Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

MM Special: Sundhedsreform

Lad os slå det fast med det samme.

Danmark har på mange måder et godt og velfungerende sundhedsvæsen sammenlignet med andre lande.

Danmark opnår en flot fjerdeplads i den internationale benchmarking af sundhedsvæsener i Europa, kun slået af Schweiz, Holland og Norge.

Langt de fleste patienter er tilfredse med deres behandling. Aldrig før har sygehusene præsteret så gode resultater ved alvorlig sygdom som kræft- og hjertelidelser. Ventetiderne er høvlet ned. De danske patientrettigheder ligger i top internationalt. Og vi får rigtig meget sundhed for skattepengene.

Alligevel står sundhedsvæsenet over for en stor omstilling de kommende år.

Flere patienter lider af flere sygdomme og kan ikke bare kureres – de skal leve med deres lidelser i mange år. Sundhedsvæsenet kan heller ikke bare levere mere af det samme, men skal også kunne hjælpe patienter og borgere til at leve et bedre liv.

Den store omstilling kræver reformer af sygehusenes opgaver og de praktiserende lægers rolle og ny brug af data, øget fokus på sundhedsfremme samt en omlægning af den administrative og politiske struktur.

Det hele skal understøttes af nye økonomiske modeller.

Mandag Morgen præsenterer i denne uges Special syv anbefalinger til en ny sundhedsreform baseret på samtaler med sundhedseksperter, regeringskilder, centrale politikere og ledende embedsmænd.

De syv anbefalinger kan føre til en reform, der adskiller sig markant fra den sundhedsreform, som VLAK-regeringen lavede. Blandt andet lægger anbefalingerne op til at styrke forebyggelsen – et punkt, som VLAK-reformen sprang let hen over – og skabe en ny national struktur og en ny finansieringsmodel.

Ekspert: Nedsæt tre arbejdsgrupper

Presset vokser uge for uge på sundhedsminister Magnus Heunicke (S) for at fremlægge et bud på en samlet sundhedsreform – et slags kæmpemæssigt big bang – der skal sætte retningen for Danmarks sundhedsvæsen de næste mange år ud i fremtiden.

Men flere eksperter advarer nu mod at tage forhastede politiske beslutninger. De efterlyser mere viden og større inddragelse af sundhedsvæsenets centrale aktører.

Professor i sundhedsøkonomi- og politik Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet foreslår, at regeringen nedsætter tre arbejdsgrupper. 

”Det gør ikke noget, hvis regeringens sundhedsreform trækker ud, hvis bare ventetiden bliver brugt på at lave den nødvendige analyse. Det var en af svaghederne ved den tidligere regerings sundhedsreform. Ventetiden kan bruges på at nedsætte tre arbejdsgrupper, der skal udarbejde løsninger på nogle af de centrale udfordringer, som man mærkeligt nok ikke har kortlagt og heller ikke fundet løsninger på,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Den første arbejdsgruppe skal udarbejde økonomiske modeller, der kan lette udflytningen af opgaver fra sygehuse til kommuner. Den anden skal opsamle viden og erfaringer om det lokale sundhedsarbejde mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Den tredje arbejdsgruppe skal udpege de opgaver, der kan flyttes fra sygehus til kommune eller praktiserende læge, og også, hvordan det skal ske.

Firepartsforhandlinger

Samme opfattelse har en anden af landets førende sundhedseksperter. Professor og direktør for Cpop, forskningscenter for befolkningsudvikling på Københavns Universitet, Jes Søgaard, opfordrer statsminister Mette Frederiksen (S) til at lave firepartsforhandlinger på området mellem regeringen, Danske Regioner, KL og de faglige sundhedsorganisationer.

”De skal tegne det overordnede billede og det store landkort. Hvilke behandlingstyper kan for eksempel lægges fra sygehuse og ud til kommuner? Det er lidt tilfældigt i dag. Der er meget store forskelle mellem kommunerne og de forskellige landsdele. Hvornår er en KOL-patient for kompliceret eller syg til, at han kan gå fra lungemedicinsk afdeling til praktiserende læge eller speciallæge? Sundhedsstyrelsen skal have et politisk mandat til at definere nogle kvalitetsstandarder og monitoreringsmålere,” siger Jes Søgaard.

Også formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), mener, at Sundhedsstyrelsen meget hurtigt bør gå i gang med forarbejdet til den kvalitetsplan, der fremover skal styre behandlingen i kommunerne. Planen skal stille klare krav for at sikre et ensartet og højt kvalitetsniveau i alle kommuner, så det ikke afhænger af folks postnummer, om de skal behandles på sygehuset eller i eget hjem.

”Det tager tid at lave en kvalitetsplan, og alle ved, at de vil blive del af en kommende aftale om sundhedsvæsenets udvikling. Derfor kunne man godt sætte arbejdet med at udarbejde kvalitetsplanen i gang allerede med det samme,” siger hun.

Stephanie Lose mener, at kvalitetsplanen kan starte med at tage fat i de behandlinger, som allerede nu overføres fra sygehuse til kommuner. Det gælder for eksempel hjemmedialyse, blodtransfusion, kemoterapi, hjerterehabilitering og intravenøs behandling.

Sundhedskannibalisme

Den brændende platform for en stor omstilling af sundhedsvæsenet er ikke selve systemet. Det er først og fremmest patienternes situation.

Alt for mange patienter falder ned mellem stolene i sundhedsvæsenet, mellem sygehusene, praktiserende læger og kommuner. Den udfordring bliver ikke mindre, i takt med at antallet af ældre og multisyge stiger de kommende år.

Samtidig er sygehusene presset til det yderste. De har aldrig behandlet så mange patienter som nu. Antallet af ambulante besøg er tredoblet over de seneste 40 år, mens den gennemsnitlige liggetid er faldet markant. Se figur 1.

Kommunernes udgifter til sundhed er også eksploderet de senere år. De tegner sig for flere og flere sundhedsopgaver, uden at pengene er fulgt med i samme takt. Det betyder, at de må skære ned på andre klassiske velfærdsområder som ældrepleje, børnepasning og folkeskole. Se figur 2.

Formanden for Kommunernes Landsforening, borgmester Jacob Bundsgaard (S) fra Aarhus, mener, at det haster med at gennemføre en reform af sundhedsvæsenet.

”Det er en helt ustyret proces. Kommunerne får flere og flere opgaver på sundhedsområdet, og vi bliver ikke kompenseret for det. Den udvikling vil fortsætte i de kommende år. Vi kan kun finde pengene ved at tage dem fra andre velfærdsområder, og det er ikke acceptabelt,” siger Jacob Bundsgaard.

Patienter med på råd

Fremover skal sundhedsvæsenet styres mere efter patienternes behov og den effekt, de får ud af behandlingen. Over hele landet er sygehuse i fuld gang med forsøg, hvor patienterne tages langt mere med på råd før, under og efter behandlingen.

Sygehusene bliver målt på, om behandlingen skaber værdi for den enkelte patient og løser patientens problem. Hvis en diabetespatient ønsker at blive behandlet derhjemme, skal sygehuset understøtte det og ikke måles på antallet af besøg på ambulatoriet.

Denne form for værdibaseret styring er et paradigmeskifte i forhold til i dag, hvor sygehusene groft sagt får penge, efter hvor mange patienter der kommer på operationsbordet eller i ambulatoriet – og ikke efter, hvor godt et resultat der opnås for patienten.

Direktør i Region Hovedstaden Svend Særkjær opfatter arbejdet med den værdibaserede sundhed som et opgør med en central styring af sundhedstilbuddene.

”Værdibaseret sundhed betyder, at vi styrer efter få, overordnede mål som for eksempel ønsket om at undgå akutte genindlæggelser. Det skal de faglige kræfter, der er helt tæt på patienterne, have mest mulig frihed til at løse,” siger Svend Særkjær.

På samme måde skal regionerne også tænke mere i værdi for patienterne, når de årligt køber for 40 milliarder kroner knæimplantater, hjerteklapper og andre varer og tjenesteydelser. Måske de skal købe de hjerteklapper, som er lidt dyrere, men som forenkler operationen og påfører patienter færre gener.

Mangel på økonomiske gulerødder

Et succesrigt eksempel på mere sammenhængende behandling for nogle af de over 240.000 danskere med type 2-diabetes er TværSam-projektet i Region Hovedstaden. Her er Center for Diabetes i Københavns Kommune, Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og en række lægepraksisser gået sammen for at sikre, at folk med diabetes ikke bliver kastet rundt i systemet. Det har ført til færre henvisninger til specialisterne på sygehuset, mere glade personer med diabetes og større effektivitet.

Når den slags eksempler ikke er mere udbredt i det danske sundhedsvæsen, hænger det sammen med økonomien, for hvem skal betale regningen.

Direktør og klinisk professor Allan Flyvbjerg fra Steno Diabetes Center Copenhagen fremhæver TværSam som et eksempel på, at der er behov for at udvikle nye økonomiske modeller, der fremmer initiativer på tværs af sektorer.

”Vi skal have en model, hvor man bliver belønnet for at skabe værdi og sammenhæng for borgerne, uanset hvor de er i systemet, og hvor man ikke er så fokuseret på, hvad der lige sker i min egen lille butik,” siger Allan Flyvbjerg.

Regionerne ser dog ud til at være fredet i fremtidens sundhedsvæsen. Ingen af de eksperter, som Mandag Morgen har talt med, ser et behov for at lukke dem, hvilket ellers var en af krumtapperne i Løkkes sundhedsreform. Som professor og programleder for Sundhed i Vive Jakob Kjellberg udtrykker det:

”Når regionerne har fået en ordre, har de i bund og grund klappet hælene sammen. Luk halvdelen af sygehusene! Yes sir. Strukturer alt efter lige retningslinjer! Yes sir. Øg produktiviteten hvert år! Yes sir, var der mere? Ja, I skal også lige indberette til den og den database. Yes sir, det gør vi. Så jeg kan ikke se, der skulle være en styringsudfordring med regionerne.”

Sundhedsminister Magnus Heunicke har foreløbig blankt afvist at sætte dato på, hvornår han vil fremlægge et udspil til en sundhedsreform – ud over at den vil komme inden næste folketingsvalg, og at han vil inddrage sundhedsvæsenets aktører på forhånd. Det er endnu ikke sket.



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE


Forrige artikel Ny hovedrolle til familielægen Ny hovedrolle til familielægen Næste artikel Taler klimapartnerskaberne på hele erhvervslivets vegne - eller er det de stores klub? Taler klimapartnerskaberne på hele erhvervslivets vegne - eller er det de stores klub?
Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe. 

Danske fintechs spinder guld på (andres) kriminalitet

Danske fintechs spinder guld på (andres) kriminalitet

DIGITAL OMSTILLING Fintech-revolutionen i Danmark har betydet fremvækst af virksomheder, der løser verdensomspændende problemer med svindel og anden kriminalitet. Det potentielle marked er enormt, men herhjemme er blandt andet den danske tillid en barriere for innovationen.

Digital kunst med politisk slagkraft

Digital kunst med politisk slagkraft

DIGITAL OMSTILLING Digital teknologi kan bruges af borgere til at afsløre myndigheder. Den engelske organisation Forensic Architecture har det seneste tiår produceret videoer, der minutiøst dokumenterer overgreb og stiller myndigheder til ansvar. Museer og gallerier er gruppens vigtigste medier.

ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien

ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien

GRØN OMSTILLING Nye teknologier hjælper os med at redde klimaet ved at trække CO2 ud af luften – det er en nødvendighed, hvis vi skal nå Paris-aftalens klimamål. Og Californien er endnu en gang i front med hensyn til ‘carbontech’, skriver Innovation Center Denmark fra Silicon Valley.