Hvad koster integration af flygtninge og indvandrere årligt?

Befolkningen spilder hvert år 9 mia. kr. på integration af flygtninge og indvandrere, skriver Nye Borgerliges partiformand, Pernille Vermund, i et debatindlæg. Men ifølge finansloven er det beløb 3 mia. kr. for højt sat.

Fakta

“Befolkningen spilder 9 mia. kr. om året i forsøget på at integrere mennesker, der ikke ønsker at blive integreret," skrev Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, forleden i et debatindlæg i Berlingske.

Og på partiets hjemmeside kan man læse, at det offentlige bruger op mod 10 mia kr. om året på integration af udlændinge.

En ting er, at Pernille Vermund underforstået påstår, at ingen af de flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark, ønsker at blive integreret. Det kan vi i sagens natur ikke sådan lige faktatjekke. En anden ting er påstanden om, at integration årligt koster det danske samfund 9 eller 10 mia. kr. Et sådan årligt beløb kan man ikke slå fast med syvtommersøm.

TjekDet har spurgt Nye Borgerlige, hvordan de er kommet frem til, at integration af indvandrere og flygtninge årligt koster op mod 10 mia. kr. Partiet henviser til en opgørelse baseret på tal fra Finansministeriet. Opgørelsen, som partiet selv har lavet, viser, at der i 2016, 2017, 2018 og 2019 er budgetteret med mellem 8,7 og 11,4 mia. kr. til det offentliges udgifter til integration.

Men når TjekDet forsøger at lave en tilsvarende beregning af det offentliges udgifter til integration på baggrund af tal fra Finanslovsdatabasen, får vi nogle markant lavere tal - selv om vi altså bruger samme regnemetode som Nye Borgerlige.

Vores beregning viser, at der i årene 2016, 2017, 2018 og 2019 er afsat mellem 6,1 og 6,7 mia. kr. til integration af indvandrere og flygtninge. Altså beløb, der er op til 4,7 mia. kr. lavere end Nye Borgerliges tal.

Der der dog en logisk forklaring på forskellen mellem de tal, som Nye Borgerlige lægger til grund for Pernille Vermunds påstand om de 9 mia. kr., og de tal, som TjekDet når frem til.

For det første er Nye Borgerliges beregninger lavet på baggrund af sidste års finanslov, mens TjekDets udtræk fra Finanslovsdatabasen er fra finansloven 2017. Sidste år havde man simpelthen budgetteret med at bruge flere penge på integration, end man har i år. Det skyldes blandt andet at flygtningestrømmen til Danmark for tiden er langt mindre, end man havde regnet med.

For det andet vælger Nye Borgerlige at inkludere omkostningerne til modtagelse og underhold af asylansøgere i regnestykket om integration, selvom de først deltager i integrationsprogrammerne, når de har fået opholdstilladelse og altså ikke længere er asylansøgere.

Forkert at tælle udgifter til asyl med

Lægger man asyludgifterne, der i 2017 er budgetteret til 2,5 mia. kr., til, kommer man op på lidt mere end 9 mia. kr., når man tager udgangspunkt i finansloven for 2017.

Men når Pernille Vermund i sit debatindlæg taler om udgifter til ’integration’, så kan man ikke tælle udgifter til asylansøgere med, siger Torben Tranæs, der er forskningsdirektør i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

"Asylmodtagelse og integration er selvfølgelig to forskellige ting. Normalt regner man ikke udgifterne til asyl med, når man opgør udgifterne til integration, fordi man betragter asyl som en del af et lands almindelige grænsebevogtning. Så man tager normalt ikke asyludgifter med som omkostninger - hverken ved indvandring eller integration. De omkostninger har noget at gøre med flygtningesituationen og ulykker ude i verden, og ikke med integration," forklarer Torben Tranæs.

Tallet kan sagtens være højere

Men det betyder ikke nødvendigvis, at Pernille Vermund og Nye Borgerlige tager helt fejl om de 9-10 mia. kr. Deres dokumentation er bare ikke helt fyldestgørende.

"Tallet kunne sagtens være højere efter min mening", siger Torben Tranæs.

Han påpeger, at integration ikke kun sker ved hjælp af integrationsprogrammet eller via integrationsydelserne.

"Integration foregår jo alle mulige andre steder end på de specifikke konti, der er oplistet i finansloven. Der ligger offentlige udgifter andre steder, som man med rimelighed kunne kalde integrationsudgifter, for eksempel inden for skoleområdet, sundhedsområdet og socialområdet," uddyber Torben Tranæs.

Men fordi disse udgifter ikke på samme måde er markeret som integrationsudgifter på finansloven, er sådan en opgørelse dog ikke så nem at lave.

Det handler om, hvor meget man kan spare

Nye Borgerlige mener ikke, at der er noget i vejen for at tælle udgifterne til asylmodtagelse med, når man ser på, hvad integration koster. For partiet handler det om at vise, hvilken besparelse det ville give, hvis man fuldstændigt lukkede for adgangen til asyl i Danmark. Og så er det underordnet, at Finansministeriet deler udgifterne op i to forskellige kategorier, mener partiet.

Partiet medgiver dog over for Tjekdet, at det er mest retvisende at bruge tallene fra finansloven 2017, og at man også vil gøre det fremadrettet.

Generelt bør man være varsom med at tale om bestemte årlige udgifter, når det handler om flygtninge og integration, sådan som Pernille Vermund gør det i debatindlægget. Særlige forhold kan gøre, at udgifterne er højere det ene år og lavere det næste - eller omvendt. Det kan blandt andet skyldes, som det er tilfældet i Vermunds regnestykke, at antallet af flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark, svinger fra år til år.

LÆS OGSÅ: Fordele bag Alternativets ønske om 100 procent økologi er gætværk

Forrige artikel Både indvandrere og danskere giver underskud i statskassen Både indvandrere og danskere giver underskud i statskassen Næste artikel Vi kan både være det mest ulige og mest lige folk i verden Vi kan både være det mest ulige og mest lige folk i verden
Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.