansættes 1.000 ekstra sygeplejersker,” fremgik det blandt andet af udspillet

Og hvis Socialdemokratiet kommer til magten, vil de allerede det første år afsætte de nødvendige midler til at kunne ansætte de 1.000 sygeplejersker. 

Men det kan faktisk godt vise sig at blive vanskeligt for socialdemokraterne at indfri deres valgløfte. Der er nemlig slet ikke 1.000 ledige sygeplejersker i Danmark, siger forskere som DR og TjekDet har talt med.  

En af forskerne er Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet. Han har svært ved at se, hvor Socialdemokratiet vil finde de 1.000 ledige sygeplejersker.  

“Der går ikke ledige sygeplejersker rundt. I virkeligheden er det et af de fag, hvor vi har den laveste arbejdsløshed. Så man kan ikke bare med et knips med fingrene sige, 'nu har vi dem' - for de er der ikke,” siger Kjeld Møller Pedersen til DR.  

Også Jakob Kjellberg, der er professor og sundhedsøkonom ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd VIVE, har svært ved at se, hvor Socialdemokratiet vil finde de ledige sygeplejersker. 

“Vi står ikke med tusind ledige sygeplejersker, som man lige kan absorbere. Man kan godt give noget finansiering, men de kan ikke stampes op af jorden,” siger han til TjekDet. 

Forskerens bekymring i forhold til at stampe 1.000 ledige sygeplejersker op af jorden bekræftes af tal fra regionerne. De driver landets hospitaler og har allerede i dag svært ved at finde sygeplejersker til ledige stillinger. Alene sidste år skete det hele 480 gange, at regionerne slog en sygeplejestilling op, uden at få den besat, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. 

Uddannelse kan være den langsigtede plan 

Flemming Møller Mortensen, der er Socialdemokratiets sundhedsordfører, har da også efter udspillet været ude at præcisere partiets ambition. 

“Jeg ved godt, at de 1.000 sygeplejersker ikke findes derude. Men vi vil finde alle dem, der er. Og så vil vi sørge for at sikre, at der bliver uddannet flere sygeplejersker,” siger han til DR.  

Jakob Kjellberg

Ifølge Jakob Kjellberg fra VIVE kan man godt uddanne flere sygeplejersker, men effekten af at gøre det, vil man ikke kunne se lige med det samme.    

“Selvfølgelig kan man uddanne nogle flere. Men det kræver også ressourcer, og det tager jo lidt mere end en uge at uddanne en sygeplejerske. Det er en uddannelse på tre et halvt år, så det vil være en langsigtet plan, hvis man vil uddanne sig ud af det,” siger han.  

Sygeplejersker skal op i tid 

Jakob Kjellberg mener, at den mest realistiske måde at finde de tusind sygeplejersker – eller årsværk - på, er at rette blikket mod de sygeplejersker, der allerede er i arbejde - både i og uden for branchen.   

“Der er rigtig mange sygeplejersker, der er på deltid, og det letteste og mest realistiske ville være at løfte nogle flere af dem op i fuldtid. Det er dog ikke nødvendigvis særlig let eller særlig realistisk, men der er i hvert fald én arbejdskraftressource, man i teorien kunne udnytte,” siger Jakob Kjellberg.  

"Der er også sygeplejersker, der arbejder uden for sygehusvæsenet, dem kunne man prøve at rekruttere tilbage. Men der er jo en grund til, at mange af dem har valgt sundhedsvæsenet fra,” siger han. 

DSR: Det afhænger af arbejdsgiverne 

Hos Dansk Sygeplejeråd er man positivt indstillet over for Socialdemokratiets forslag. 

“De store problemer lige nu er især arbejdspresset og problemer med normeringer. Så at man vil forsøge at tilvejebringe flere sygeplejersker - hovedsageligt på de medicinske eller akutte afdelinger – det bliver i særdeleshed modtaget positivt,” siger Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd, til TjekDet. 

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tal fra Dansk Sygeplejeråd viser, at der i 2016 var 54.106 ansatte sygeplejersker på tværs af sektorer. Af disse var 53 procent - altså knap 30.000 - ansat i deltidsstillinger.  

Og Grete Christensen mener, det ikke er urealistisk at få nogle af de deltidsansatte til at gå op i tid. Men det kræver at arbejdsgiverne er villige til at forbedre arbejdsvilkårene.   

“Vi så allerhelst, at langt de fleste var fuldtidsansatte. Men det kræver, at man kan se meningen med det og føler, man kan stå på mål for det arbejde, man udfører. Jeg tror det er vigtigt, at arbejdsgiverne kommer på banen i forhold til at kreere nogle stillinger, som gør det tillokkende at være fuldtidsansat,” siger Grete Christensen.  

Bedre vilkår vil trække plejere tilbage 

Hun stiller sig heller ikke afvisende over for, at det vil være muligt at få nogle af de sygeplejersker, der i dag arbejder uden for sundhedsvæsenet, tilbage i faget. Igen peger hun dog på, at meget afhænger af arbejdsgiverne.  

“Jeg tror, det er sandsynligt, at vi kan trække nogle tilbage, hvis man kan overbevise dem om, at man vil etablere nogle arbejdspladser, hvor vilkårene er anderledes, end det mange ser i dag,” siger Grete Christensen.  

“Kernen er, at langt de fleste af de her sygeplejersker elsker deres fag, men er rejst, for eksempel fordi vilkårene og rammerne for at kunne udøve sygepleje har været for dårlige,” siger hun. 

Den seneste opgørelse fra Dansk Sygeplejeråd fra 2017 viser, at der i dag er 7.391 autoriserede sygeplejersker, der ikke arbejder som sygeplejersker. Noget præcist tal for, hvor mange af dem det vil være muligt få tilbage i faget, vil Grete Christensen ikke gætte på. 

LÆS OGSÅ: Spilder danske sygeplejersker over fire millioner timer på bureaukrati?

LÆS OGSÅ: De er rygende uenige om antallet af læger og sygeplejersker på danske hospitaler – men de har alle ret

LÆS OGSÅ: Vi indførte lægehelikopteren! Nej, det gjorde vi... det var altså os!

LÆS OGSÅ: Rød talgymnastik skaffer S flere varme hænder

Forrige artikel Alle går til angreb på techgiganterne Alle går til angreb på techgiganterne Næste artikel Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda
Er de fattigstes indkomst fordoblet eller faldet?

Er de fattigstes indkomst fordoblet eller faldet?

De fattigstes indkomst er mere end fordoblet siden 2008, mens de rigestes kun er steget med én procent, ifølge Anders Samuelsen. Men Mellemfolkeligt Samvirke mener, at uligheden mellem top og bund er steget. To forskere forklarer, hvorfor begge dele er sandt.  

Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue

Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue

Debatten om daginstitutionerne fylder i medierne op til det kommende folketingsvalg. Og ikke alle forældre køber, at børn trives i vuggestuer. Men danske forældre indtager faktisk den europæiske førsteplads i at få de mindste passet i daginstitution, fortæller EU-tal. 

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.