Dansk Industri vender kikkerten mod Sydeuropa

DI inviterer regeringen til et samarbejde om at kortlægge behov og muligheder for yderligere rekruttering af sydeuropæisk arbejdskraft. Ja tak, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Initiativet kan løse op for en ellers fastlåst diskussion om arbejdskraft.

Når industriens topledere tirsdag mødes i København til Dansk Industris årlige topmøde, kommer det i høj grad til at handle om arbejdskraft – eller rettere, mangel på arbejdskraft.

Mange virksomheder har svært ved at finde kvalificerede medarbejdere, og nogle virksomheder må sige nej til ordrer, fordi de mangler folk. Det bremser væksten i virksomhederne og dermed væksten i det danske samfund. Det er der bestemt ikke brug for i en periode, hvor den danske vækst i forvejen er beskeden i forhold til udlandet.

Virksomhederne har hidtil haft stor glæde af udenlandsk arbejdskraft fra især Østeuropa, og Danmark oplever fortsat en stigning i antallet af østeuropæiske arbejdere. Virksomhederne og regeringen vil dog gerne åbne endnu mere for udenlandsk arbejdskraft, blandt andet ved at sænke beløbsgrænsen, så det bliver lettere at hente faglært arbejdskraft uden for Europas grænser, for eksempel fra Filippinerne.

Den tanke ligner imidlertid en død sild rent politisk. Både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og den samlede fagbevægelse siger nej. De vil hellere have, at regeringen sætter fokus på at få nogle af de godt 107.000 hjemlige arbejdsløse ind på arbejdsmarkedet i stedet for at hente ny arbejdskraft i Asien.

Den tredje vej

En tredje mulighed er at hente udenlandsk arbejdskraft i Sydeuropa. Som Mandag Morgen kunne fortælle i august, er der i dag omkring 8,3 mio. arbejdsløse sydeuropæere, heraf knap 3 mio. af de faglærte og gymnasialt uddannede, som de danske virksomheder tørster efter.

Fordelen ved den sydeuropæiske arbejdskraft er, at de kan komme hertil, uden at love og regler skal ændres. Italien, Spanien, Grækenland og Portugal er EU-medlemslande, og dermed kan den ledige arbejdskraft uden problemer tage til Danmark.

Det store spørgsmål er så, om de ledige sydeuropæere har lyst til at komme til Danmark for at arbejde. Det er det, Dansk Industri nu vil have undersøgt.

Derfor har DI netop rettet officiel henvendelse til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og inviteret regeringen til et samarbejde om at kortlægge mulighederne for at hente sydeuropæisk arbejdskraft til Danmark.

”Beskæftigelsesministeriet og Work-in-Denmark har allerede kontakt med de andre landes beskæftigelsesmyndigheder, og dette netværk kan formentlig bidrage til en kortlægning af, hvilke ressourcer, der findes i de forskellige EU-lande. Det skal også undersøges, hvordan mobiliteten er, dvs. hvad skal der til for, at eksempelvis sydeuropæiske faglærte medarbejdere rejser til Danmark for at arbejde. I den forbindelse skal det undersøges, om der eventuelt kan gøres noget for at styrke mobiliteten, for eksempel ved at gøre mere opmærksom på Danmark som et godt arbejdsland,” skriver DI-direktør Steen Nielsen i henvendelsen til ministeren.

Han skriver endvidere, at man ”gerne vil påtage sig at undersøge nærmere, hvilke behov DI’s medlemsvirksomheder har for flere europæiske medarbejdere, hvordan virksomhederne i dag arbejder med rekruttering, og om der kan gøres noget for at understøtte virksomhedernes rekruttering i de europæiske lande.”

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er ikke sen til at kvittere for DI’s invitation.

”Jeg vil meget gerne være med til sammen med DI at se på, hvordan vi kan tiltrække arbejdskraft fra det sydlige Europa, der jo som bekendt har lidt flere ledige end os. Vi skal gøre, hvad vi kan for at få både sydeuropæiske og østeuropæiske medarbejdere herop. Men jeg tror, vi må indstille os på, at kampen om den europæiske arbejdskraft er hård,” siger ministeren til Mandag Morgen.

I gode tider kan vi løfte bunden

Der er ingen tvivl om, at både Dansk Industri og regeringen helst vil have, at de danske virksomheder får lettere ved at rekruttere arbejdskraft i lande uden for EU. Begge mener, at det er den nemmeste, sikreste og bedste måde at sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft.

Men de har læst det politiske landskab, og det er konstruktivt, at DI nu vender blikket mod Sydeuropa i stedet for Filippinerne.

Der er imidlertid fortsat mange paradokser i diskussionen om arbejdskraften.

De danske lønstigninger er fortsat beskedne og noget under lønstigningerne i udlandet. Antallet af forgæves rekrutteringer er langt mindre end for 11 år siden, hvor arbejdsmarkedet for alvor kogte over. Det indikerer ikke ligefrem en stor mangel på arbejdskraft.

Men kampen om arbejdskraften i Europa vokser, og der kan være god grund til allerede nu at arbejde på at sikre virksomhederne optimal adgang til udenlandsk arbejdskraft som supplement til den hjemlige arbejdskraft. Realiteterne er, at uden udlændinge vil Danmark gå i stå. Velfærdssamfundet er ganske enkelt afhængigt af den udenlandske arbejdskraft. 

Velfærdssamfundet vil dog formentlig have størst gavn af, at de aktuelle gode tider bruges til at få de sidste med i fællesskabet.

Kan parterne få bare 2.000, 4.000 eller 8.000 af de nuværende godt 107.000 danske arbejdsløse i job i de virksomheder, der i dag mangler ledige hænder, giver det en samfundsgevinst af mindst samme størrelse som gevinsten ved at sikre udenlandsk arbejdskraft til virksomhederne.



Klaus Dalgas@klausdalgas

Journalist på Mandag Morgen med fokus på arbejdsmarked og erhverv. Tidligere chefredaktør på Helsingør Dagblad.

LÆS MERE
Forrige artikel Landsholdskrisen – en del af noget større Landsholdskrisen – en del af noget større Næste artikel Orbáns nederlag er større end som så Orbáns nederlag er større end som så
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.