Hvor overvægtige er danskerne egentlig?

Mere end halvdelen af danskerne er overvægtige, slog Sundhedsstyrelsen fast i sidste uge. De svært overvægtige udgør knap 17 procent. Men du behøver ikke nødvendigvis søge læge, hvis dit BMI viser overvægt.

Flertallet af danskere er nu overvægtige.

Den nyhed blev bragt i flere danske medier for nylig, da en rapport fra Sundhedsstyrelsen kunne præsentere spritnye tal om danskernes sundhed.

Rapporten, der går under navnet Den Nationale Sundhedsprofil, tegner et tydeligt billede af, at danskernes sundhed dykker, fordi vægten stiger. Nu er over halvdelen - 51 procent - moderat eller svært overvægtige, fordi de har et såkaldt BMI - Body Mass Index - på over 25. 

Grænsen for overvægt går ifølge Sundhedsstyrelsens rapport ved et BMI. BMI er et mål for, hvor meget man vejer i forhold til sin højde. Er du for eksempel 180 cm høj og vejer 80 kilo, har du et BMI på 24,7. Er dit BMI over 30, er der tale om svær overvægt. Derudover betegnes folk med et BMI på under 18,5 som undervægtige. Herunder kan du se, hvordan befolkningen fordeler sig på BMI.

Overvægtige behøver ikke - nødvendigvis - at kontakte lægen

Med overvægt stiger risikoen for en række sygdomme såsom depression, type 2-diabetes og hjertekarsygdomme. Men betyder et BMI på 25 så, at du skal stryge direkte til lægen af frygt for stribevis af sygdomme?

“Nej, man skal ikke kontakte sin læge, alene på grund af et BMI over 25, men hvis man har symptomer, så bør man søge læge. Man kan desuden overveje at gøre brug af de sundhedstilbud, der findes i ens kommune,” siger Tatjana Hejgaard, der er chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

“Man er ikke nødvendigvis i større risiko for at udvikle sygdom, bare fordi man har et BMI, der ligger lidt højere end 25,” siger Tatjana Hejgaard.

Man ser den laveste sygdomsrisiko og dødelighed ved et BMI, der ligger mellem 18,5 og 25. Og med en BMI over 30 er man betegnet som svært overvægtig. Men det er ikke ved lige præcis de grænser, det skiller i forhold til den enkeltes risiko for sygdomme.

Selvom BMI er et internationalt anerkendt mål, der er godt til at beskrive vægtstatus i en hel befolkningsgruppe, er tallet ikke nødvendigvis godt til at beskrive den enkelte persons sundhed.

“Du kan sagtens finde muskuløse mænd med et BMI på 26-27, der ikke har forhøjet risiko. Og samtidig kan du finde en inaktiv person med et BMI på 23, der er i forhøjet sygdomsrisiko,” siger Tatjana Hejgaard.

Grænserne for hensigtsmæssig vægt er baseret på en international sammenligning af BMI og sygdom og dødelighed, som Verdenssundhedsorganisationen WHO står bag. Så selvom der helt sikkert findes sunde danskere, hvis BMI ligger over de 25, er resultaterne i Sundhedsstyrelsens rapport stadig alarmerende. De vidner nemlig om, at der er kommet flere overvægtige danskere over de seneste par år.

“Vi har i undersøgelsen haft fokus på udviklingen siden 2013, hvor vi sidst lavede undersøgelsen, og på de få år er der altså kommet fire procentpoint flere overvægtige. Det er bekymrende,” siger Tatjana Hejgaard.

Hvornår er du overvægtig eller fed?

Er du kvinde, 160 centimeter høj og vejer 55 kilo, så har du et BMI på 22 - og er dermed inden for normalvægten (i forhold til WHO's klassifikation)

Er du kvinde, 168 centimeter høj og vejer 90 kilo, så har du et BMI på 32 - og er dermed fed (i forhold til WHO's klassifikation)

Er du kvinde, 168 centimeter høj og vejer 120 kilo, så har du et BMI på 43 - og er dermed i WHO's klassifikation "svær fedme"

Er du kvinde, 170 centimeter høj og vejer 75 kilo, så har du et BMI på 26 - og er dermed overvægtig (i forhold til WHO's klassifikation)

Er du kvinde, 175 centimeter høj og vejer 75 kilo, så har du et BMI på 24 - og er dermed lige nøjagtig inden for normalvægten (i forhold til WHO's klassifikation)

Er du mand, 177 centimeter høj og vejer 70 kilo, så har du et BMI på 22 - og er dermed inden for normalvægten (i forhold til WHO's klassifikation)

Er du mand, 180 centimeter høj og vejer 90 kilo, så har du et BMI på 28 - og er dermed overvægtig (i forhold til WHO's klassifikation)

Er du mand, 181 centimeter høj og vejer 100 kilo, så har du et BMI på 31 - og er dermed fed (i forhold til WHO's klassifikation)

Er du mand, 182 centimeter høj og vejer 85 kilo, så har du et BMI på 26 - og er dermed overvægtig (i forhold til WHO's klassifikation)

Er du mand, 185 centimeter høj og vejer 75 kilo, så har du et BMI på 22 - og er dermed inden for normalvægten (i forhold til WHO's klassifikation)

Beregn selv dit BMI her.

LÆS OGSÅ: Nej, det hjælper ikke at hoste under et hjerteanfald – det kan gøre det hele værre

LÆS OGSÅ: Medie pumper frygten op: 20 procent øget brystkræftrisiko er i virkeligheden meget lille

LÆS OGSÅ: Flere og flere er usikre på, hvad der er sundt

LÆS OGSÅ: I Nordsjælland lever de næsten seks år længere end på Lolland

LÆS OGSÅ: Øger light-sodavand risiko for demens og blodpropper?

Forrige artikel Nyuddannedes mobilitet over Storebælt er en myte Nyuddannedes mobilitet over Storebælt er en myte Næste artikel Politikernes interesse for dine personlige oplysninger på sociale medier vokser Politikernes interesse for dine personlige oplysninger på sociale medier vokser
S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget.