Dansk landbrug og fødevareindustri kan tjene store summer ved at løfte blikket fra gamle slagnumre som svinekød og mælk. Fødevareerhvervene kan levere en del af løsningerne på en række store nationale og globale udfordringer. Det kan blive en særdeles god indtjeningskilde.

Det var et af budskaberne på en konference i København mandag i sidste uge. Her mødtes repræsentanter for landbruget med stakeholdere fra mere end 50 forskellige myndigheder, organisationer og virksomheder for at drøfte, hvordan landbruget og fødevareindustrien kan gøre det til en forretning at håndtere udfordringer som klimaforandringer, energimangel og sundhedsproblemer.

Betydelige globale udfordringer skal løses de kommende årtier. Verdens befolkning vokser med 78 millioner borgere om året, og det vil kræve, at fødevareproduktionen vokser med 50 pct. frem til 2050. Olien og gassen i Østersøen slipper op i løbet af få år. Og i Danmark ventes sundhedsudgifterne i løbet af de næste årtier at vokse fra 7 til 10 pct. af BNP.

Alle disse udfordringer kan landbrug og fødevareindustri yde et væsentligt bidrag til at løse. Landbruget kan blive en betydelig producent af energi. Fødevareindustrien kan forbedre folkesundheden.  Og hvis Danmark bliver verdensledende, når det handler om at sænke landbrugets CO2-udslip, vil den bagvedliggende viden og teknologi kunne blive en ny dansk eksportvare.

[quote align="right" author="Ole Daugbjerg, kommunikationsdirektør hos Danfoss"]Visionen kræver samspil mellem forskellige myndigheder og mellem erhvervet og myndighederne. Og så kræver det penge.[/quote]

Men hvis mulighederne skal forløses, kræver det, at landbruget formår at skabe nye alliancer med sine interessenter. “Der ligger et stort potentiale i at omsætte viden til forretning og handling. Men det kræver et betydeligt samarbejde mellem virksomheder, forskere, borgere, kunder, myndigheder osv. Og så kræver det de rigtige rammer. Hvis der ikke er penge i det, så er det ikke en forretning, og i dag er landbruget ikke dygtigt nok til at gøre de nye muligheder til en forretning,” lød det fra direktøren ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Niels Axel Nielsen.

Han pegede f.eks. på arbejdet med biogas og med at omdanne biomasse til energi. Forskere fra Handelshøjskolen i Århus har vurderet, at der findes et globalt marked inden for biogas og gyllehåndtering til en værdi af 750 milliarder kroner. Men det er ikke i dag et område, som fylder meget i dansk landbrugs forretning.

Bioethanol er et andet område, hvor der ligger et stort potentiale i Danmark. Allerede om ti år vil biomasse og energiafgrøder kunne dække 10 pct. af Danmarks samlede benzinforbrug. Udviklingen af bio­ethanol vurderes potentielt at kunne skabe 4.000 arbejdspladser i Danmark.

Flere muligheder

Uanset om det gælder energi, klima, sundhed, natur eller andre samfundsudfordringer, står det i dag meget klart, at udfordringerne kun kan håndteres gennem et samarbejde mellem erhvervet på den ene side og politikere, myndigheder og andre stakeholdere på den anden side.

Landbrug & Fødevarer præsenterede på sidste uges konference et visionsoplæg med fire udviklingsveje, der kan bidrage til at gøre landbruget og fødevareindustrien til Danmarks næste væksteventyr. Fra opdyrkning af nye videnstunge udviklingsområder som bioethanol og genteknologi til en ny rolle som leverandør af oplevelser. Andre muligheder er udvikling af specialdesignede produkter til f.eks. hospitaler og fortravlede børnefamilier eller en satsning på gen-eksport.

Selvom Danmark i dag har et af verdens mest konkurrencedygtige landbrug, er den globale fødevareproduktion under hastig forandring. Det ses på mange forskellige måder. Danmarks egen import af fødevarer er hastigt stigende, mens f.eks. svinekødets andel af dansk eksport er faldet betydeligt det seneste årti. Store virksomheder som Arla og Danish Crown flytter produktion og arbejdspladser ud af landet, og en stor del af landmændene er økonomisk pressede af bl.a. lave fødevarepriser.

Hvis den udvikling fortsætter, kan omstillingsbehovet melde sig med stor styrke og hastighed. Men omstillingen kommer ikke af sig selv. Skal landbruget og fødevareindustrien ind og finde nye profitable forretningsområder, kræver det et bredt samarbejde.

Som Danfoss’ kommunikationsdirektør, Ole Daugbjerg, formulerede det på konferencen: “Visionen kræver samspil mellem forskellige myndigheder og mellem erhvervet og myndighederne. Og så kræver det penge. Hvis der er noget, der skal til på det her område, så er det penge. Og så bliver man nødt til at se på kapitalstrukturen. Har I de penge, der skal til?”

Ole Daugbjerg gjorde det lysende klart, at en udvikling, hvor landbruget og fødevareindustrien bevæger sig ind på nye forretningsområder, ikke er noget, som kun kan iværksættes fra politisk hold. Det kræver i lige så høj grad vilje og visioner hos landbrugserhvervet selv: “Og det er ikke ligefrem den her tankegang, der præger den danske andelsbevægelse,” sagde Ole Daugbjerg.

Ny tilgang

Mandagens konference viste, at der ligger store muligheder og venter på erhvervet. De forskellige udviklingsveje blev drøftet med vidt forskellige stakeholdere – fra ministerier og myndigheder til forsknings- og uddannelsesinstutioner, tænketanke og interesseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Samtlige interessenter kunne se potentialerne i at beskæftige sig med fremtidens store udfordringer – og ønsket om øget dialog og samarbejde med landbruget og fødevareindustrien var meget udtalt.

[quote align="left" author=""]Allerede om ti år vil biomasse og energiafgrøder kunne dække 10 pct. af Danmarks samlede benzinforbrug. Udviklingen af bio­ethanol vurderes potentielt at kunne skabe 4.000 arbejdspladser i Danmark.[/quote]

Men fra flere sider pegede man samtidig på, at det vil kræve en betydelig indsats fra erhvervet selv at omforme fremtidsvisionerne til forretningsmodeller.

Forbrugerne har f.eks. ikke noget godt forhold til landbruget i dag. “Er der noget, der skal til for at få det her til at lykkes, så er det dialog med det omkringliggende samfund,” lød det advarende fra Caroline Søeborg Ahlefeldt, der både er iværksætter og medlem af bestyrelsen hos COOP og andre store virksomheder som LEGO og medlem af bestyrelsen i Vækstfonden.

Hun opfordrede Landbrug & Fødevarer til at udarbejde en egentlig “involveringsstrategi”, hvor erhvervet gør sig klart, hvordan der kan laves et samarbejde med myndigheder, erhvervsvirksomheder, forskere, interesseorganisationer osv. om erhvervets fremtidige udvikling.

Landbrugserhvervets store behov for dialog med omverdenen blev understreget af en anden af konferencens deltagere: den konservative europaparlamentariker Bendt Bendtsen, der fra sin tid som vicestatsminister har et indgående kendskab til, hvad der skal til, hvis landbruget ønsker at vinde gehør for sine tanker og synspunkter.  Landbruget skal vise, at det ikke kun tænker på at tjene penge til sig selv.  Erhvervet skal vise, at det også bidrager til at løse de problemer, andre dele af samfundet står over for: “Og et bedre image giver en større politisk forståelse,” siger Bendt Bendtsen.

Landbruget kan også forbedre sit image – og sin indtjening – på andre måder.

Søren Ejlersen, der er medstifter af Aarstiderne, pegede på, at ineffektivitet også kan være en forretningsmetode: “Det ser vi f.eks. med udviklingen af pata negra (sortfodssvin, red.). Derfor kunne vi godt spørge os selv, hvordan vi f.eks. kunne eksportere de råvarer, Noma hælder i gryderne”?

Caroline Søeborg Ahlefeldt gav et tredje billede af fremtidens landmand: “I fremtiden er den gode landmand en turistattraktion, han har udviklet de nye lokale fødevarer, han er naturplejer, energiproducent og velset af miljøorganisationerne.”

“Det er vanskeligt, og det er ikke en udvikling, der kommer af sig selv. Men man er nødt til at bevæge sig,” lød opfordringen til landbruget og fødevareindustrien.