Dansk Industri vender kikkerten mod Sydeuropa

DI inviterer regeringen til et samarbejde om at kortlægge behov og muligheder for yderligere rekruttering af sydeuropæisk arbejdskraft. Ja tak, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Initiativet kan løse op for en ellers fastlåst diskussion om arbejdskraft.

Når industriens topledere tirsdag mødes i København til Dansk Industris årlige topmøde, kommer det i høj grad til at handle om arbejdskraft – eller rettere, mangel på arbejdskraft.

Mange virksomheder har svært ved at finde kvalificerede medarbejdere, og nogle virksomheder må sige nej til ordrer, fordi de mangler folk. Det bremser væksten i virksomhederne og dermed væksten i det danske samfund. Det er der bestemt ikke brug for i en periode, hvor den danske vækst i forvejen er beskeden i forhold til udlandet.

Virksomhederne har hidtil haft stor glæde af udenlandsk arbejdskraft fra især Østeuropa, og Danmark oplever fortsat en stigning i antallet af østeuropæiske arbejdere. Virksomhederne og regeringen vil dog gerne åbne endnu mere for udenlandsk arbejdskraft, blandt andet ved at sænke beløbsgrænsen, så det bliver lettere at hente faglært arbejdskraft uden for Europas grænser, for eksempel fra Filippinerne.

Den tanke ligner imidlertid en død sild rent politisk. Både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og den samlede fagbevægelse siger nej. De vil hellere have, at regeringen sætter fokus på at få nogle af de godt 107.000 hjemlige arbejdsløse ind på arbejdsmarkedet i stedet for at hente ny arbejdskraft i Asien.

Den tredje vej

En tredje mulighed er at hente udenlandsk arbejdskraft i Sydeuropa. Som Mandag Morgen kunne fortælle i august, er der i dag omkring 8,3 mio. arbejdsløse sydeuropæere, heraf knap 3 mio. af de faglærte og gymnasialt uddannede, som de danske virksomheder tørster efter.

Fordelen ved den sydeuropæiske arbejdskraft er, at de kan komme hertil, uden at love og regler skal ændres. Italien, Spanien, Grækenland og Portugal er EU-medlemslande, og dermed kan den ledige arbejdskraft uden problemer tage til Danmark.

Det store spørgsmål er så, om de ledige sydeuropæere har lyst til at komme til Danmark for at arbejde. Det er det, Dansk Industri nu vil have undersøgt.

Derfor har DI netop rettet officiel henvendelse til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og inviteret regeringen til et samarbejde om at kortlægge mulighederne for at hente sydeuropæisk arbejdskraft til Danmark.

”Beskæftigelsesministeriet og Work-in-Denmark har allerede kontakt med de andre landes beskæftigelsesmyndigheder, og dette netværk kan formentlig bidrage til en kortlægning af, hvilke ressourcer, der findes i de forskellige EU-lande. Det skal også undersøges, hvordan mobiliteten er, dvs. hvad skal der til for, at eksempelvis sydeuropæiske faglærte medarbejdere rejser til Danmark for at arbejde. I den forbindelse skal det undersøges, om der eventuelt kan gøres noget for at styrke mobiliteten, for eksempel ved at gøre mere opmærksom på Danmark som et godt arbejdsland,” skriver DI-direktør Steen Nielsen i henvendelsen til ministeren.

Han skriver endvidere, at man ”gerne vil påtage sig at undersøge nærmere, hvilke behov DI’s medlemsvirksomheder har for flere europæiske medarbejdere, hvordan virksomhederne i dag arbejder med rekruttering, og om der kan gøres noget for at understøtte virksomhedernes rekruttering i de europæiske lande.”

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er ikke sen til at kvittere for DI’s invitation.

”Jeg vil meget gerne være med til sammen med DI at se på, hvordan vi kan tiltrække arbejdskraft fra det sydlige Europa, der jo som bekendt har lidt flere ledige end os. Vi skal gøre, hvad vi kan for at få både sydeuropæiske og østeuropæiske medarbejdere herop. Men jeg tror, vi må indstille os på, at kampen om den europæiske arbejdskraft er hård,” siger ministeren til Mandag Morgen.

I gode tider kan vi løfte bunden

Der er ingen tvivl om, at både Dansk Industri og regeringen helst vil have, at de danske virksomheder får lettere ved at rekruttere arbejdskraft i lande uden for EU. Begge mener, at det er den nemmeste, sikreste og bedste måde at sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft.

Men de har læst det politiske landskab, og det er konstruktivt, at DI nu vender blikket mod Sydeuropa i stedet for Filippinerne.

Der er imidlertid fortsat mange paradokser i diskussionen om arbejdskraften.

De danske lønstigninger er fortsat beskedne og noget under lønstigningerne i udlandet. Antallet af forgæves rekrutteringer er langt mindre end for 11 år siden, hvor arbejdsmarkedet for alvor kogte over. Det indikerer ikke ligefrem en stor mangel på arbejdskraft.

Men kampen om arbejdskraften i Europa vokser, og der kan være god grund til allerede nu at arbejde på at sikre virksomhederne optimal adgang til udenlandsk arbejdskraft som supplement til den hjemlige arbejdskraft. Realiteterne er, at uden udlændinge vil Danmark gå i stå. Velfærdssamfundet er ganske enkelt afhængigt af den udenlandske arbejdskraft. 

Velfærdssamfundet vil dog formentlig have størst gavn af, at de aktuelle gode tider bruges til at få de sidste med i fællesskabet.

Kan parterne få bare 2.000, 4.000 eller 8.000 af de nuværende godt 107.000 danske arbejdsløse i job i de virksomheder, der i dag mangler ledige hænder, giver det en samfundsgevinst af mindst samme størrelse som gevinsten ved at sikre udenlandsk arbejdskraft til virksomhederne.



Klaus Dalgas@klausdalgas

Journalist på Mandag Morgen med fokus på arbejdsmarked og erhverv. Tidligere chefredaktør på Helsingør Dagblad.

LÆS MERE
Forrige artikel Landsholdskrisen – en del af noget større Landsholdskrisen – en del af noget større Næste artikel Orbáns nederlag er større end som så Orbáns nederlag er større end som så