Med et tryk på en stor, rød knap indvier kronprinsesse Mary ombygningen af det centrale kraftværk Skærbækværket i oktober 2017. Kraftværket kan med et nyt anlæg udskifte kul og naturgas med det, der i alle de grønne regnskaber hedder bæredygtig energi.

Det nye anlæg er langtfra det første og heller ikke det sidste kraftværk, der som del af Danmarks grønne omstilling af energiforsyningen skifter kul og naturgas ud med træpiller, brænde og skovflis, som er de primære ingredienser i det, der kaldes ’fast biomasse’.

Alene Ørsteds fire værker i Fredericia (Skærbækværket), Herning, Studstrup og Avedøre brændte i gennemsnit 6.000 ton træpiller og træflis af om dagen sidste år for at holde forbrugere og erhvervsliv forsynet med el og varme.  

Ørsted er i fuld gang med ombygningen af endnu et stort kraftværk – Asnæsværket – fra kul til træflis, og det store energiselskab er slet ikke alene om at satse stort på biomasse.

Næsten halvdelen af landets 400 forsyningsselskaber af fjernvarme har fast biomasse fra træpiller eller skovflis i deres varmeproduktion. Tilsammen har 166 anlæg af i alt næsten 1.300 anlæg i Danmark lagt energiproduktionen om til træbaseret biomasse.

Det betyder, at afbrændingen af træ leverer en tredjedel af Danmarks ’grønne’ varmeforbrug, ifølge de seneste tal fra 2017.

Det var derfor med ordene fra kronprinsesse Mary: ”et vigtigt skridt på vejen til et endnu grønnere Danmark”, at Skærbækværket kunne sætte kranerne i gang med at læsse træflis på kraftværket.

Men spørger man en række forskere, der har undersøgt, hvad afbrændingen af de enorme mængder træ betyder for klimaet, så ser det faktisk mere sort end grønt ud, at der nu er endnu et værk, der satser på netop den energiform mange år frem.

Danmark er storforbruger af træ

Problemet er egentlig ligetil: Biobrændsel udleder CO₂, når det brændes af. Og selv hvis det kompenseres med genplantning af nye træer, så vil det tage mange år, før de nye træer opsuger alle de drivhusgasser, der er udledt. Tid er en faktor her. For klimaet har brug for en opbremsning her og nu.

Lige nu sker der det modsatte: Danmark bygger nye biomasseværker og omstiller de gamle kulværker til at brænde træ i et enormt omfang. Siden 2010 er forbruget af træbaseret biomasse i el- og fjernvarmeforsyningen næsten fordoblet, og det har fået Danmark op i top-fem i aftagere af biomasse i hele Europa.

Afbrænding af træpiller og flis på de danske biomasseværker stod i 2017 for 115 millioner gigajoule af et samlet energiforbrug på 283 millioner gigajoule.

Det svarer til en direkte CO₂-udledning fra afbrænding af træ på de danske el- og varmeværker på 11,5 millioner ton drivhusgasser. Det viser en beregning, som Ea Energianalyse har foretaget for Mandag Morgen. Til sammenligning er hele Danmarks samlede udledning af drivhusgasser på 48 millioner ton.

Selvom det ikke registreres nogen steder i det formelle klimaregnskab, så lukker biomasseværkernes afbrændingen af træ altså isoleret lige så meget CO2 ud i atmosfæren, som hvis man sendte samtlige danskere over 25 år ud på en flyrejse til New York og tilbage igen.

Her er ikke indregnet transport af træet i lastbiler fra Sverige eller i skibe på tværs af Atlanten eller den eventuelle afskovning, det måtte medvirke til i lande, hvor der ikke er styr på genplantningen. Og der er ikke modregnet de nye træer, der eventuelt måtte vokse op og over tid optage den CO₂, som afbrændingen medfører.

Planen er at bruge mere træ

Energiaftalen fra 2012 satte for alvor fokus på at fremme biomassen blandt andet med en lovændring af afgiftsreglerne. Det blev fulgt op af en ny energiaftale i 2018, hvor et bredt flertal i Folketinget besluttede at udfase kul i elproduktionen i 2030.

Derfor er forbruget af træ til afbrænding på de danske værker endnu ikke toppet. Det vil ifølge Ea Energianalyse komme op på 150 millioner gigajoule i 2030. Kommer det til at holde stik, vil træafbrændingen til den tid udlede 15 millioner ton CO₂ fra el- og varmeforsyningens skorstene. Og dermed forværre Danmarks reelle klimaregnskab med endnu fire millioner ton CO₂.

Partner i Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe forventer, at 70 procent af kullet vil blive erstattet med biomasse i 2030 – medmindre der sættes helt nye virkemidler ind for at undgå dette.

Allerede med det forbrug af biomasse, vi har nu, kan vi ikke selv forsyne de danske værker med fast biomasse. Energistyrelsens opgørelser viser også, at 90 procent af de træpiller, der brændes af på de danske værker, er importeret fra udlandet. Træpillerne udgør en af de primære brændsler på biomasseværkernes anlæg.

”Vi kan næppe undgå importen, så længe vi bruger biomassen, som vi gør. De store kraftvarmeværker skal bruge biomasse af den type, altså træflis, for at kunne gøre brug af den, og det kan vi ikke selv producere. Men det er også det, jeg gerne ser, man holder op med. Vi skal have biomassen over i flydende form og gasform – som vi har brug for i transportsektoren og i den tunge industri, og det kan man muligvis selv producere en større andel af,” fortæller energiprofessor Henrik Lund fra Aalborg Universitet.

Ørsted: Vi bruger ikke for meget biomasse 

Trods kritikken fra forskere og miljøorganisationer mener Ørsted stadig, at biomassen er bæredygtig både på national og international skala.

”Danmark lægger ikke beslag på megen biomasse. Desuden egner det danske energisystem sig rigtig godt til biomasse, da vi udnytter biomassen både til el og varme, og dermed har vi en meget høj udnyttelse af energien i biomassen – tæt på 100 procent. I lande som England, Belgien og Holland, hvor de kun anvender biomasse til at producere el, udnytter de kun cirka 40 procent af energien i biomassen – resten går til spilde,” siger Peter Kofod Kristensen, der er senior lead sustainability advisor i Ørsted.

Argumentet for de politiske regneregler, der fritager Danmark for biomasseafbrændingens CO₂-udslip, stammer fra Kyotoprotokollen, der blev vedtaget på et af de første klimatopmøder i 1997. 

Logikken er, at hvis skovene er i balance, og der sker genplantning, så bør CO₂-udledningen fra afbrænding af træet kompenseres med de nye træers optag af CO₂. Og de restprodukter, der udgør en del af den træbaserede biomasse, ville rådne i skovbunden og udlede den samme mængde CO₂, hvis de ikke blev brugt.

Så længe man holder styr på det samlede CO₂-lager i reducering og forøgelse af drivhusgasser fra landbrug og skov, må man kalde biomasse for CO₂-neutral, selvom den brændes af og afgiver CO₂, præcist som kul og andre fossile brændsler.

Så meget udleder vi faktisk

Men hvordan ville Danmarks klimaregnskab egentlig se ud, hvis vi begyndte at tælle den CO₂ med, der udledes fra afbrændingen af træ  i den danske el- og varmeproduktion?

I 2017 lå Danmarks udledning af drivhusgasser officielt på omkring 48 millioner ton drivhusgasser. Lægger man de 11,5 millioner ton CO₂ til, der stammer fra afbrænding af træ i el- og fjernvarmesektoren, vokser det tal med 24 procent til 59,5 millioner ton.

Regner man al udledning fra biomasse med – fra for eksempel halm og affald, biogas og biobrændsler til transport og i private husholdninger – så vokser tallet med 19 millioner ton til i alt 67 millioner ton. Det er cirka 40 procent mere, end vores klimaregnskab viser. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er den mængde drivhusgasser, der faktisk udledes til atmosfæren fra dansk grund.

Vi har bundet os til biomassen

Men selvom det muligvis ville være det bedste for klimaet, så er det ikke så let for politikerne at vælge biomassen fra for at fremme andre grønne energiformer.

Det er jo netop biomassen – der jo stadig regnes for CO₂-neutral – som redder det danske klimaregnskab. Med det nye mål om en reduktion på 70 procent af udledningerne er det blevet endnu vanskeligere at standse udbygningen, siger professor Jørgen Eivind Olesen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

”Man leger med ilden, når man melder så voldsomt og ambitiøst ud, for man skal være meget standhaftig for ikke at komme til at stå på noget, der ikke er langsigtet bæredygtigt. Mit gæt er, at man kommer til at lave nogle dumheder, især når det gælder biomasse.”

Skulle politikerne alligevel vælge biomassen fra i fremtiden, så vil det ikke kun ramme dem på klimaregnskabet. Det vil også ramme samfundsøkonomien.

Med kraft- og kraftvarmeværkernes omstilling til biomasseanlæg over hele landet har vi gjort os selv afhængige af afbrænding af træ i mange år frem. En udvikling, som et bredt flertal af Folketinget aktivt har understøttet ved at fritage biobrændsel for CO₂- og energiafgifter.

De offentlige og private forsyningsværkers massive investering i anlæg, der drives af biomasse, betyder, at de nu har bundet sig til biomassen for de næste 20-30 år.

”Vi har investeret milliarder”

Tilbage på Skærbækværket i Fredericia kan træflisen brænde i mange år endnu. Ifølge energiselskabets grønne vision skal biomassen i 2023 udgøre 95 procent af varmeproduktionen.

Det sætter Ørsted, der står for to tredjedele af al biomasseforbruget på kraftvarmeværkerne i Danmark, i en prekær situation, hvis man begynder at pålægge afgifter på biomassen.

”Vi har investeret mange milliarder i omstillingen af værkerne – investeringer, der ofte rækker 20 til 30 år frem i tiden. Det er helt afgørende, selvsagt også for fremtidige investeringer i el- og varmesektoren, at tæppet ikke trækkes væk under allerede foretagne investeringer,” siger Peter Kofod Kristensen.

De massive investeringer i værker, der kører helt eller delvist på biomasse, kalder professor Henrik Lund slet og ret for ”en ulykke”.

”Jeg forstår godt værkerne, for det er det eneste alternativ, de har haft, nu hvor de ikke havde mulighed for at køre deres kraftvarmemotorer på naturgas, og varmepumperne har været så brandbeskattet, at det ikke har kunnet betale sig at bygge dem. Så er der kun biomassen tilbage,” siger Henrik Lund og understreger, at værkerne har været opmærksomme på problematikken og forsøgt at supplere med solvarme og forskellige typer af varmepumper, der ikke kører på el, men på gas for at undgå elafgift.

”Problemet er politisk, hvor man har understøttet fejlinvesteringer, som gør, at man hænger fast i et reguleringsregime, og som gør, at man bliver ved med at gentage fejlinvesteringen. Det er den sump, vi bør komme ud af.”

Selvom Ørsted forventer, at biomassen på lang sigt kun skal fungere som backup for andre grønne teknologier, har de ikke nogen konkrete planer om at få grønne energiformer som geotermi eller varmepumper ind i forsyningen i den nærmeste fremtid.

Det betyder for blandt andet kommunerne i Trekantområdet, Middelfart, Vejle, Kolding og Fredericia, som forsynes af Skærbækværkets varmeproduktion, at de også er hængt op på biomassen. Tvis, der administrerer forsyningen i Trekantområdet, er nemlig indgået en 20-årig kontrakt med Ørsted frem til 2037, der binder lokalområdets forbrugere til at aftage varme fra Skærbækværket.

”Både forskere og politikere var enige om, at biomassen var et bæredygtigt og klimavenligt alternativ til de fossile brændsler, da vi sagde ja til biomasse i 2016,” siger Fredericias borgmester og bestyrelsesmedlem i Tvis, Jacob Bjerregaard (S).

Og det er en beslutning, Fredericia Kommune står ved.

60 procent af Trekantsområdets forsyning kommer fra Skærbækværket. Resten kommer blandt andet fra overskudsvarme fra Shell og andre virksomheder, som i sommerperioderne dækker hele Trekantsområdets varmebehov. Om vinteren må biomassen dog træde til.