Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Af John Wagner
Adm. direktør, tidl. politisk kommentator og generalsekretær (Konservative)

”Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren.”

”Ministeren har desværre ikke mulighed for at stille op til et interview, men skriver i en mail …”

”Hverken ministeren eller partiets ordfører ønsker at besvare spørgsmål om sagen, men ministeren forventes at give en nærmere orientering på et senere tidspunkt.”

”Ministeren henviser til det skriftlige svar og har ikke yderligere kommentarer.”

”På trods af gentagne henvendelser til ministeriet og partiets pressetjeneste har det desværre ikke været muligt at få en kommentar til sagen.”

Ja, vi hører det dagligt, denne triste tirade, hvor Radioavisens nyhedsoplæsere lakonisk oplyser, at Christiansborgreporteren ikke har kunnet få en minister i tale, hvorefter man i mangel på bedre må interviewe en journalistkollega.

Og det breder sig desværre. Fra statsminister til fagministre til politisk ordfører til regeringspartiets ordførere i øvrigt. Ja, sågar til det største oppositionsparti – og til ”den fjerde statsmagt”, pressen, når det pludselig gælder egne forhold.

For mig – som uddannet journalist og medlem af DR’s bestyrelse 2010-2014 – var det lidt tragikomisk, desillusionerende og skræmmende for nylig at høre den glimrende radiovært i ’Mennesker og Medier’, Kurt Strand, fortælle, at han uden held gentagne gange havde forsøgt at få en kommentar fra formændene og topcheferne på DR og TV 2 til Kulturministeriets utidige indgreb i disse mediers produktion, da Danmark blev lukket ned på grund af coronaen.

Det havde de ingen kommentarer til, tv-stationernes øverste ledelse, men det havde også været en overraskelse, for aldrig tidligere har vi haft så fraværende statsradiofoniledere i den kultur- og mediepolitiske debat, som vi har i disse år.

Mennesker med meningers mod

Aldrig har jeg mere end nu savnet Michael Christiansen, Jørgen Kleener, Birte Weiss, Per Stig Møller, Christian S. Nissen, Hans Jørgen Jensen, Jørgen Flindt Pedersen, Tøger Seidenfaden og Jørgen Schleimann. Ledere af kød og blod, mennesker med meninger om medier og mod til at diskutere dem offentligt.

Ligesom jeg savner den ”gamle” Mette Frederiksen, som var mindre kontrolleret end statsministeren anno 2020, forgængeren Lars Løkke Rasmussen uden filter og – ikke mindst – de nærmest totalt selvkørende Poul Schlüter og Anker Jørgensen, på godt og ondt.

Også Folketinget er blevet kedeligt uden personligheder som Johanne Schmidt Nielsen, Holger K. Nielsen, Henrik Sass Larsen, Birthe Rønn Hornbech, Søren Pind og – år tilbage – Preben Wilhjelm, Lilli Gyldenkilde, Erling Olsen, Svend Auken, Ritt Bjerregaard, Erhard Jacobsen, Uffe Ellemann-Jensen, Peter Brixtofte, Kai Dige Bach, Søren Krarup og Jesper Langballe.

Jeg har været rygende uenige med de fleste af dem, men de var gode for det danske folkestyre, fordi de fremkaldte debat og stillede som oftest op både i med- og modvind. Hvis de sagde ”ingen kommentarer”, vakte det til tider større opsigt end nok så provokerende udsagn om både dette og hint.

I dag har selvdisciplin, taktiske og strategiske overvejelser og – ikke mindst, hvad der er det stærkt betænkelige – særlige rådgivere og spindoktorer måske ikke taget magten, men overtaget styringen af magthaverne, så man næsten frygter, at det næste bliver robotter i politik.

Behov for ny magtudredning

Det er godt nok sjældent, at jeg har lyst og lejlighed til at rose Dansk Folkeparti for politiske initiativer, men Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt fortjener tak for at have fremsat beslutningsforslag (B 138) om udarbejdelse af en opdateret udgave af den såkaldte Magtudredning fra 1990’erne, som belyste folkestyrets situation ved overgangen til det 21. århundrede.

Og en af de ting, som nærmere bør belyses, er helt klart disse spindoktorers rolle og ansvar. Det begyndte lidt uskyldigt med nogle få med specifikke opgaver i relation til parti og presse, men nu er det rigtig mange, som i stadigt større udstrækning fungerer som filter mellem ministeren og embedsmændene, mellem ministeren og pressen og mellem ministeren og for eksempel interesseorganisationer.

Og i Statsministeriet sad så indtil for nylig den helt særlige rådgiver over dem alle med titel af stabschef – en titel, som vi genkender fra Det Hvide Hus i Washington, en mand med politisk indsigt, strategisk tænkning og netværk og dermed magt, som langt overskyggede de fleste ministre. Men uden ministeransvar over for Folketinget.

Udnævnelsen af en ny såkaldt stabschef – eller mangel på samme – kan genåbne debatten. Måske også internt, hvor Martin Rossen fra start var en del af statsministeriet – dengang alle var glade over den genvundne regeringsmagt – men vil de nu mere erfarne ministre finde sig i en ny stabschefs topstyring?

Retningslinjer for spindoktorer

Spindoktorer er ikke nævnt i grundloven. Den slags tænkte grundlovens fædre overhovedet ikke på. Faktisk blev begrebet først brugt i 1984 i New York Times.

Det er ikke i sig selv et fænomen, der kræver en forfatningsændring. Men det er et problem, hvis vi ikke diskuterer den slags nymodens tiltag, og hvis ikke Folketingets ledelse – præsidium og udvalget for forretningsorden – kritisk vurderer regeringens politikformulering og udøvelse af magt. Og enes om retningslinjer for for eksempel spindoktorernes og stabschefens virke i forhold til de politiske institutioner, hvis rammer er fastlagt af grundloven.

Som højesteretsdommer, tidligere professor i stats- og forvaltningsret ved Aarhus Universitet, Jens Peter Christensen konstaterede i Jyllands-Posten 7. juni, har en grundlovsændring formentlig lange udsigter. Det er vitterligt også svært at se den sag, der skulle kunne forene et stort og bredt folketingsflertal for en grundlovsændring og efterfølgende få den stemt hjem ved en folkeafstemning.

Måske kommer den aldrig. Og det bliver i hver fald ikke udnævnelsen af Martin Rossen og eventuel efterfølger og disses indflydelse på Mette Frederiksen, der afstedkommer det.

Men det ændrer ikke ved og forhindrer ikke, at der med jævne mellemrum er behov for et særdeles kritisk syn på, hvordan vi forvalter de grundlovsgivne personlige og politiske rettigheder og – måske ikke mindst – om vi håndterer den politiske proces og debat efter fortjeneste.

For stor afstand mellem vælgere og valgte

Jeg er – også set i coronakrisens lys og mørke – bekymret for, at der er ved at komme for stor en afstand mellem vælgere og valgte.

Medierne bærer et medansvar, fordi de ofte interesserer sig mere for konflikter mellem og i partierne end for de kompromiser, som indebærer ny lovgivning og dermed ændringer af offentlig administration og erhvervslivets vilkår og dermed borgernes livsvilkår. Således bliver vi fortløbende mindre og mindre kloge på, hvad der faktisk gælder og ikke gælder for den enkelte borgers ageren i samfundet – og dermed udmøntningen af de rettigheder, som grundloven giver os. Og politikerleden stiger!

Det gør den formentlig også, i takt med at de sociale medier, som chefredaktør Lisbeth Knudsen for nylig advarede om her i Mandag Morgen, er blevet en kampplads for både sandt og falsk, udokumenterede og veldokumenterede påstande, oplysning og vildledning. Hvor har hun, desværre, ret.

Også derfor er det vigtigt, at vi forholder os positivt kritisk til den politiske beslutningsproces, herunder Rossens og eventuel efterfølgers rolle. Det indebærer efter min mening, at vi også systematisk bør evaluere vores beslutningsproces og dermed dygtiggøre os til at håndtere nye og større politiske udfordringer.

Opret et ”evalueringsinstitut”

Hvad det angår, har jeg en gammel kæphest: Der bør oprettes et evalueringsinstitut a la Rigsrevisionen og Det Økonomiske Sekretariat til at vurdere, om større reformer og betydningsfulde lovforslag bliver gennemført på et ordentligt beslutningsgrundlag og virker efter hensigten – ikke med henblik på at finde syndebukke, men for hele tiden at blive klogere på, hvordan vi lovgiver klogt.

Hvis vi havde et sådant, ville det allerede være i gang med at evaluere coronalovgivningen. Hvad der klart ville være at foretrække, frem for at vi nu må imødese et kæmpe politisk slagsmål om, hvordan de seneste måneders helt afgørende, livsvigtige og kostbare beslutninger skal kulegraves.

Af hvem, hvordan, hvornår og med hvilket formål?

Måske ministeren har en kommentar til det på et tidspunkt …

---

Indlægget er alene udtryk for skibentens egen holdning.



John Wagner

Adm. direktør, De Samvirkende Købmænd. Tidligere politisk kommentator på Berlingske og generalsekretær for Det Konservative Folkeparti.

LÆS MERE
Forrige artikel 3F: Jo, flere penge får faktisk ufaglærte tilbage på skolebænken 3F: Jo, flere penge får faktisk ufaglærte tilbage på skolebænken Næste artikel En sløv grøn kickstart En sløv grøn kickstart

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.