Intet tyder på sundhedsfarer ved 5G, men forskere efterlyser mere viden

Ifølge forskere tyder intet på, at strålingen fra det kommende 5G-netværk vil påvirke folkesundheden. Men selvsamme forskere mener også, at der fortsat bør forskes i emnet.

Udrulningen af det kommende 5G-netværk i Danmark har udløst stor debat, fordi mange frygter, at teknologiens stråling blandt andet vil påvirke folkesundheden og eksempelvis øge risikoen for at få kræft

Men holder man sig til den eksisterende forskning på området, har danskerne intet at frygte. Der er nemlig ikke fundet en sammenhæng mellem 5G-stråling og kræft. Alligevel bør man bør blive ved med at forske i emnet. Kun på den måde kan man komme manges frygt til livs, siger flere forskere til netmediet Videnskab.dk. 

I modsætning til for eksempel luftforurening og radioaktiv stråling er der ikke dokumentation for at kunne konkludere, at de radiobølger, der kommer fra mobilmaster og trådløse netværk, er skadelige for mennesker. Strålingen er nemlig ikke-ioniserende og heller ikke kraftig nok til at kunne trænge helt ind i kroppen. 

Kenneth Foster

“Ud fra den viden vi har, vil jeg sige, at luftforurening er et væsentligt større problem for folkesundheden end ikke-ioniserende stråling,” siger Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk. 

Umiddelbart ufarligt

Han bakkes op af Kenneth Foster, der er professor på Institut for Bioteknologi på Pennsylvania University i USA, og som i en årrække har forsket i mobile netværk og elektromagnetiske felter – også kendt som radiobølger. 

Ifølge videnskab.dk mener amerikaneren ligesom et stort flertal af sine fagfæller, at strålingen fra mobile netværk er ufarlig for mennesker. Det samme vil være tilfældet for det kommende 5G-netværk.

“Du bliver eksponeret for langt mere stråling, når du står under en varmelampe i dit badeværelse, end det er muligt at få fra en 5G-sendemast," skriver Kenneth Foster i en mail til Videnskab.dk. 

Da 5G-netværket endnu ikke er udrullet, kan man selvsagt ikke lave befolkningsstudier på dets mulige skadevirkning på mennesker. Men studier af 4G og andre teknologier med radiobølger viser ingen sammenhæng mellem strålingen og forringet folkesundhed. 

“Jeg kender ikke til nogen sundhedsmyndighed i verden, der – efter at have gennemgået den samlede forskning – konkluderer, at der er skadevirkninger ved eksponering, som befinder sig under de fastsatte grænseværdier,” lyder det fra Kenneth Foster til Videnskab.dk.

Det giver fin mening at forske videre på området. Kun på den måde kan mistanken om, at elektromagnetiske felter er farlige, blive afkræftet. I øjeblikket er der frit spillerum for konspirationsteoretikere, fordi så mange dårlige studier er blevet publiceret, mener Kenneth Forster.

Stadig huller at afdække

Philippe Grandjean var fra 2004 til 2007 formand for en programkomite for ikke-ioniserende stråling, der blev nedsat af Folketinget for at undersøge effekten af stråling fra mobiltelefoner og trådløse netværk.

Philippe Grandjean

Ingen af komiteens undersøgelser konkluderede, at radiobølger er sundhedsskadelige, men Philippe Grandjean så gerne, at man havde fået tid til at forske videre.  

“I 2007 anbefalede vi i vores afsluttende rapport, at man burde gøre mere ved det og fortsætte med at forske på feltet. Men der kom ikke noget ud af vores anbefaling, og siden er der ikke rigtig blevet forsket i det i Danmark,” siger Philippe Grandjean til Videnskab.dk. 

Verdenssundhedsorganisationen WHO er på linje med Philippe Grandjean og Kenneth Foster og henviser på deres hjemmeside til, at ingen eksisterende forskning har påvist en sundhedsrisiko ved radiobølger. Men organisationen tager alligevel sine forbehold. 

“Der er huller i vores viden, som stadig skal dækkes, for at vi kan lave bedre risikovurderinger,” skriver WHO. 

Holder øje med både 5G og syltede grøntsager

WHO fører en liste over mere end 1000 madvarer, aktiviteter, kemikalier og andre ting, som organisationen deler op efter, hvor overbevisende den videnskabelige dokumentation er i forhold til risikoen for kræft hos mennesker.  

Elektromagnetisk stråling – altså stråler fra blandt andet mobiltelefoner – blev føjet til denne liste i 2011 i den gruppe, der hedder 2B. I gruppen finder man også syltede grøntsager fra asien, aloe vera-ekstrakt og andre ting. Og fælles for alle tingene på listen er, at der ikke er tilstrækkelig evidens for at sige, at de er kræftfremkaldende hos mennesker. Der er kun tale om en svag mistanke, som ikke er dokumenteret videnskabeligt. 

Med gruppen 2B ønsker WHO blandt andet at stimulere forskningsmiljøet til at undersøge forholdene på listen, så man kan få mistanken yderligere belyst.

Forrige artikel Anders Fogh erklærer kamp mod falske nyheder: Mistænkeligt, hvis politikere ikke skriver under Anders Fogh erklærer kamp mod falske nyheder: Mistænkeligt, hvis politikere ikke skriver under Næste artikel Forsvarets Efterretningstjeneste nedtoner cybertruslen frem mod valget Forsvarets Efterretningstjeneste nedtoner cybertruslen frem mod valget
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.