Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

MM Special: Sundhedsreform

Lad os slå det fast med det samme.

Danmark har på mange måder et godt og velfungerende sundhedsvæsen sammenlignet med andre lande.

Danmark opnår en flot fjerdeplads i den internationale benchmarking af sundhedsvæsener i Europa, kun slået af Schweiz, Holland og Norge.

Langt de fleste patienter er tilfredse med deres behandling. Aldrig før har sygehusene præsteret så gode resultater ved alvorlig sygdom som kræft- og hjertelidelser. Ventetiderne er høvlet ned. De danske patientrettigheder ligger i top internationalt. Og vi får rigtig meget sundhed for skattepengene.

Alligevel står sundhedsvæsenet over for en stor omstilling de kommende år.

Flere patienter lider af flere sygdomme og kan ikke bare kureres – de skal leve med deres lidelser i mange år. Sundhedsvæsenet kan heller ikke bare levere mere af det samme, men skal også kunne hjælpe patienter og borgere til at leve et bedre liv.

Den store omstilling kræver reformer af sygehusenes opgaver og de praktiserende lægers rolle og ny brug af data, øget fokus på sundhedsfremme samt en omlægning af den administrative og politiske struktur.

Det hele skal understøttes af nye økonomiske modeller.

Mandag Morgen præsenterer i denne uges Special syv anbefalinger til en ny sundhedsreform baseret på samtaler med sundhedseksperter, regeringskilder, centrale politikere og ledende embedsmænd.

De syv anbefalinger kan føre til en reform, der adskiller sig markant fra den sundhedsreform, som VLAK-regeringen lavede. Blandt andet lægger anbefalingerne op til at styrke forebyggelsen – et punkt, som VLAK-reformen sprang let hen over – og skabe en ny national struktur og en ny finansieringsmodel.

Ekspert: Nedsæt tre arbejdsgrupper

Presset vokser uge for uge på sundhedsminister Magnus Heunicke (S) for at fremlægge et bud på en samlet sundhedsreform – et slags kæmpemæssigt big bang – der skal sætte retningen for Danmarks sundhedsvæsen de næste mange år ud i fremtiden.

Men flere eksperter advarer nu mod at tage forhastede politiske beslutninger. De efterlyser mere viden og større inddragelse af sundhedsvæsenets centrale aktører.

Professor i sundhedsøkonomi- og politik Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet foreslår, at regeringen nedsætter tre arbejdsgrupper. 

”Det gør ikke noget, hvis regeringens sundhedsreform trækker ud, hvis bare ventetiden bliver brugt på at lave den nødvendige analyse. Det var en af svaghederne ved den tidligere regerings sundhedsreform. Ventetiden kan bruges på at nedsætte tre arbejdsgrupper, der skal udarbejde løsninger på nogle af de centrale udfordringer, som man mærkeligt nok ikke har kortlagt og heller ikke fundet løsninger på,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Den første arbejdsgruppe skal udarbejde økonomiske modeller, der kan lette udflytningen af opgaver fra sygehuse til kommuner. Den anden skal opsamle viden og erfaringer om det lokale sundhedsarbejde mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Den tredje arbejdsgruppe skal udpege de opgaver, der kan flyttes fra sygehus til kommune eller praktiserende læge, og også, hvordan det skal ske.

Firepartsforhandlinger

Samme opfattelse har en anden af landets førende sundhedseksperter. Professor og direktør for Cpop, forskningscenter for befolkningsudvikling på Københavns Universitet, Jes Søgaard, opfordrer statsminister Mette Frederiksen (S) til at lave firepartsforhandlinger på området mellem regeringen, Danske Regioner, KL og de faglige sundhedsorganisationer.

”De skal tegne det overordnede billede og det store landkort. Hvilke behandlingstyper kan for eksempel lægges fra sygehuse og ud til kommuner? Det er lidt tilfældigt i dag. Der er meget store forskelle mellem kommunerne og de forskellige landsdele. Hvornår er en KOL-patient for kompliceret eller syg til, at han kan gå fra lungemedicinsk afdeling til praktiserende læge eller speciallæge? Sundhedsstyrelsen skal have et politisk mandat til at definere nogle kvalitetsstandarder og monitoreringsmålere,” siger Jes Søgaard.

Også formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), mener, at Sundhedsstyrelsen meget hurtigt bør gå i gang med forarbejdet til den kvalitetsplan, der fremover skal styre behandlingen i kommunerne. Planen skal stille klare krav for at sikre et ensartet og højt kvalitetsniveau i alle kommuner, så det ikke afhænger af folks postnummer, om de skal behandles på sygehuset eller i eget hjem.

”Det tager tid at lave en kvalitetsplan, og alle ved, at de vil blive del af en kommende aftale om sundhedsvæsenets udvikling. Derfor kunne man godt sætte arbejdet med at udarbejde kvalitetsplanen i gang allerede med det samme,” siger hun.

Stephanie Lose mener, at kvalitetsplanen kan starte med at tage fat i de behandlinger, som allerede nu overføres fra sygehuse til kommuner. Det gælder for eksempel hjemmedialyse, blodtransfusion, kemoterapi, hjerterehabilitering og intravenøs behandling.

Sundhedskannibalisme

Den brændende platform for en stor omstilling af sundhedsvæsenet er ikke selve systemet. Det er først og fremmest patienternes situation.

Alt for mange patienter falder ned mellem stolene i sundhedsvæsenet, mellem sygehusene, praktiserende læger og kommuner. Den udfordring bliver ikke mindre, i takt med at antallet af ældre og multisyge stiger de kommende år.

Samtidig er sygehusene presset til det yderste. De har aldrig behandlet så mange patienter som nu. Antallet af ambulante besøg er tredoblet over de seneste 40 år, mens den gennemsnitlige liggetid er faldet markant. Se figur 1.

Kommunernes udgifter til sundhed er også eksploderet de senere år. De tegner sig for flere og flere sundhedsopgaver, uden at pengene er fulgt med i samme takt. Det betyder, at de må skære ned på andre klassiske velfærdsområder som ældrepleje, børnepasning og folkeskole. Se figur 2.

Formanden for Kommunernes Landsforening, borgmester Jacob Bundsgaard (S) fra Aarhus, mener, at det haster med at gennemføre en reform af sundhedsvæsenet.

”Det er en helt ustyret proces. Kommunerne får flere og flere opgaver på sundhedsområdet, og vi bliver ikke kompenseret for det. Den udvikling vil fortsætte i de kommende år. Vi kan kun finde pengene ved at tage dem fra andre velfærdsområder, og det er ikke acceptabelt,” siger Jacob Bundsgaard.

Patienter med på råd

Fremover skal sundhedsvæsenet styres mere efter patienternes behov og den effekt, de får ud af behandlingen. Over hele landet er sygehuse i fuld gang med forsøg, hvor patienterne tages langt mere med på råd før, under og efter behandlingen.

Sygehusene bliver målt på, om behandlingen skaber værdi for den enkelte patient og løser patientens problem. Hvis en diabetespatient ønsker at blive behandlet derhjemme, skal sygehuset understøtte det og ikke måles på antallet af besøg på ambulatoriet.

Denne form for værdibaseret styring er et paradigmeskifte i forhold til i dag, hvor sygehusene groft sagt får penge, efter hvor mange patienter der kommer på operationsbordet eller i ambulatoriet – og ikke efter, hvor godt et resultat der opnås for patienten.

Direktør i Region Hovedstaden Svend Særkjær opfatter arbejdet med den værdibaserede sundhed som et opgør med en central styring af sundhedstilbuddene.

”Værdibaseret sundhed betyder, at vi styrer efter få, overordnede mål som for eksempel ønsket om at undgå akutte genindlæggelser. Det skal de faglige kræfter, der er helt tæt på patienterne, have mest mulig frihed til at løse,” siger Svend Særkjær.

På samme måde skal regionerne også tænke mere i værdi for patienterne, når de årligt køber for 40 milliarder kroner knæimplantater, hjerteklapper og andre varer og tjenesteydelser. Måske de skal købe de hjerteklapper, som er lidt dyrere, men som forenkler operationen og påfører patienter færre gener.

Mangel på økonomiske gulerødder

Et succesrigt eksempel på mere sammenhængende behandling for nogle af de over 240.000 danskere med type 2-diabetes er TværSam-projektet i Region Hovedstaden. Her er Center for Diabetes i Københavns Kommune, Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og en række lægepraksisser gået sammen for at sikre, at folk med diabetes ikke bliver kastet rundt i systemet. Det har ført til færre henvisninger til specialisterne på sygehuset, mere glade personer med diabetes og større effektivitet.

Når den slags eksempler ikke er mere udbredt i det danske sundhedsvæsen, hænger det sammen med økonomien, for hvem skal betale regningen.

Direktør og klinisk professor Allan Flyvbjerg fra Steno Diabetes Center Copenhagen fremhæver TværSam som et eksempel på, at der er behov for at udvikle nye økonomiske modeller, der fremmer initiativer på tværs af sektorer.

”Vi skal have en model, hvor man bliver belønnet for at skabe værdi og sammenhæng for borgerne, uanset hvor de er i systemet, og hvor man ikke er så fokuseret på, hvad der lige sker i min egen lille butik,” siger Allan Flyvbjerg.

Regionerne ser dog ud til at være fredet i fremtidens sundhedsvæsen. Ingen af de eksperter, som Mandag Morgen har talt med, ser et behov for at lukke dem, hvilket ellers var en af krumtapperne i Løkkes sundhedsreform. Som professor og programleder for Sundhed i Vive Jakob Kjellberg udtrykker det:

”Når regionerne har fået en ordre, har de i bund og grund klappet hælene sammen. Luk halvdelen af sygehusene! Yes sir. Strukturer alt efter lige retningslinjer! Yes sir. Øg produktiviteten hvert år! Yes sir, var der mere? Ja, I skal også lige indberette til den og den database. Yes sir, det gør vi. Så jeg kan ikke se, der skulle være en styringsudfordring med regionerne.”

Sundhedsminister Magnus Heunicke har foreløbig blankt afvist at sætte dato på, hvornår han vil fremlægge et udspil til en sundhedsreform – ud over at den vil komme inden næste folketingsvalg, og at han vil inddrage sundhedsvæsenets aktører på forhånd. Det er endnu ikke sket.



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, it, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for  Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE


Forrige artikel Ny hovedrolle til familielægen Ny hovedrolle til familielægen Næste artikel Taler klimapartnerskaberne på hele erhvervslivets vegne - eller er det de stores klub? Taler klimapartnerskaberne på hele erhvervslivets vegne - eller er det de stores klub?

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.