Dansk Industri vender kikkerten mod Sydeuropa

DI inviterer regeringen til et samarbejde om at kortlægge behov og muligheder for yderligere rekruttering af sydeuropæisk arbejdskraft. Ja tak, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Initiativet kan løse op for en ellers fastlåst diskussion om arbejdskraft.

Når industriens topledere tirsdag mødes i København til Dansk Industris årlige topmøde, kommer det i høj grad til at handle om arbejdskraft – eller rettere, mangel på arbejdskraft.

Mange virksomheder har svært ved at finde kvalificerede medarbejdere, og nogle virksomheder må sige nej til ordrer, fordi de mangler folk. Det bremser væksten i virksomhederne og dermed væksten i det danske samfund. Det er der bestemt ikke brug for i en periode, hvor den danske vækst i forvejen er beskeden i forhold til udlandet.

Virksomhederne har hidtil haft stor glæde af udenlandsk arbejdskraft fra især Østeuropa, og Danmark oplever fortsat en stigning i antallet af østeuropæiske arbejdere. Virksomhederne og regeringen vil dog gerne åbne endnu mere for udenlandsk arbejdskraft, blandt andet ved at sænke beløbsgrænsen, så det bliver lettere at hente faglært arbejdskraft uden for Europas grænser, for eksempel fra Filippinerne.

Den tanke ligner imidlertid en død sild rent politisk. Både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og den samlede fagbevægelse siger nej. De vil hellere have, at regeringen sætter fokus på at få nogle af de godt 107.000 hjemlige arbejdsløse ind på arbejdsmarkedet i stedet for at hente ny arbejdskraft i Asien.

Den tredje vej

En tredje mulighed er at hente udenlandsk arbejdskraft i Sydeuropa. Som Mandag Morgen kunne fortælle i august, er der i dag omkring 8,3 mio. arbejdsløse sydeuropæere, heraf knap 3 mio. af de faglærte og gymnasialt uddannede, som de danske virksomheder tørster efter.

Fordelen ved den sydeuropæiske arbejdskraft er, at de kan komme hertil, uden at love og regler skal ændres. Italien, Spanien, Grækenland og Portugal er EU-medlemslande, og dermed kan den ledige arbejdskraft uden problemer tage til Danmark.

Det store spørgsmål er så, om de ledige sydeuropæere har lyst til at komme til Danmark for at arbejde. Det er det, Dansk Industri nu vil have undersøgt.

Derfor har DI netop rettet officiel henvendelse til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og inviteret regeringen til et samarbejde om at kortlægge mulighederne for at hente sydeuropæisk arbejdskraft til Danmark.

”Beskæftigelsesministeriet og Work-in-Denmark har allerede kontakt med de andre landes beskæftigelsesmyndigheder, og dette netværk kan formentlig bidrage til en kortlægning af, hvilke ressourcer, der findes i de forskellige EU-lande. Det skal også undersøges, hvordan mobiliteten er, dvs. hvad skal der til for, at eksempelvis sydeuropæiske faglærte medarbejdere rejser til Danmark for at arbejde. I den forbindelse skal det undersøges, om der eventuelt kan gøres noget for at styrke mobiliteten, for eksempel ved at gøre mere opmærksom på Danmark som et godt arbejdsland,” skriver DI-direktør Steen Nielsen i henvendelsen til ministeren.

Han skriver endvidere, at man ”gerne vil påtage sig at undersøge nærmere, hvilke behov DI’s medlemsvirksomheder har for flere europæiske medarbejdere, hvordan virksomhederne i dag arbejder med rekruttering, og om der kan gøres noget for at understøtte virksomhedernes rekruttering i de europæiske lande.”

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er ikke sen til at kvittere for DI’s invitation.

”Jeg vil meget gerne være med til sammen med DI at se på, hvordan vi kan tiltrække arbejdskraft fra det sydlige Europa, der jo som bekendt har lidt flere ledige end os. Vi skal gøre, hvad vi kan for at få både sydeuropæiske og østeuropæiske medarbejdere herop. Men jeg tror, vi må indstille os på, at kampen om den europæiske arbejdskraft er hård,” siger ministeren til Mandag Morgen.

I gode tider kan vi løfte bunden

Der er ingen tvivl om, at både Dansk Industri og regeringen helst vil have, at de danske virksomheder får lettere ved at rekruttere arbejdskraft i lande uden for EU. Begge mener, at det er den nemmeste, sikreste og bedste måde at sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft.

Men de har læst det politiske landskab, og det er konstruktivt, at DI nu vender blikket mod Sydeuropa i stedet for Filippinerne.

Der er imidlertid fortsat mange paradokser i diskussionen om arbejdskraften.

De danske lønstigninger er fortsat beskedne og noget under lønstigningerne i udlandet. Antallet af forgæves rekrutteringer er langt mindre end for 11 år siden, hvor arbejdsmarkedet for alvor kogte over. Det indikerer ikke ligefrem en stor mangel på arbejdskraft.

Men kampen om arbejdskraften i Europa vokser, og der kan være god grund til allerede nu at arbejde på at sikre virksomhederne optimal adgang til udenlandsk arbejdskraft som supplement til den hjemlige arbejdskraft. Realiteterne er, at uden udlændinge vil Danmark gå i stå. Velfærdssamfundet er ganske enkelt afhængigt af den udenlandske arbejdskraft. 

Velfærdssamfundet vil dog formentlig have størst gavn af, at de aktuelle gode tider bruges til at få de sidste med i fællesskabet.

Kan parterne få bare 2.000, 4.000 eller 8.000 af de nuværende godt 107.000 danske arbejdsløse i job i de virksomheder, der i dag mangler ledige hænder, giver det en samfundsgevinst af mindst samme størrelse som gevinsten ved at sikre udenlandsk arbejdskraft til virksomhederne.



Klaus Dalgas@klausdalgas

Journalist på Mandag Morgen med fokus på arbejdsmarked og erhverv. Tidligere chefredaktør på Helsingør Dagblad.

LÆS MERE
Forrige artikel Landsholdskrisen – en del af noget større Landsholdskrisen – en del af noget større Næste artikel Orbáns nederlag er større end som så Orbáns nederlag er større end som så

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.