Borgmester på cykel sætter gang i lokalt arbejde for folkesundheden

POLITIK OG VELFÆRD Gennem mere end ti år har Rødovre Kommune arbejdet med folkesundheden – og alligevel går udviklingen på nogle områder den forkerte vej. Uligheden i sundhed stiger. I et nyt projekt beder borgmester Britt Jensen både borgere og forskere om hjælp til at finde de løsninger, der kan forbedre sundheden.

MM Special: Folkesundhedslov

I Rødovre har borgmesteren og en forsker i sundhedsfremme og forebyggelse cyklet kommunen tynd.

De har i fællesskab forberedt projektet ’Vores Sunde Hverdag’ og brugt cykelturene til at finde det lokalområde, hvor projektet kunne forankres. 

På forhånd vidste borgmester Britt Jensen (S) godt, hvor skoen trykker.

“Vi har i mange år prioriteret arbejdet med folkesundheden meget højt og bruger også mange penge her. Men i den seneste sundhedsprofil kunne vi se, at udviklingen alligevel gik i den forkerte retning. Flere og flere af vores unge udsættes for passiv rygning, vi har flere overvægtige, og for mange bevæger sig ikke nok. Derfor har vi været nødt til at finde nye veje i arbejdet med folkesundheden,” siger hun. 

Resultatet af cykelturen er blevet, at Rødovre Kommune har sat gang i projektet ’Vores Sunde Hverdag’ i bydelen Islev, hvor inddragelse af borgerne er helt centralt.

“Det nytter ikke, at vi sidder inde på Rådhuset og fortæller borgerne, hvad de skal gøre. Hvis det her skal lykkes, skal vi engagere vores borgere og finde en model for, hvordan vi sammen kan skabe en bæredygtig sundhedsudvikling. Vi skal både ændre vaner og finde nye måder at inddrage borgerne på,” siger Britt Jensen.

Projektet er enestående, fordi kommunen på baggrund af input fra forskerne har udpeget de problemer med sundhed og trivsel, de gerne vil bede borgerne være med til at arbejde med. Overskriften er ”Det sociale og fysisk aktive hverdagsliv”, og målgruppen er børn og unge op til 30 år. Der er især fokus på piger, kvinder og sårbare. Altså de grupper, der erfaringsmæssigt oftere falder fra forenings- og idrætsliv.

Neden under den aktuelle udvikling ligger en dybere tendens: Den sociale ulighed i sundhed stiger.

“Det er meget vigtigt at stoppe den udvikling og skabe mere lighed i sundhed. Det er også helt afgørende at inddrage borgerne mere. Derfor har jeg kastet mig helhjertet ind i projektet ’Vores sunde hverdag’, siger Britt Jensen.

Og hvorfor begyndte det hele så med en cykeltur?

“Vi skal ikke bare sidde på et kontor og udtænke projekter. Når vi cykler ud til de steder, hvor folk mødes, så bliver de nysgerrige, og vi får snakket med nogle af borgerne på helt andre måder, end vi plejer. Jeg tror, det var en god begyndelse på arbejdet,” siger hun.

Projektet er for alvor ved at komme i gang. I midten af september afholdt kommunen en workshop på den lokale skole, Islev Skole, hvor borgere og repræsentanter fra i alt 44 foreninger deltog. Det er alt lige fra spejderne, over bydelsmødrene til idrætsforeninger og danseinstruktører. De kan alle se sig i initiativer, der fremmer sundhed og trivsel i Islev.

Borgerne ejer projektet

Projektet ’Vores Sunde Hverdag’ løber foreløbig frem til 2025 og afprøver nye tilgange til at fremme sundhed og trivsel blandt borgerne.

Projektet indgår i Forebyggelseslaboratoriets arbejde, en regional enhed, der udvikler nye metoder til at fremme folkesundheden. Forskere fra Forebyggelseslaboratoriet er med til at udvikle projektet i Rødovre og tre andre kommuner, og skal senere også evaluere projektet.

Ulla Toft, professor i sundhedsfremme og leder af Forebyggelseslaboratoriet, lægger vægt på, at arbejdet med forebyggelse i kommunerne forankres blandt borgere og andre aktører i et lokalområde.

”Borgerne skal selv føle et ejerskab over de aktiviteter, der bliver sat i gang. Det skal give mening for dem. Det gælder også for de andre aktører, de skal alle sammen kunne se, at det at løfte sammen giver mening, også i forbindelse med det, de selv kommer fra,” siger hun.

Selv om ’Vores Sunde Hverdag’ har fokus på at fremme folkesundheden, og selv om det handler om tidlig indsats, så møder hverken Ulla Toft og hendes forskere eller Britt Jensen og hendes embedsmænd op med en to-do-liste med aktiviteter, der bare ”skal rulles ud”.

”Det her er ikke en top-down-forebyggelse, men indsatser, som borgerne selv er med til at definere og udvikle. Vi starter på borgernes niveau, så aktiviteterne vokser op nedefra,” siger Ulla Toft.

Kommune og forskere hjælper til

Ulla Toft understreger, at aktiviteterne supplerer, og altså ikke erstatter de mere traditionelle aktiviteter for at fremme folkesundheden, der typisk vedtages på kommunalt plan.

De lokale aktiviteter kan altså ikke erstatte behovet for at bygge flere cykelstier eller behovet for at indføre rygeforbud, men supplere dem.

Rødovre Kommune sørger for, at borgerne og repræsentanterne fra de mange lokale aktører kan samles. Projektet forankres hos en lokal, kommunalt ansat koordinator.

Det er også kommunens opgave at sørge for, at alle forvaltninger bidrager til projektet.

”Vi arbejder på tværs af alle kommunens forvaltninger og har haft en række dialogmøder og workshops med repræsentanter for de forskellige forvaltninger. Dette gør vi for at sikre, at sundhed og forebyggelse tænkes ind i alle kommunens ansvarsområder, og at der skabes ejerskab og forankring på lang sigt i kommunen,” siger Ulla Toft.

Forskerne skal undervejs byde ind med deres viden, så aktiviteterne sker på baggrund af den nyeste viden.

”Som forskere skal vi spille ind med den eksisterende videnskabelige viden. De forskellige aktiviteter må ikke bare bero på antagelser eller mavefornemmelser. Derfor rykker vi forskerne ud fra laboratoriet, så de kan spille en aktiv rolle i projektet,” siger Ulla Toft.

I sidste ende er målet at opnå noget af det, der ellers kan være svært, når man taler folkesundhed, nemlig at ændre på borgernes adfærd.

”Vi skal ikke bare samarbejde med de folk, der tilfældigvis dukker op, men skabe indsatser, der er så meningsfulde og i samarbejder, der giver så megen mening for deltagerne, at aktiviteterne fortsætter, når projektet afsluttes,” siger Ulla Toft.

Fra forsøg til forsøg

Projektet ’Vores Sunde Hverdag’ bygger videre på erfaringer fra et tilsvarende arbejde med at fremme folkesundheden på Bornholm.

Også her var udgangspunktet undersøgelser med røde lamper over bornholmernes sundhed. I dette tilfælde handlede det om overvægt.

I projektet ’Sol’ deltog en række lokale aktører lige fra supermarked over børnehave til skoler og idrætsklubber. TV 2 Bornholm spillede en særlig rolle, fordi tv-stationen aktivt bidrog til projektet med en detaljeret dækning af de forskellige tiltag, der skulle påvirke borgernes indkøbsvaner, så der blev købt mere grønt, fisk og fuldkorn.

”Det endte med, at det ikke bare var et projekt, men at det blev en slags klub, hvor rigtig mange følte ejerskab, børnene gik med T-shirts, der var plakater i supermarkederne, der var spontane events på torvet osv. Der var rigtig mange aktører, der kunne se sig selv og sine interesser repræsenteret i projektet,” siger Ulla Toft.

Det bornholmske projekt blev afsluttet i 2016, men arbejdet med kostvanerne er nu integreret i Bornholms Regionskommunes sundhedspolitik.

”Vi skal arbejde meget mere med den tilgang, som vi afprøvede på Bornholm. Nu ved vi mere om, hvad der virker, og det er helt afgørende. Indsatser for folkesundheden skal bygge på viden, og så skal den forankres i en kommune,” siger Ulla Toft.

Forebyggelseslaboratoriet er lige nu involveret i flere projekter. De foregår alle i et samarbejde på tværs af sektorer og inddrager flere aktører. Projekterne tager altid udgangspunkt i problemer i praksis, sådan som det for eksempel gælder for Rødovre Kommune og dens arbejde med folkesundheden. Laboratoriet arbejder blandt andet med inspiration fra Norge, hvor en tilsvarende model for arbejdet med folkesundhed er et centralt element i landets folkesundhedslov.



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE
Forrige artikel Coronakrisen har banet vej for nye løsninger i sociale organisationer Coronakrisen har banet vej for nye løsninger i sociale organisationer Næste artikel Erfaringer fra Norge: Dans i skoletiden og store mængder sundhedsdata Erfaringer fra Norge: Dans i skoletiden og store mængder sundhedsdata
Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.

Han skal sætte strøm til klimaministeren

Han skal sætte strøm til klimaministeren

LEDELSE Klimaminister Dan Jørgensen synes at køre på flade batterier. Lars Frelle-Petersen skal som ny departementschef i Klimaministeriet forsøge at give ministeren og klimadagsordenen ny energi.

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

POLITIK OG VELFÆRD Statsministre forsøger at udvise handlekraft, når de hyrer og fyrer ministre, men det svækker folkestyret og medfører ringere politiske løsninger, at mange ministre kun sidder i halvandet år. Tålmodighed og ’ministeruddannelse’ er vejen frem, skriver John Wagner.

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

DIGITAL OMSTILLING Unity er en softwarevirksomhed, der blev stiftet i en lejlighed på Nørrebro i 2004. I september i år blev virksomheden introduceret på børsen i New York med en markedsværdi på 164 milliarder kroner. Men det er de færreste danskere, der har hørt om Unity – endsige forstår, hvad de laver. 

Gamingteknologi er også på vej til din branche

Gamingteknologi er også på vej til din branche

DIGITAL OMSTILLING Spil har for længst overhalet filmindustrien på omsætning, og i de kommende år kan mange af de elementer, vi kender i spilverdenen, også blive en del af den måde, vi generelt omgås digital information på i hverdagen. Spillebranchen vil brede sig til langt mere end bare spil.

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

LEDELSE Vi skal forstå krænkelser og magtmisbrug i lyset af menneskets sociale natur. Derfor må vi tale åbent og bredt om, hvad magt gør ved både dem, der har magten, og deres omgivelser, skriver psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen.

Biden er ingen grøn mirakelmager

Biden er ingen grøn mirakelmager

GRØN OMSTILLING Kampen mod klimaforandringerne får et moralsk rygstød, hvis Biden som lovet melder amerikanerne tilbage i Parisaftalen på sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus. USA skal være klimadiplomatisk modvægt til Kina og lægge pres på nogle af verdens nølende nationer. Men kun en tåbe frygter ikke de gule veste. 

Danske startups skal lære at tænke stort

Danske startups skal lære at tænke stort

DIGITAL OMSTILLING Der er opstået et stort og dynamisk miljø for startups i Danmark, godt hjulpet af offentlig støtte til den tidlige finansiering og hjælp med uddannelse i kunsten at være entreprenør. Men tag ikke fejl:  Det er stadig risikabelt at starte virksomhed, og det er de færreste, der får realiseret de store ambitioner.

Man skal løse et virkeligt problem

Man skal løse et virkeligt problem

DIGITAL OMSTILLING Af de fire startups, Mandag Morgen har fulgt gennem et år, var det Streamcrux, der havde de største planer – men det var også dem, der måtte give op. Teamet bag Streamcrux er for længst i gang med en ny startup. 

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

DIGITAL OMSTILLING Man kommer ikke langt i Silicon Valley, hvis ikke ambitionerne er store. Den lektie har startuppen Vertikal AI taget med hjem til Vejle. Det går stærkt med væksten – men der er langt til at være en unicorn. 

Vil hunde spille computerspil?

Vil hunde spille computerspil?

DIGITAL OMSTILLING Idéen bag Go Dogo er en af den slags, de færreste ville have tænkt at nogen kunne have brug for, men på den anden side: You never know. Man kunne faktisk godt forestille sig, at produktet fik et gennembrud. Foreløbig lader det dog vente på sig.

De sociale medier fungerede igen som hadmaskiner

De sociale medier fungerede igen som hadmaskiner

DIGITAL OMSTILLING Facebook og Twitter brugte mange kræfter på at optræde ansvarligt på valgnatten og i det efterfølgende kaos. Men deres underliggende maskiner er ikke ændret – de fremmer polarisering og udfordrer demokratierne i USA og andre lande.

Stresstest af det amerikanske demokrati

Stresstest af det amerikanske demokrati

POLITIK OG VELFÆRD Amerikanerne er normalt overordentligt stolte af deres demokrati. Den forløbne valgkamp 2020 har på mange måder været en prøvelse. Denne gang ikke på grund af udenlandsk indblanding i valget, men på grund af en dyb national splittelse.

Set, læst og hørt: Tine Kaspersen

Set, læst og hørt: Tine Kaspersen

KULTURANBEFALING Rapperen Tessa gør Hortens nye direktør håbefuld på ungdommens vegne, og så giver McKinsey-podcast indblik i problematikker, som ligger langt fra ens eget skrivebord.

Nationalbanken: Banker bør holde øje med klimarisici

Nationalbanken: Banker bør holde øje med klimarisici

ØKONOMI Danske banker bør udvise rettidig omhu og polstre sig til at håndtere klimapolitiske risici, som ikke hidtil har indgået i bankernes risikovægtninger, lyder opfordringen fra Danmark Nationalbank. Banken har offentliggjort sin første klimastresstest af den danske finanssektor. Den viser, at landbruget er et ømt punkt.

Løgnefabrikkerne spreder mistro og tvivl gennem nettet

Løgnefabrikkerne spreder mistro og tvivl gennem nettet

DIGITAL OMSTILLING 'Troll farms', løgnefabrikker, fake news, falske profiler, konspirationsteorier. Internettet har forsynet den demokratiske debat med en voksende mængde nedbrydende elementer. Og der er mere af den slags på vej. 

Grøn energi vinder frem i USA

Grøn energi vinder frem i USA

KOMMENTAR Trump-regeringens agenda har ikke været grøn, men i en føderal stat som USA er det ikke altid centralregeringen i Washington, der har det sidste ord. Hvorvidt USA’s energi skal produceres af kulfyrede kraftværker eller af vindmøller, besluttes af delstaterne, og her er man særligt i det nordøstlige USA gået i en grøn retning, fortæller det danske innovationscenter i Boston