Ovenpå heftig debat: Det kan slet ikke dokumenteres, at indvandrere og efterkommere snyder mere med SU

Det er især indvandrere og efterkommere, der snyder sig til en højere SU. Det budskab har præget mediedagsordenen den seneste uges tid. Men tallene, som ligger til grund for påstanden, kan slet ikke bruges til at drage den håndfaste konklusion.

Fakta

Statsministeren satte parallelsamfund og ghettoer på dagsordenen i sin nytårstale, og debatten har buldret lige siden. Mandag i sidste uge blev der lagt yderligere brænde på bålet, da Berlingske kunne fortælle, at indvandrere og efterkommere tegner sig for en uforholdsmæssig stor andel af snyd med SU’en. Og straks stod politikerne i kø for at skærpe kontrollen og øge straffen for at tiltuske sig en uberettiget høj SU.

Virkeligheden er bare, at vi - altså samfundet - ikke aner, hvem der snyder mest med SU. Tallene, der udløste sidste uges debat, kan nemlig slet ikke bruges til at sige noget generelt om, hvem der snyder mest med SU.  

Berlingskes artikel byder ellers på opsigtsvækkende oplysninger. Indledningsvist slår avisen fast, at "Det er især unge med ikke-vestlige baggrund, der snyder med SU’en, viser nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet."

Og den kendsgerning bliver så krydret med information om, at der er tale om et voksende problem: “et stigende antal studerende de seneste to år er taget i svindel med SU”.

Flere andre medier er hurtige til at gribe Berlingskes historie. På TV 2 Nyhedernes Facebook-side kan man blandt andet læse, at der “På to år er sket en tidobling i afsløret snyd med SU.” Og Politiken deler historien med følgende tekst på Facebook “66 studerende blev taget i at snyde med SU i årets første 10 måneder af 2017. 50 havde ikke-vestlig baggrund.”

Politikerne er straks klar til at kræve mere kontrol og højere straffe

Tallene for SU-snyd dukker op efter socialdemokraten Christian Rabjerg Madsen har bedt uddannelses- og forskningsminister Søren Pind om at oplyse, hvor mange studerende på SU, der er blevet afsløret i at svindle med SU fra 2012 og frem til i dag. Christian Rabjerg Madsen beder eksplicit om, at tallene bliver “fordelt på hhv. etnisk danske og indvandrere og efterkommere fra hhv. vestlige og ikkevestlige lande”.

Da Berlingske beder Christian Rabjerg Madsen om at forholde sig til ministerens svar på spørgsmålet - altså tallene for SU-snyd - kalder han andelen af ikke-vestlige studerende i statistikken for en ”grotesk overrepræsentation” set i forhold til andelen af etniske danskere.

"Tallene vidner om parallelsamfund, hvor danske værdier undermineres. Systematisk snyd med SU undergraver den måde, vi har bygget vores samfund på - som baserer sig på ret og pligt,” siger Christian Rabjerg Madsen til Berlingske.”

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) mener, at “tallene tyder på, at der i nogle bestemte miljøer er grupper, som særligt snyder med SU’en.” Og Venstres Mads Fuglede vil bruge tallene til at “løfte debatten om SU-snyd ind i de kommende diskussioner om tiltag mod parallelsamfund,” siger de begge i samme Berlingske-artikel.

Hvis man, efter at have læst mediernes dækning og hørt politikernes reaktioner på SU-snyden, sidder tilbage med indtrykket af, at snyd med SU er i kraftig vækst og i langt hovedparten af tilfældene bliver begået af indvandrere og efterkommere, skal man lige slå koldt vand i blodet. Det siger tallene nemlig ikke noget om, slår Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte fast.

Kontrolindsatsen har været sat i bero og er rettet mod social belastede områder

Udviklingen i antallet af personer, der er bliver taget i at snyde med SU, udvikler sig fra seks tilfælde i 2015 til 66 tilfælde i 2017 (se figur herunder). Og den udvikling ser umiddelbart voldsom ud. Men tallene dækker over en periode, hvor styrelsen  ikke har været på jagt efter SU-snydere.

“Kontrolindsatsen har i en periode været sat i bero, fordi Ankenævnet afgjorde en række klagesager mod styrelsens praksis. Derfor har antallet af tilbagebetalingskrav i 2014 og 2015 været væsentligt lavere end tidligere år. Nu er kontrollen genoptaget, og vi vil fremover øge kontroltrykket. Derfor vil vi se et stigende antal tilbagebetalingskrav,” siger kontorchef i Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, Peter Nielsen.

“Men tallene er altså ikke nødvendigvis et udtryk for, at der er flere, der snyder, men flere der bliver opdaget,” understreger han.

Og noget lignende gør sig gældende for oplysningen om, at det især er indvandrere og efterkommere, der snyder sig til alt for meget i SU.

”Det er afgørende at understrege, at tallene fra svaret til Folketinget ikke kan bruges til at sige noget om, hvor der bliver snydt,” siger Peter Nielsen.

Det skyldes, at styrelsens arbejde med at afsløre SU-snyd i høj grad har været målrettet social belastede områder, hvor der bor mange indvandrere og efterkommere.

“På nuværende tidspunkt er indberetninger fra kommunale kontrolgrupper den primære kilde til at opdage SU-snyd. Og de kommunale kontrolgrupper har især fokus på socialt belastede områder. Men man kan ikke bruge de her tal til at sige noget præcist om, hvilke grupper der snyder mest,” siger Peter Nielsen.

Man skal kontrollere i hele landet, hvis man vil kortlægge SU-snyd

Vil man have et kvalificeret bud på, om den opdagede snyd er repræsentativ for de etniske grupper, kræver det, at man har undersøgt lige mange sager i hver af de grupper, man vil sige noget om.

Men Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte fører slet ikke en statistik over sager opdelt på etnicitet. Og på nuværende tidspunkt kan styrelsen heller ikke oplyse, hvor mange sager man samlet set har kontrolleret de sidste par år. Dermed kan man ikke sige noget generelt om, hvem der snyder med SU’en.

“Hvis man ikke ved noget om, hvor mange sager, der har været i hver af de etnisk grupper, så nej, så er de her tal ikke dækkende. Har man ikke kigget på lige mange, bør man være meget varsom med at drage de her konklusioner,” siger Mikkel Bo Madsen, der er docent og ph.d. ved Institut for Socialt Arbejde på Professionshøjskolen Metropol på Frederiksberg.

Han tilføjer:

“Hvis kontrolgrupperne primært lægger deres arbejde i ghettoerne, er det jo ikke overraskende, at det også er der, de finder SU-snyd.”

Og den konklusion bakkes op af Morten Frederiksen, der er lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet og som har forsket i, hvordan kommunale kontrolgrupper arbejder.

“De metoder, som de kommunale kontrolgrupper bruger, er rettet mod at finde problemer på bestemte måder. Og der vil det givetvis oftest være indvandrere fra ikke-vestlige lande, der bliver fanget af dem. Det betyder jo ikke, at de ikke har svindlet det her antal gange, det betyder bare, at chancen for at fange alle de andre er markant reduceret.”

Kan man på baggrund af de her tal tale om, at der finder en overrepræsentation sted?

“Man kan ikke tale om, at der finder en overrepræsentation sted. Der er ikke noget repræsentativt over den gruppe, man kigger på, og derfor kan man ikke sige noget generelt ud fra de her tal.”  

Christian Rabjerg Madsen: Tallene står ikke alene

Da TjekDet fortæller Christian Rabjerg Madsen, som altså bestilte tallene hos uddannelses- og forskningsministeren, at tallene ikke kan bruges som dokumentation for, at det primært er indvandrere og efterkommere, der snyder med SU’en, lægger han vægt på, at hans perspektiv er mere end bare tal. Han holder dog fast i, at tallene viser, at forholdsmæssigt flere indvandrere og efterkommere optræder i statistikken over SU-snydere.

“Tallene viser en grotesk overrepræsentation, men når jeg taler om et mere overordnet kulturelt problem, så er det fordi jeg har læst de her førstehåndsbeskrivelser af, hvordan denne her kultur specifikt kan give denne her slags tal,” siger han med henvisning til bogen Sort Land af Ahmad Mahmoud og samt interview med Yahya Hassan.

Du får det til at lyde som om tallene er et håndgribeligt bevis for, at indvandrere snyder hyppigere. Men det afviser både Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og to forskere på området.

“Uanset hvilket år man kigger ind i, så er der en meget stor overrepræsentation af mennesker med ikke-vestlig herkomst. Så jeg har svært ved at se de her tal som andet end at der er en kraftig overrepræsentation af ikke-vestlige, der snyder med SU.”

Men styrelsen bliver primært opmærksom på SU-snyd gennem de kommunale kontrolgrupper, der hovedsageligt har fokus rettet mod socialt belastede områder. Derfor opdager man også langt mere snyd i de her områder.

“Den diskussion går jeg også meget gerne ind i. Og det kan jo være, at den bias, som jeg ikke var klar over, og som man ikke kan se af tallene - det kan være den bias betyder, at vi skal moderere konklusionerne. Det ville jeg være meget åben overfor,” siger folketingspolitikeren.

Berlingske: Vores fremstilling af tallene er helt faktuel

Christian Rabjerg Madsen ender altså med at erkende, at han skal være mere moderat, når han drager konklusioner på baggrund af tallene for SU-snyd. Men hos Berlingske, der skrev artiklen, mener de, at deres fremstilling af tallene er lige i skabet.

Er det fair at udlægge tallene fra 2015 til i dag som en stigning?

“Ja, det synes jeg. Det er fuldstændig faktuelt, at det er et problem, hvor flere og flere bliver taget i snyd. Og vi kan se over en årrække, at det er stigende, så det synes jeg er reelt at uddrage af tallene,” siger chefredaktør Mette Østergaard.

Men i 2015 var indsatsen sat i bero. Hvordan kan I så bruge det år som udgangspunkt for, at der er tale om et stigende problem?

“Men derfor kan du jo også se, at tallene for 2015 er meget lave, hvorimod i ‘16 og ‘17, som også er de tal vi refererer til, der er en større gruppe. Det er jo ikke sådan, at vi kun tager udgangspunkt i ét år, det er de seneste år.”

Så du synes, at jeres sætning “et stigende antal studerende de seneste to år taget i svindel med SU” er en rimelig gengivelse af tallene.

“Det er i hvert fald faktuelt, hvad jeg kan se af tallene.”

Mette Østergaard fastholder også, at fremstillingen af, at indvandrere og efterkommere oftere snyder med SU’en er helt efter bogen.

Både Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og to forskere på området siger, at man ikke kan sige noget om, hvilke befolkningsgrupper, der snyder, på baggrund af de her tal. Hvad tænker du om, at de afviser jeres udlægning af tallene?

“Det er meget reelt, at man selvfølgelig altid skal være bevidst om fejlkilder. Er der eksempelvis en skævvridning i, hvor man undersøger et område? Når vi skriver det på den her måde, er det fordi, det er det, vi kan se af de tal, der er lagt frem. Men vi skriver jo også, at indsatsen er i gang og påpeger, at der kan være tale om store mørketal, og dermed er det her ikke nødvendigvis et fuldendt billede. Men med de tal, vi har nu, er det dét billede, der tegner sig. Når det er sagt, så er det klart, at man skal være yderst påpasselig med, hvad tal er udtryk for. Og det synes jeg er en reel diskussion at have. Og det er det også i den her sammenhæng, men vi konkluderer ikke mere, end vi har talmateriale til. Og vi siger, at det er en indsats, der er under opbygning, og at der er mørketal. Så det synes jeg, at vi er bevidste om at fortælle læseren.”

Men tror du, at man som helt almindelig læser, der ikke er ekspert i statistik, på baggrund af jeres artikel kan gennemskue, at vi reelt ikke kan sige noget om, hvem der snyder med SU på baggrund af de her tal?

“Vi fremlægger de tilgængelige tal, og der er en meget klar tendens i dem. Så jeg er ikke enig i præmissen om, at vi ikke kan sige noget om, hvem der snyder, ellers går jeg heller ikke ud fra, at Uddannelses- og Forskningsministeriet ville have fremlagt de her tal på den måde.”

Men når nu Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte siger til mig, at “man kan ikke bruge de her tal til at sige noget præcist om, hvilke grupper der snyder mest”, så er det jo ikke en præmis. Det er helt faktuelt.

“Så må man jo sige, at styrelsen er uenig med sit ministerium i, hvordan man fremstiller tallene.”

Hvordan fremstiller ministeriet tallene?

“De fremstiller de tal, vi har taget udgangspunkt i.”

De fremlægger jo bare den tabel, som Christian Rabjerg Madsen fra Socialdemokratiet har bedt om.  

“Ja, og det er de tal, vi forholder os til.”

Men I laver jo en tolkning, hvor I giver indtryk af, at de tal er repræsentative og dokumenterer, at der er flere indvandrere og efterkommere, der snyder med SU. Er det en rimelig udlægning af tallene, når styrelsen og to eksperter afviser den?

“Det, vi skriver, er, at der er flere med ikke-vestlig baggrund end danskere, der er taget i svindel. Og det er en faktuel fremstilling ud fra de tal, som Uddannelses- og Forskningsministeriet fremlægger. Hvis styrelsen mener, at deres tal er blevet forvrænget i processen, er det selvfølgelig et problem, og så er det en historie i sig selv. Men vi forholder os ikke her til en intern diskussion mellem styrelsen og ministeriet. Vi forholder os til de tal, som ministeriet offentligt lægger frem.”

Jeg forstår ikke, hvordan du kan fremstille det som en uenighed mellem ministeriet og styrelsen?

“Du siger jo, at de er utilfredse med, hvordan Uddannelses- og Forskningsministeriet fremlægger tallene.

Nej, det siger jeg ikke. Jeg siger, at styrelsen afviser, at man kan lave den fremstilling af tallene, som I gør i jeres artikel.

“Jeg køber ikke præmissen om, at vi laver en tolkning. Vi fremlægger nogle tal, som klart viser, at der er en stigning i antallet af personer, der bliver taget i SU-snyd, og at der her er en overrepræsentation af personer med ikke-vestlig baggrund.”

Hvis de her tal var landet på dit bord i dag, og du har den viden, du har nu, ville du så skrive historien på samme måde?

“Ja. Jeg synes, det er en faktuel fremstilling af de tilgængelige tal. Men det jeg gerne vil sige er, at det er rigtig vigtigt, at man er bevidst om udvælgelsen af tallene og eventuelle mørketal. Det synes jeg, vi fremlægger. Man kan sagtens diskutere, om man burde fremlægge endnu mere, men man må sige, at vi fremlægger faktuelle tal, og det er udgangspunktet for den her artikel.”

LÆS OGSÅ: Dropper studerende ud, hvis ikke de drikker alkohol?

LÆS OGSÅ: Undersøgelse om lange skoledage bliver mistolket

LÆS OGSÅ: Går flere og flere skolepiger med tørklæde?

LÆS OGSÅ: Der er noget galt med fakta om bederum

LÆS OGSÅ: Her er de danske ghettoområder

Forrige artikel Kan Troels Lund sige Helle Thorning udhulede landdistrikterne? Ja, hvis 9 arbejdspladser er en udhuling Kan Troels Lund sige Helle Thorning udhulede landdistrikterne? Ja, hvis 9 arbejdspladser er en udhuling Næste artikel Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om? Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?