Der er behov for en helt ny måde at tænke sundhed på i Danmark.

Selv om sygehusene har fået tilført ekstra milliarder kroner gennem årene, går det på mange måder den forkerte vej med folkesundheden.

Et stigende antal danskere lider af kroniske sygdomme, som reelt kunne forebygges. Hver fjerde dansker lever i dag med mere end én kronisk sygdom. Samtidig stiger den sociale ulighed i sundhed. Vores chancer for at få et sundt og langt liv er meget forskellige, afhængigt af vores forældre og bopæl.

Det koster menneskeliv, og det koster samfundet masser af penge. Det får nu en bred kreds af samfundets centrale aktører til at sende en fælles appel til regeringen og de politiske partier i Folketinget.

Kredsen omfattede ved redaktionens afslutning hele 52 organisationer. Den omfatter blandt andet alle de toneangivende parter på sundhedsområdet som læger, sygeplejersker, sygehusejerne, patienter, lægemiddelindustriforeningen og en stribe patientforeninger samt idrætsorganisationer, de store fagforbund og forskellige interesseorganisationer. 

De opfordrer alle politikerne til at lave en folkesundhedslov i Danmark for at få skabt en fælles og ambitiøs forebyggelsesindsats, som rækker langt ud over sundhedsvæsenets normale kerneopgaver og muligheder.

Målet er blandt andet at gøre de sunde valg lettere, få bugt med den stigende sociale ulighed i sundhed og styrke forebyggelsen, så flere får et længere, sundere og gladere liv, siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V).

”Hvis vi skal rykke mere på folkesundheden i Danmark, er vi nødt til at tage nye metoder i brug og brede det længere ud i samfundet. Vi skal lave partnerskaber med civilsamfundet og erhvervslivet. Sundhedspolitik er nødt til at blive tænkt ind på andre politikområder som fødevarer, byplanlægning og vores folkeskoler,” siger Stephanie Lose.

Danmark kan lære af Norge

Den officielle overdragelse af den fælles appel til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sker på regionernes årlige sundhedskonference ’Sundhed for alle’ torsdag den 5. november.

De mange centrale aktører vil gerne have en folkesundhedslov i Danmark på samme måde som i Norge, som har gode erfaringer med deres lov, der blev indført i 2012. 

En dansk folkesundhedslov skal være en løftestang til at skabe sundhed for alle. Den vil for det første betyde, at forebyggelse og lighed i sundhed skal tænkes ind i al lovgivning, på samme måde som man for eksempel vurderer de økonomiske konsekvenser og de administrative byrder af ny lovgivning.

For det andet skal kommuner og regioner have ansvaret for at inddrage danskerne, foreningerne, virksomhederne og andre lokale kræfter i folkesundheden. Folkesundhed skal flyttes ind i danskernes hverdag, og det skal ske på tværs af velfærdsområder.

Det kan for eksempel blive lettere for danskerne at vælge de sunde fødevarer i supermarkedernes kølediske. Boligområder kan indrettes, så de fremmer beboernes lyst til naturlig aktivitet. Sundhed og livskvalitet kan være en rød tråd i folkeskolens fag. Når politikerne planlægger en ny vej, kan sundhed tænkes ind i trafikplanlægningen. Og beskæftigelsespolitikken kan sikre, at færre bliver nedslidte og får alvorlige arbejdsskader.

Som Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse og direktør ved Statens Institut for Folkesundhed, udtrykker det:

”Ligesom der bliver lavet miljøvurderinger på enhver form for lovgivning, vil det også være en god idé at lave sundhedsvurderinger for at teste, om for eksempel en folkeskolereform, nye afgifter på biler eller planlægning af nye motorveje, som alle ligger uden for Sundhedsministeriets ansvarsområde, har positive eller negative konsekvenser for folkesundheden,” siger Morten Grønbæk og tilføjer:

”Selv om Danmark er et af verdens bedste velfærdssamfund med fri og lige adgang til vuggestuer, skoler, gymnasier og hospitaler, så har vi en stor og stigende ulighed i sundhed. En kvinde med lav indkomst lever 5,5 år kortere end en kvinde med høj indkomst, og for mænd er forskellen næsten 10 år. Det er en væsentlig begrundelse for at få en folkesundhedslov og få ansvaret for folkesundheden bredt mere ud.”

Ekspert: Vi skal løfte sundheden i flok

En af landets førende eksperter i offentlig forvaltning, professor Jacob Torfing fra Roskilde Universitet, er også varm fortaler for en folkesundhedslov i Danmark og ser store perspektiver i det nye initiativ.

”Der er kæmpestore perspektiver i en folkesundhedsreform, der flytter en del af aktiviteterne for folkesundheden ud, hvor det gælder. Det er, hvor vi bor, hvor vi arbejder og i det hele taget, hvor vi bevæger os,” siger Jacob Torfing.

Han understreger, at det offentlige alene, det vil sige kommuner, staten og sygehuse, ikke alene kan løfte opgaven med folkesundheden. Langt den største del skal skabes lokalt – med borgerne selv, med de foreninger, de engagerer sig i, og med de dele af erhvervslivet, der selv mener, det giver mening for dem at bidrage til at løfte folkesundheden.

“Kommunerne skal have ansvaret for at række ud til borgerne og det civile samfund, så man i fællesskab kan skabe nogle bæredygtige partnerskaber, der arbejder med initiativer, der fremmer folkesundheden,” siger Jacob Torfing.

Den type lovgivning lægger op til markant nye roller for kommuner og regioner. De har ikke længere ansvaret for bestemte aktiviteter, men for at samle de aktører, de kan skabe de relevante aktiviteter sammen med.

"Der er nogle, der skal have ansvar for at skabe et mødested og en ramme. De skal også have ansvar for at tilrettelægge en åben proces, hvor andre aktører kommer på banen. Det er med til at gøre kommunerne og regionerne til platforme for aktiviteterne,” siger han.

Social ulighed i sundhed er stor og stiger

Nu har sundhedsvæsenet længe forsøgt at behandle sig ud af problemerne med det stigende antal kronikere og skabe mere lighed i sundhedsvæsenet.

Patienten er sat i centrum. Kræft- og hjertepakker har reddet mange menneskeliv. Læger fokuserer i stigende grad på at tænke behandling langt bredere end blot medicin og kirurgi. For nu bare at nævne nogle af de mange initiativer.

Men uanset hvor mange gode og velmenende initiativer sundhedsvæsenet sætter i værk, og uanset hvor mange ekstra milliarder der bliver øremærket til konkrete projekter, har det ikke været nok til at holde sygdomme fra døren.

Næsten fire ud af ti danskere lider af multisygdom ifølge Danske Regioner. De har med andre ord to eller flere kroniske lidelser. Heraf er 240.000 af dem såkaldt kompleks multisyge. Det vil sige, at de lider af fire eller flere kroniske lidelser, herunder psykisk sygdom. Og over halvdelen af danskerne er moderat eller svært overvægtige.

Senest har Sundhedsstyrelsen dokumenteret i en omfattende rapport, at årtiers kamp mod social ulighed i sundhed har slået fejl. Folk med kort uddannelse lever kortere tid, ryger mere og er mere overvægtige. De har også flere kroniske sygdomme, er mere generet af smerter og er oftere på førtidspension.

På stort set samtlige af de knap 70 indikatorer, som Sundhedsstyrelsen har målt på, er der social ulighed, og dermed vakler fundamentet under det ligestillede danske velfærdssamfund. 

Fortsætter udviklingen, risikerer sundhedsudgifterne at eksplodere og sundhedsvæsenet at ryge ud over kanten. Det er baggrunden for, at en bred kreds af samfundsaktører nu sender en fælles appel til regeringen for at få sat gang i en langt stærkere forebyggelse på tværs af velfærdsområder, sektorer og de politiske niveauer i kommunerne, regioner og staten.

Stephanie Lose, nu er der talt meget om at bekæmpe social ulighed i sundhed i mange år, og alligevel kan vi se, at ulighed stiger på mange områder. Hvorfor tror du, at det kan blive anderledes denne gang med jeres nye initiativ?

”Vi må aldrig nogensinde mistet troen og håbet på, at det kan vi være med til at påvirke. Gør vi først dét, vil der være rigtig mange børn, hvis fremtid er beseglet. Vi ved, at vejen til ulighed i sundhed starter, allerede før barnet bliver født. Vi kan med skræmmende statistisk præcision forudsige en lang række ting, baseret på hvem forældrene er, og hvor de er vokset op. Den kurve vil vi gerne være med til at knække,” siger regionernes formand, Stephanie Lose.

Forebyggelse med stor effekt

Morten Grønbæk mener, at en folkesundhedslov ikke bare kan være med til at mindske den sociale ulighed i sundhed. Den kan også være med til at bremse den stigende børnefattigdom i Danmark og dermed mindske den økonomiske ulighed i Danmark. Sundhedsstyrelsen konkluderede i sin rapport om ulighed for nylig, at der er en høj og stigende grad af social ulighed i andelen af børn, der lever under fattigdomsgrænsen.

Men folkesundhedsloven kan være med til at sætte større fokus på de sundhedsmæssige konsekvenser, hvis Folketinget for eksempel endnu en gang vil nedsætte kontanthjælpen eller integrationsydelsen.

”Vi ser en stigende børnefattigdom i Danmark. Vi ved, at fattigdom i barndommen har en kæmpe effekt på den sociale ulighed i sundhed som for eksempel svær overvægt og masser af andre komplikationer. Så hvis man for eksempel vil nedsætte arbejdsløshedsydelser og på den måde kan skabe mere børnefattigdom, kan det have en alvorlig konsekvens på den lange bane,” siger Morten Grønbæk.

Han forstår godt, hvis nogle folk frygter, at en folkesundhedslov er et indgreb i den private frihed og vil betyde nye stramme påbud med jernnæven.

Men han understreger, at der gennem årene er taget mange forskellige lovinitiativer for at ændre en kultur og påvirke folk i en bestemt retning, og som på sigt er blevet fuldt accepteret af den brede befolkning.

Han fremhæver blandt andet:

• Forbud mod at køre uden sikkerhedssele på forsædet i 1976 og på bagsædet i 1990. Det har sammen med blandt andet mere sikre veje, nye hastighedsgrænser og mere sikre biler reduceret antallet af trafikdrab til en femtedel siden 1970’erne, på trods af at der i samme periode er kommet fem gange så mange biler
• Rygeloven fra 2007. Den betød, at det blev forbudt at ryge på blandt andet landets restauranter, arbejdspladser og i offentlige bygninger. Den skabte i begyndelsen ramaskrig, men siden er der strammet yderligere op. Senest viste førstebehandlingen, at der er bredt flertal bag regeringens nye lovforslag om at sætte effektivt ind for at forebygge og bremse rygning blandt børn og unge.

”Det er eksempler på, at lovgivning ikke bare er en løftet pegefinger eller et forbud, men faktisk har haft den konsekvens, at det har ændret vores kultur. Nogle bliver meget ophidsede i starten og er imod, at staten griber ind i den personlige frihed. Men det er jo kun for et øjeblik, de oplever det. For så bliver det relativt hurtigt en del af vores kultur, at man ikke ryger på vores restauranter, ikke drikker to øl i kantinen til frokost og ikke kører i bil uden at spænde sig selv og sine børn fast,” siger Morten Grønbæk.

Folkets sundhed som andelsbevægelse

Carsten Obel, der er professor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, hilser også det nye initiativ velkommen, fordi sygehusene i stigende grad behandler kronisk syge borgere for lidelser, der langt mere effektivt kunne forebygges.  

“Når vi taler om de store folkesygdomme, for eksempel fedme, type 2-diabetes og flere mentale lidelser, er det begrænset, hvad vi kan hente i genetikken og præcisions-medicin. Her ligger det store potentiale i en direkte interaktion med borgerne,” siger Carsten Obel.

Han opfordrer til, at den nye lov kommer til at bygge på aktiv brug af data på tværs af de mange kilder, der eksisterer. Det er lige fra de offentlige sundhedsdatabaser, hvor patienternes journaler ligger, til de data, borgerne selv samler ind på deres smartwatches og andre wearables.

Der er ifølge Carsten Obel ikke et eneste eksempel på en digital løsning udviklet i offentligt regi, som har taget udgangspunkt i borgernes perspektiv og behov for sammenhængende sundhedsforløb. De offentlige databaser skal udbygges med fokus på, at de ikke bare servicerer forskere og professionelle behandlere, men også kan give borgerne data, der her og nu giver mening i deres liv. 

Der er ifølge Carsten Obel meget store perspektiver i at trække nye former for data ind i sundhedsarbejdet.

“Men det skal gøres i et nyt miljø, hvor vi som borgere er medskabere af viden og medejere af de løsninger, vi i Danmark har en unik mulighed for at udvikle. Derfor bør vi satse på en andelsbevægelse for folkesundhed, hvor både offentlige dataejere som regioner og kommuner og borgerne er med. Det vil give en række fællesdrift- og demokratiske fordele, som jeg tror er en forudsætning for, at det lykkes,” siger han og konkluderer:

”Det vil danne det grundlag, som danske vidensmiljøer i dag mangler for at kunne udvikle evidens for, at innovativ forebyggelse og sundhedsfremme giver et bedre livsforløb.”

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke.