Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har givet Østrig ret i, at landets domstole kan straffe en kvinde for at kalde profeten Muhammed for pædofil. Et knæfald for islamister, lyder det fra islamkritikere. Men den udlægning er fuldstændig misforstået, siger forskere. 

Foto: Jean-Francois Badias/Ritzau Scanpix
Andreas Oved Askjær RasmussenRasmus Kerrn-Jespersen

Må man kalde profeten Muhammed for pædofil? 

Spørgsmålet er højaktuelt, efter en østrigsk islamkritisk aktivist for få uger siden måtte gå tomhændet hjem fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

Ved en østrigsk domstol var hun blevet dømt for at have sendt pædofilianklager mod profeten. Elisabeth Sabaditsch-Wolff, som aktivisten hedder, indbragte herefter sagen for menneskerettighedsdomstolen. Men der var ingen nåde at hente i Strasbourg. Sabaditsch-Wolff’s østrigske dom stod ved magt. Og ifølge kritikere af afgørelsen betyder det, at menneskerettighedsdomstolen nu ikke tillader ukvemsord om islam. 

Dommen er alarmerende, lyder det fra flere kanter, da den simpelthen indskrænker ytringsfriheden, ligesom den vidner om, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blander sig i en østrigsk sag og lefler specifikt for islamister ved blandt andet at mene, at det er faktuelt forkert, at profeten skulle have været pædofil.

Men kritikerne misforstår, hvad menneskerettighedsdomstolens afgørelse faktisk går ud på.

For menneskerettighedsdomstolen har såmænd bare gjort som den plejer i spørgsmål om religion og ytringsfrihed. Den lader landene bestemme selv og går ikke op i, om det er til gavn eller besvær for muslimer, kristne eller andre religiøse, siger to juraforskere til TjekDet. 

Artiklen fortsætter under billedet

Elisabeth Sabaditsch-Wolff, østrigsk aktivist og foredragsholder. Foto: Pressemeddelelse fra hendes hjemmeside.  

Holder ikke hånden over Muhammed 

Men lad os lige se på ‘forbrydelsen’, det hele handler om. 

Tilbage i 2009 afholdt den nu dømte østriger Elisabeth Sabaditsch-Wolff informationskurser om islam, og kurserne bød blandt andet på en diskussion om profeten Muhammeds forhold til pigen Aisha. Slår man op i Haditherne, der er beretninger om, hvad profeten Muhammed gjorde og sagde, kan man læse, at profeten rent faktisk blev gift med den seksårige Aisha, og at ægteskabet blev fuldbyrdet, da hun var ni år gammel.  

Den passage i profetens tilværelse fik Elisabeth Sabaditsch-Wolff til at stille det retoriske spørgsmål: 

“Hvad kalder vi det, hvis det ikke er pædofili?”  

Og det er den ytring, der blev for meget for en af kursisterne, som anmeldte Elisabeth Sabaditsch-Wolff til de østrigske myndigheder. Tiltale blev rejst efter den østrigske blasfemiparagraf, som østrigske domstole kendte hende skyldig i at have overtrådt.   

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder regler, der skal sikre, at konventionen overholdes af de stater, som har tiltrådt konventionen. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg behandler sager, hvor en medlemsstat påstås at have overtrådt konventionen. 

Domstolen tager sig af to typer sager: Mellemstatslige og individuelle. 

Den mellemstatslige - eller klageadgang - er en ret for en medlemsstat til at klage til domstolen, hvis den mener, at en anden medlemsstat ikke lever op til konventionen. 

Den individuelle er en ret for enkeltpersoner, ikke-statslige organisationer eller grupper af enkeltpersoner til at klage direkte til domstolen over en medlemsstat. 

Klager kan ikke bringes direkte til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som første instans. Først skal sagen være behandlet af alle statens muligheder for at klage og anke. 

Domstolen behandler altså ikke sager på eget initiativ, men er en klageinstans, og dens afgørelser er kun bindende for den pågældende stat.

Domstolens fortolkning af konventionen er dynamisk. Det betyder, at selv om konventionen er fra 1950, fortolker domstolen den i lyset af de nuværende samfundsforhold i Europa. 

Kilde: Justitsministeriet og Institut for Menneskerettigheder  

Herefter tog hun sagen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Og nu har domstolen altså afgjort, at den østrigske dom ikke er i strid mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, kan man læse i afgørelsen

Det betyder imidlertid ikke, at menneskerettighedsdomstolen har taget stilling til, om europæerne må kritisere islam. Domstolen har alene taget stilling til, om Østrig må have en lov, der forbyder blasfemiske udtalelser, forklarer Malthe Hilal-Harvald, der er ph.d.-studerende ved Juridisk Institut på Københavns Universitet, og som forsker i lovgivning om udøvelse af islam i vestlige lande. 

“Menneskerettighedsdomstolen har ikke sagt, at man ikke kan kalde Muhammed for pædofil. Det er Østrig, der har sagt det. Menneskerettighedsdomstolen har blot sagt, at Østrig har anvendt menneskerettighedskonventionen korrekt. Men det ville være lige så korrekt ikke at have et blasfemiforbud,” siger Malthe Hilal-Harvald.

Usammenhængende kritik 

Også Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, afviser, at menneskerettighedsdomstolen holder hånden over islamister. Domstolen giver i praksis medlemsstaterne rig mulighed for at bestemme selv i spørgsmål, hvor religion står over for ytringsfrihed. 

“På det her område, hvor der er tale om religiøse spørgsmål, overlader domstolen en stor skønsmargin til medlemsstaterne. Man kan også sige, at man overlader dem en vid selvbestemmelsesret,” siger han. 

Og det gør domstolen, fordi den vurderer, at medlemsstaterne er tættere på problemerne og derfor har bedre styr på forholdet mellem religion og ytringsfrihed i deres egne lande. 

Derfor giver det heller ikke mening, at kritikere klandrer menneskerettighedsdomstolen for at blande sig. Faktisk er der sket det modsatte. Domstolen holder afstand og lader Østrig bestemme selv, siger Sten Schaumburg-Müller.  

Malthe Hilal-Harvald
Ph.d.-studerende ved Juridisk Institut på Københavns Universitet.

“Det mest oplagte er at kritisere den østrigske lovgivning. Det er usammenhængende, når de mennesker, som synes, at landene skal have lov til selv at bestemme, også kritiserer menneskerettighedsdomstolen, når den siger, at landene selv må bestemme,” siger han. 

Menneskerettighedsdomstol har tidligere godkendt burka-forbud 

Det er ikke første gang, at menneskerettighedsdomstolen har givet medlemsstater stor selvbestemmelse i religiøse spørgsmål. For eksempel har domstolen tidligere godkendt et forbud mod religiøs beklædning. 

I 2014 gav Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol nemlig grønt lys til Frankrigs forbud mod burka og niqab. Og det var med præcis samme begrundelse, som domstolen nu har brugt i sagen om den østrigske kvinde, nemlig at landene i vid udstrækning bestemmer selv i spørgsmål, der vedrører religion.  

Og tilbage i 1994 gav menneskerettighedsdomstolen Østrig medhold i en lignende sag. Her havde de østrigske myndigheder beslaglagt en satirisk film, der gjorde nar med Gud, Jesus og Jomfru Maria. Filmen viste sig at være for hård kost for en katolsk biskop, som derfor anmeldte filmen til østrigske myndigheder. 

Med beslaglæggelsen greb østrigske myndigheder ind i ytringsfriheden, så den katolske kirkes religiøse følelser ikke skulle blive krænket. Det indgreb var Østrig i sin gode ret til at foretage, lød det fra menneskerettighedsdomstolen. 

Ifølge Malthe Hilal-Harvald er eksemplerne fra 1994 og 2014 et klart udtryk for, at afgørelsen i sagen om den østrigske kvinde ikke handler om at beskytte islam. Derimod er dommen udtryk for menneskerettighedsdomstolens respekt for national lovgivning. 

Du må godt håne Muhammed 

I modsætning til Østrig har Danmark afskaffet sin blasfemiparagraf. Men hvad betyder det for Danmark, at domstolen i Strasbourg nu har givet Østrig ret med henvisning til menneskerettighedskonventionen, som også er indarbejdet i dansk retspraksis? Kan danskerne fremover blive straffet for at kalde profeten Muhammed pædofil eller på anden måde forhåne islam?

Sten Schaumburg-Müller

Professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet - Foto: Lars Emtekjær

Nej, det er der ingen risiko for, understreger Sten Schaumburg-Müller.   

“Det er jo netop her, domstolen holder sig tilbage. Det er ret oplagt at forstille sig, hvordan en sag ville ende, hvis nogen i Danmark havde kaldt Muhammed for pædofil. Det ville man ikke få nogen dom for, og menneskerettighedsdomstolen ville ikke gøre noget,” siger han. 

Menneskerettighedsdomstolens nye dom udgør derfor slet ikke en risiko for, at vi nu kan vente det ene forbud efter det andet mod skarpe udtalelser mod islam, siger Malthe Hilal-Harvald. 

“Der er ikke belæg for at sige, at den her dom vil betyde langt flere indskrænkninger i vores ytringsfrihed, og at islamister har vundet, fordi vi snart ikke kan åbne munden længere,” siger han. 

Flere europæiske lande er tværtimod på vej i den anden retning. Island og Norge afskaffede deres blasfemiforbud i 2015, og senest har det dybt katolske Irland i år afskaffet sit forbud mod blasfemiske ytringer.  

I de lande er det derfor ikke længere ulovligt at kalde profeten Muhammed for pædofil eller Jesus for et skvat, og da irere, islændinge og nordmænd ikke kan blive dømt for blasfemi, vil menneskerettighedsdomstolen heller ikke blande sig og få dem dømt for blasfemi.      

“Internationale anbefalinger peger mod afskaffelse af blasfemiparagraffer – ikke indførsel af nye. Og de anbefalinger er blevet fulgt,” siger Malthe Hilal-Harvald, og påpeger, at Europarådet, hvor menneskerettighederne blev formuleret, endda anbefaler medlemsstaterne at droppe de nationale blasfemiparagraffer.

Der er forskel på blasfemi og hadtale

Blasfemi handler om religion, mens hadtale handler om grupper af personer. 

Hvis en person i Danmark offentligt udtaler, at profeten Muhammed er pædofil, vil det ikke være strafbart, da blasfemiparagraffen ikke længere eksisterer. 

Siger en person derimod, at alle muslimer er pædofile, vil det muligvis kunne straffes, da det kan være på kant med straffelovens § 266b, den såkaldte racismeparagraf, der beskytter mod hadtale. 

Blasfemiparagraffen - Straffelovens § 140, der blev afskaffet i juni 2017.  

“Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.” 

Den såkaldte racismeparagraf - straffelovens § 266b  

“Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.” 

I en kronik på Altinget.dk argumenterer Malthe Hilal-Harvald desuden for, at menneskerettighedsdomstolen har forspildt en oplagt mulighed ved ikke at modsætte sig Østrigs blasfemiforbud. "Individets rettigheder bør ikke begrænses af vagt definerede hensyn til andres følelser, og tiden er løbet fra de samfundshensyn, som lå til grund for at forbyde blasfemi," skriver han. Læs kronikken her

LÆS OGSÅ: Bakker danskerne op om den europæiske konvention om menneskerettigheder?

LÆS OGSÅ: Nej, en ny aftale mellem EU og afrikanske lande legaliserer ikke masseindvandring

LÆS OGSÅ: Hvad koster integration af flygtninge og indvandrere årligt?

LÆS OGSÅ: Her er Nye Borgerliges ‘muslimske lande’


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu