Intet tyder på sundhedsfarer ved 5G, men forskere efterlyser mere viden

Ifølge forskere tyder intet på, at strålingen fra det kommende 5G-netværk vil påvirke folkesundheden. Men selvsamme forskere mener også, at der fortsat bør forskes i emnet.

Udrulningen af det kommende 5G-netværk i Danmark har udløst stor debat, fordi mange frygter, at teknologiens stråling blandt andet vil påvirke folkesundheden og eksempelvis øge risikoen for at få kræft

Men holder man sig til den eksisterende forskning på området, har danskerne intet at frygte. Der er nemlig ikke fundet en sammenhæng mellem 5G-stråling og kræft. Alligevel bør man bør blive ved med at forske i emnet. Kun på den måde kan man komme manges frygt til livs, siger flere forskere til netmediet Videnskab.dk. 

I modsætning til for eksempel luftforurening og radioaktiv stråling er der ikke dokumentation for at kunne konkludere, at de radiobølger, der kommer fra mobilmaster og trådløse netværk, er skadelige for mennesker. Strålingen er nemlig ikke-ioniserende og heller ikke kraftig nok til at kunne trænge helt ind i kroppen. 

Kenneth Foster

“Ud fra den viden vi har, vil jeg sige, at luftforurening er et væsentligt større problem for folkesundheden end ikke-ioniserende stråling,” siger Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk. 

Umiddelbart ufarligt

Han bakkes op af Kenneth Foster, der er professor på Institut for Bioteknologi på Pennsylvania University i USA, og som i en årrække har forsket i mobile netværk og elektromagnetiske felter – også kendt som radiobølger. 

Ifølge videnskab.dk mener amerikaneren ligesom et stort flertal af sine fagfæller, at strålingen fra mobile netværk er ufarlig for mennesker. Det samme vil være tilfældet for det kommende 5G-netværk.

“Du bliver eksponeret for langt mere stråling, når du står under en varmelampe i dit badeværelse, end det er muligt at få fra en 5G-sendemast," skriver Kenneth Foster i en mail til Videnskab.dk. 

Da 5G-netværket endnu ikke er udrullet, kan man selvsagt ikke lave befolkningsstudier på dets mulige skadevirkning på mennesker. Men studier af 4G og andre teknologier med radiobølger viser ingen sammenhæng mellem strålingen og forringet folkesundhed. 

“Jeg kender ikke til nogen sundhedsmyndighed i verden, der – efter at have gennemgået den samlede forskning – konkluderer, at der er skadevirkninger ved eksponering, som befinder sig under de fastsatte grænseværdier,” lyder det fra Kenneth Foster til Videnskab.dk.

Det giver fin mening at forske videre på området. Kun på den måde kan mistanken om, at elektromagnetiske felter er farlige, blive afkræftet. I øjeblikket er der frit spillerum for konspirationsteoretikere, fordi så mange dårlige studier er blevet publiceret, mener Kenneth Forster.

Stadig huller at afdække

Philippe Grandjean var fra 2004 til 2007 formand for en programkomite for ikke-ioniserende stråling, der blev nedsat af Folketinget for at undersøge effekten af stråling fra mobiltelefoner og trådløse netværk.

Philippe Grandjean

Ingen af komiteens undersøgelser konkluderede, at radiobølger er sundhedsskadelige, men Philippe Grandjean så gerne, at man havde fået tid til at forske videre.  

“I 2007 anbefalede vi i vores afsluttende rapport, at man burde gøre mere ved det og fortsætte med at forske på feltet. Men der kom ikke noget ud af vores anbefaling, og siden er der ikke rigtig blevet forsket i det i Danmark,” siger Philippe Grandjean til Videnskab.dk. 

Verdenssundhedsorganisationen WHO er på linje med Philippe Grandjean og Kenneth Foster og henviser på deres hjemmeside til, at ingen eksisterende forskning har påvist en sundhedsrisiko ved radiobølger. Men organisationen tager alligevel sine forbehold. 

“Der er huller i vores viden, som stadig skal dækkes, for at vi kan lave bedre risikovurderinger,” skriver WHO. 

Holder øje med både 5G og syltede grøntsager

WHO fører en liste over mere end 1000 madvarer, aktiviteter, kemikalier og andre ting, som organisationen deler op efter, hvor overbevisende den videnskabelige dokumentation er i forhold til risikoen for kræft hos mennesker.  

Elektromagnetisk stråling – altså stråler fra blandt andet mobiltelefoner – blev føjet til denne liste i 2011 i den gruppe, der hedder 2B. I gruppen finder man også syltede grøntsager fra asien, aloe vera-ekstrakt og andre ting. Og fælles for alle tingene på listen er, at der ikke er tilstrækkelig evidens for at sige, at de er kræftfremkaldende hos mennesker. Der er kun tale om en svag mistanke, som ikke er dokumenteret videnskabeligt. 

Med gruppen 2B ønsker WHO blandt andet at stimulere forskningsmiljøet til at undersøge forholdene på listen, så man kan få mistanken yderligere belyst.

Forrige artikel Anders Fogh erklærer kamp mod falske nyheder: Mistænkeligt, hvis politikere ikke skriver under Anders Fogh erklærer kamp mod falske nyheder: Mistænkeligt, hvis politikere ikke skriver under Næste artikel Forsvarets Efterretningstjeneste nedtoner cybertruslen frem mod valget Forsvarets Efterretningstjeneste nedtoner cybertruslen frem mod valget
Hverken IKEA eller Føtex dropper julen

Hverken IKEA eller Føtex dropper julen

Både IKEA og Føtex er under anklage for at 'gå på knæ for muslimer'. Det skyldes, at IKEA kalder en kollektion for 'Vinterfest', og Føtex falder en bolle for 'vinterbolle' i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke lavet af religiøse hensyn, siger både Føtex og IKEA.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

En gruppe danske forskere konkluderer, HPV-vaccinen virker. Men en kritisk artikel på en vaccineskeptisk hjemmeside hævder, at studiet benytter sig af en helt forkert metode, og at studiet faktisk dokumenterer, at vaccinen slet ikke virker. Kritikken er dog helt forfejlet, og vaccinen er ret effektiv, slår både forskere og myndigheder fast. 

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

BLOGINDLÆG: Debatten om, hvordan man skal håndtere informationspåvirkning, der undergraver og udnytter demokratiske processer, har kørt i over tre år nu. Men i forsøget på at værne om vores offentlige debat og demokratiet er det vigtigt at forstå, hvad der undergraves og hvordan.