Derfor skal ledere på alle niveauer interessere sig for kunstig intelligens

Du skal hverken være teknologiforskrækket eller en teknologi-lemming, der ukritisk følger enhver teknologisk landvinding. Men du gør klogt i at forholde dig til algoritmens indtog i ledelsesfeltet lige nu. Ellers bliver det den, der leder dig – og ikke omvendt. Velkommen til dit nye fag; ’algoritmeledelse’. 

Nu sidder du muligvis og tænker, at algoritmebaserede værktøjer ikke er noget, I har planer om at indføre på arbejdspladsen foreløbigt. Derfor føler du måske ikke, at du skal tage stilling til det eller lære mere om lige nu. Men et godt råd er: Gør det alligevel - nu.
Nu sidder du muligvis og tænker, at algoritmebaserede værktøjer ikke er noget, I har planer om at indføre på arbejdspladsen foreløbigt. Derfor føler du måske ikke, at du skal tage stilling til det eller lære mere om lige nu. Men et godt råd er: Gør det alligevel - nu.Foto: Linda Kastrup, Ritzau/Scanpix
Stine Bjerre Herdel

Du kan næppe have undgået at høre om ChatGPT de seneste måneder. Chatbotten, som kan hjælpe dig med at svare på alt mellem himmel og jord, som kan hjælpe dig med at skrive alt fra mails til PowerPoint-slides og din rapport til chefen.

Du har måske også hørt om nye systemer inden for HR, som kan hjælpe dig med at scanne og vurdere ansøgeres cv’er og finde den helt rigtige medarbejder. Eller systemer, der kan tracke medarbejdernes adfærd på forskellige parametre og vurdere deres trivsel og performance, så du som leder ved, hvordan du bedst kan handle. Eller systemer, som kan scanne tusindvis af juridiske sager på få sekunder og på baggrund af disse fortælle dig, hvad der er det rigtige at gøre med den sag, du sidder med i hånden lige nu. 

Men måske er du også en af dem, der føler, at det at chatte med kunstig intelligens og lægge dine juridiske sager i hænderne på en robot er milevidt fra noget, der er relevant for dig. 

Selv hvis vi stopper op nu, så er vi alligevel nået så langt, at kunstig intelligens er blevet integreret i en lang række funktioner i vores daglige liv.

Alligevel vil det give mening for de fleste ledere på nuværende tidspunkt at sætte sig ind i, hvad der sker inden for kunstig intelligens (AI). For det går så stærkt, at selv førende eksperter inden for feltet lige nu opfordrer til, at vi bremser op, indtil vi har sikret os, ”at teknologiens effekter vil være positive, og at deres risici vil være håndterbare". Det står der i et åbent brev, som kan læses på Reuters.com, fra blandt andre Elon Musk og nogle af de største pionerer inden for kunstig intelligens. 

Vi står simpelthen med enorme muligheder i hænderne lige nu, men det går så hurtigt, at vi ikke er helt sikre på, hvordan vi skal håndtere dem. Og selv hvis vi stopper op nu, så er vi alligevel nået så langt, at kunstig intelligens er blevet integreret i en lang række funktioner i vores daglige liv. 

ChatGPT er blot endnu et gigantisk skridt i retning af en hverdag, hvor algoritmer i stigende grad har indflydelse på vores liv og arbejde, og derfor skal du som leder interessere dig for, hvordan du selv bruger algoritmen i din ledelse, og hvordan det at blive ledet af en algoritme har indflydelse på dig selv eller dine medarbejdere.

Hyret og fyret af en algoritme 

Hos Amazon i USA er de såkaldte Flex Delivery-ansatte et eksempel på algoritmeledelse i den reneste forstand. Her er medarbejderne, der henter pakker på et robotstyret lager og leverer dem til kunderne, sjældent i kontakt med et menneske.

De bliver ansat via en app, og når de går på arbejde, bliver alt, hvad de gør, overvåget, registreret, målt og vejet af appen. Hvor mange pakker de får leveret på hvilken tid. Vurderer algoritmen, at en leveringsmedarbejder ikke leverer hurtigt nok, eller der er for mange problemer med en levering, falder vedkommendes ’rating’. Og bliver den rating for lav, kan medarbejderen en dag ikke længere logge ind i appen og modtager en e-mail om, at vedkommende er blevet fyret.   

Også taxaservicen Uber, vareleveringstjenesten Nemlig.com og madudbringningstjenesten Wolt er kendt for at bruge samme type af ’app-ledelse’ til opgavestyring og kvalitetsvurdering baseret på algoritmens tracking af medarbejderne.  

Specifikt app-ledelse er lige nu primært brugt inden for platformstjenester. Men andre digitale værktøjer, som er baseret på data og kunstig intelligens, dukker op forskellige steder på arbejdspladserne, også i Danmark.  

Det har givet anledning til, at begrebet ’algoritmeledelse’ er opstået. Et begreb, der henviser til situationer, hvor it-systemer logger data om adfærd og på baggrund af den adfærd, i kombination med historiske data om adfærd, kommer med anbefalinger – og indimellem selv handler på baggrund af data.  

Algoritmeledelse rummer to udfordringer for ledere: Den ene handler om at vurdere, hvilke systemer der skal vælges, og hvad de reelt kan skabe af positiv forandring for en virksomhed.

Den anden handler om, hvad der sker i en organisation, når man indfører teknologi i virksomheder, som overtager menneskers opgaver og potentielt logger data, der registrerer og vurderer adfærd.  

Det er vigtigt at sikre medarbejdernes arbejdsmiljø og rettigheder på arbejdspladser, som i stigende grad bliver digitale.

Lise Lotte Toft
EU-chef i Fagbevægelsens Hovedorganisatiion

Især det sidste, datalogning, har stor bevågenhed i både EU og Danmark. I Danmark har arbejdsmarkedets parter eksempelvis indgået ’kontrolaftalen’, som siger, at når man indfører ny teknologi på en arbejdsplads, så skal medarbejderne informeres og høres. Blandt andet fordi teknologien i nogle tilfælde overvåger medarbejdernes adfærd.

På EU-plan forhandles i øjeblikket ’platformsdirektivet’, hvor der er en specifik bestemmelse, der netop handler om algoritmeledelse. Blandt andet stiller det krav til, at der er gennemsigtighed omkring, hvad der bliver registreret om hver enkelt medarbejder, og hvad der bliver vurderet af en algoritme. 

Også fagbevægelser herhjemme er yderst opmærksomme på, at der bliver større gennemsigtighed og inddragelse af lønmodtagerne i forhold til brug af algoritmeledelse, fortæller Lise Lotte Toft, som er EU-chef i Fagbevægelsens Hovedorganisation.  

”Der kan være en række fordele ved algoritmeledelse i form af bedre arbejdstilrettelæggelse, men som fagbevægelse er det vigtigt at sikre medarbejdernes arbejdsmiljø og rettigheder på arbejdspladser, som i stigende grad bliver digitale. Derfor er det et indsatsområde på EU-plan og herhjemme i Danmark,” siger Lise Lotte Toft.  



”Hvad med at lægge en kaffepause i kalenderen?” 

Hvis du ikke umiddelbart kan komme i tanke om et værktøj til algoritmedrevet ledelse i din egen hverdag, så er det måske sandsynligt, at der ringer en klokke, hvis du ser navnet Microsoft Viva. Et program, som kommer med Microsoft 365, og som hver dag sender dig mails om dine arbejdsvaner via Outlook-mailprogrammet.  

Viva giver dig såkaldte ’indsigter’, som handler om, hvor meget arbejdstid i procent du har brugt på aktiviteter som mails, chat og møder, og den giver dig oversigter over, hvilke kollegaer du arbejder mest sammen med. Den ser på, hvilke mails du har fået, hvad du har svaret på, og om der ligger opgaver i din opgaveliste. Den kigger også fremad på, hvad du har booket i næste uge i kalenderen. 

Baseret på din adfærd og de data, den indsamler, foreslår den dig, hvad du skal bruge din tid på, ligesom den minder dig om mails, du ikke har svaret på, og opgaver, du ikke har løst. 

Microsoft Viva er altså et godt eksempel på en kontinuerlig dataindsamling, som bliver kørt igennem en algoritme, som derefter kommer med konkrete vurderinger og forslag. I Microsoft Vivas tilfælde forslag som:

”Måske skulle du lægge en kaffepause ind på forhånd i næste uge?”  
”Du har fået den her mail for tre dage siden. Vil du svare nu?” 
”Hvad med at sætte to timer af til ny læring, så du kan styrke din karriere?” 

Som udgangspunkt er Microsoft Viva et værktøj, der er henvendt til dig som medarbejder og privatperson. Din ledelse har ifølge Microsoft ikke adgang til data om dig på individniveau, og der er mulighed for at slå værktøjet til og fra.  

Men antallet af løsninger målrettet ledere, hvor data om adfærd på samme måde via en algoritme bliver omsat til forslag til handling, vokser. Nogle eksempler er:

  • ’Predictive analytics’- og ’business intelligence’-værktøjer, som indsamler og analyserer data, og som ved hjælp af kunstig intelligens kommer med forudsigelser af hændelser eller adfærd. For eksempel i kunde- eller medarbejderadfærd eller om udviklingen i et patientforløb. 
  • Chatbots og virtuelle assistenter. Disse kan hjælpe med at automatisere opgaver og besvare spørgsmål. Chatbots kan bruges i kommunikationen mellem ledere og medarbejdere eller virksomhed og kunde. 
  • Procesautomatiseringsværktøjer, der kan hjælpe med at automatisere gentagne opgaver og forbedre effektiviteten. 
  • ’Talent management’-værktøjer, der ved hjælp af dataindsamling og algoritmisk analyse bruges til at identificere talent i virksomheden samt til at måle medarbejdernes præstationer og vurdere uddannelsesbehov. 
  • HR-værktøjer, der bruger algoritmer i rekrutteringsprocessen. For eksempel til maskinelt at screene teksten i ansøgninger og cv’er, og ud fra kriterierne i algoritmen udvælge de bedste kandidater til et job.

Med babyskridt på vej 

”Der sælges masser af systemer, som lover meget i forhold til, hvad man som virksomhed kan få ud af dataopsamling, optimering og effektivisering. Og lige nu virker mulighederne nærmest uendelige,” siger Peter Svarre.  

Han er digital strateg, foredragsholder og forfatter til bogen ’Hvad skal vi med mennesker’. En bog, der forklarer kunstig intelligens og forholder sig til, hvordan den vil påvirke vores fremtid.  

Algoritmeledelse er, når du automatiserer ledelse. Altså, du tager nogle ting, som ledere normalt gør, og sætter en kunstig intelligens til at gøre det og måle på det.

Peter Svarre
Digital strateg og forfatter til 'Hvad skal vi med mennesker'

”Jeg har talt med en række virksomheder om, hvor de er på den digitale udvikling, og den overordnede konklusion er, at rigtig mange træder de første babyskridt lige nu, men at der ikke for alvor er tændt for teknologien endnu.” 

Men der går ikke længe, før der bliver trykket på knappen, vurderer Peter Svarre. Han giver eksempler på, hvordan algoritmebaserede værktøjer allerede så småt er rullet ind i danske virksomheder på en lang række områder både i det private og det offentlige. Her bliver de brugt til alt fra at automatisere rutineopgaver såsom at scanne røntgenfotografier og skrive breve til kunderne til at overvåge patienter og effektivisere sagsbehandling.  

Og så er der alle de systemer, som ligger og lurer lige om hjørnet, det såkaldte ‘bossware’. Systemer, der kan bruges til at understøtte virksomhedernes ledelse og HR ved for eksempel at vurdere, hvilken medarbejder der næste gang går ned med stress, hvem der skal forfremmes, hvem der har brug for uddannelse, og hvem der skal ansættes.   

Peter Svarre vurderer, at der stadig ikke er ret mange virksomheder i Danmark, som har taget den slags værktøjer i brug, men at det er på vej. For ledere betyder det, at algoritmen de facto vil gå ind og ”blande sig” i vurderinger og beslutninger, der før var op til lederen selv. Og netop derfor er det vigtigt, hvordan man går ledelsesfagligt til opgaven, vurderer han. 

”Algoritmeledelse er, når du automatiserer ledelse. Altså, du tager nogle ting, som ledere normalt gør, og sætter en kunstig intelligens til at gøre det og måle på det. Det er noget andet end databaseret ledelse som for eksempel en trivselsmåling. Her er der et lag ovenpå. For med algoritmedrevet ledelse tager du dine data fra trivselsmålingen og putter dem ind i en algoritme, som så fortæller dig som leder, hvad du skal gøre – eller den kommer i hvert fald med nogle anbefalinger,” forklarer Peter Svarre.


Ikke værre end kniv og gaffel 

KPMG er en af de virksomheder, hvor man har kastet sig ud i hjælp fra algoritmerne i HR-afdelingen. Det fortæller Ane Katrine Apel, som er HR-chef i KPMG Danmark. Hun er en af dem, der er med til at beslutte, hvilke systemer der fremover skal bruges inden for rekruttering, ledelse og udvikling af medarbejderne i KPMG, der beskæftiger over 1.000 medarbejdere.  

Ane Katrine Apel er også en af dem, der på det personlige plan finder teknologier som Microsoft Viva nyttige, fordi hun oplever, at den hjælper hende til at planlægge sit arbejde bedre og være mere effektiv, forklarer hun. 

AI-værktøjer ser jeg ikke som noget dårligt. Det er som at spørge, om det er dårligt at have adgang til kniv og gaffel, når du spiser. Ja, det er det, hvis du bruger det forkert.

Ane Kathrine Apel
HR-chef i KPMG Danmark

”Den spørger for eksempel, om jeg snart skal have ferie. Så svarer jeg ja og giver den datoerne, og så lægger den det i min kalender. Den formulerer også et bud på et autosvar, opretter det og sørger for, at det bliver sendt til de rette stakeholdere, og på den måde befrier den mig for nogle standardopgaver,” uddyber Ane Katrine Apel.  

I et lidt bredere perspektiv kan lignende teknologier netop også lette og kvalificere en række opgaver i rådgivningsvirksomheden, vurderer hun, og derfor er hun i samarbejde med it-afdelingen i gang med at finde ud af hvilke. Hun har været på sagen i omkring 11 måneder og erkender, at udviklingen går ”rygende stærkt”. 

”Vi har for eksempel kastet os ud i robotics for nylig, fordi vi har mange manuelle processer i vores HR-organisation. Især i forbindelse med ansættelser, hvor der skal laves kontrakter, laves onboarding og den slags. Og enten kan man gøre det individuelt, eller også kan du få en robot til det. Den kan sende mails ud, oprette dokumenter og sørge for, at der er forskellige flows, der fungerer,” forklarer Ane Katrine Apel. 

Virksomheden har også introduceret en algoritmebaseret læringsplatform, hvor medarbejderne kan angive deres interesser og baseret på dem få forslag om forskellige muligheder for kompetenceudvikling. Baseret på hvad medarbejderne vælger, vil de få nye forslag til kurser fra algoritmen, som afkoder deres specifikke interesser. Meget i stil med den måde, algoritmen i mange sociale medier fungerer på. 
KPMG har endnu ikke kastet sig ud i de AI-værktøjer, der kan monitorere trivsel og performance hos medarbejderne. Men det er noget, som virksomheden ”kigger ind i lige nu”, siger HR-chefen. 

”De nye AI-værktøjer gør det lettere for den enkelte leder at vide, hvordan det går i teamet, og at stille de rigtige spørgsmål,” siger Ane Katrine Apel. 

Hun er derfor generelt positivt stemt over for at bruge systemer, som kan hjælpe ledere med at arbejde mere målrettet med trivsel og udvikling. Og hun mener, at teknologierne potentielt kan skabe mere tid til mennesket i ledelse – ikke mindre, som en bekymring måske kunne være. Men det handler om, at man som leder er den, der styrer systemet, bruger værktøjerne korrekt og går til opgaven med empati.  

”Vi kan automatisere nogle opgaver, som gør, at vi kan bruge mere tid på samtalen og skabe tillid mellem mennesker. Det fjerner tid fra administration, og man kan bruge mere tid på relation. KPMG er et rådgivningshus med digital kant og fokus på innovation, så AI-værktøjer ser jeg ikke som noget dårligt. Det er som at spørge, om det er dårligt at have adgang til kniv og gaffel, når du spiser. Ja, det er det, hvis du bruger det forkert, men ellers synes jeg da, at det er et fremskridt, der skaber mange positive perspektiver – både for ledere og medarbejdere.” 

Det kommer til dig – om du vil det eller ej 

Nu sidder du muligvis og tænker, at algoritmebaserede værktøjer ikke er noget, I har planer om at indføre på arbejdspladsen foreløbigt – og derfor føler du ikke, at du skal tage stilling til det endnu. Men et godt råd er: Gør det alligevel.  

For det første fordi at uanset, hvor du er i organisationen, så er der en chance (eller risiko, om man vil) for, at enten din chef, din kollega eller dine medarbejdere allerede nu bruger algoritmedrevne værktøjer i det daglige arbejde. Tag bare den seneste udvikling inden for ChatGPT, som nu er blevet integreret i Microsoft 365-pakken, som er på vej ud til millioner af brugere verden over – herunder måske din arbejdsplads. 

For det andet: Når du som leder måske alligevel beslutter om et års tid, at I skal bruge kunstig intelligens, så skal du være klar til at forstå, hvad den slags digitale værktøjer kan – men også hvad de ikke kan.  

”Når jeg taler med virksomheder, som for eksempel bruger værktøjer med kunstig intelligens til at få et bedre arbejdsmiljø, så er det ret tydeligt, at der hvor der er et dårligt arbejdsmiljø og en skidt kultur, gør de her redskaber det faktisk kun værre. Blandt andet fordi implementering af digitale systemer, der måler og registrerer, kan ses som et udtryk for mistillid fra ledelsens side, hvis de ikke kommunikeres og bruges rigtigt,” forklarer digital strateg Peter Svarre. 

Han har også arbejdet med en softwarevirksomhed, der benytter sig af digitale og automatiserede personlighedstest, og her var konklusionen, at man virkelig skal være forsigtig med at sætte folk i kasser ved hjælp af automatiserede systemer. Der mangler ofte nuancer i profileringerne, og det er vigtigt, at de automatiserede profileringer stadig bakkes op eller udfordres af levende mennesker.  

Og her er vi inde ved en essentiel, konkluderende pointe i hele snakken om algoritmeledelse – og al berøring med kunstig intelligens generelt: Teknologien er ikke klogere, end vi mennesker gør den. Den skaber ikke bedre resultater end dem, vi selv efterspørger. Og det, den siger, er aldrig den fulde sandhed, understreger Peter Svarre og tilføjer: 

”Jeg tror, det er den overordnede konklusion, når vi taler ledelse og kunstig intelligens: Teknologiens potentiale til at gøre ting bedre afhænger af, hvordan du er som leder, hvordan du arbejder som leder, og hvordan du arbejder med mennesker. Teknologien alene kan ikke gøre tingene bedre.” 

Omtalte personer

Peter Svarre

Forfatter, foredragsholder og digital rådgiver
Ma, International Affairs (Columbia University 1998), cand.scient.pol (Københavns Uni. 2001)

Ane Katrine Apel

HR-chef, KPMG Danmark

Lise Lotte Toft

EU-chef, Fagbevægelsens Hovedorganisation


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu