Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

MM Special: Sundhedsreform

Lad os slå det fast med det samme.

Danmark har på mange måder et godt og velfungerende sundhedsvæsen sammenlignet med andre lande.

Danmark opnår en flot fjerdeplads i den internationale benchmarking af sundhedsvæsener i Europa, kun slået af Schweiz, Holland og Norge.

Langt de fleste patienter er tilfredse med deres behandling. Aldrig før har sygehusene præsteret så gode resultater ved alvorlig sygdom som kræft- og hjertelidelser. Ventetiderne er høvlet ned. De danske patientrettigheder ligger i top internationalt. Og vi får rigtig meget sundhed for skattepengene.

Alligevel står sundhedsvæsenet over for en stor omstilling de kommende år.

Flere patienter lider af flere sygdomme og kan ikke bare kureres – de skal leve med deres lidelser i mange år. Sundhedsvæsenet kan heller ikke bare levere mere af det samme, men skal også kunne hjælpe patienter og borgere til at leve et bedre liv.

Den store omstilling kræver reformer af sygehusenes opgaver og de praktiserende lægers rolle og ny brug af data, øget fokus på sundhedsfremme samt en omlægning af den administrative og politiske struktur.

Det hele skal understøttes af nye økonomiske modeller.

Mandag Morgen præsenterer i denne uges Special syv anbefalinger til en ny sundhedsreform baseret på samtaler med sundhedseksperter, regeringskilder, centrale politikere og ledende embedsmænd.

De syv anbefalinger kan føre til en reform, der adskiller sig markant fra den sundhedsreform, som VLAK-regeringen lavede. Blandt andet lægger anbefalingerne op til at styrke forebyggelsen – et punkt, som VLAK-reformen sprang let hen over – og skabe en ny national struktur og en ny finansieringsmodel.

Ekspert: Nedsæt tre arbejdsgrupper

Presset vokser uge for uge på sundhedsminister Magnus Heunicke (S) for at fremlægge et bud på en samlet sundhedsreform – et slags kæmpemæssigt big bang – der skal sætte retningen for Danmarks sundhedsvæsen de næste mange år ud i fremtiden.

Men flere eksperter advarer nu mod at tage forhastede politiske beslutninger. De efterlyser mere viden og større inddragelse af sundhedsvæsenets centrale aktører.

Professor i sundhedsøkonomi- og politik Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet foreslår, at regeringen nedsætter tre arbejdsgrupper. 

”Det gør ikke noget, hvis regeringens sundhedsreform trækker ud, hvis bare ventetiden bliver brugt på at lave den nødvendige analyse. Det var en af svaghederne ved den tidligere regerings sundhedsreform. Ventetiden kan bruges på at nedsætte tre arbejdsgrupper, der skal udarbejde løsninger på nogle af de centrale udfordringer, som man mærkeligt nok ikke har kortlagt og heller ikke fundet løsninger på,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Den første arbejdsgruppe skal udarbejde økonomiske modeller, der kan lette udflytningen af opgaver fra sygehuse til kommuner. Den anden skal opsamle viden og erfaringer om det lokale sundhedsarbejde mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Den tredje arbejdsgruppe skal udpege de opgaver, der kan flyttes fra sygehus til kommune eller praktiserende læge, og også, hvordan det skal ske.

Firepartsforhandlinger

Samme opfattelse har en anden af landets førende sundhedseksperter. Professor og direktør for Cpop, forskningscenter for befolkningsudvikling på Københavns Universitet, Jes Søgaard, opfordrer statsminister Mette Frederiksen (S) til at lave firepartsforhandlinger på området mellem regeringen, Danske Regioner, KL og de faglige sundhedsorganisationer.

”De skal tegne det overordnede billede og det store landkort. Hvilke behandlingstyper kan for eksempel lægges fra sygehuse og ud til kommuner? Det er lidt tilfældigt i dag. Der er meget store forskelle mellem kommunerne og de forskellige landsdele. Hvornår er en KOL-patient for kompliceret eller syg til, at han kan gå fra lungemedicinsk afdeling til praktiserende læge eller speciallæge? Sundhedsstyrelsen skal have et politisk mandat til at definere nogle kvalitetsstandarder og monitoreringsmålere,” siger Jes Søgaard.

Også formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), mener, at Sundhedsstyrelsen meget hurtigt bør gå i gang med forarbejdet til den kvalitetsplan, der fremover skal styre behandlingen i kommunerne. Planen skal stille klare krav for at sikre et ensartet og højt kvalitetsniveau i alle kommuner, så det ikke afhænger af folks postnummer, om de skal behandles på sygehuset eller i eget hjem.

”Det tager tid at lave en kvalitetsplan, og alle ved, at de vil blive del af en kommende aftale om sundhedsvæsenets udvikling. Derfor kunne man godt sætte arbejdet med at udarbejde kvalitetsplanen i gang allerede med det samme,” siger hun.

Stephanie Lose mener, at kvalitetsplanen kan starte med at tage fat i de behandlinger, som allerede nu overføres fra sygehuse til kommuner. Det gælder for eksempel hjemmedialyse, blodtransfusion, kemoterapi, hjerterehabilitering og intravenøs behandling.

Sundhedskannibalisme

Den brændende platform for en stor omstilling af sundhedsvæsenet er ikke selve systemet. Det er først og fremmest patienternes situation.

Alt for mange patienter falder ned mellem stolene i sundhedsvæsenet, mellem sygehusene, praktiserende læger og kommuner. Den udfordring bliver ikke mindre, i takt med at antallet af ældre og multisyge stiger de kommende år.

Samtidig er sygehusene presset til det yderste. De har aldrig behandlet så mange patienter som nu. Antallet af ambulante besøg er tredoblet over de seneste 40 år, mens den gennemsnitlige liggetid er faldet markant. Se figur 1.

Kommunernes udgifter til sundhed er også eksploderet de senere år. De tegner sig for flere og flere sundhedsopgaver, uden at pengene er fulgt med i samme takt. Det betyder, at de må skære ned på andre klassiske velfærdsområder som ældrepleje, børnepasning og folkeskole. Se figur 2.

Formanden for Kommunernes Landsforening, borgmester Jacob Bundsgaard (S) fra Aarhus, mener, at det haster med at gennemføre en reform af sundhedsvæsenet.

”Det er en helt ustyret proces. Kommunerne får flere og flere opgaver på sundhedsområdet, og vi bliver ikke kompenseret for det. Den udvikling vil fortsætte i de kommende år. Vi kan kun finde pengene ved at tage dem fra andre velfærdsområder, og det er ikke acceptabelt,” siger Jacob Bundsgaard.

Patienter med på råd

Fremover skal sundhedsvæsenet styres mere efter patienternes behov og den effekt, de får ud af behandlingen. Over hele landet er sygehuse i fuld gang med forsøg, hvor patienterne tages langt mere med på råd før, under og efter behandlingen.

Sygehusene bliver målt på, om behandlingen skaber værdi for den enkelte patient og løser patientens problem. Hvis en diabetespatient ønsker at blive behandlet derhjemme, skal sygehuset understøtte det og ikke måles på antallet af besøg på ambulatoriet.

Denne form for værdibaseret styring er et paradigmeskifte i forhold til i dag, hvor sygehusene groft sagt får penge, efter hvor mange patienter der kommer på operationsbordet eller i ambulatoriet – og ikke efter, hvor godt et resultat der opnås for patienten.

Direktør i Region Hovedstaden Svend Særkjær opfatter arbejdet med den værdibaserede sundhed som et opgør med en central styring af sundhedstilbuddene.

”Værdibaseret sundhed betyder, at vi styrer efter få, overordnede mål som for eksempel ønsket om at undgå akutte genindlæggelser. Det skal de faglige kræfter, der er helt tæt på patienterne, have mest mulig frihed til at løse,” siger Svend Særkjær.

På samme måde skal regionerne også tænke mere i værdi for patienterne, når de årligt køber for 40 milliarder kroner knæimplantater, hjerteklapper og andre varer og tjenesteydelser. Måske de skal købe de hjerteklapper, som er lidt dyrere, men som forenkler operationen og påfører patienter færre gener.

Mangel på økonomiske gulerødder

Et succesrigt eksempel på mere sammenhængende behandling for nogle af de over 240.000 danskere med type 2-diabetes er TværSam-projektet i Region Hovedstaden. Her er Center for Diabetes i Københavns Kommune, Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og en række lægepraksisser gået sammen for at sikre, at folk med diabetes ikke bliver kastet rundt i systemet. Det har ført til færre henvisninger til specialisterne på sygehuset, mere glade personer med diabetes og større effektivitet.

Når den slags eksempler ikke er mere udbredt i det danske sundhedsvæsen, hænger det sammen med økonomien, for hvem skal betale regningen.

Direktør og klinisk professor Allan Flyvbjerg fra Steno Diabetes Center Copenhagen fremhæver TværSam som et eksempel på, at der er behov for at udvikle nye økonomiske modeller, der fremmer initiativer på tværs af sektorer.

”Vi skal have en model, hvor man bliver belønnet for at skabe værdi og sammenhæng for borgerne, uanset hvor de er i systemet, og hvor man ikke er så fokuseret på, hvad der lige sker i min egen lille butik,” siger Allan Flyvbjerg.

Regionerne ser dog ud til at være fredet i fremtidens sundhedsvæsen. Ingen af de eksperter, som Mandag Morgen har talt med, ser et behov for at lukke dem, hvilket ellers var en af krumtapperne i Løkkes sundhedsreform. Som professor og programleder for Sundhed i Vive Jakob Kjellberg udtrykker det:

”Når regionerne har fået en ordre, har de i bund og grund klappet hælene sammen. Luk halvdelen af sygehusene! Yes sir. Strukturer alt efter lige retningslinjer! Yes sir. Øg produktiviteten hvert år! Yes sir, var der mere? Ja, I skal også lige indberette til den og den database. Yes sir, det gør vi. Så jeg kan ikke se, der skulle være en styringsudfordring med regionerne.”

Sundhedsminister Magnus Heunicke har foreløbig blankt afvist at sætte dato på, hvornår han vil fremlægge et udspil til en sundhedsreform – ud over at den vil komme inden næste folketingsvalg, og at han vil inddrage sundhedsvæsenets aktører på forhånd. Det er endnu ikke sket.



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE


Forrige artikel Ny hovedrolle til familielægen Ny hovedrolle til familielægen Næste artikel Taler klimapartnerskaberne på hele erhvervslivets vegne - eller er det de stores klub? Taler klimapartnerskaberne på hele erhvervslivets vegne - eller er det de stores klub?
Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.