Rektor på CBS er ikke i tvivl. Fremtidens universitetsuddannelse vil se markant anderledes ud end i dag, og de danske universiteter vil opleve et stigende omstillingspres de næste 10 til 15 år.

Der vil komme meget mere global konkurrence fra mastodonter som Harvard, Oxford og Berkeley. Der vil komme meget mere brug af e-learning og digitale læringsteknologier. Der vil komme meget mere samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. Og så tror rektor Per Holten-Andersen frem for alt på, at virksomheder i fremtiden vil forvente af deres ansatte, at uddannelse i langt højere grad varer hele livet i stedet for som i dag kun i en afgrænset årrække, inden arbejdslivet for alvor begynder.

”Det er umuligt at forudse præcis hvilken viden, der er brug for om 15 år, men forestillingen om, at man kan tage en femårig uddannelse og så nøjes med at supplere med et par efteruddannelser i ny og næ, det kommer ikke til at holde. Jeg tror, at virksomheder vil forlange, at du hele tiden skal tilegne dig ny viden, og derfor må universiteterne også indstille sig på at kunne levere det,” siger Per Holten-Andersen.

Som samfundets vigtigste vidensinstitution, der både skaber ny viden gennem forskning og bringer den i spil i samfundet gennem uddannelse af borgerne, skal universiteterne kunne tilgås af borgere og virksomheder, når behovet er der.

”Det, jeg forestiller mig, er at man i og for sig er indskrevet til uddannelse hele livet. Så når som helst man har brug for ny viden, så har man adgang til den på universitetet,” siger Per Holten-Andersen og fortsætter i en lidt mere alarmerende tone:

”Om ikke andet, så håber jeg, at vi i Danmark har visionen til at udvikle den her vigtige del af vores samfundsmodel, der hedder uddannelse. For hvis ikke, så kommer forandringerne bare udefra, og så vil alle de her tendenser ramme os som risici i stedet for som muligheder.”

Danmark er ikke klar

Per Holten-Andersen var dekan for det biovidenskabelige fakultet på Københavns Universitet og før da rektor på Landbohøjskolen, inden han i 2012 blev udpeget som rektor for CBS. Så han kender det danske uddannelsessystem ganske godt. Derfor er hans svar også så meget desto mere alarmerende, når han bliver spurgt om, hvorvidt det danske uddannelsessystem er klar til at tilpasse sig forandringerne.

”Nej, vi er slet, slet ikke klar,” lyder svaret prompte fra CBS-rektoren.

”Det går for langsomt. Og min allerstørste bekymring er, at vi i uddannelsessystemet og den offentlige sektor i det hele taget er for langsomme til at innovere og omstille os. Den private sektor er i vid udstrækning nødt til det for at tilpasse sig forandringer på verdensmarkedet. Ellers går de enkelte virksomheder konkurs. I det offentlige sker det ikke, og så bliver vi nødt til at holde os selv og hinanden til ilden. Og der synes jeg simpelthen, at det halter gevaldigt med at fremtidssikre uddannelserne,” siger Per Holten-Andersen.

Han nævner den nye erhvervskandidatuddannelse som et lille eksempel på innovation, han selv har været med til at sætte i søen, da han for fem år siden tiltrådte som rektor på CBS. Uddannelsesmodellen går kort fortalt ud på, at man som bachelor skal kunne tage en kandidatuddannelse, samtidig med at man har fast arbejde, og derfor strækker uddannelsen sig over fire år i stedet for de nuværende to.

Det er ved første øjekast en stor succeshistorie. For både politikere og erhvervsliv har været ovenud begejstrede for ideen, og før sommerferien meldte uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) da også ud, at han i løbet af efteråret vil præsentere et forslag for Folketinget om at indføre ordningen på forsøgsbasis på en række uddannelser fra 2018.

Alle kan se fordelene. Fleksibiliteten, SU-besparelserne og den tættere sammenknytning af erhvervsliv og uddannelse. Alligevel er eksemplet alarmerende, mener Per Holten-Andersen.

”Erhvervskandidaten er jo bare et lille forsøg på at tage et skridt i retning af at udvikle vores uddannelser, så de bliver mere fleksible og kommer tættere på virksomhedernes behov. Og jeg har ikke mødt en politiker eller virksomhedsleder, der ikke synes, at det er en god idé,” understreger han.

”Men der er altså gået fem år, inden vi overhovedet har kunnet starte det her lillebitte forsøg, og der vil gå endnu fem år, inden vi kan evaluere det, og først derefter kan vi muligvis brede ordningen ud. Og ti år er bare alt for lang tid, hvis det skal tage så længe, hver gang vi forsøger at udvikle et lille hjørne af det danske uddannelsessystem. Og det bekymrer mig dybt,” siger Per Holten-Andersen og fortsætter:

”Hvis man som Finansministeriet tænker i statsfinanser og ikke i samfundsøkonomi, bliver uddannelse set som rent offentligt forbrug. Der bliver slet ikke indregnet, at uddannelse også giver et afkast. Når vi bruger cirka 30 milliarder kroner om året på videregående uddannelse, så er det altså en investering i samfundet, der måske giver et afkast på 10 pct. om året. Det er jo afkastet af de investeringer i uddannelse, vi foretog for 30 til 100 år siden, vi høster lige nu.”

Teknologi er blevet en risiko

Også indenfor udviklingen af e-learning og digitale læringssystemer, der efter alt at dømme vil komme til at fylde meget mere fremover, er der store muligheder på spil. Men også der ligner Danmark indtil videre et fortabt foregangsland, mener CBS-rektoren.

”Med de stærke universiteter vi har haft her i landet i mange år, kunne Danmark for længe siden have udviklet gode it-læringssystemer og eksporteret dem til verden. Der blev eksperimenteret med det for 20 år siden, men det blev bare ikke fulgt op og kommercialiseret. Og nu er den teknologiske udvikling så blevet en udfordring for os, som vi risikerer at blive hårdt ramt af,” siger han.

”Det, der er ved at ske inden for f.eks. onlineundervisning, er, at udenlandske udbydere af de her programmer slår sig sammen med meget renomméstærke universiteter som Harvard, Oxford og MIT og udbyder internetbaserede uddannelser, og så kommer vi under stort pres,” siger han og nævner specifikt virksomheden Coursera, der tilbyder onlinekurser i samarbejde med eliteuniversiteterne Stanford og Yale, men hvor også CBS med 11 onlinekurser presser sig ind.

Han tror dog ikke, at de såkaldte MOOC – Massive Open Online Courses – bliver en uddannelsesmodel, der helt kan overflødiggøre universiteterne. De vil stadig være vigtige som garanter for kvaliteten af uddannelser og undervisning. Og der vil også stadig være brug for fysiske campusser, fysisk undervisning, diskussioner og holdarbejde. Men læringsteknologier vil komme til at fylde meget mere end i dag. Og jo før man indser det, jo før kan man forsøge at udnytte de fordele, teknologien rummer, argumenterer han.

”Digitale læringsteknologier kan forbedre den enkeltes indlæring meget mere effektivt, fordi programmerne kan tilpasses den enkelte studerendes niveau. Men fremtidens universitet bliver nok en kombination af fysisk campus med almindelig undervisning og så en form for standardiseret digital læring, som man også kan gennemføre på distancen. For der er masser af viden, man meget bedre kan tilegne sig gennem computerprogrammer. Al den viden, man ikke kan transformere via standardsystemer, der har du til gengæld brug for fysisk kontakt med en underviser eller dine medstuderende,” siger han.

Når man nu kan med kampfly …

CBS-rektoren tror så meget på, at de nye læringsteknologier vil blive afgørende for fremtidens universitetsuddannelse, at han lidt utraditionelt som rektor for et erhvervsuniversitet har valgt at slå et professorat i evidensbaseret læringspædagogik op. En sådan stilling ligger umiddelbart mere naturligt for Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), men CBS vil selv have førstehåndsadgang til den type viden, fordi det bedre kan sikre, at CBS er klar til de forandringer, som de digitale læringsteknologier skaber.

”Den største gevinst er, at vi vil vide meget mere om den studerendes måde at lære på, hvordan man er gået til opgaverne, hvor lang tid man bruger på dem, hvornår man går død i det hele. Alt det kan man teste med de data, læringsprogrammerne genererer om hver enkelt elev, og det kan man bruge til at tilpasse og udvikle læringsformerne til de absolut bedste og mest effektive former. Det skal det nye professorat hjælpe med at gøre CBS klar til,” siger Per Holten-Andersen.

Han håber også, at resten af det danske uddannelsessystem vil gøre sig lige så umage med at blive klar til fremtiden. Det, vi lever af i Danmark i dag, er ikke kun skabt af os og vores forældre, men opbygget over mange hundrede år, siger han. Og hvis vi skal opretholde det danske samfunds kvaliteter, så skal vi ikke lade udviklingen løbe os over ende, bare fordi vi ikke formår at tænke langsigtet, advarer han.

”Det koster os utroligt meget at tænke kortsigtet på noget, der egentlig er meget langsigtet. Og der er ikke noget mere giftigt for langsigtede investeringer end af få ændrede bevillingsvilkår hvert fjerde år, når regeringsmagten skifter. Derfor burde vi på tværs af politiske partier nedsætte en Fremtidskommission, der fik til opgave at sætte nogle mål for, hvor vi gerne vil have det danske samfund om 50 år, og hvilken rolle de danske universiteter skal have på det globale uddannelsesmarked og i forhold til livslang uddannelse af arbejdskraft i Danmark,” siger Per Holten-Andersen og tilføjer:

”Når man køber kampfly, så kan man finde ud af at lægge en sådan langsigtet plan. Men investeringer i uddannelse er endnu vigtigere. Så hvorfor ikke også der?”