De snapchatter, men mangler digitale kompetencer

Vi er nødt til at opgradere app-generationen til at være andet og mere end superbrugere. Vi er nødt til at sikre, at vores unge også har viden om, hvordan man udvikler, koder og skaber de digitale teknologier, som kan drive morgendagens velfærd og vækst.

Dansk erhvervsliv skriger på unge med digitale kompetencer, der kan være med til at udvikle vores velfærdsstat og virksomheders konkurrenceevne gennem større viden om, hvordan it fungerer. Sagen er desværre den, at flertallet af de unge mangler egentlige digitale kompetencer.

Set udefra kan det måske virke mærkeligt, at den mest it-fortrolige generation nogensinde, app-generationen, eller de digitalt indfødte, som de også kaldes, skulle mangle digitale kompetencer. Vi, der omgås de unge i hverdagen, ser, hvordan de klør sig i nakken, mens de laver en video til YouTube, hvordan de snapchatter om deres liv på diverse sociale medier – og de er fortrolige med interaktive bøger, de såkaldte i-bøger. På Niels Brock indførte vi i-bøger for flere år siden.

De unge er superbrugere, når det gælder brugen af it i hverdagslivet, men alligevel mangler mange unge en grundlæggende forståelse af, hvordan it fungerer bare en smule under overfladen. For et par år siden viste en undersøgelse, at over halvdelen af landets 8.-klasseselever er på et niveau, hvor de, groft sagt, ikke kan mere it end simpel tekstbehandling som f.eks. at sætte ord i fed eller kursiv. Det kan på sigt vise sig at være katastrofalt for dem selv og for Danmark.

Eksponentiel natur

Og hvorfor så det? Jo, jeg tør godt vove den påstand, at den digitale udvikling kommer til at sætte sit tydelige aftryk på de kommende 20-30-40 år. Den teknologiske udviklings natur er eksponentiel. Teknologierne, som vi blandt andet har set med computerchips, fordobles årligt i kapacitet, men til samme pris. Stadig flere tjenesteydelser og handelsaktioner bliver digitale. Om få år går jeg nok kun til lægen via nettet; jeg køber kun tøj fra min online-tøjagent, som via algoritmer henter nye kollektioner ind fra hele verden, der lige passer mig; min bil kører sig selv; og jeg får automatisk fyldt op med basisvarer, når mit køleskab har sendt en besked til en dagligvareleverandør om, at nu mangler der igen mælk, æg, smør og ost. Og så selvfølgelig, når jeg skal stemme til Folketingsvalg, ja, så gør jeg det via et tryk på min mobil.

Den digitale udvikling har samme betydning for udviklingen, som industrialiseringen havde for 150-200 år siden. I industrialiseringens første årtier fik de lande, der via uhindret adgang til råmaterialer og uddannet arbejdskraft kunne producere maskiner, toge, skibe, biler osv., et enormt forspring, som har varet ved lige til i dag.

Nu er vi i de første årtier af digitaliseringens tidsalder, og de, der forstår at udnytte det, ikke alene ved at bruge it, men også ved at sætte digital udvikling i gang, får et forspring. Det kræver dygtige programmører og kreative it-hjerner, der kan omsætte tallene 0 og 1 til nye produkter og serviceydelser. Ja, de får et forspring, som nemt kan vare ved i de kommende 100 år.

Flere it-specialister

I Danmark er vi nødt til at opgradere app-generationen til at være andet og mere end superbrugere. Vi er nødt til at sikre, at vores unge også har viden om, hvordan man udvikler, koder og skaber den teknologi, som kan drive morgendagens velfærd og vækst. Det er nemlig ikke nok, at vi herhjemme føder ideerne og eksporterer kodningsopgaven til Asien, for al forskning viser, at det er en kæmpe fordel for virksomheder og dermed for en nation at have både udvikling og hele eller dele af produktionen samlet ét sted. Derfor skal vi have flere og dygtigere it-specialister i Danmark, og fremtidens medarbejdere skal helt generelt have en langt større viden om it.

Det er én af årsagerne til, at vi på Niels Brock til sommer starter en digital medielinje på vores nye innovationsgymnasium, hvor de unge kommer ned under brugerfladen og for eksempel skal stifte bekendtskab med den mest basale kodning. Vi er nødt til at starte forsigtigt ud, for de unge kommer uden grundlæggende digitale forkundskaber fra grundskolen. Det skal der laves om på, så vi som gymnasium på sigt kan sætte barren højere.

Som nævnt er øget konkurrenceevne og vækst en god og vægtig grund til, at de unge bør være andet og mere end digitale superbrugere. En anden grund til, at vi skal klæde de unge bedre på, er, at de unge også skal blive bedre til at navigere digitalt som demokratiske og kritiske medborgere, der kan gennemskue, tage oplyst stilling til og sige fra over for digitalt gøgl, humbug og den kriminalitet, der følger med udviklingen.

Vi skal med andre ord skabe hele, digitalt indfødte, der både kan være kreativt skabende og udvikle it, og som samtidig forstår, hvordan teknologien kan vendes mod os selv, hvis vi ikke passer på. Lad os bare komme i gang, for vi har travlt.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu