Var der bevæbnede sharia-vagter på Rådhuspladsen i København?

Til et arrangement på Rådhuspladsen var der hyret bevæbnede sharia-vagter til at holde danskere væk, skriver Mette Thiesen, der er folketingskandidat for Nye Borgerlige, på Facebook. Både arrangøren af arrangementet og vagterne selv afviser beskyldningerne.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Den 9. juni var flere hundrede muslimer samlet på Rådshuspladsen midt i København. Sammen indtog de det såkaldte iftar-måltid, der markerer, at dagens faste er overstået. Festmåltidet var arrangeret af gruppen Muslimsk Lokalhjælp.

Men arrangementet faldt ikke i god jord alle steder. På Facebook har flere politikere kritiseret arrangementet.

Martin Henriksen skriver blandt andet: “Tillykke til de tilstedeværende muslimer med en vellykket overtagelse af Rådhuspladsen i kongerigets hovedstad,” og understreger, at “sarkasme kan forekomme.”

Også Mette Thiesen, der er medlem af byrådet i Hillerød Kommune og folketingskandidat for Nye Borgerlige, udtrykker sin skepsis over for arrangementet.

Facebook skriver hun, at “Islam gnaver sig ind på Danmark!” og i et andet opslag spekulerer hun i, om der er “Bevæbnede Sharia-vagter på Rådhuspladsen?”

Og i opslaget, der er delt mere end 2.000 gange, fortæller hun også, hvad vagternes opgave angiveligt var.

“Nu viser det sig, at op til flere vagter deltog. Deres opgave var blandt andet at sørge for, at ingen danskere nærmede sig.”


Bemærk: Af ovenstående billede fremgår det som om Mette Thiesen stiller spørgsmålstegn ved, om der var bevæbnede sharia-vagter til stede. Men af en anden version af opslaget, som vores faktatjekkollegaer hos Detektor har foreviget, er spørgsmålstegnet i stedet et udråbstegn (!). 

Arrangør: Vagterne passede på vores vandflasker

Mette Thiesens opslag vækker undren hos arrangøren af iftar-arrangementet, Qainaat Manzur. Hun arbejder til daglig som selvstændig kørelærer. Sammen med tre andre fra gruppen Muslimsk Lokalhjælp stod hun bag arrangementet på Rådhuspladsen.

Qainaat Manzur bekræfter, at de til arrangementet havde hyret fire vagter fra firmaet The Real Service and Security. Men deres opgave var ikke at holde danskere væk fra arrangementet, understreger hun.

“Deres opgave var at sørge for, at der var ro og orden. Tidligere år har vi blandt andet fået stjålet nogle ting og haft problemer med pantsamlere, der tog vores fulde vandflasker under arrangementet. Det ville vi gerne undgå,” siger Qainaat Manzur til TjekDet.

Arrangørerne delte efterfølgende en video fra arrangementet på Facebook. Af den fremgår det, at der stod en pølsevogn på Rådhuspladsen i udkanten af folkemængden. En pølsevogn, der sælger svinekød. Det generede dog ikke arrangørerne.

“Den har lov til at stå der. Den generer jo ikke os. Vi serverer jo ikke mad fra den, men dem, der har lyst til at spise der, kan jo bare gøre det. Vi lever jo i et frit land. Vi deler pladsen og det er så fint. Vi opfordrer jo også ikke-muslimer til at dukke op,” siger Qainaat Manzur.

Hun undrer sig over Mette Thiesens opslag på Facebook og opfordrer hende til at dukke op næste gang.

“Hun har jo fuldstændig misforstået meningen med arrangementet. Vi holder det for at skabe fællesskab og oplysning. Hun er mere end velkommen til at kontakte os og komme til vores arrangement. Hun kunne jo også starte med at læse på vores Facebookside, så hun kunne se, hvad vi står for,” siger Qainaat Manzur og fortæller, at arrangørerne tidligere år har haft mad til overs, som de har foræret til Mændenes Hjem på Vesterbro.

Vagtfirmaet: Vi bar lommelygter og førstehjælpsudstyr

Hos firmaet, der stillede med de fire vagter, undrer man sig også over Mette Thiesens opslag. Vagterne havde ikke fået besked på at holde danskere væk, som folketingskandidaten fra Nye Borgerlige hævder.

“Nej, det passer ikke. Så havde arrangørerne nok også valgt at lægge arrangementet et andet sted end på Rådshuspladsen,” siger Ahmad Jakob Meshal, ejer og direktør i vagtfirmaet The Real Service and Security.

Vagternes opgave var at holde ro og orden under arrangementet, hvor alle var velkomne, fortæller direktøren.

Var dine vagter bevæbnede?

“Nej, det var de ikke. Og det må de ikke være. De havde deres standardudstyr med, som er håndjern, lommelygte, førstehjælpsudstyr og radioer, så de kan kommunikere med hinanden.”

Er dine vagter sharia-vagter?

“Nej, det har ikke hold i den virkelige verden. Jeg undrer mig meget over, at vi bliver beskyldt for sådan noget. Vi er helt normale sikkerhedsvagter, der er godkendt af Rigspolitiet, og vi  passer vores vagtarbejde i uniform og med det udstyr, som vi har godkendelse til at bruge,” siger Ahmad Jakob Meshal.

Politiet var til stede

På Vagtfirmaets Facebookside ligger et par billeder fra arrangementet. Flere af dem viser, at vagterne snakker med en kvindelig politibetjent.

Vagtdirektøren bekræfter over for TjekDet, at det er hans vagter, man kan se sammen med den kvindelige politibetjent på billederne.

Københavns Politi fortæller til vores faktatjekkollegaer på Detektor, at de heller ikke har nogen grund til at tro, at etniske danskere ikke var velkomne.

“Tværtimod har vi hørt fra de betjente, der var på stedet, at man indbød til, at man godt måtte komme ind og være med,” fortæller pressetjenesten hos Københavns Politi til Detektor.

Mette Thiesen: Jeg var for hurtigt ude


Mette Thiesen, medlem af byrådet i Hillerød Kommune og folketingskandidat for Nye Borgerlige. Foto: Pressebillede/Nye Borgerlige.

TjekDet har hele dagen forsøgt at fange Mette Thiesen på telefon for at spørge om, hvorfra hun ved, at vagterne var bevæbnede og skulle holde danskere væk. Men det har ikke været muligt at komme i kontakt med hende.

Hun har dog nu slettet opslaget, fordi hun ikke har kunne få påstandene bekræftet.

“Påstandene, jeg byggede mit opslag på, har jeg ikke kunnet få bekræftet. Jeg var nok lige hurtig nok på tasterne, hvilket jeg skal beklage. Derfor har jeg slettet opslaget,” skriver hun i et nyt opslag på Facebook.

LÆS OGSÅ: DF vil tage støtten fra friskole, hvor eleverne morede sig med at prøve muslimske tørklæder

LÆS OGSÅ: Får fredagsbønnen muslimer til at begå vold og hærværk?

LÆS OGSÅ: SF-politiker fordrejer LA-forslag om statsborgerskab

LÆS OGSÅ: Marie Krarup har ret: Der er noget galt med fakta om bederum

Forrige artikel Får fredagsbønnen muslimer til at begå vold og hærværk? Får fredagsbønnen muslimer til at begå vold og hærværk? Næste artikel Nej, 'el-allergi' er ikke en anerkendt sygdom Nej, 'el-allergi' er ikke en anerkendt sygdom
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.