Det grønne Venstre er en gave til Danmark

MANDAG MORGEN MENER: Det er godt for Danmark, at Venstre holder den grønne fane højt på den internationale scene. Næste skridt for partiet og regeringen bør være at få landbruget med i den grønne omstilling.

MM Special: Verdensmålene - godhed og big business

I årevis har borgerligt liberale debattører verden over brugt vandmelonen som billede på deres modstandere i miljø- og klimadebatten. Pointen har været, at alle dem, der gik ind for vindmøller og vandmiljøplaner, er grønne udenpå og røde indeni. Sådan er det ikke længere. Vandmelonerne er blevet blå indeni.

Da Lars Løkke Rasmussen i sidste uge i New York lancerede sin og Danmarks nye, storstilede eksportsatsning P4G, skrev Danmarks statsminister endnu et kapitel i historien om, hvordan Venstre i løbet af godt ti år er gået fra at være præget af dyb skepsis over for miljø- og klimapolitik til i dag at være et parti, der effektivt brander Danmark som en grøn frontløbernation på den internationale scene.

Dette er ubetinget positivt. Regeringens initiativ vil styrke eksporten, skabe nye arbejdspladser og give danskerne ny tro på fremtiden. Tak for det.

Med P4G-netværket samler Danmark nogle af verdens førende lande og storbyer omkring den bæredygtighedsdagsorden, som FN med stor succes søsatte med Brundtland-rapporten i 1987. I dag er denne dagsorden, der handler om at skabe miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed verden over, blevet udmøntet i de 17 såkaldte verdensmål, de globale mål eller bare #GlobalGoals, når statsministeren og andre politiske og økonomiske topledere twitter om dem.

Skiftet i Venstres syn på miljø, klima og bæredygtighed kan tidsbestemmes ganske præcist til 2006. I året, hvor danske ambassader brændte i Mellemøsten efter Muhammed-krisen, og hvor Rusland for første gang begyndte at bruge sine gasleverancer til Europa gennem Ukraine som et udenrigspolitisk våben, vendte Fogh på en tallerken. Et par år tidligere havde Venstre-statsministeren ved partiets landsmøde gjort det klart, at ”ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø havde fået det ringere af regeringens miljøpolitik”.

Men i marts 2006 blev Fogh genfødt som grøn – ikke mindst takket være daværende miljøminister Connie Hedegaard, der pressede hårdt på for at give VK-regeringen en ambitiøs miljøpolitik. Senere samme år rejste han til USA og mødte præsident George W. Bush, der selv om han kommer fra oliestaten Texas, var begyndt at interessere sig for vedvarende energi. ”Hvis vi skal holde Amerika konkurrencedygtig, kræver det adgang til billig energi. Og her har vi et seriøst problem: Amerika er afhængig af olie, som ofte bliver importeret fra ustabile dele af verden,” havde det således lydt fra Bush i hans State of The Union-tale i januar samme år.

Foghs og Bush’ introduktion af de i politisk forstand blå argumenter om konkurrenceevne og sikkerhedspolitik har været en gave for den grønne omstilling. Uden opbakning fra borgerlige politikere og efterfølgende det store blå erhvervsliv ville verden ikke have nået de resultater, den har i dag, når det gælder reduktioner i udledningerne af drivhusgasser, i sikringen af rent drikkevand og i en kraftig reduktion i antallet af ekstremt fattige mennesker verden over.

Når det er sagt, hører det også med til historien, at Venstre og de store danske virksomheder som Vestas, Novozymes og Grundfos, der tjener milliarder på eksporten af ’grønne’ teknologier, aldrig ville have været, hvor de er i dag, hvis ikke rød-grønne socialdemokrater som Gro Harlem Brundtland og Svend Auken tilbage i tidernes morgen havde insisteret på, at fornuftigt implementerede miljøafgifter og krav om beskyttelse af både miljøet og lønmodtagerne rent faktisk kan virke innovationsfremmende på samme måde som FN’s verdensmål gør det i dag.

Derfor må det være på sin plads at bede om, at Venstre – også når det handler om dansk indenrigspolitik – fører den progressive grønne politik, som man bryster sig af i internationale sammenhænge. Danmarks forestående udfordringer inden for den grønne omstilling handler populært sagt om bønder, biler og boliger. Det er i landbruget, i transportsektoren og i den ældste del af boligmassen, at Danmark skal hente de reduktioner i drivhusgasser, som er nødvendige, hvis vi skal leve op til de mål, vi har påtaget os i EU, og hvis vi skal bevare vores nationale førerpositioner inden for grønne teknologier.

Som landet ligger lige nu, er der intet, der tyder på, at Venstre har tænkt sig at prioritere den grønne omstilling i forbindelse med omlægningen af bilafgifterne eller i forhold til den store landbrugssektor, der udgør partiets kernetropper. Tværtimod er der udsigt til, at statsministeren vil bruge sit såkaldte råderum til at give afgiftslettelser til bilisterne, og at han fortsat vil tage med fløjlshandsker på en landbrugssektor, der er kørt ulykkeligt fast i en hyperindustrialiseret udvikling, som hverken er miljømæssigt, økonomisk eller socialt bæredygtig. Landbruget og alle de hårdtarbejdende mennesker, der befolker dette erhverv, er alt for vigtige for Danmark til, at ikke også de skal med på det nye grønne erhvervs- og udviklingseventyr, som statsministeren med så velvalgte ord roste i forbindelse med sin kamp for FN’s verdensmål i New York i sidste uge.

Forrige artikel Danmark som Europas førende iværksætternation Danmark som Europas førende iværksætternation Næste artikel Tech-virksomhed vil kurere kurérbranchens udfordringer Tech-virksomhed vil kurere kurérbranchens udfordringer

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.