Det danske afgiftssystem er med til at sende den grønne omstilling i Danmark i en skæv retning. Derfor vil både Klimarådet og De Økonomiske Vismænd have ændret reglerne, så der fremover kommer afgifter på afbrænding af biomasse – helt på linje med andre energiformer.

Mens alle andre energiformer er pålagt afgifter, så kan danske kraftværker brænde alt det træ og halm af, de vil – helt afgiftsfrit. Resultatet er, at flere og flere værker lægger om til biomasse, mens det går mere trægt med de andre grønne energiformer. Det har gjort os til storforbruger af biomasse når man sammenligner med andre europæiske lande. Danmark ligger på en femteplads, hvad angår biomassens andel af det samlede energiforbrug.

”Kerneproblemet er, at biobrændsel i modsætning til andre grønne energikilder til opvarmningsformål er fritaget for energiafgift, hvilket giver en massiv skævvridning, lyder det fra økonomisk vismand, miljøøkonom og professor ved Københavns Universitet Lars Gårn Hansen, der peger på konsekvensen:

”Fritagelsen giver for eksempel fjernvarmeanlæg et kraftigt incitament til at investere i biobrændsel frem for andre grønne energier som for eksempel varmepumper. Det er der hverken noget samfundsøkonomisk eller miljømæssigt argument for,” siger Lars Gårn Hansen, der kalder afgiftsfritagelsen en skatterabat og en favorisering, der helt konkret forhindrer eller forhaler omstillingen til andre vedvarende energikilder som sol og vind.

Det afspejler sig også i en historisk omlægning af kraftværker i hele Danmark: Hvert tredje af landets cirka 1.300 kraftværker fyrer i dag primært med biobrændsler. Det inkluderer fast, flydende og gas. Den faste biomasse leverer to tredjedele (64 procent) af Danmarks vedvarende energi, viser de nyeste tal fra 2017. Siden er antallet af biomasse-værker kun vokset.

”Det er simpelthen sket ved, at man lokker investeringerne over et sted, der ser privatøkonomisk fornuftigt ud. Herved fordyrer afgiftsstrukturen den grønne omstilling i energisektoren. Derfor vurderer vi, at afgiftsstrukturen bør ændres,” siger Lars Gårn Hansen om betydningen af afgiftsfritagelsen, som energiselskabet E.ON i 2016 opgjorde til cirka 6 millioner kroner årligt.

Bæredygtigt eller ej

Også Klimarådet anbefaler, at politikerne gør noget ved de skævvridninger, afgiftssystemet resulterer i. Rådet konkluderede allerede i 2015, at den ”nuværende afgiftsfritagelse af biomasse er skævvridende og tilskynder til en større anvendelse af biomasse, end det er samfundsmæssigt fordelagtigt og klimamæssigt forsvarligt.”  

”Fritagelserne (for afgifter, red.) betyder, at det relativt er mere fordelagtigt at konvertere til biomasse frem for andre løsninger, der i visse situationer kunne være bedre. Det er uhensigtsmæssigt,” siger Jette Bredahl Jacobsen, rådsmedlem og professor i ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

Hun peger på samme problem som Det Økonomiske Råd, nemlig at afgiftsfritagelasen stiller CO₂-udledende afbrænding af træ bedre end grønne energikilder som for eksempel varmepumper, vind eller sol, der alle er pålagt afgifter i form af afgift på el.

To afgiftsniveauer

Klimarådet mener, at der skal indføres en CO₂-afgift, der skelner mellem bæredygtig og ikkebæredygtig biomasse.

Det vil sige, at man gør afgiftsfritagelsen afhængig af bæredygtighedskriterier. Men her opstår den næste udfordring: I dag findes der ingen lovgivning, der regulerer, hvornår man må kalde afbrænding af for eksempel importeret træ for bæredygtigt, kun en frivillig brancheaftale.

”Reguleringsmæssigt har man sagt, at biomasse er CO₂-neutralt, uanset hvilken oprindelse den har. Derfor har man fritaget al biomasse for afgifter. Men i dag kan man ikke være sikker på, at biomassen virkelig er bæredygtigt produceret og dermed CO₂-neutral,” siger Jette Bredahl Jacobsen.

Derfor er det ikke godt nok at forlade sig på branchens frivillige aftale, mener Klimarådet. Der skal indføres bindende bæredygtighedskriterier i lovgivningen.

”Hvis biomassen lever op til kravene, er den afgiftsfritaget. Ellers skal der betales CO₂-afgift,” forklarer Jette Bredahl Jacobsen.

CO₂- eller energiafgift?

De manglende CO₂-afgifter på afbrænding af biomasse er ikke det eneste, der skævvrider den grønne omstilling. Også energiafgiften er problematisk indrettet, hvis man virkelig ønsker at fremme de energiformer, der giver bedst mening – for både klimaet og for økonomien.  

”Den helt store forskel er, at biomassen er fritaget for energiafgift, hvilket ingen andre energiformer til opvarmningsformål er. El fra for eksempel vind er endda hårdere beskattet end de fossile brændsler frem til 2021. Derfor mener vi, at den reelle diskussion handler om, hvordan man indretter energiafgiften,” siger Lars Gårn Hansen og uddyber:

”Man kan godt diskutere, om man vil CO₂-beskatte med 5 eller 10 kroner per gigajoule. Men der, hvor det virkelig rykker noget på incitamenterne og den grønne omstilling, er i fritagelsen for energiafgiften, der er på mindst 55 kroner per gigajoule. Det er den helt store spiller.”

Det er især vigtigt i en situation, hvor regeringen med nye klimareduktionsmål har besluttet at reducere Danmarks CO₂-udledninger med 70 procent indtil 2030.

Det gælder om at få mest CO₂-reduktion for pengene, påpeger den økonomiske vismand. 

”Når man øger ambitionen for den grønne omstilling, så er det afgørende, at de incitamenter, man bruger, også er omkostningseffektive. Det er de ikke i dag,” siger Lars Gårn Hansen.

I Dansk Energi afviser man, at afgiftssystemet på nuværende tidspunkt favoriserer biomassen frem for andre grønne teknologier som varmepumper og geotermi.

”Biomasse er en trædesten på vejen mod fossilfrihed. Bæredygtig biomasse gør, at vi kan komme af med kul og gas i de større byer. Det kan vi ikke i dag uden biomassen, hvis vi skal sikre grøn og billig varme til danskerne 24-7. På sigt vil andre teknologier træde i stedet, teknologier, som kan udnytte el fra vindmøller og solceller i store varmepumper og geotermiske anlæg,” lyder det fra Kristine Grunnet, der er branchechef i afdelingen for Vedvarende Energi i Dansk Energi som understreger, at afgiftsnedsættelsen på el til varme er ”en udvikling, Dansk Energi har støttet og fortsat støtter”.

En politisk varm kartoffel

Det er ikke første gang, eksperter peger på det problematiske i at belønne CO₂-udledende afbrænding af alt fra affald og afgrøder til importeret træ.

En af landets førende forskere på området, Jørgen Eivind Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, fortæller, hvordan det blev diskuteret, da han sad i Klimakommissionen for ti år siden i 2008-2010.

”Allerede dengang i Klimakommissionen argumenterede jeg imod fritagelsen, men man gjorde ikke noget ved den. Politisk set er den blevet umulig at gøre noget ved nu, fordi man i Danmark har investeret så massivt i biomasse. Man er blevet afhængig af afgiftsfritagelsen, og politisk er den blevet en varm kartoffel,” siger Jørgen Eivind Olesen.

Det skyldes både, at kraftværker over hele landet nu har investeret stort i biomasseanlæg, og samtidig at biomassen fylder så meget i Danmarks grønne regnskab, at det vil blive endnu mere udfordrende at nå målet om 70 procents reduktion af CO2, hvis vi pludselig skal tælle udledningen fra afbrændingen af biobrændsel med.

”Men det er helt umuligt for politikerne at røre ved. Også fordi der er blevet investeret massivt,” lyder forklaringen fra Jørgen Eivind Olesen.

Klimakommissionen endte med at anbefale, at Danmark skulle satse på biomasse – men også, at afgiftssystemet skulle have et eftersyn.

Da Klimarådet kom med sin rapport otte år senere, i maj 2018, lød anbefalingen slet og ret, at afgiftssystemet bør ændres.

Få måneder senere vedtog et bredt flertal i Folketinget et energiforlig, der bevarede afgiftsfritagelsen for biomasse.

Også for den nye klimaambitiøse regering er spørgsmålet om biobrændsel tilsyneladende en brandvarm kartoffel. Beskeden fra klimaminister Dan Jørgensen (S) til Mandag Morgen er, at han muligvis gerne vil udtale sig om andre emner – men ikke om biomasse.