Hvad koster integration af flygtninge og indvandrere årligt?

Befolkningen spilder hvert år 9 mia. kr. på integration af flygtninge og indvandrere, skriver Nye Borgerliges partiformand, Pernille Vermund, i et debatindlæg. Men ifølge finansloven er det beløb 3 mia. kr. for højt sat.



tjekdet tjek det påstand

Flygtninge og indvandrere koster 9 mia. kr. om året at integrere.

Pernille Vermund, partiformand, Nye Borgerlige, i debatindlæg bragt i Berlingske 5. april 2017.

tjekdet tjek det både sandt og falsk

Nye Borgerliges tal på 9 mia. kr. er 3 mia. kr. højere end de udgifter, der er øremærket til integration på finansloven. Det skyldes, at partiet dels bruger forældede tal, dels vælger at inkludere udgifter til asylansøgere, selv om de ikke er i integrationsforløb. Partiets beregning er dog ikke nødvendigvis helt forkert, da der er andre udgifter til integration, som ikke fremgår af finansloven, og som partiet heller ikke selv tæller med.

“Befolkningen spilder 9 mia. kr. om året i forsøget på at integrere mennesker, der ikke ønsker at blive integreret," skrev Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, forleden i et debatindlæg i Berlingske.

Og på partiets hjemmeside kan man læse, at det offentlige bruger op mod 10 mia kr. om året på integration af udlændinge.

En ting er, at Pernille Vermund underforstået påstår, at ingen af de flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark, ønsker at blive integreret. Det kan vi i sagens natur ikke sådan lige faktatjekke. En anden ting er påstanden om, at integration årligt koster det danske samfund 9 eller 10 mia. kr. Et sådan årligt beløb kan man ikke slå fast med syvtommersøm.

TjekDet har spurgt Nye Borgerlige, hvordan de er kommet frem til, at integration af indvandrere og flygtninge årligt koster op mod 10 mia. kr. Partiet henviser til en opgørelse baseret på tal fra Finansministeriet. Opgørelsen, som partiet selv har lavet, viser, at der i 2016, 2017, 2018 og 2019 er budgetteret med mellem 8,7 og 11,4 mia. kr. til det offentliges udgifter til integration.

Men når TjekDet forsøger at lave en tilsvarende beregning af det offentliges udgifter til integration på baggrund af tal fra Finanslovsdatabasen, får vi nogle markant lavere tal - selv om vi altså bruger samme regnemetode som Nye Borgerlige.

Vores beregning viser, at der i årene 2016, 2017, 2018 og 2019 er afsat mellem 6,1 og 6,7 mia. kr. til integration af indvandrere og flygtninge. Altså beløb, der er op til 4,7 mia. kr. lavere end Nye Borgerliges tal.

Der der dog en logisk forklaring på forskellen mellem de tal, som Nye Borgerlige lægger til grund for Pernille Vermunds påstand om de 9 mia. kr., og de tal, som TjekDet når frem til.

For det første er Nye Borgerliges beregninger lavet på baggrund af sidste års finanslov, mens TjekDets udtræk fra Finanslovsdatabasen er fra finansloven 2017. Sidste år havde man simpelthen budgetteret med at bruge flere penge på integration, end man har i år. Det skyldes blandt andet at flygtningestrømmen til Danmark for tiden er langt mindre, end man havde regnet med.

For det andet vælger Nye Borgerlige at inkludere omkostningerne til modtagelse og underhold af asylansøgere i regnestykket om integration, selvom de først deltager i integrationsprogrammerne, når de har fået opholdstilladelse og altså ikke længere er asylansøgere.

Forkert at tælle udgifter til asyl med

Lægger man asyludgifterne, der i 2017 er budgetteret til 2,5 mia. kr., til, kommer man op på lidt mere end 9 mia. kr., når man tager udgangspunkt i finansloven for 2017.

Men når Pernille Vermund i sit debatindlæg taler om udgifter til ’integration’, så kan man ikke tælle udgifter til asylansøgere med, siger Torben Tranæs, der er forskningsdirektør i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

"Asylmodtagelse og integration er selvfølgelig to forskellige ting. Normalt regner man ikke udgifterne til asyl med, når man opgør udgifterne til integration, fordi man betragter asyl som en del af et lands almindelige grænsebevogtning. Så man tager normalt ikke asyludgifter med som omkostninger - hverken ved indvandring eller integration. De omkostninger har noget at gøre med flygtningesituationen og ulykker ude i verden, og ikke med integration," forklarer Torben Tranæs.

Tallet kan sagtens være højere

Men det betyder ikke nødvendigvis, at Pernille Vermund og Nye Borgerlige tager helt fejl om de 9-10 mia. kr. Deres dokumentation er bare ikke helt fyldestgørende.

"Tallet kunne sagtens være højere efter min mening", siger Torben Tranæs.

Han påpeger, at integration ikke kun sker ved hjælp af integrationsprogrammet eller via integrationsydelserne.

"Integration foregår jo alle mulige andre steder end på de specifikke konti, der er oplistet i finansloven. Der ligger offentlige udgifter andre steder, som man med rimelighed kunne kalde integrationsudgifter, for eksempel inden for skoleområdet, sundhedsområdet og socialområdet," uddyber Torben Tranæs.

Men fordi disse udgifter ikke på samme måde er markeret som integrationsudgifter på finansloven, er sådan en opgørelse dog ikke så nem at lave.

Det handler om, hvor meget man kan spare

Nye Borgerlige mener ikke, at der er noget i vejen for at tælle udgifterne til asylmodtagelse med, når man ser på, hvad integration koster. For partiet handler det om at vise, hvilken besparelse det ville give, hvis man fuldstændigt lukkede for adgangen til asyl i Danmark. Og så er det underordnet, at Finansministeriet deler udgifterne op i to forskellige kategorier, mener partiet.

Partiet medgiver dog over for Tjekdet, at det er mest retvisende at bruge tallene fra finansloven 2017, og at man også vil gøre det fremadrettet.

Generelt bør man være varsom med at tale om bestemte årlige udgifter, når det handler om flygtninge og integration, sådan som Pernille Vermund gør det i debatindlægget. Særlige forhold kan gøre, at udgifterne er højere det ene år og lavere det næste - eller omvendt. Det kan blandt andet skyldes, som det er tilfældet i Vermunds regnestykke, at antallet af flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark, svinger fra år til år.


Når du nu alligevel er her …

… vil vi spørge dig om en tjeneste. TjekDet skal være gratis for alle, og vi kræver derfor ikke betaling for at læse vores artikler. Derfor håber vi, at du vil give et bidrag, så vi kan fortsætte med at føre vores mission ud i livet, om at holde den offentlige debat på sporet ved at eftertjekke, korrigere og/eller nuancere påstande og udsagn. Vi søger alle former for donationer, herunder også meget gerne enkeltdonationer. Alle beløb af velkomne og kan blandt andet doneres via Mobilepay på tlf. 31 64 11 29 eller faktura.
doner2

Forrige artikel Både indvandrere og danskere giver underskud i statskassen Både indvandrere og danskere giver underskud i statskassen Næste artikel Vi kan både være det mest ulige og mest lige folk i verden Vi kan både være det mest ulige og mest lige folk i verden