I Rødovre har borgmesteren og en forsker i sundhedsfremme og forebyggelse cyklet kommunen tynd.

De har i fællesskab forberedt projektet ’Vores Sunde Hverdag’ og brugt cykelturene til at finde det lokalområde, hvor projektet kunne forankres. 

På forhånd vidste borgmester Britt Jensen (S) godt, hvor skoen trykker.

“Vi har i mange år prioriteret arbejdet med folkesundheden meget højt og bruger også mange penge her. Men i den seneste sundhedsprofil kunne vi se, at udviklingen alligevel gik i den forkerte retning. Flere og flere af vores unge udsættes for passiv rygning, vi har flere overvægtige, og for mange bevæger sig ikke nok. Derfor har vi været nødt til at finde nye veje i arbejdet med folkesundheden,” siger hun. 

Resultatet af cykelturen er blevet, at Rødovre Kommune har sat gang i projektet ’Vores Sunde Hverdag’ i bydelen Islev, hvor inddragelse af borgerne er helt centralt.

“Det nytter ikke, at vi sidder inde på Rådhuset og fortæller borgerne, hvad de skal gøre. Hvis det her skal lykkes, skal vi engagere vores borgere og finde en model for, hvordan vi sammen kan skabe en bæredygtig sundhedsudvikling. Vi skal både ændre vaner og finde nye måder at inddrage borgerne på,” siger Britt Jensen.

Projektet er enestående, fordi kommunen på baggrund af input fra forskerne har udpeget de problemer med sundhed og trivsel, de gerne vil bede borgerne være med til at arbejde med. Overskriften er ”Det sociale og fysisk aktive hverdagsliv”, og målgruppen er børn og unge op til 30 år. Der er især fokus på piger, kvinder og sårbare. Altså de grupper, der erfaringsmæssigt oftere falder fra forenings- og idrætsliv.

Neden under den aktuelle udvikling ligger en dybere tendens: Den sociale ulighed i sundhed stiger.

“Det er meget vigtigt at stoppe den udvikling og skabe mere lighed i sundhed. Det er også helt afgørende at inddrage borgerne mere. Derfor har jeg kastet mig helhjertet ind i projektet ’Vores sunde hverdag’, siger Britt Jensen.

Og hvorfor begyndte det hele så med en cykeltur?

“Vi skal ikke bare sidde på et kontor og udtænke projekter. Når vi cykler ud til de steder, hvor folk mødes, så bliver de nysgerrige, og vi får snakket med nogle af borgerne på helt andre måder, end vi plejer. Jeg tror, det var en god begyndelse på arbejdet,” siger hun.

Projektet er for alvor ved at komme i gang. I midten af september afholdt kommunen en workshop på den lokale skole, Islev Skole, hvor borgere og repræsentanter fra i alt 44 foreninger deltog. Det er alt lige fra spejderne, over bydelsmødrene til idrætsforeninger og danseinstruktører. De kan alle se sig i initiativer, der fremmer sundhed og trivsel i Islev.

Borgerne ejer projektet

Projektet ’Vores Sunde Hverdag’ løber foreløbig frem til 2025 og afprøver nye tilgange til at fremme sundhed og trivsel blandt borgerne.

Projektet indgår i Forebyggelseslaboratoriets arbejde, en regional enhed, der udvikler nye metoder til at fremme folkesundheden. Forskere fra Forebyggelseslaboratoriet er med til at udvikle projektet i Rødovre og tre andre kommuner, og skal senere også evaluere projektet.

Ulla Toft, professor i sundhedsfremme og leder af Forebyggelseslaboratoriet, lægger vægt på, at arbejdet med forebyggelse i kommunerne forankres blandt borgere og andre aktører i et lokalområde.

”Borgerne skal selv føle et ejerskab over de aktiviteter, der bliver sat i gang. Det skal give mening for dem. Det gælder også for de andre aktører, de skal alle sammen kunne se, at det at løfte sammen giver mening, også i forbindelse med det, de selv kommer fra,” siger hun.

Selv om ’Vores Sunde Hverdag’ har fokus på at fremme folkesundheden, og selv om det handler om tidlig indsats, så møder hverken Ulla Toft og hendes forskere eller Britt Jensen og hendes embedsmænd op med en to-do-liste med aktiviteter, der bare ”skal rulles ud”.

”Det her er ikke en top-down-forebyggelse, men indsatser, som borgerne selv er med til at definere og udvikle. Vi starter på borgernes niveau, så aktiviteterne vokser op nedefra,” siger Ulla Toft.

Kommune og forskere hjælper til

Ulla Toft understreger, at aktiviteterne supplerer, og altså ikke erstatter de mere traditionelle aktiviteter for at fremme folkesundheden, der typisk vedtages på kommunalt plan.

De lokale aktiviteter kan altså ikke erstatte behovet for at bygge flere cykelstier eller behovet for at indføre rygeforbud, men supplere dem.

Rødovre Kommune sørger for, at borgerne og repræsentanterne fra de mange lokale aktører kan samles. Projektet forankres hos en lokal, kommunalt ansat koordinator.

Det er også kommunens opgave at sørge for, at alle forvaltninger bidrager til projektet.

”Vi arbejder på tværs af alle kommunens forvaltninger og har haft en række dialogmøder og workshops med repræsentanter for de forskellige forvaltninger. Dette gør vi for at sikre, at sundhed og forebyggelse tænkes ind i alle kommunens ansvarsområder, og at der skabes ejerskab og forankring på lang sigt i kommunen,” siger Ulla Toft.

Forskerne skal undervejs byde ind med deres viden, så aktiviteterne sker på baggrund af den nyeste viden.

”Som forskere skal vi spille ind med den eksisterende videnskabelige viden. De forskellige aktiviteter må ikke bare bero på antagelser eller mavefornemmelser. Derfor rykker vi forskerne ud fra laboratoriet, så de kan spille en aktiv rolle i projektet,” siger Ulla Toft.

I sidste ende er målet at opnå noget af det, der ellers kan være svært, når man taler folkesundhed, nemlig at ændre på borgernes adfærd.

”Vi skal ikke bare samarbejde med de folk, der tilfældigvis dukker op, men skabe indsatser, der er så meningsfulde og i samarbejder, der giver så megen mening for deltagerne, at aktiviteterne fortsætter, når projektet afsluttes,” siger Ulla Toft.

Fra forsøg til forsøg

Projektet ’Vores Sunde Hverdag’ bygger videre på erfaringer fra et tilsvarende arbejde med at fremme folkesundheden på Bornholm.

Også her var udgangspunktet undersøgelser med røde lamper over bornholmernes sundhed. I dette tilfælde handlede det om overvægt.

I projektet ’Sol’ deltog en række lokale aktører lige fra supermarked over børnehave til skoler og idrætsklubber. TV 2 Bornholm spillede en særlig rolle, fordi tv-stationen aktivt bidrog til projektet med en detaljeret dækning af de forskellige tiltag, der skulle påvirke borgernes indkøbsvaner, så der blev købt mere grønt, fisk og fuldkorn.

”Det endte med, at det ikke bare var et projekt, men at det blev en slags klub, hvor rigtig mange følte ejerskab, børnene gik med T-shirts, der var plakater i supermarkederne, der var spontane events på torvet osv. Der var rigtig mange aktører, der kunne se sig selv og sine interesser repræsenteret i projektet,” siger Ulla Toft.

Det bornholmske projekt blev afsluttet i 2016, men arbejdet med kostvanerne er nu integreret i Bornholms Regionskommunes sundhedspolitik.

”Vi skal arbejde meget mere med den tilgang, som vi afprøvede på Bornholm. Nu ved vi mere om, hvad der virker, og det er helt afgørende. Indsatser for folkesundheden skal bygge på viden, og så skal den forankres i en kommune,” siger Ulla Toft.

Forebyggelseslaboratoriet er lige nu involveret i flere projekter. De foregår alle i et samarbejde på tværs af sektorer og inddrager flere aktører. Projekterne tager altid udgangspunkt i problemer i praksis, sådan som det for eksempel gælder for Rødovre Kommune og dens arbejde med folkesundheden. Laboratoriet arbejder blandt andet med inspiration fra Norge, hvor en tilsvarende model for arbejdet med folkesundhed er et centralt element i landets folkesundhedslov.