I dag er pseudovidenskabeligt set en trist mandag

Den 15. januar er det ”blå mandag”. Det handler ikke om konfirmander, men derimod om den dag på året, hvor du matematisk set angiveligt skulle være mest trist til mode. Forsker kalder beregningen for pseudovidenskab.

Fakta

Er dit humør helt i kulkælderen i dag, så er det måske ikke så underligt. Især i denne tid plejer der at cirkulere historier om, at netop den tredje mandag i januar ifølge matematiske beregninger skulle være den mest triste dag på året i lande på den nordlige halvkugle. Dagen har fået navnet ”Blue Monday”, der i denne forbindelse kan oversættes til ”trist mandag”.

Begrebet kan spores tilbage til år 2005. En pressemeddelelse, der havnede på mediernes skriveborde, henviste til en matematisk formel udarbejdet af en doktor Cliff Arnall ved Cardiff Universitet i Wales, der konkluderede, at den tredje mandag i januar som hovedregel den mest deprimerende dag på året. Enkelte år kan dagen dog falde på en anden mandag i måneden.

"Vi har lavet en formel, der tager udgangspunkt i forskellige faktorer som for eksempel gennemsnitstemperaturer, antal dage siden seneste lønningsdag, antal dage til de næste helligdage, gennemsnitlige antal dage med dagslys og nætter. Formlen giver os mulighed for at finde frem til dagen, der har den højeste ”depressionsfaktor”, som man kan bruge til at rette fokus på de ting, der kan gøre livet sjovere, bestille en ferie etc.,” fortæller Arnall i følge pressemeddelelsen.

Den udtalelse suppleres med en kommentar fra en Alex Kennedy, der omtales som talsmand for et PR-bureau med navnet Porter Novelli. Han oplyser, at formlen er udviklet til at hjælpe rejsebureauer til at ”analysere, hvornår kunder typisk køber en ferie og til at spore andre generelle tendenser ved køb af rejser.”

LÆS OGSÅ: Når undersøgelser er noget kommercielt bullshit

Og tilsyneladende køber vi oftest en ferie, når vi har det – rent ud sagt – ad helvede til.

“Folk er i en dyster stemning, når de ikke har udsigt til noget, men så snart de har bestilt en ferierejse, har de et mål at arbejde hen i mod,” siger Alex Kennedy i pressemeddelelsen.

PR-stunt for rejsebureau

Hvis det hele lyder som en reklame, så er det netop, hvad der rent faktisk er tale om. Arnalls beregninger indgik i en annoncekampagne for det nu lukkede rejsebureau Sky Travel, der ville sælge flere rejser i januar til deprimerede briter. Cliff Arnall blev derfor tilbudt opgaven – mod betaling – at lave en udregning, der kunne bruges i kampagnen. Arnall var på det tidspunkt rigtig nok ansat ved universitet i Cardiff, hvor han havde deltidsjob som underviser i psykologi.

Opslag fra Facebook

En tekst om årets blå mange deles allerede på Facebook. | Forstør   Luk


Arnalls forskning blev meget hurtigt mødt med skepsis. Alligevel er budskabet blevet genbrugt flere gange i årenes løb af andre virksomheder i forbindelse med kampagner. Og hvert år i januar måned kan man støde på opslag på de sociale medier, der henviser til årets mest triste dag. Der findes sågar en hjemmeside, der har blæst til kamp mod de "blå mandage". Et andet initiativ tager også udgangspunkt i begrebet og opfordrer til at komme i bedre humør ved at gøre en god gerning på selve dagen.

Men kan Cliff Arnall på baggrund af sin formel udpege tredje mandag i januar til at være årets mest triste dag? Nej, svarer dansk hjerneforsker, da TjekDet i januar sidste år første gang undersøgte påstanden. Og hvis man endelig gerne vil tro på, at netop den mandag er mere miserabel end andre dage på året, så kan der være noget om, at årstidens mange mørke timer og for lidt søvn gør os mere trist til mode.

"Vi mennesker elsker at forstå verden omkring os. Vi observerer, at januar er en mørk måned, hvor livet går ned i gear omkring os. December måned er overstået, og foråret og lyset er ikke kommet tilbage. Dertil kommer, at mandag af mange opfattes som ugens dårligste dag, fordi vi kommer for sent i seng søndag aften, og en lang arbejdsuge starter. Jeg tror, dette er den egentlige årsag til, at man er havnet på den tredje mandag i januar. Men videnskabeligt bevist er det ikke. Der er tale om noget, som jeg opfatter som pseudovidenskab, hvis vigtigste formål er at give en let forklaring og et håb om, at nu bliver det bedre," siger Troels Wesenberg Kjær, der er professor og specialeansvarlig overlæge, ph.d, på Neurologisk Afdeling på Roskilde Sygehus.

Han slår også fast, at vores psykiske velvære ikke svinger ned ad på en bestemt ugedag og årstid.

"Vores humør svinger typisk i løbet af ugen, og er ikke altid ens fra person til person. Lange mørke perioder er forbundet med depressioner, man taler om sæson-depressioner, som - omend i mindre grad - også ses om sommeren."

Samtidig er hjernen alt for kompliceret til at kunne kortlægges i et lille regnestykke.

"Når man udtaler sig om, at tredje mandag i januar er den mest triste dag, er der tale om en kraftig forsimpling af et meget komplekst system. Menneskets hjerne påvirkes af en meget lang række faktorer. Tanker i hjernebarken, kost, fysisk aktivitet, frigivelse af dopamin og serotonin i hjernens dybe kerner, melatonin styret af lyspåvirkning, oxytocin relateret til berøring osv.," siger Troels Wesenberg Kjær.

Tåbeligt regnestykke

Også hjerneforskeren Dean Burnett, der endda er ansat på samme universitet, hvor Cliff Arnall underviste, har kaldt Arnalls påstand for tåbelig.

"Det ekstremt usandsynligt - for ikke at sige umuligt - at en række seriøse eksterne faktorer kan udløse en mental nedtur blandt en helt befolkning på samme tid hvert år," skriver han blandt andet i et debatindlæg.

For retfærdighedens skyld skal det nævnes, at Cliff Arnall siden har sagt, at påstanden måske ikke har så mange ben at gå på. Dog uden sige, at hans konklusion er decideret forkert.

Selv om Arnall har betvivlet sine beregningers holdbarhed, så har han også lavet en formel, der skulle finde frem til den lykkeligste dag på året. Dagen skifter fra år til år, men skulle være et sted mellem den 20. og 24. juni. Den formel var angiveligt bestilt og betalt af et is-firma.

LÆS OGSÅ: Ønsker et klart flertal af danskerne virkelig, at dronningen skal abdicere?

LÆS OGSÅ: Er store bøffer den direkte vej til mere sex?

LÆS OGSÅ: Når undersøgelser er noget kommercielt bullshit

LÆS OGSÅ: Medier misforstår dansk topplacering i international rapport

Forrige artikel Ønsker et klart flertal af danskerne virkelig, at dronningen skal abdicere? Ønsker et klart flertal af danskerne virkelig, at dronningen skal abdicere? Næste artikel Her gør vi status på Løkkes valgløfter: 146 af 283 er gennemført Her gør vi status på Løkkes valgløfter: 146 af 283 er gennemført
Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.