Socialdemokratiets bruger meningsløse beregninger i asyludspil

Der bliver brugt 135 gange så mange penge på asylansøgere i Europa, som der bliver brugt i nærområderne, skriver Socialdemokratiet i et nyt udlændingepolitisk udspil. Men regnestykket bag giver slet ikke mening, siger migrationsforsker.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

“Hver gang vi i Europa bruger 135 kroner på asylansøgere, bruger vi 1 krone på de flygtninge, der opholder sig i nærområderne.”

Det hævder Socialdemokratiet i hvert fald. Påstanden optræder i partiets nye udlændingepolitiske udspil, der blev præsenteret tidligere på måneden. Men der er ikke hold i beregning, oplyser DR’s faktatjekprogram Detektor. Der er nemlig en lang række forbehold, som skal tages med, når man ser på tallene. Men dem har Socialdemokratiet fuldstændig udeladt.

“Forholdet 135 til 1 ender med ikke at give mening. Det ender med at bryde sammen på flere leder og kanter,” siger Martin Lemberg-Pedersen, adjunkt ved Global Refugee Studies på Aalborg Universitet, til Detektor.

Meningsløs sammenligning

Socialdemokratiets pressetjeneste oplyser, at tallene stammer fra bogen “Transforming a Broken Refugee System” af professorerne Alexander Betts og Paul Collier fra Oxford University.

Og i bogen står ganske rigtigt, at “hver gang der bliver brugt $135 i offentlige midler på en asylansøger i Europa, bliver der blot brugt $1 på en flygtning i udviklingslandene.”

Men det er rent faktisk en sammenligning, der slet ikke giver mening, siger Martin Lemberg-Pedersen.

“De skriver selv i bogen, at man må tage en lang række forbehold, når man ser de her tal. Og alle de forbehold er udeladt fra Socialdemokratiets påstand,” siger han til Detektor.

Tallene i bogen er baseret på Tysklands forventede udgifter til flygtninge. De er delt ud på et skøn over antallet af asylansøgere i Tyskland.

Men den udregning kan Socialdemokratiet ikke overføre til hverken Europa eller Danmark, siger Martin Lemberg-Pedersen. Blandt andet fordi udgifterne siden er blevet kraftigt nedjusteret.

Fakta

Bogens tal for nærområderne er imidlertid ikke baseret på nærområderne, men derimod på budgettet for FN’s flygtningeorganisation (UNHCR). Og det er så delt ud på flygtninge i hele verden.

De to professorer kigger altså på budgetter, frem for hvor mange penge der faktisk er blevet brugt. Og de kigger ikke specifikt på nærområder, men UNHCR’s hjælp til flygtninge i udviklingslande verden over.

Socialdemokratiet giver derfor ikke et fyldestgørende billede af, hvor meget flygtningehjælp der allerede er i nærområderne, vurderer Martin Lemberg-Pedersen.

Til Detektor oplyser bogens hovedforfatter, at Socialdemokratiets formulering kan misforstås. Han lægger vægt på, at beregningerne er per asylansøger eller flygtning. Og det gør en væsentligt forskel.

Ser man på Tysklands udgifter generelt og sammenligner det med UNHCR's samlede budget, så bliver forholdet nærmere 9 til 1 og altså ikke 135 til 1, som Socialdemokratiet skriver i asyludspillet.

S-ordfører afviser kritik

Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Mattias Tesfaye, afviser dog, at sammenligningen skulle være meningsløs.

“Jeg synes ikke, det er meningsløst. Overhovedet ikke. Jeg synes, vi ligger fuldstændig på linje med det, som verdens førende migrationsforskere har skrevet en bog om,” siger Mattias Tesfaye til Detektor.

LÆS OGSÅ: Ovenpå heftig debat: Det kan slet ikke dokumenteres, at indvandrere og efterkommere snyder mere med SU

LÆS OGSÅ: Går flere og flere skolepiger med tørklæde?

LÆS OGSÅ: Der er noget galt med fakta om bederum

LÆS OGSÅ: Her er de danske ghettoområder

Forrige artikel Du kan ikke snyde dig til et stærkere immunforsvar Du kan ikke snyde dig til et stærkere immunforsvar Næste artikel Hvorfor passer vejrudsigten aldrig? Hvorfor passer vejrudsigten aldrig?
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.