Dansk Fjernvarme: Vi ser det som en overgangsløsning
Hvis ikke det var for biomassen, så var vi stadig bundet til kul, lyder det fra Kim Behnke, vicedirektør i Dansk Fjernvarme, som er brancheorganisation for de knap 400 danske fjernvarmeselskaber.
Malin Schmidt
JournalistRebecca Holck Rosenberg
Journalist- Den danske omstilling til bæredygtig energi forbindes oftest med snurrende hvide vindmøller
- Men to tredjedele af vores grønne energi kommer fra afbrænding af biomasse
- Politikerne snyder både sig selv og klimaet, hvis de bliver ved med at kalde det klimavenligt at brænde træ af, lyder det fra eksperter verden over.
Fire professorer: Danmarks afbrænding af træ er løbet løbsk
Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag
Dansk Fjernvarme: Vi ser det som en overgangsløsning
Den biomasse, som bliver brændt af i de danske værker, har ikke noget bæredygtighedsproblem. Sådan lyder det fra Kim Behnke, der er vicedirektør i Dansk Fjernvarme, brancheorganisationen for de knap 400 danske fjernvarmeselskaber, der leverer cirka 99,9 procent af al varme til de danske fjernvarmekunder.
”Vi er uenige i kritikken. Om det er biomasse fra de danske skove eller fra udlandet, så skal det være certificeret og godkendt. Og det står internationalt anerkendte certificeringsbureauer for. Det er dem, der lægger navn, stempler og segl på, at det er sket korrekt, og at der rent faktisk sker en genplantning af den skov, der fældes. Vi er helt trygge ved det, så længe vi har internationale ordninger, der regulerer og sørger for, at dokumentationen er i orden.”
Hvordan sikrer I det?
”Det er ikke os, der sikrer det. Det gør akkrediteringsfirmaerne, som har sat deres underskrift på, at tingene er i orden. De har set oversigtskort og luftfotografier af, hvor skove er blevet tilplantet. Det er ikke anderledes end med andre ting, for eksempel når vi køber fairtrade-varer fra Sydamerika. Så stoler vi også på det. De danske fjernvarmeværker kan jo ikke rejse til udlandet og skridte skoven op, og derfor overlader vi det til eksperter, der er internationalt anerkendt til at gøre det. Og vores erfaring er, indtil videre, at der er orden i tingene.”
Så I mener, jeres brancheaftale er god nok?
”Ja. Vi kommer til at se på den sammen med Energistyrelsen og Dansk Energi for at se, om de mindre værker også skal med i den, fordi vi netop kan sætte spørgsmålstegn ved, om vi ikke skal længere ned der.”
Kritikere mener, vi har et alt for stort biomasseforbrug i Danmark. Bruger vi for meget?
”Der er vi helt uenige. Grunden til, at vi bruger biomasse i fjernvarme og kraftvarmesektoren, er, fordi vi hurtigt ville af med de fossile brændsler. Når vi meget hurtigt kunne bygge Studstrupværket ved Aarhus om fra kul til træpiller, så kunne det kun lade sig gøre, fordi man skiftede fra kul til biomasse – og selv det kostede omtrent 600 millioner. Hvis man havde forestillet sig at skifte fra kul til en helt ny teknologi, så var det milliarder, der skulle have været investeret. Overgangen til biomasse er en hurtig måde at komme væk fra de fossile brændsler på. Man kan ikke sige, vi bruger for meget, for vores fokus er at få nedbragt CO2-udledningen.”
Men når I siger, at I vil reducere CO2-udledningen, så er der jo stadig lige nu 11,5 millioner ton CO2 årligt, der ryger direkte ud i skorstenene, når værkerne brænder træbaseret biomasse af. Det er ikke godt for klimaet …
”Alternativet var at blive ved med at bruge kul. Vi er fuldstændig enige i, at vi skal af med de fossile brændsler. Men man kan ikke gå fra kul og over til et eller andet trylleværk. Når det skal gå så hurtigt, er man nødt til at have den mellemstation, der hedder biomasse, i de år, indtil investeringerne er afskrevet. Og så er der i mellemtiden sket en udvikling, der gør, at man skifter over til noget nyt igen.”
Så I ser det som en overgangsløsning?
”Helt klart. Den vision, som Energikommissionen kom med i 2017, om at vi skal basere vores varmeforsyning udelukkende på brændselsfri teknologi, den deler vi. Og den deler vores medlemmer også. Vi er også godt på vej med solvarme, genbrugsvarme, varmepumper og geotermi. Det er drømmen at nå derhen, men vi kan kun komme derhen i et skridt. Det er meget beskedent, hvad for eksempel geotermien (varmt vand fra undergrunden, red.) bidrager med i øjeblikket. Og så havde vi skullet brænde endnu mere kul og endnu mere naturgas af i en række år.”
Skal biomassen have en udfasningsdato i Danmark?
”Hvis du tager kalenderen og sætter et kryds 25 år frem, så vil der ikke være ret mange anlæg tilbage.”
25 år er lang tid. Skal vi ikke have reduceret vores CO2-udledninger for at nå Parisaftalen?
”Det er præcis det, vi gør. For det træ, der bliver brændt af, bliver genplantet. Det er kun affaldstræ, der bliver brændt af. De fine stammer, de går til savværkerne, og det, der bliver til træflis, er det, der ikke kan bruges til noget andet. Så hvis ikke vi aftager det, så ligger det og rådner ude i skovbunden og udleder CO2. Det glemmer man nogle gange, når man laver CO2-regnskaber. Når vi brænder det af, betyder det ikke, at vi forøger mængden af CO2. Det betyder, at vi udnytter den til at lave el og varme i stedet for at lade den rådne i skovbunden.”