Borgerne skal nudges til at udskifte deres oliefyr

Høje afgifter på el og elvarme er en barriere for udskiftning af olie- og gasfyr til elbaseret opvarmning. Det giver ellers en stor reduktion af CO2-udledningen og mange job. 

MM Special: Grøn krisehåndtering

Man siger ofte, at der ikke er et enkelt redskab, der alene kan føre til, at Danmark i 2030 udleder 70 procent mindre CO2. Løsningen består af mange små eller mindre tiltag.

Et af de større tiltag handler om opvarmning. I dag opvarmes omkring 100.000 boliger af oliefyr og andre 400.000 af gasfyr.

Den halve million olie- og gasfyr udleder tilsammen cirka 1,8 millioner ton CO2 om året, eller hvad der svarer til næsten fire procent af Danmarks årlige udslip på omkring 50 millioner ton. Se figur 1.

Det betyder altså virkelig noget i det samlede CO2-regnskab, hvis de mange olie- og gasfyr bliver udskiftet til alternativer såsom fjernvarme, varmepumper eller elvarme. I et notat fra januar vurderer AE-Rådet, at en udskiftning vil give arbejde til 9.900 personer i hvert af årene frem mod 2030.


Udskiftningen af olie- og gasfyrene viler både være et plus i det store CO2-regnestykke og for beskæftigelsen.  

Der er bare et enkelt ’men’, for det er ikke så nemt at få det til at ske. Folketinget kan træffe beslutninger om energirenoveringer i almennyttige boliger, ladestandere til elbiler og opførelsen af havvindmølleparker. Men borgerne må selv træffe beslutning om at udskifte oliefyret eller gasfyret. 

Energirenoveringerne af de almennyttige boliger, ladestanderne til elbiler, udbygningen af elnettet og havvindmøllerne har en ting tilfælles: Folketinget kan med en beslutning sætte gang i de processer, der fører til, at tingene bliver ført ud i livet. 

Når det handler om oliefyret eller gasfyret hjemme hos borgerne, er det borgerne selv, der skal tage den afgørende beslutning.

Det gode spørgsmål er altså, hvad Folketinget kan gøre for at nudge borgerne i retning af den beslutning., så borgerne rent faktisk beslutter sig for at udskifte deres olie- eller gasfyr. 

”Jeg tror, man skal bruge flere instrumenter for at få borgerne til at udskifte deres fyr. Det kunne være en høj CO2-afgift kombineret med en lettelse af afgiften på el eller elvarme, der kunne være en skrotpræmie for det gamle olie- eller gasfyr, og så kan man tilbyde borgerne rådgivning. Alt i alt skal der sættes gang i mange ting for at skubbe borgerne i den rigtige retning,” siger Peter Birch Sørensen. 

Han henviser til en aktuel analyse fra konsulentfirmaet EA Energianalyse, der viser, at rådgivning eller anden nudging af borgerne både skal suppleres med en skrotpræmie og sandsynligvis et påbud om energieffektivisering ved udskiftning af varmeløsning, hvis borgerne for alvor skal udskifte olie- og gasfyret. 

Det er altså noget lettere at pege på behovet for at udfase olie- og gasfyr end at finde de virkemidler, der kan få det til at ske. 

Afgifter kan nudge borgerne 

Som økonom har Michael Svarer et fast blik på afgifter, der fordyrer den grønne omstilling. Dem er der desværre nogle stykker af. Det er for eksempel sådan, at en forbruger skal betale en elvarmeafgift, hvis han eller hun udskifter oliefyret til en varmepumpe. 

En organisation som Dansk Energi foreslår i sit oplæg til genopretning af økonomien netop at aftrappe elvarmeafgiften fra de nuværende 21 øre per kilowatt-time til 5 øre per kilowatt-time.  

”Det må stå højt på ønskelisten at afskaffe eller aftrappe nogle af de afgifter, der fordyrer den grønne omstilling,” siger Michal Svarer. 

Ud over afgiften på elvarme kunne det også dreje sig om den generelle afgift på el og den særlige elafgift, den såkaldte PSO-afgift, som har bidraget til udbygningen af den vedvarende energi. Det er dog aftalt, at den særlige PSO-afgift endelig skal være udfaset ved årsskiftet 2021-2022.  Michael Svarer peger på, at udfasningen kunne ske hurtigere. Et forslag, der også indgår i Dansk Energis forslag til genopretningen af økonomien. 

I sin strakspakke foreslår også Dansk Energi, at PSO-afgiften udfases per 1. juli i år og ikke, som allerede aftalt, først ved nytårstid 2021-2022.

”Afskaffelse eller hurtigere aftrapning af afgifter vil gøre det billigere at elektrificere sit forbrug. Det vil også mere generelt give borgerne flere penge mellem hænderne og stimulere til øget forbrug,” siger Michael Svarer. 

Elvarmeafgiften og PSO’en er eksempler på afgifter, forbrugerne kan mærke. Det er dog ikke sikkert, at forbrugerne vil bruge de sparede penge til at udskifte deres olie- eller gasfyr med en elbaseret opvarmning. Se figur 2.

”Det er en reel problematik, og det kan være, at borgerne ikke rigtig mærker det. Men virksomhederne kan mærke det, og det kan være en hjælp til dem her i krisen,” siger Michael Svarer.  

Faktaboks: Varmepumpe

CO2-afgiften er elefanten i lokalet 

Spørgsmålet om, hvordan afgifter kan påvirke mulighederne for at genoprette økonomien og samtidig skabe grøn omstilling, fører uvægerligt til en diskussion, der for alvor skiller vandene, nemlig diskussionen om en høj CO2-afgift.  

”Hvis man skal nå ambitionen om at reducere udledningen af CO2 med så meget som 70 procent, er det smartest og enklest at lægge en betydelig afgift på CO2,” siger han. 

Klimarådet foreslår, at en afgift besluttes nu og optrappes i årene frem mod 2030, så den på det tidspunkt udgør 1.500 kroner per udledt ton CO2. En så høj afgift vil angive en klar og tydelig retning for de investeringer, der skal foretages.  

Hvis afgifterne på elvarme samtidig aftrappes, kunne det i kombination med en ny CO2-afgift give et meget klart økonomisk incitament til de forbrugere, som flytter deres opvarmning fra den afgiftsbelagte olie eller gas, til el, der produceres på vindmøller og derfor ikke belægges med en CO2-afgift. 

For industrien er den høje afgift dog opskriften på at flytte produktion fra Danmark til udlandet. I de 13 klimapartnerskabers mange forslag til, hvordan Danmark kan reducere udledningerne af CO2, indgår en afgift slet ikke. 

”Lige nu er der en særlig udfordring, fordi virksomhederne er så hårdt ramt af krisen. Politikerne vil nok ikke give dem en afgift lige nu, men det kunne være fornuftigt at være klar med afgiften, når virksomhedernes omsætning er vendt tilbage,” siger Michael Svarer. 

Et udvalg med Anders Eldrup som formand arbejder lige nu på forslag til, der kan fremme udbredelsen af elbiler. Her indgår en omlægning af afgifter som for eksempel elafgiften. Udvalget skal efter planen aflevere sine anbefalinger før sommer. 

 



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, it, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for  Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE
Forrige artikel Merkel klar til at fordoble EU's budget Merkel klar til at fordoble EU's budget Næste artikel Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet.