Var der bevæbnede sharia-vagter på Rådhuspladsen i København?

Til et arrangement på Rådhuspladsen var der hyret bevæbnede sharia-vagter til at holde danskere væk, skriver Mette Thiesen, der er folketingskandidat for Nye Borgerlige, på Facebook. Både arrangøren af arrangementet og vagterne selv afviser beskyldningerne.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Den 9. juni var flere hundrede muslimer samlet på Rådshuspladsen midt i København. Sammen indtog de det såkaldte iftar-måltid, der markerer, at dagens faste er overstået. Festmåltidet var arrangeret af gruppen Muslimsk Lokalhjælp.

Men arrangementet faldt ikke i god jord alle steder. På Facebook har flere politikere kritiseret arrangementet.

Martin Henriksen skriver blandt andet: “Tillykke til de tilstedeværende muslimer med en vellykket overtagelse af Rådhuspladsen i kongerigets hovedstad,” og understreger, at “sarkasme kan forekomme.”

Også Mette Thiesen, der er medlem af byrådet i Hillerød Kommune og folketingskandidat for Nye Borgerlige, udtrykker sin skepsis over for arrangementet.

Facebook skriver hun, at “Islam gnaver sig ind på Danmark!” og i et andet opslag spekulerer hun i, om der er “Bevæbnede Sharia-vagter på Rådhuspladsen?”

Og i opslaget, der er delt mere end 2.000 gange, fortæller hun også, hvad vagternes opgave angiveligt var.

“Nu viser det sig, at op til flere vagter deltog. Deres opgave var blandt andet at sørge for, at ingen danskere nærmede sig.”


Bemærk: Af ovenstående billede fremgår det som om Mette Thiesen stiller spørgsmålstegn ved, om der var bevæbnede sharia-vagter til stede. Men af en anden version af opslaget, som vores faktatjekkollegaer hos Detektor har foreviget, er spørgsmålstegnet i stedet et udråbstegn (!). 

Arrangør: Vagterne passede på vores vandflasker

Mette Thiesens opslag vækker undren hos arrangøren af iftar-arrangementet, Qainaat Manzur. Hun arbejder til daglig som selvstændig kørelærer. Sammen med tre andre fra gruppen Muslimsk Lokalhjælp stod hun bag arrangementet på Rådhuspladsen.

Qainaat Manzur bekræfter, at de til arrangementet havde hyret fire vagter fra firmaet The Real Service and Security. Men deres opgave var ikke at holde danskere væk fra arrangementet, understreger hun.

“Deres opgave var at sørge for, at der var ro og orden. Tidligere år har vi blandt andet fået stjålet nogle ting og haft problemer med pantsamlere, der tog vores fulde vandflasker under arrangementet. Det ville vi gerne undgå,” siger Qainaat Manzur til TjekDet.

Arrangørerne delte efterfølgende en video fra arrangementet på Facebook. Af den fremgår det, at der stod en pølsevogn på Rådhuspladsen i udkanten af folkemængden. En pølsevogn, der sælger svinekød. Det generede dog ikke arrangørerne.

“Den har lov til at stå der. Den generer jo ikke os. Vi serverer jo ikke mad fra den, men dem, der har lyst til at spise der, kan jo bare gøre det. Vi lever jo i et frit land. Vi deler pladsen og det er så fint. Vi opfordrer jo også ikke-muslimer til at dukke op,” siger Qainaat Manzur.

Hun undrer sig over Mette Thiesens opslag på Facebook og opfordrer hende til at dukke op næste gang.

“Hun har jo fuldstændig misforstået meningen med arrangementet. Vi holder det for at skabe fællesskab og oplysning. Hun er mere end velkommen til at kontakte os og komme til vores arrangement. Hun kunne jo også starte med at læse på vores Facebookside, så hun kunne se, hvad vi står for,” siger Qainaat Manzur og fortæller, at arrangørerne tidligere år har haft mad til overs, som de har foræret til Mændenes Hjem på Vesterbro.

Vagtfirmaet: Vi bar lommelygter og førstehjælpsudstyr

Hos firmaet, der stillede med de fire vagter, undrer man sig også over Mette Thiesens opslag. Vagterne havde ikke fået besked på at holde danskere væk, som folketingskandidaten fra Nye Borgerlige hævder.

“Nej, det passer ikke. Så havde arrangørerne nok også valgt at lægge arrangementet et andet sted end på Rådshuspladsen,” siger Ahmad Jakob Meshal, ejer og direktør i vagtfirmaet The Real Service and Security.

Vagternes opgave var at holde ro og orden under arrangementet, hvor alle var velkomne, fortæller direktøren.

Var dine vagter bevæbnede?

“Nej, det var de ikke. Og det må de ikke være. De havde deres standardudstyr med, som er håndjern, lommelygte, førstehjælpsudstyr og radioer, så de kan kommunikere med hinanden.”

Er dine vagter sharia-vagter?

“Nej, det har ikke hold i den virkelige verden. Jeg undrer mig meget over, at vi bliver beskyldt for sådan noget. Vi er helt normale sikkerhedsvagter, der er godkendt af Rigspolitiet, og vi  passer vores vagtarbejde i uniform og med det udstyr, som vi har godkendelse til at bruge,” siger Ahmad Jakob Meshal.

Politiet var til stede

På Vagtfirmaets Facebookside ligger et par billeder fra arrangementet. Flere af dem viser, at vagterne snakker med en kvindelig politibetjent.

Vagtdirektøren bekræfter over for TjekDet, at det er hans vagter, man kan se sammen med den kvindelige politibetjent på billederne.

Københavns Politi fortæller til vores faktatjekkollegaer på Detektor, at de heller ikke har nogen grund til at tro, at etniske danskere ikke var velkomne.

“Tværtimod har vi hørt fra de betjente, der var på stedet, at man indbød til, at man godt måtte komme ind og være med,” fortæller pressetjenesten hos Københavns Politi til Detektor.

Mette Thiesen: Jeg var for hurtigt ude


Mette Thiesen, medlem af byrådet i Hillerød Kommune og folketingskandidat for Nye Borgerlige. Foto: Pressebillede/Nye Borgerlige.

TjekDet har hele dagen forsøgt at fange Mette Thiesen på telefon for at spørge om, hvorfra hun ved, at vagterne var bevæbnede og skulle holde danskere væk. Men det har ikke været muligt at komme i kontakt med hende.

Hun har dog nu slettet opslaget, fordi hun ikke har kunne få påstandene bekræftet.

“Påstandene, jeg byggede mit opslag på, har jeg ikke kunnet få bekræftet. Jeg var nok lige hurtig nok på tasterne, hvilket jeg skal beklage. Derfor har jeg slettet opslaget,” skriver hun i et nyt opslag på Facebook.

LÆS OGSÅ: DF vil tage støtten fra friskole, hvor eleverne morede sig med at prøve muslimske tørklæder

LÆS OGSÅ: Får fredagsbønnen muslimer til at begå vold og hærværk?

LÆS OGSÅ: SF-politiker fordrejer LA-forslag om statsborgerskab

LÆS OGSÅ: Marie Krarup har ret: Der er noget galt med fakta om bederum

Forrige artikel Får fredagsbønnen muslimer til at begå vold og hærværk? Får fredagsbønnen muslimer til at begå vold og hærværk? Næste artikel Nej, 'el-allergi' er ikke en anerkendt sygdom Nej, 'el-allergi' er ikke en anerkendt sygdom
Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark? Det spørgsmål er ofte genstand for debat på de sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske statistikker om det.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.