Overrasket Bjarne Riis kender intet til investering i bitcoin-platform

Bjarne Riis har ifølge en artikel skudt intet mindre end 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som en ekspert kalder en revolution. Men artiklen er falsk og et udbredt svindelnummer, der har til hensigt at lokke penge op af lommerne på folk. 

”Nu har jeg tjent 2.530,86 kr. (398,42 dollars) i løbet af 8 minutter.” 

Sådan sagde TV 2's Go’ Morgen Danmark-vært Jes Dorph-Petersen, da han fik besøg i tv-studiet af den pensionerede cykelrytter Bjarne Riis. Det fremgår af en artikel, der hævder, at Bjarne Riis var i studiet for at fortælle om en ny investeringsplatform, som han har postet hele 500 millioner kroner i. 

Platformen fungerer ved, at man som privatperson investerer 1.600 kroner, som automatisk sikrer en hurtig fortjeneste ved at købe bitcoins billigt og sælge dem dyrt. Og det bedste af det hele er, at man ikke selv behøver løfte en finger.  

Ifølge artiklen var Jes Dorph-Petersen da også så imponeret, at han undervejs i interviewet med Bjarne Riis besluttede sig for selv at investere i platformen på live tv – og det som nævnt et afkast på 2.500 kroner på otte minutter.    

Men du behøver ikke se frem til at gentage Jes Dorph-Petersens bedrift. Artiklen er nemlig en falsk nyhed, og Bjarne Riis lægger ufrivilligt navn til fupnummeret.  

“Jeg har lige talt med Bjarne, og han kender absolut intet til det. Han var meget overrasket over at høre om det,” siger eks-cykelrytterens pressetalsmand Anders Damgaard til TjekDet. 

Han tilføjer, at Bjarne Riis planlægger at sætte sin advokat på sagen og forhåbentlig finde frem til bagmændene på den måde.

Artiklen fortsætter under billedet 

Ved første øjekast ser det ud som om, at den falske artikel er udgivet af Berlingske Business. Men den er så godt som identisk med tidligere eksempler på svindelartikler, hvor andre kendte danskere misbruges.

Ligner skruen uden ende 

Og bagmændenes motiv er ikke til at tage fejl af: De forsøger at lokke penge op af lommerne på godtroende danskere. 

Hele fem gange i løbet af artiklen er der et link til en side, hvor man kan tilmelde sig platformen ved at indtaste sine kontooplysninger, og der er også en udførlig guide til at komme i gang med investeringseventyret og ikke mindst hæve sin sikre gevinst. 

Sidste år besluttede TjekDet sig for at afprøve løftet om hurtig rigdom, og i den artikel kan du læse, hvad der sker, hvis man rent faktisk tilmelder sig “platformen”. Vi kan dog allerede nu godt afsløre, at foretagendet virker meget mistænkeligt, og fupartiklerne har da også længe floreret i forskellige varianter. 

TjekDet har de seneste måneder afsløret adskillige fupartikler, hvor kendte danskere ufrivilligt medvirker, og den omfattende liste tæller blandt andet Nikolaj Coster-WaldauLars LarsenKarsten ReeKjeld Kirk KristiansenDovne RobertRasmus PaludanJørgen Leth og Mads Steffensen

Ofte er der variation i artiklerne, men fupartiklen med Bjarne Riis er tæt på identisk med tidligere artikler om Thomas Gravesen og Laudrup-brødrene Michael og Brian, der angiveligt også har investeret 500 millioner i en bitcoin-platform. Den eneste forskel på artiklerne er, at navnet og topbilledet er ændret, så det passer på Bjarne Riis, men ellers er tekst og layout fuldstændig det samme. 

Artiklen fortsætter under billedet 

Via flere links i den falske artikel bliver man ledt ind på denne side, hvor man kan tilmelde sig den angiveligt risikofrie investering, som adskillige kendte mennesker støtter op om.

Kopierer velkendte medier 

Fupmagerne har gjort sig umage med at få historien til at se ægte ud, men alligevel er der flere tegn på, at artiklen er opdigtet. 

Adskillige danske medier har tidligere fået misbrugt deres logo og design, og i artiklen om Bjarne Riis ser det for eksempel ud, som om den er skrevet af Berlingske Business. Men et kig på www-adressen (URL'en) afslører hurtigt, at vi ikke befinder os på Berlingskes hjemmeside, men derimod på adressen http://ucrhealthyhearts.com

I et lignende tidligere svindelnummer blev dagbladet B.T.s logo misbrugt, men også her var det tydeligt, at man befandt sig et helt andet sted, idet www-adressen var https://limevow.com

Fælles for hjemmesider med fupartikler er desuden, at alle links typisk tager dig samme sted hen, nemlig til siden, hvor man tilmelder sig “investeringsplatformen” ved at oplyse sine kontooplysninger. 

Generelt gælder reglen, at hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det fup. 

Er du allerede faldet i fælden og har oplyst dine kreditkortoplysninger til svindlerne, bør du omgående kontakte din bank. 

Vil du også advares mod fup og spam på Facebook? Så følg vores facebookside Viralspiralen.

App agerer værn mod fup på nettet

Mit digitale selvforsvar er Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens gratis app, der hjælper én med at være sikker online og holder én opdateret om digitale trusler.

Forrige artikel "Vind en biograftur for 2”: Nordisk Film misbruges i falsk konkurrence Næste artikel Nej, hun er ikke den nye creme-dronning Nej, hun er ikke den nye creme-dronning
Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Hvis din kæreste eller ægtefælle snorker, lever du kortere. Sådan kan man læse i en artikel fra Se og Hør, der er kommenteret adskillige tusinde gange på sociale medier. Men intet tyder på, at din partners snorken koster år af dit liv, lyder det fra forskere.  

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Gluten er skadeligt for alle menneskers tarmsystem. Sådan lyder det i en artikel, der florerer på Facebook, og som lægger et amerikansk studie til grund. Men gluten er ikke skadeligt for raske mennesker, lyder det fra flere forskere.  

Forestiller dette billede virkelig Australien i brand set fra rummet?

Forestiller dette billede virkelig Australien i brand set fra rummet?

Et satellitfoto, der viser Australien i omfattende flammer, florerer i stor stil på sociale medier. Folk fra nær og fjern bruger det skræmmende foto til at vise sympati for australierne og understrege naturbrandenes omfang. Men billedet er ikke en retvisende fremstilling af omfanget af de mange brande. 

Advarslen mod facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Advarslen mod facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Godkender du en anmodning om Facebook-venskab med Magnus fra Skåne, lænser han din bankkonto for penge. Sådan slår facebookbrugere i øjeblikket alarm på stribe. Men advarslen har intet på sig, og den har i øvrigt flere år på bagen.

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Ny bølge af falske Ray-Ban-annoncer skyller ind over danskerne

Ny bølge af falske Ray-Ban-annoncer skyller ind over danskerne

Helt uden at være klar over det deler adskillige danskere på sociale medier lige nu reklamer for absurd billige Ray-Ban-solbriller. Og der skulle angiveligt være tale om den ægte vare. Men det hele er fup. De digitale spor fører os blandt andet til Kina.

PostNord advarer: Falske pakkebeskeder hitter i juletiden

PostNord advarer: Falske pakkebeskeder hitter i juletiden

Flere danskere modtager i øjeblikket sms'er og mails om, at de har en pakke liggende hos Postnord. Den kan de få udleveret, hvis bare de lige betaler 20 kroner. Men henvendelserne er fra svindlere, der forsøger at malke din bankkonto.