Derfor indgår TjekDet samarbejde med Facebook

Under den kommende danske valgkamp hjælper TjekDet til med at rydde op i falske påstande og misinformationer på Facebooks danske platform. 

Om Lisbeth Knudsen

Systematisk spredning af vildledende påstande, falske nyheder, misinformation og infiltrering i den demokratiske proces fra fremmede magter er desværre blevet en dokumenteret realitet ved en stribe demokratiske valg i USA og Europa de seneste par år. Senest ved valget i Sverige her i september. 

Inden for de kommende ni måneder skal danskerne både til folketingsvalg og valg til Europa-Parlamentet, og regeringen har allerede meldt sin bekymring ud om, at Danmark også kan blive mål for uønskede kræfter, der vil forsøge at påvirke vores demokratiske proces.  

Under et valg er Facebook i høj grad omdrejningspunktet for debatter og meningsudvekslinger både danskerne i mellem og mellem danskerne og politikerne. Den massive udbredelse af Facebook i Danmark gør derfor netop den platform sårbar overfor misinformation, fremmede landes indblanding og forsøg på at underminere demokratiet med falske og urigtige påstande.  

Facebook har i andre lande taget initiativer til et samarbejde med uafhængige faktatjekkere med henblik på at bekæmpe falske nyheder og misinformation. Fordi Facebook ikke selv ønsker at have rollen som den, der på journalistisk vis tjekker, hvad der er sandt og falsk. Derfor lader Facebook uafhængige faktatjekkere som TjekDet se på tvivlsomt materiale og give det en synlig markering, hvis der er tale om falske informationer, så læseren bliver gjort tydelig opmærksom på det risikoen for at blive manipuleret.  

I forbindelse med de forestående danske valgkampe till Folketinget og Europa-Parlamentet har Facebook nu indgået en samarbejdsaftale med TjekDet, som Ugebrevet Mandag Morgen står bag. Vi kommer i den kommende periode til at fungere som “uvildig tredjeparts-faktatjekker", som Facebook kalder det. Den opgave påtager vi os med glæde. Vi kan ikke forestille os nogen vigtigere opgave end at være med til at give vores bidrag til at holde demokratiet rent for usandheder og vildledning.  Det er en publicistisk kerneopgave. 

LÆS OGSÅ: TjekDet indgår samarbejde med Facebook om at bekæmpe desinformation

Lad mig sige samtidig, at det for os er en helt naturlig og rigtig løsning, at Facebook netop ikke i denne sammenhæng optræder som publicist eller censor på indhold. Facebook har ikke forudsætningerne for at kvalitetssikre en journalistisk research, når det gælder følsomme politiske emner og debatter i en valgkamp. Og Facebook har ingen indflydelse på, hvilke resultater vi måtte komme frem til i forhold til de historier og påstande, som vi kommer til at faktatjekke. 

En af de afgørende grunde til, at TjekDet nu bliver faktatjek-partner med Facebook er, at vi er certificeret af det internationale Poynter Institute og medlem af The International Fact-Checking Network (IFCN). Poynter er en globalt anerkendt organisation inden for journalistik og medier, som beskæftiger sig med forskning, kursusvirksomhed og uddannelse. At være certificeret faktatjekker indebærer, at vi skal leve op til noget meget strenge kvalitetskrav. Det er en del af vores arbejdsrutiner på TjekDet, og de kan findes her

Hvad kan samarbejdet med Facebook så gøre for TjekDet, som vi ikke selv ville kunne gøre under en valgkamp? Samarbejdet med Facebook giver os en mulighed for et bedre overblik over den enorme mængde af information, der minut for minut deles på Facebook. For det er faktisk den største udfordring, vi har i dag. 

I dag skal vi følge alt, hvad der findes af grupper, sider og andre offentlige profiler på Facebook, hvis vi skal have en chance for at fange de mest udbredte hele eller halve usandheder. Men det er selvfølgelig helt urealistisk at få så stort et overblik med menneskeøjne. Her stiller Facebook et digitalt værktøj til rådighed, som kan hjælpe os på vej. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at vi ikke via det værktøj, som Facebook stiller til rådighed for os, får adgang til personprofiler, som ikke er offentligt tilgængelige. Den lukkede del af Facebook vil stadig et lukket land - for os som for alle andre.  

Vi skal beskæftige os med det, der er relevant for den offentlige debat, der foregår i det åbne. Vi skal nuancere og korrigere relevante påstande, der opnår stor viral opmærksomhed på det sociale medie, og som mange danskere bliver eksponeret for. En samfundsrelevant påstand kan have mange ansigter. Det kan være politikere, andre beslutningstagere og debattører, der bevidst eller ubevidst bibringer den offentlige debat forkerte fakta og sender falske påstande i omløb. 

Via samarbejdet med Facebook og de værktøjer, som det sociale medie stiller til rådighed for os, håber vi ikke bare vil gøre det lettere for os men også hurtigere at få luget ud i misinformationen. Et af faktatjek-arbejdets helt store udfordringer er ikke at komme for sent med at korrigere.  

Når en påstand først løber løbsk på et socialt medie, så skal vi kunne intervenere hurtigt, og det sker i dag desværre langt fra hver gang. Og det er ikke bare fordi, det er svært at følge debatten, men også fordi et faktatjek nu en gang tager meget lang tid at lave. Ofte er der mange parter, der skal høres, statistikker skal findes og udfordres, og vi har som udgangspunkt det princip, at fakta skal udlægges af mindst to uafhængige eksperter. Med det det nye værktøj fra Facebook håber vi at kunne rykke hurtigere. 

Har Mandag Morgen og TjekDet nu tiltaget sig monopol på sandheden under de kommende danske valg? Nej. Vi udfører et helt normalt journalistisk researcharbejde med høje etiske standarder. Vi har ikke nogen eksklusivaftale med Facebook om at være faktatjekker, men vi er de facto det eneste danske medie, som er kvalitets-certificeret af det internationale faktatjeknetværk.  

Vi har i øvrigt helt fra starten af TjekDet inviteret de øvrige medier til at samarbejde om faktatjek-arbejdet på samme måde, som medierne i Norge er gået sammen om opgaven, men ingen andre danske medier har vist interesse for et sådant samarbejde.  

Er det nu bare kollegerne på de andre medier, vi kommer til at faktatjekke? Nej, det vil generelt være historier, som får ekstra stor viral opmærksomhed på Facebook hvor end de kommer fra, om det er privatpersoner, organisation, partier eller medier.  

Lad mig til sidst understrege, at samarbejdet mellem Facebook og TjekDet ikke kan udrette mirakler og fjerne al misinformation og forsøg på at påvirke det kommende valg i Danmark. Men vi kan gøre vores til, at de holde ukrudtet nede, om jeg så må sige, og overlade det til folk selv at vurdere, om de vil læse vildledende informationer. 

Facebooks værktøjer bruges allerede i flere lande, men det er første gang, at det nu tages i brug i Danmark. Derfor vil der også være tale om en forsøgsperiode og en læring, som skal gøres i forhold til at få systemet til at fungere på den danske del af Facebook.  Den læringsproces vil vi gerne være med til, hvis det kan betyde, at der bliver mindre risiko for underminering af vores demokratiske valg. 

LÆS OGSÅ: Da sandheden blev disruptet

LÆS OGSÅ: Sådan bekæmper lande verden over falske nyheder

LÆS OGSÅ: Junk news og fake news i den franske valgkamp

LÆS OGSÅ: Sådan vil regeringen bekæmpe udenlandsk propaganda

Forrige artikel Mette Bock: Demokrati er besværligt og mediepolitik er en kampplads Mette Bock: Demokrati er besværligt og mediepolitik er en kampplads

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

9 veje til bedre arbejdsdage

9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.