Det, der ikke blev sagt
Besparelser for milliarder, lukning af ekspertkommissioner og droppede mål. Venstre har gennemført mange initiativer, som partiet ikke nævnte med et ord under valgkampen.
Jens Reiermann
Velfærdsredaktør
Torben K. Andersen
Politisk redaktør- Lars Løkke Rasmussen har taget hul på over 210 af sine godt 280 løfter fra før folketingsvalget.
- Hvert fjerde af Venstres forslag er ikke gennemført. Selv på højt prioriterede områder som udlændinge, retspolitik og kernevelfærd er der store huller.
- De fleste af de forslag, som Løkke endnu ikke har gennemført, generer ikke store vælgergrupper.
- Løkkes succesrate minder i antal meget om Helle Thorning-Schmidts. Men han har indtil nu undgået en storm af anklager om løftebrud.
Én ting er alle de gyldne løfter, som politikerne strør om sig med i en valgkamp.
Noget helt andet er alle de ting, som politikerne ikke nævner med ét ord i valgkampen – eller så svagt, at ingen opdager det – men som pludselig popper op efter valget.
Dem er der en del af på Venstres resultatliste.
Tag nu bare statsminister Lars Løkke Rasmussens meget omtalte omprioriteringsbidrag. Det nævnte han ikke med et ord i valgkampen. Men det betød, at kommunerne skulle skære over 7 milliarder kr. af de kommunale serviceudgifter frem mod 2019. Samme dag som hans nye ministerhold kunne lade sig fotografere på Amalienborg, dukkede denne nye opfindelse pludselig op i det nye regeringsgrundlag. Både blå og røde borgmestre var rasende. Og året efter blev det ændret efter massivt pres.
Det samme er tilfældet med de massive besparelser på universiteter, gymnasier og andre ’kornfede’ uddannelsesområder. Det blev heller ikke nævnt i valgkampen. De konstante besparelser på uddannelserne i form af omprioriteringsbidrag på 2 procent årligt bliver ifølge FTF’s beregninger til en samlet besparelse på mere end 14 milliarder kr. i perioden fra 2016 til 2021. Havde Løkke talt om det i valgkampen, var valgresultatet måske blevet anderledes.
Det stod heller ikke ligefrem bøjet i neon, at Venstre ville nedlægge Irak- og Afghanistankommissionen. Kommissionen skulle bl.a. undersøge baggrunden for den meget omstridte danske beslutning om at deltage i krigen i Irak, som skønnes at have kostet over 120.000 mennesker livet. Beslutningen om at gå i krig blev truffet af et lille flertal bestående af Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti tilbage i 2003.
Der gik kun fem dage, efter regeringens nye ministerhold havde fået taget sit obligatoriske klassebillede foran Amalienborg, før Løkke lukkede Pensionskommissionen og dermed frabad sig at få eksperternes bud på, hvordan en lang række presserende udfordringer for verdens bedste pensionssystem kunne løses. Det var mildest talt heller ikke et tema i valgkampen. Men dermed slap regeringen for at skulle tage stilling til en række ubehagelige – men nødvendige – anbefalinger fra kommissionen og kunne selv støbe de forslag til en pensionsreform, som den fandt nødvendige.
Venstre gik også meget stille med dørene om at ville droppe fattigdomsgrænsen og tage kvælertag på langt de fleste af de over 60 mål, som den tidligere Thorning-regering brugte som en slags kompas til at styre efter for at hjælpe udsatte grupper, sikre grøn omstilling og styrke forebyggelse på social- og sundhedsområdet.
Lars Løkke Rasmussen
