22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

Byrådet i Aarhus forbereder et nyt grundlag for styring og ledelse. Kommunen og dens 22.000 medarbejdere skal vende blikket udad og skabe værdi sammen med borgere, civilsamfund og ledere. Resultatet bliver uforudsigeligt, og medarbejderne får brug for tillid og opbakning fra ledelsen.

MM Special: Frie hænder til velfærd

I Gellerupparken kan Pernille Randrup-Thomsen og hendes team på ti medarbejdere fra Aarhus Kommune holde deres møder helt hjemme i lejlighederne hos de 60 udsatte familier, der har brug for hjælp.

Hun er projektleder for det lille team. Og selv om både forældre og børn kan have en længere liste med udfordringer, begynder Pernille Randrup og hendes medarbejdere altid med at tale om arbejde med familierne.

”Familierne definerer selv, hvad de gerne vil bruge os til, men de kan ikke sige, at de ikke vil samarbejde om at komme i arbejde; det skal de samarbejde med os om. Men det er ikke noget problem, for det er altså det første, de siger, når vi møder dem. De vil gerne have et arbejde, men der er også så meget andet,” siger hun.

Det lille team arbejder i Gellerupparken som led i det fireårige projekt Opgang til Opgang. Ambitionerne er høje. Målet er blandt andet, at mindst 80 procent af forældrene opnår en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, og at 50 procent af børnene har mindre fravær i skolen. Se figur 1.

”Vi er der, så længe familierne vil have os. Hvis de kommer i arbejde og gerne vil opretholde kontakten og snakke de første erfaringer fra jobbet igennem med os, så er vi der. Normalt afslutter et jobcenter ellers samarbejdet, når en borger kommer i job,” siger Pernille Randrup-Thomsen.

De høje ambitioner afspejler sig også i projektets styregruppe, hvor en stribe af kommunens fagchefer deltager. Håbet er, at Pernille Randrup-Thomsen og de ti kolleger kan levere så gode resultater, at deres metoder kan anvendes over hele kommunen.

Opgang til Opgang er ikke bare en ny, tværfaglig og meget personlig tilgang til arbejdet med udsatte familier. Fra sin plads helt oppe i toppen af Aarhus Kommunes forvaltning bruger stadsdirektør Niels Højberg netop dette projekt som eksempel på, hvordan Aarhus Kommune lige nu afprøver nye måder at arbejde på. Det sker som led i udviklingen af et nyt værdigrundlag for ledelsen og styringen af for Aarhus Kommune.

”Målet er, at der skal være rum og plads til, at medarbejderne tør lave de skøn, de mener, er rigtige, når de udvikler velfærden sammen med borgerne. Det kan give nogle dilemmaer, men vi skal rumme de dilemmaer, fordi vi ønsker en udvikling, der giver råderum til at skabe velfærd sammen med borgerne,” siger Niels Højberg.

Mål med Opgang til Opgang

Projektet opstiller både hårde beskæftigelsesmål og en række mål, der handler om tvisel.

Beskæftigelses- og uddannelsesmål

Forældrene

• Mindst 80 pct. har varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Varig tilknytning kan være fuldtidsbeskæftigelse, deltidsbeskæftigelse eller f.eks. et fleksjob.

• Der bliver målt på tilknytningen til arbejdsmarkedet 2, 3 og 5 år efter projektstart for at se, om der er skabt bæredygtige og langtidsholdbare løsninger for borgerne.

• Undervejs i forløbet skal forventninger afstemmes, så potentielle arbejdsgivere er forberedt på, at der kan være særlige støtte- eller skånebehov for borgerne. Hjemme skal der være en dialog om, hvordan de enkelte familiemedlemmer hver især kan bidrage til at få hverdagen i hjemmet til at fungere, når mor eller far begynder at arbejde.

Unge

• 85 pct. skal være i gang med eller have afsluttet en ungdomsuddannelse

• 75 pct. skal have et fritidsjob

Trivselsmål

• Mindst 50 pct. af forældrene oplever, at de har fået et bedre fysisk og psykisk helbred

• Mindst 50 pct. af børnene og de unge har mindre fravær i skolerne

• Mindst 80 pct. oplever, at deres netværk er udvidet

KILDE — Aarhus Kommune

Samskabelse og uforudsigelighed

I begyndelsen af februar gav et enigt byråd grønt lys for, at Niels Højberg og de 22.000 ledere og medarbejdere i Aarhus Kommune kan fortsætte arbejdet med at bryde nye veje i udviklingen af velfærden med særligt fokus på samskabelse af velfærd. Et arbejde, der endeligt skal vedtages inden sommer.

Kernen er, at kommunen og dens medarbejdere ikke skal levere et sæt på forhånd definerede ydelser til borgerne, men udvikle de tilbud, der er brug for, sammen med de berørte borgere.

Den tilgang har allerede sat sig organisatoriske spor.

Kommunens afdeling for Sociale Forhold og Beskæftigelse vendte sidste år organisationen om, så den ikke længere tager udgangspunkt i de forskellige love, der gælder på området, men i borgernes behov. Det betyder blandt andet, at indsatsen over for unge handicappede nu samles i en enhed.

Tidligere delte Aarhus Kommune ligesom de fleste andre kommuner i Danmark indsatsen i to: Børn og unge handicappede var én indsats, voksne handicappede en anden. Mange unge handicappede har derfor oplevet et brud og nogle endda en meget dårlig overgang fra ungelivet til voksenlivet.

Nedbrydningen af de traditionelle organisatoriske siloer betyder, sammen med det nye værdigrundlag, at Aarhus Kommune ikke skal se indad og tage udgangspunkt i lovgivning og byrådets politikker og strategier, når medarbejderne møder borgerne. Ledelse og medarbejdere skal se udad og skabe værdi for og sammen med borgerne og andre aktører uden for den kommunale verden.

”Når vi skaber service med fokus på den værdi, borgerne oplever, skal vi i højere grad gøre det sammen med borgerne og sammen med civilsamfundet,” siger Niels Højberg.

Med det forlader kommunen, dens ledere og dens medarbejdere det genkendelige og forudsigelse. For hvis kommunen og dens medarbejdere skal skabe værdi sammen med blandt andet borgerne, så er udfaldet eller løsningerne ikke længere givet på forhånd.

Ledelse bakker op om nye løsninger

Uanset hvordan byrådet end vender og drejer principperne for en ny type styring og ledelse, er der et par ting, der ligger fast. Både lovgivning og budgetter skal holdes. Kommunens medarbejdere og borgere kan altså ikke uden videre samskabe sig til flere eller andre ydelser, der samlet set overskrider budgetterne.

”Vi skal gøre noget anderledes eller gøre noget med en anden faglighed, som borgerne hjælper os med at få sat i spil. Når vi gør det, skal vi også turde sige, at en anden borger måske skal have en ydelse, der ikke koster så meget,” siger Niels Højberg.

Derfor opstår der en ny type dilemmaer, som kommunen som organisation skal kunne håndtere.

For hvordan skal ledelsen reagere på klager, hvis nogle familier i et projekt som Opgang til Opgang får andre ydelser, end de har været vant til?

Ude i Gellerupparken er Pernille Randrup-Thomsen helt sikker. I hendes øjne kan der med noget, der ligner matematisk præcision, sættes et lighedstegn mellem ønsket om at skabe værdi sammen med borgerne og behovet for, at ledelsen viser tillid til medarbejderne.

”Det er helt afgørende, at vores styringsgrupper møder os med tillid. De spørger ikke til projektet for at kontrollere os, men af interesse. Det gør en kæmpeforskel for os, for så tør vi også selv løbe en risiko, når vi udvikler løsningerne sammen med borgerne,” siger Pernille Randrup-Thomsen.

Hjemmehjælperens svære valg

Det er ikke bare i et projekt som Opgang til Opgang, at ledelsen skal give mere plads til medarbejdernes faglige vurderinger.

For hvad er det nu, hjemmehjælperen skal gøre, hvis hun kommer ud til en borger, der i bund og grund er ked af det eller måske føler voldsom angst?

Skal hjemmehjælperen holde fast i sin arbejdsplan og levere de ydelser, borgeren er visiteret til, eller skal hun sætte sig ned og tale bekymringen igennem med borgeren?

Og hvad betyder det, hvis hjemmehjælperen ender med at bruge mere tid hos netop den borger?

Hvad så med den næste borger på hendes dagsplan?

Hjemmehjælperen kan altså hurtigt stå i en klemt situation.

”Vi skal have talt igennem, om hjemmehjælperen kan tage den beslutning, og også, hvad der skal ske, når hun gør det. Vi skal også være sikre på, at der er opbakning fra hendes leder og i sidste ende også fra byrådet,” siger Niels Højberg.

For medarbejderne er den opbakning helt afgørende. Det fastslår Joan Lindskov, der har ansvar for ledelse og styring i FOA, som er det forbund, der organiserer medarbejdere i hjemmeplejen. 

“Når social- og sundhedsassistenten står over for en borger, der har mere brug for trøst og omsorg, end for at hun udfører de planlagte opgaver, skal der være opbakning fra ledelsen til, at hun imødekommer borgerens behov. Medarbejderen i hjemmeplejen dokumenterer og indberetter efterfølgende sit valg ud fra en faglig vurdering. Når der arbejdes ud fra den slags faglige vurderinger i mødet med borgeren, kalder det på en tillidsbaseret ledelse,” siger Joan Lindskov.

Fagbevægelsen kommer derfor til at følge udviklingen i Aarhus tæt de kommende år. Erfaringerne fra den jyske hovedstad kan give inspiration og danne præcedens mange andre steder i landet.

,

Forrige artikel Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm Næste artikel 4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller 4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.