Sådan bekæmper lande verden over falske nyheder

Misinformation eller fake news, som fænomenet ofte betegnes, har fyldt godt i mediebilledet i de seneste år. Og faktisk er truslen fra den vildledende information blevet så stor, at en lang række lande har iværksat initiativer for at få bugt med problemet.

Med præsident Donald Trumps indtog på den helt store politiske scene fulgte også en øget opmærksomhed på falske nyheder som fænomen. Blandt andet fordi han selv - ofte - har beskyldt medierne for at fortælle usandheder om ham eller hans politik, men også fordi det har vist sig, at russere forsøgte at påvirke den amerikanske valgkamp i 2016 med politiske kampagner, som blandt andet kørte på Facebook.

Men også herhjemme har truslen fra des- og misinformation fået myndighederne på banen. I Danmark er Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet  og efterretningstjenesterne gået sammen om at lægge en strategi for bekæmpelse af (russisk) desinformation. Planen er lige på trapperne. Og på europæisk niveau har man oprettet task forcen East Stratcom, der dagligt overvåger mediebilledet og imødegår russiske forsøg på at påvirke den europæiske befolkning med forskellige former for propaganda.

Men faktisk har den systematiske kamp mod forskellige typer af misinformation spredt sig endnu mere. Mindst 21 lande arbejder nemlig med tiltag, der skal forhindre misinformationen i at brede sig, viser en opgørelse fra The Poynter Institute, der uddanner journalister og står bag et anerkendt netværk af faktatjekmedier, som TjekDet er en del af.

Ytringsfriheden er på spil

Fra Brasilien til Sydkorea er der indført tiltag, der skal bekæmpe misinformation og falske nyheder. Men ikke alle tiltagene er uproblematiske. Flere af dem sætter den helt grundlæggende ytringsfrihed på prøve, skriver The Poynter Institute om opgørelsen af landenes initiativer. Her henviser Poynter blandt andet til, at begrebet fake news ikke er klart defineret, hvilket gør det vanskeligt for regeringer verden over at lave effektive tiltag.

LÆS OGSÅ: Lad os aflive ‘fake news’ og gå til angreb på desinformation

Med udgangspunkt i forvirringen om, hvad der egentlig definerer fake news - og hvor stort problemets omfang egentlig er - har The Poynter Institute samlet en liste over lande, der på den ene eller anden måde forsøger at imødegå udfordringen fra det, der bedst kan betegnes som online misinformation. Det er ikke alle landenes tiltag, der direkte adresserer falske nyheder, men udfordringen har ofte været et tema i forbindelse med tilblivelsen af de nye lovgivninger.

Du kan selv gå på opdagelse i de forskellige landes forsøg på at bekæmpe truslen fra falske nyheder og misinformation ved at klikke her - så kommer du direkte til The Poynter Institutes opgørelse, som de løbende vil opdatere.

Se landenes tiltag mod falske nyheder og desinformation (engelsk)

LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem Danmark – men misinformation er

LÆS OGSÅ: Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben

LÆS OGSÅ: Kampen mod løgnen er endnu hverken tabt eller vundet

LÆS OGSÅ: EU i linedans mellem desinformation og censur

LÆS OGSÅ: Bots fylder i den danske Rusland-debat på Twitter

Forrige artikel Dansk energiselskab lægger ufrivilligt navn til falsk SMS-konkurrence Dansk energiselskab lægger ufrivilligt navn til falsk SMS-konkurrence Næste artikel Nye værktøjer afslører, hvem der spreder falske nyheder Nye værktøjer afslører, hvem der spreder falske nyheder
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.