Det europæiske marked for naturlægemidler og kosttilskud er en milliardforretning i konstant vækst. I nogle europæiske lande som Polen og Holland er forbruget af helseprodukter – blandt andet i form af kosttilskud – steget med mere end 200 pct. det seneste årti. I lande som Italien og Belgien er forbruget fordoblet, mens det i Danmark er steget med op imod 40 pct.

Den samlede omsætning kendes ikke, men et studie af 17 europæiske lande, som Europa-Kommissionen fik gennemført for et par år siden, viste at der alene i disse lande blev omsat kosttilskud for 15 milliarder kr. Se figur 1.

Den voksende interesse for naturlægemidler og helsekostprodukter har fået både nationale og fælleseuropæiske myndigheder til at efterlyse en stærkere regulering af hele området. Derfor vedtog EU-landene i 2002 fælles regler for kosttilskud, og i 2004 for naturlægemidler. Naturlægemidler er produkter, som myndighederne anerkender kan have en helbredende virkning – i modsætning til kosttilskud, som nok kan være gavnlige for helbredet, men hvor man ikke må reklamere med en helbredende effekt. F.eks. må man gerne fremhæve, at fiskeolie er godt for leddene, men ikke at det kan lindre gigtsmerter.

På begge områder blev politikerne enige om en lang overgangsordning for at sikre, at produkterne fik rimelige muligheder for at leve op til de nye krav. Den lakker nu mod enden. 1. april næste år træder de nye EU-regler om naturlægemidler og plantemedicin endeligt i kraft.

Over hele Europa får det nu behandlere og forhandlere til at advare mod konsekvenserne. De frygter, at de nye regler vil gøre det både dyrere og sværere for forbrugerne at få adgang til en række produkter – især fra tredjelande som Indien og Kina.

Organisationen Alliance for Natural Health Europe (ANH) har nu indledt en kampagne for at få revideret EU-reglerne og støttes herhjemme af Landsorganisationen Natursundhedsrådet (LNS). “Vi ser EU-reglerne som en voksende trussel mod udbuddet af urter og lægemidler i Europa, og vi mener, at der er store mangler i EU-direktivet,” siger Charlotte Ryø fra LNS.

Herhjemme har myndigheder som Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen samtidig styrket kontrollen med de produkter, der importeres og sælges. Det skaber især bekymring blandt de mindste virksomheder. Eksportører skal fremover gennem en omfattende proces med at få deres varer godkendt til salg på det europæiske marked, og for importørerne kan systemet føre til nyt bureaukrati i form af kontrol og registreringer mv. Begge dele kan betyde, at helsekostprodukter og naturmedicin bliver dyrere i fremtiden – eller helt forsvinder fra hylderne.

En af dem, der frygter for udviklingen, er Wendy Norris fra det lille østjyske firma Wendy & Co. Hun er uddannet inden for kinesisk urtemedicin i Storbritannien og Kina, og importerer selv traditionelle kinesiske urteprodukter, som hun sælger videre til andre behandlere.

“Jeg benytter omkring 100 forskellige produkter i mit arbejde, og hvis jeg skal sikre en godkendelse til hvert eneste, bliver jeg nødt til at lukke. Det kan jeg ikke klare alene,” siger Wendy Norris.

En række organisationer rundt om i Europa har nu iværksat aktioner for at få ændret EU-reglerne. Det sker bl.a. med henvisning til Lissabon-traktatens såkaldte borgerinitiativ: Én million underskrifter fra EU-borgere vil betyde, at Kommissionen er forpligtet til at tage en sag op til genovervejelse. Mandag Morgen har identificeret mere end en håndfuld forskellige underskriftsindsamlinger på nettet.

Fælles regler – nationalt ansvar

Det store og afgørende spørgsmål bliver, hvad de konkrete konsekvenser bliver for de mange naturprodukter på det europæiske marked, og måske mere alvorligt, konsekvenserne for den fremtidige udvikling af markedet. For EU-reglerne i sig selv behøver ikke nødvendigvis at medføre dramatiske forandringer.

Frem til i dag har både naturlægemidler og kosttilskud primært været reguleret nationalt.
Traditionelt har markedet for kosttilskud været domineret af vitaminer og mineraler. Men de seneste årtier er en lang række produkter kommet ind på markedet, mens specialiserede helsekostbutikker er skudt frem overalt i Europa.

Forbrugernes vaner er stærkt forskellige fra land til land. I Danmark er fiskeolie det mest anvendte kosttilskud og udgør alene mere end halvdelen af de naturlige kosttilskud. Se figur 2. Også conenzyme Q10, som anses for at være godt for hjertet, er meget populært. Næst efter belgierne og hollænderne er danskerne de EU-borgere, som forbruger mest Q10. Se figur 3.

I lande som Frankrig og Storbritannien sælges der i højere grad helsekostprodukter, der kombinerer ét eller flere elementer.

I dag er det sådan, at produkter kan være klassificeret som naturlægemidler i ét EU-land og kosttilskud i et andet. Derudover har de enkelte EU-lande vidt forskellige regler for, hvordan forskellige produkter må sælges – f.eks. hvorvidt det kræver recept, og hvad det kræver at registrere en helsekostbutik. Området er med andre ord fuldstændigt nationalt reguleret.

Man køber mange produkter via nettet, og i dag er det let at bestille varer fra f.eks. Storbritannien, hvis man har en computer og et kreditkort. Derfor er EU-landene blevet enige om, at der er behov for en vis fælles regulering af området.

Det er baggrunden for EU-Kommissionens to direktiver for naturlægemidler og kosttilskud. De blev vedtaget i henholdsvis 2002 og 2004, men på grund af lange overgangsordninger er det først nu, de træder i kraft.

Den største forandring er formentlig, at der kommer en helt ny produktkategori. Hidtil har man kun skelnet mellem naturlægemidler og kosttilskud. Groft sagt: Enten var der tale om medicin, eller også var der tale om mad.

Med de nye EU-regler introduceres kategorien plantelægemidler. Den omfatter en række produkter, som ikke underlægges samme videnskabelige kontrol som naturlægemidler, hvor der skal være være videnskabeligt bevis for effekten og en række krav til kvalitet og sikkerhed.

For plantelægemidler er det tilstrækkeligt, at den medicinske effekt er “sandsynlig” og baseret på lang tids erfaring. Produktet skal have været anvendt i mindst 30 år og i mindst 15 år i EU.

EU-landene har nedsat en særlig komité med læger fra alle 27 medlemslande som for øjeblikket mødes med en meget høj frekvens hos det europæiske lægemiddelagentur i London. Formålet med møderne er at få etableret en liste over, hvilke produkter der kan anses for at opfylde betingelserne.

Danmark er repræsenteret af læge Steffen Bager fra Lægemiddelstyrelsen. Han forventer ikke, at de nye EU-regler kommer til at gøre nogen forskel i Danmark.

Der er i dag ca. 100 naturlægemidler, der har markedsføringstilladelse i Danmark, mens der i Danmark endnu ikke er registreret traditionelle plantelægemidler. Og Styrelsen forventer ikke, at det samlede antal produkter vil ændre sig markant, når overgangsordningen udløber 1. april. 

Nye danske regler

Det er da heller ikke EU-reglerne i sig selv, der skaber bekymring blandt behandlere og importører, men snarere den måde, de vil blive implementeret af danske politikere og myndigheder.

For selvom EU i fremtiden vil operere med tre produktkategorier, har Europa-Kommissionen erkendt, at det ikke giver mening at harmonisere EU-landenes håndtering af produkterne. Medlemslandene har simpelthen vidt forskellige regler for, hvornår et produkt kræver recept, hvilke krav der skal stilles til kontrollen i butikkerne, etc.

Danmark er et af de lande, hvor politikerne stiller særligt høje krav til kontrol. Og partierne i Folketinget har valgt at bruge EU-reglerne som anledning til at stramme dem yderligere.

Den 28. juni indgik regeringen et nyt fireårigt fødevareforlig sammen med alle Folketingets partier pånær Liberal Alliance. Her indføres styrket kontrol med nethandel, styrket kontrol med kosttilskud og øgede beføjelser til den såkaldte kosttilskudsgruppe, der fører tilsyn med forhandlere af kosttilskud.

“Handel med fødevarer og kosttilskud finder i stigende grad sted på internettet. For at fremme forbrugerbeskyttelsen, når der handles på internettet, igangsættes løbende opsøgende kontrol af salget af fødevarer og kosttilskud på internettet. Da markedet for kosttilskud er vokset betragteligt gennem de senere år, styrkes endvidere kontrollen af  kosttilskud,” står der i forligsteksten.

De nye EU-regler kan i sig selv føre til, at visse produkter bliver dyrere at registrere på EU-markedet og dermed dyrere for forbrugerne. Den øgede hjemlige kontrol kan få priserne til at stige yderligere.

Ifølge fødevareforliget skal en tredjedel af ekstraomkostningerne ved det nye system være gebyrfinansierede. Det betyder, at de virksomheder, som skal kontrolleres – herunder forhandlere af kosttilskud – i de kommende fire år skal af med ekstragebyrer på 19,2 millioner kr. årligt.

Kilder:

Belgisk underskriftindsamling (34.699)

ANH mod vitaminreglerne

Engelsk kampagne

Europæisk kampagne på engelsk

Red kinesiske urter kampagne

Dansk underskriftindsamling