I Aalborg Kommune har man valgt at tage den grønne omstilling af varmeforsyningen en anden vej og vælger at gå i en stor bue uden om biomassen.

Da Aalborg Forsyning, der er ejet af kommunen, i januar 2016 overtager kraftvarmeværket Nordjyllandsværket, som både forsyner området med el og varme, af Vattenfall, er det med en ambition om at sætte sig i førersædet for, hvordan man styrer den grønne omstilling.

”Banebrydende” kalder analysechef i Dansk Fjernvarme Jesper Koch den strategi, der ligger bag. Strategien bliver udarbejdet af et kommunalt nedsat grønt råd, der består af en række byrådsmedlemmer, repræsentanter fra branchen i Aalborg og resten af landet, Dansk Energi og Dansk Fjernvarme og en forsker fra Aalborg Universitet. Rådets opgave er at finde en fremtidssikker løsning og en god start på den store investering i Nordjyllandsværket på 725 millioner kroner.

Strategien ligger klar sidst i marts 2017: Nordjyllandsværket, der siden 1895 har fyret med kul til elproduktion og senere også varme, skal i 2028 stå klar til fuldt ud at forsyne de aalborgensiske borgere med grøn varme fra flere elbaserede energikilder. Eldrevne varmepumper og elkedler kombineres med overskudsvarme fra industrien, geotermi, luft og i mindre grad også solvarme.

”Der var fra kommunalpolitisk side et fokus på, at biomassen er en sidste udvej, hvis vi ikke kunne dække alle hullerne i forsyningen med andre teknologier. Biomassen kræver jo stadig en forbrænding, og der var en diskussion om, hvorvidt biomassen egentlig var bæredygtig på lang sigt, når det nu er en begrænset ressource, der er til rådighed,” fortæller direktør i Nordjyllandsværket og vicedirektør i Aalborg Forsyning Jesper Høstgaard-Jensen.

Plads til nyt

Med flere energikilder bliver det ifølge Jesper Høstgaard-Jensen også nemmere at introducere nye teknologier til Nordjyllandsværket, i takt med at mere effektive løsninger kommer frem.

”Vi vil ikke satse alt på én teknologi, som er dyr at komme ud af. Med flere enheder kan vi hele tiden bedre og billigere gøre plads til ny teknologi,” siger direktøren i kraftvarmeværket.

Jesper Høstgaard-Jensen vurderer ikke, at de mange energikilder bliver en dyrere løsning for Aalborgs varmekunder eller en mere risikofyldt investering end biomassen.

”Risikoen ved for eksempel geotermi (udnyttelse af varmt vand fra den dybe undergrund, red.) er, at man i efterforskningen efter varmt vand ikke finder det, man leder efter. Men der er også risici forbundet med bæredygtig biomasse, hvis efterspørgslen stiger og presser prisen op,” fortæller han om overvejelserne om valget af energikilder.

I 2017 blev produktionen af fjernvarme i Danmark baseret på én procent el, under én procent varmepumper og under én procent geotermi ifølge tal fra Energistyrelsen. Dansk Fjernvarme forventer dog, at geotermi og varmepumper fremover vil være den primære erstatning for de fossile brændsler, der lige nu dækker cirka 30 procent af fjernvarmeproduktionen.

Omstillingen i Nordjyllandsværket er i fuld gang med et nuværende internationalt udbud på geotermi i kombination med varmepumper på 100 megawatt. Der er allerede installeret en elkedel, der konverterer el til varme, med et anlæg på 35 megawatt, og det næste led i planen er et udbud på varmepumper i kombination med overskudsvarme, havvand og luft.