Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

MM Special: Lavtuddannede fanget på bunden

Her er en god og en dårlig nyhed.

Lad os tage den gode først. Beskæftigelsen bliver ved med at sætte nye rekorder og ser ud til at fortsætte opturen i 2020. Aldrig har så mange været i beskæftigelse som nu. Det øger danskernes velstand.

Den dårlige nyhed er, at store dele af befolkningen går glip af velstandsfesten og er i alvorlig fare for at bliver marginaliseret.

Især gruppen af lavtuddannede hænger på kanten. Der er blevet færre af dem. Men dem, som er tilbage, er blevet markant svagere gennem de seneste 20 år, målt på en stribe sociale dimensioner som kriminalitet, sygehusindlæggelser og forældrenes baggrund. De glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Der er heller ikke meget, der tyder på, at udfordringerne bliver mindre de kommende år. Tværtimod.

En af landets førende velfærdseksperter, forskningsdirektør Torben Tranæs fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, tegner et dystert billede af et velfærdssamfund, hvor store grupper af borgere ikke kommer i job trods gode konjunkturer og udgifter i milliardklassen, hvilket helt åbenbart ikke har kunnet hjælpe dem tættere på arbejdsmarkedet.

Hans diagnose trækker dels på analyser fra De Økonomiske Råd og dels fra en stribe forskningsrapporter fra Vive.

”Vi oplever for øjeblikket en stigende polarisering i Danmark. Lavtuddannede har svært ved at hænge på. Der er en øget grad af psykisk sårbarhed og mistrivsel blandt unge. Cirka halvdelen af dem, vi karakteriserer som marginaliserede, kommer fra hjem, hvor man ikke ville gætte på, at det ville ende sådan. Vi er heller aldrig nået helt i mål med at integrere udlændinge. Hvis vi ikke bliver bedre til at tackle problemerne, vil vi opleve, at færre kommer i beskæftigelse, og flere ender i velfærdsstatens sikkerhedsnet,” siger Torben Tranæs, som var økonomisk vismand, indtil han kort før jul blev formand for regeringens ydelseskommission.

Han henviser også til, at omkring en femtedel af den voksne befolkning – svarende til 900.000 danskere – lever et liv med større eller mindre grad af sociale eller helbredsmæssige problemer og derfor har en vis risiko for at ende som socialt udsatte.

Samtidig har knap 800.000 folk i den erhvervsaktive alder 18-67 år kun grundskolen som uddannelse i deres livsbagage på et tidspunkt, hvor der generelt stilles større og større krav til lønmodtagernes kompetencer og fleksibilitet.

Torben Tranæs får nu som formand for regeringens ydelseskommission en helt central rolle med at gentænke kontanthjælpssystemet, så der både tages hensyn til udsatte børnefamilier og samtidig er en klar økonomisk gevinst ved at arbejde. Han skal blandt andet opfinde en afløser for det omstridte kontanthjælpsloft og ikke mindst skrue nye ydelser sammen til flygtninge og indvandrere.

Øget psykisk mistrivsel blandt unge

Antallet af folk i velfærdsstatens sikkerhedsnet er ellers faldet dramatisk siden midten af 1990’erne.

Dengang var over 900.000 danskere i den erhvervsaktive alder på enten dagpenge, kontanthjælp, efterløn, førtidspension eller anden offentlig forsørgelse. Men sådan er det ikke længere. Nu er andelen bragt ned til godt 700.000. Talrige reformer og skiftende økonomiske konjunkturer har været med til at høvle antallet af folk på overførselsindkomst ned år efter år – kun afbrudt af en kort årrække under den økonomiske krise fra 2008. Se figur 1.

Samtidig er et rekordstort antal lønmodtagere – 2,8 millioner – i dag i beskæftigelse. Stigningen er især drevet af, at ældre arbejder markant mere i dag sammenlignet med tidligere, og i endnu større grad af udenlandske statsborgere med bopæl i Danmark, som nu er kommet i beskæftigelse. Samtidig bliver vi flere og flere. Det er også med til at øge beskæftigelsen.

Måler vi til gengæld på andelen af folk i beskæftigelse, altså beskæftigelsesfrekvensen, er den derfor ikke rekordhøj.

Fremgangen og den økonomiske vækst gælder dog ikke for alle.

Et stigende antal unge lever i dag med psykisk mistrivsel. Problemerne begynder for alvor at melde sig, når de unge – særligt piger – bliver teenagere. Det kan få store konsekvenser på sigt. For psykisk mistrivsel i ungdomsårene øger risikoen for at få en psykiatrisk diagnose senere i livet, havne på overførselsindkomst og for ikke at få en uddannelse, viser Vives egen undersøgelse.

”Jeg er ikke bekymret for den store midterbane af danskere. Men jeg er bekymret for den udvikling, vi ser, med de unges stigende psykiske sårbarhed. Det er et varsel om en udvikling med øget social marginalisering, som kan vælte læsset. Hvis for mange unge ender i den kategori, bliver det rigtig dyrt og er en meget kraftig udfordring for den universelle velfærdsmodel, vi har i dag,” siger Torben Tranæs.

Selv om flere får en uddannelse i dag, viser undersøgelsen fra Vive tegn på øget social polarisering gennem de senere år. Forskerne ser en stribe tegn på, at de børnefamilier, der har det svært og har få ressourcer, nu er blevet mere belastede end tidligere. Specielt mangel på uddannelse hos mor og far er med til at skabe større skel i samfundet.

Polariseringen viser sig for eksempel ved, at markant flere børnefamilier kan karakteriseres som fattige, hvis moren ikke har anden uddannelse end grundskolen. Den økonomiske fattigdom koncentreres også i højere grad i familier, der allerede er udsatte. Det påvirker de udsatte børns mulighed for blandt andet at deltage i fritidsaktiviteter.

Nåede ikke toget

Velstandsfesten har heller ikke smittet så meget af på lavtuddannede.

Andelen af ufaglærte med dansk baggrund på langvarig offentlig forsørgelse har været stigende siden årtusindeskiftet. Mens andre danskere kører afsted i velstandstoget, står de tilbage på perronen.

Den negative udvikling er primært drevet af de ufaglærte i alderen 30-49 år. Og det er ovenikøbet sket i en periode, hvor danskernes generelle uddannelsesniveau er steget, og hvor flere får en uddannelse.

Det kan hænge sammen med, at konkurrencen om de stadig færre antal ufaglærte job bliver hårdere og hårdere på grund af de mange arbejdere fra Østeuropa og det stigende antal flygtninge. Det kan også hænge sammen med, at en stadig større andel af unge uddanner sig, og at restgruppen, som ikke kommer med på toget og får en uddannelse, bliver mindre arbejdsmarkedsparate.

”De stærke af dem, som tidligere var ufaglærte, har nu fået en uddannelse og er i job. De svageste står tilbage. Men det er næppe hele forklaringen. Der er nemlig også tegn på, at den tilbageværende gruppe er blevet dårligere og deres levevilkår markant dårligere end i resten af befolkningen. Det er en udfordring på alle mulige måder,” siger Torben Tranæs.

Udviklingen får derfor forskningsdirektør Torben Tranæs til at sætte spørgsmålstegn ved, om uddannelse er vejen ud af offentlig forsørgelse for de ufaglærte. Han mener, at der er behov for en helt ny tilgang til at hjælpe folk tættere på beskæftigelse. Nogle skal fortsat opkvalificeres og uddannes som i dag. Men for andre handler det først og fremmest om at få et bedre og mere værdigt liv. 

Forskellen øges år efter år

På en stribe områder er forskellen mellem ufaglærte og uddannede danskere øget dramatisk gennem de seneste 20 år.

Det har Torben Tranæs og de øvrige økonomiske vismænd dokumenteret i en analyse om ufaglærtes tilknytning til arbejdsmarkedet. Lad os tage nogle eksempler:

Tilbage i år 2000 var der ikke den helt store forskel på, hvor mange 35-årige med og uden en uddan­nelse, der fik anbragt deres børn. Men siden årtusindeskiftet er der sket en markant stigning i andelen af 35-årige ufaglærte med anbragte børn, mens der stort set ikke er sket en ændring blandt de 35-årige uddannede. Se figur 2.

På samme måde har et stigende antal ufaglærte også selv været anbragt som barn uden for eget hjem, mens andelen stort set er uændret gennem årene for de uddannede.

Flere og flere ufaglærte er gennem de seneste ti år vokset op med forældre, der har været på offentlig forsørgelse. Også på dette område er der sket en markant øget forskel mellem ufaglærte og uddannede danskere.

Den samme tendens går igen, når det handler om kriminalitet. En stigende andel af ufaglærte er vokset op med enten en mor eller en far, som har været idømt frihedsstraf. For få år siden havde 8 ud af 100 ufaglærte 35-årige dømte forældre. Det er siden vokset til 10 ud af 100.  

På samme måde er der også sket en øget forskel mellem ufaglærte og uddannede, der er dømt inden for de seneste fem år. For få år siden var det godt 6 ud af 100 ufaglærte 35-årige, der havde fået en dom. Nu er det steget til 7 ud af 100. Mens det fortsat er 1 ud af 100 uddannede 35-årige, som har fået en dom indenfor de seneste fem år.

Ufaglærte går også mere og mere til lægen og bliver oftere indlagt på hospitalet end tidligere. Til sammenligning har udviklingen været nogenlunde konstant gennem de seneste 20 år for uddannede danskere. Så også på dette område er der sket en øget forskel mellem de to grupper.

150.000 er særligt udsatte

Endnu værre er det måske, at mange danskere lever et liv med sociale eller helbredsmæssige problemer, og derfor har en større eller mindre risiko for at ende som socialt udsatte.

Vive har tidligere kortlagt danskernes livsvilkår og social eksklusion. Kortlægningen viser, at næsten 4 ud af 5 danskere lever et godt liv, trives i hverdagen og oplever sig selv som en del af det store fællesskab.

Men så er der en stor restgruppe.

Godt 1 ud af 5 danskere mellem 18 og 70 år – svarende til cirka 900.000 personer – er i større eller mindre grad ramt af udfordringer med helbredet, psyken, arbejdslivet eller de nære relationer.  Mange føler sig ensomme eller holdt uden for samfundet. Andelen af folk i arbejde er også markant lavere end blandt det store flertal. Se figur 3.

Ud af de 900.000 er der en særlig gruppe på cirka 150.000 personer, som kan betegnes som socialt udsatte. De er kendetegnet ved at have massive og komplekse problemer. Og under hver tiende af dem er i arbejde.

”Når så mange har en lav beskæftigelsesgrad, har vi en stor udfordring. Men dét, som virkelig har overrasket mig, og som, jeg synes, er et af de allerstørste problemer, er, at så mange føler sig ensomme. Jeg kan ikke se nogle nemme håndtag til at få løst det problem,” siger Torben Tranæs.

Få kvindelige flygtninge i job

Han er også bekymret over, at der stadig er så mange flygtninge og indvandrere, som ikke er kommet i job, da der har været stort fokus på opgaven, økonomien har længe været i top, og beskæftigelsen slår hele tiden nye rekorder.

På mange måder går det ganske vist bedre med at få flygtninge og indvandrere i job. Der har aldrig været så mange udlændinge i job som i dag. Det går bedre med at få nyankomne flygtninge i job. Beskæftigelsesgraden stiger også for både mænd og kvinder og er nu lidt bedre end før finanskrisen i 2008. Men den halter dog fortsat et stort stykke efter etniske danskeres beskæftigelsesgrad.

Efter tre års ophold er 6 ud af 10 mandlige flygtninge i job. Det er en fordobling på bare fire år. Og det er et pænt stykke over Løkke-regeringens målsætning om, at mindst 5 ud af 10 skal være i job efter tre år.

Det samme gælder dog ikke for kvindelige flygtninge. De halter langt efter mændene. Og forskellen øges år for år. Selv om det går lidt bedre, er det fortsat blot 2 ud af 10 kvindelige flygtninge, som er i job efter tre år. 

”Folk kommer nu meget hurtigere ud på virksomhederne. Noget af sprogundervisningen er flyttet med ud på virksomhederne. Der er lavet en ny IGU-uddannelse for udlændinge. Så jeg synes, der var et begrundet håb om, at beskæftigelsen var kommet højere op, end tilfældet er, når vi nu er så langt inde i en økonomisk højkonjunktur, og opsvinget måske har toppet,” siger Torben Tranæs og konkluderer:

”Det danske samfund er finansielt holdbart, når vi som nu har en beskæftigelsesgrad på næsten 75 procent. Hvis vi så har en befolkningsgruppe, hvis beskæftigelsesgrad i gennemsnit over konjunkturerne ikke kommer over 50 procent, har vi et problem. Derfor må vi håbe, at beskæftigelsesgraden kommer højere op. For vi gør det stadig ikke bedre end i nullerne. Og det var vi ikke tilfredse med.”

Mandag Morgen præciserer

Opgørelsen over, hvor mange børn af hhv. ufaglærte og uddannede, der anbringes, viser ikke udviklingen for alle aldersgrupper, men kun for en enkelt årgang, nemlig 35-årige ufaglærte og 35-årige uddannede med en dansk baggrund, og er alene beregnet på baggrund af personer med børn. Dette er præciseret flere steder i tekst og grafik. Kurverne om forældres forsørgelsesgrad, er taget ud af figur 2, da denne del af grafikken kunne give anledning til fejlfortolkning.

,

Forrige artikel Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget” Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget” Næste artikel Her er kommunernes klimaprojekter i 2020 Her er kommunernes klimaprojekter i 2020
Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.

Han skal sætte strøm til klimaministeren

Han skal sætte strøm til klimaministeren

LEDELSE Klimaminister Dan Jørgensen synes at køre på flade batterier. Lars Frelle-Petersen skal som ny departementschef i Klimaministeriet forsøge at give ministeren og klimadagsordenen ny energi.

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

POLITIK OG VELFÆRD Statsministre forsøger at udvise handlekraft, når de hyrer og fyrer ministre, men det svækker folkestyret og medfører ringere politiske løsninger, at mange ministre kun sidder i halvandet år. Tålmodighed og ’ministeruddannelse’ er vejen frem, skriver John Wagner.

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

DIGITAL OMSTILLING Unity er en softwarevirksomhed, der blev stiftet i en lejlighed på Nørrebro i 2004. I september i år blev virksomheden introduceret på børsen i New York med en markedsværdi på 164 milliarder kroner. Men det er de færreste danskere, der har hørt om Unity – endsige forstår, hvad de laver. 

Gamingteknologi er også på vej til din branche

Gamingteknologi er også på vej til din branche

DIGITAL OMSTILLING Spil har for længst overhalet filmindustrien på omsætning, og i de kommende år kan mange af de elementer, vi kender i spilverdenen, også blive en del af den måde, vi generelt omgås digital information på i hverdagen. Spillebranchen vil brede sig til langt mere end bare spil.

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

LEDELSE Vi skal forstå krænkelser og magtmisbrug i lyset af menneskets sociale natur. Derfor må vi tale åbent og bredt om, hvad magt gør ved både dem, der har magten, og deres omgivelser, skriver psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen.

Biden er ingen grøn mirakelmager

Biden er ingen grøn mirakelmager

GRØN OMSTILLING Kampen mod klimaforandringerne får et moralsk rygstød, hvis Biden som lovet melder amerikanerne tilbage i Parisaftalen på sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus. USA skal være klimadiplomatisk modvægt til Kina og lægge pres på nogle af verdens nølende nationer. Men kun en tåbe frygter ikke de gule veste. 

Danske startups skal lære at tænke stort

Danske startups skal lære at tænke stort

DIGITAL OMSTILLING Der er opstået et stort og dynamisk miljø for startups i Danmark, godt hjulpet af offentlig støtte til den tidlige finansiering og hjælp med uddannelse i kunsten at være entreprenør. Men tag ikke fejl:  Det er stadig risikabelt at starte virksomhed, og det er de færreste, der får realiseret de store ambitioner.

Man skal løse et virkeligt problem

Man skal løse et virkeligt problem

DIGITAL OMSTILLING Af de fire startups, Mandag Morgen har fulgt gennem et år, var det Streamcrux, der havde de største planer – men det var også dem, der måtte give op. Teamet bag Streamcrux er for længst i gang med en ny startup. 

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

DIGITAL OMSTILLING Man kommer ikke langt i Silicon Valley, hvis ikke ambitionerne er store. Den lektie har startuppen Vertikal AI taget med hjem til Vejle. Det går stærkt med væksten – men der er langt til at være en unicorn. 

Vil hunde spille computerspil?

Vil hunde spille computerspil?

DIGITAL OMSTILLING Idéen bag Go Dogo er en af den slags, de færreste ville have tænkt at nogen kunne have brug for, men på den anden side: You never know. Man kunne faktisk godt forestille sig, at produktet fik et gennembrud. Foreløbig lader det dog vente på sig.