Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Af John Wagner
Adm. direktør, tidl. politisk kommentator og generalsekretær (Konservative)

”Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren.”

”Ministeren har desværre ikke mulighed for at stille op til et interview, men skriver i en mail …”

”Hverken ministeren eller partiets ordfører ønsker at besvare spørgsmål om sagen, men ministeren forventes at give en nærmere orientering på et senere tidspunkt.”

”Ministeren henviser til det skriftlige svar og har ikke yderligere kommentarer.”

”På trods af gentagne henvendelser til ministeriet og partiets pressetjeneste har det desværre ikke været muligt at få en kommentar til sagen.”

Ja, vi hører det dagligt, denne triste tirade, hvor Radioavisens nyhedsoplæsere lakonisk oplyser, at Christiansborgreporteren ikke har kunnet få en minister i tale, hvorefter man i mangel på bedre må interviewe en journalistkollega.

Og det breder sig desværre. Fra statsminister til fagministre til politisk ordfører til regeringspartiets ordførere i øvrigt. Ja, sågar til det største oppositionsparti – og til ”den fjerde statsmagt”, pressen, når det pludselig gælder egne forhold.

For mig – som uddannet journalist og medlem af DR’s bestyrelse 2010-2014 – var det lidt tragikomisk, desillusionerende og skræmmende for nylig at høre den glimrende radiovært i ’Mennesker og Medier’, Kurt Strand, fortælle, at han uden held gentagne gange havde forsøgt at få en kommentar fra formændene og topcheferne på DR og TV 2 til Kulturministeriets utidige indgreb i disse mediers produktion, da Danmark blev lukket ned på grund af coronaen.

Det havde de ingen kommentarer til, tv-stationernes øverste ledelse, men det havde også været en overraskelse, for aldrig tidligere har vi haft så fraværende statsradiofoniledere i den kultur- og mediepolitiske debat, som vi har i disse år.

Mennesker med meningers mod

Aldrig har jeg mere end nu savnet Michael Christiansen, Jørgen Kleener, Birte Weiss, Per Stig Møller, Christian S. Nissen, Hans Jørgen Jensen, Jørgen Flindt Pedersen, Tøger Seidenfaden og Jørgen Schleimann. Ledere af kød og blod, mennesker med meninger om medier og mod til at diskutere dem offentligt.

Ligesom jeg savner den ”gamle” Mette Frederiksen, som var mindre kontrolleret end statsministeren anno 2020, forgængeren Lars Løkke Rasmussen uden filter og – ikke mindst – de nærmest totalt selvkørende Poul Schlüter og Anker Jørgensen, på godt og ondt.

Også Folketinget er blevet kedeligt uden personligheder som Johanne Schmidt Nielsen, Holger K. Nielsen, Henrik Sass Larsen, Birthe Rønn Hornbech, Søren Pind og – år tilbage – Preben Wilhjelm, Lilli Gyldenkilde, Erling Olsen, Svend Auken, Ritt Bjerregaard, Erhard Jacobsen, Uffe Ellemann-Jensen, Peter Brixtofte, Kai Dige Bach, Søren Krarup og Jesper Langballe.

Jeg har været rygende uenige med de fleste af dem, men de var gode for det danske folkestyre, fordi de fremkaldte debat og stillede som oftest op både i med- og modvind. Hvis de sagde ”ingen kommentarer”, vakte det til tider større opsigt end nok så provokerende udsagn om både dette og hint.

I dag har selvdisciplin, taktiske og strategiske overvejelser og – ikke mindst, hvad der er det stærkt betænkelige – særlige rådgivere og spindoktorer måske ikke taget magten, men overtaget styringen af magthaverne, så man næsten frygter, at det næste bliver robotter i politik.

Behov for ny magtudredning

Det er godt nok sjældent, at jeg har lyst og lejlighed til at rose Dansk Folkeparti for politiske initiativer, men Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt fortjener tak for at have fremsat beslutningsforslag (B 138) om udarbejdelse af en opdateret udgave af den såkaldte Magtudredning fra 1990’erne, som belyste folkestyrets situation ved overgangen til det 21. århundrede.

Og en af de ting, som nærmere bør belyses, er helt klart disse spindoktorers rolle og ansvar. Det begyndte lidt uskyldigt med nogle få med specifikke opgaver i relation til parti og presse, men nu er det rigtig mange, som i stadigt større udstrækning fungerer som filter mellem ministeren og embedsmændene, mellem ministeren og pressen og mellem ministeren og for eksempel interesseorganisationer.

Og i Statsministeriet sad så indtil for nylig den helt særlige rådgiver over dem alle med titel af stabschef – en titel, som vi genkender fra Det Hvide Hus i Washington, en mand med politisk indsigt, strategisk tænkning og netværk og dermed magt, som langt overskyggede de fleste ministre. Men uden ministeransvar over for Folketinget.

Udnævnelsen af en ny såkaldt stabschef – eller mangel på samme – kan genåbne debatten. Måske også internt, hvor Martin Rossen fra start var en del af statsministeriet – dengang alle var glade over den genvundne regeringsmagt – men vil de nu mere erfarne ministre finde sig i en ny stabschefs topstyring?

Retningslinjer for spindoktorer

Spindoktorer er ikke nævnt i grundloven. Den slags tænkte grundlovens fædre overhovedet ikke på. Faktisk blev begrebet først brugt i 1984 i New York Times.

Det er ikke i sig selv et fænomen, der kræver en forfatningsændring. Men det er et problem, hvis vi ikke diskuterer den slags nymodens tiltag, og hvis ikke Folketingets ledelse – præsidium og udvalget for forretningsorden – kritisk vurderer regeringens politikformulering og udøvelse af magt. Og enes om retningslinjer for for eksempel spindoktorernes og stabschefens virke i forhold til de politiske institutioner, hvis rammer er fastlagt af grundloven.

Som højesteretsdommer, tidligere professor i stats- og forvaltningsret ved Aarhus Universitet, Jens Peter Christensen konstaterede i Jyllands-Posten 7. juni, har en grundlovsændring formentlig lange udsigter. Det er vitterligt også svært at se den sag, der skulle kunne forene et stort og bredt folketingsflertal for en grundlovsændring og efterfølgende få den stemt hjem ved en folkeafstemning.

Måske kommer den aldrig. Og det bliver i hver fald ikke udnævnelsen af Martin Rossen og eventuel efterfølger og disses indflydelse på Mette Frederiksen, der afstedkommer det.

Men det ændrer ikke ved og forhindrer ikke, at der med jævne mellemrum er behov for et særdeles kritisk syn på, hvordan vi forvalter de grundlovsgivne personlige og politiske rettigheder og – måske ikke mindst – om vi håndterer den politiske proces og debat efter fortjeneste.

For stor afstand mellem vælgere og valgte

Jeg er – også set i coronakrisens lys og mørke – bekymret for, at der er ved at komme for stor en afstand mellem vælgere og valgte.

Medierne bærer et medansvar, fordi de ofte interesserer sig mere for konflikter mellem og i partierne end for de kompromiser, som indebærer ny lovgivning og dermed ændringer af offentlig administration og erhvervslivets vilkår og dermed borgernes livsvilkår. Således bliver vi fortløbende mindre og mindre kloge på, hvad der faktisk gælder og ikke gælder for den enkelte borgers ageren i samfundet – og dermed udmøntningen af de rettigheder, som grundloven giver os. Og politikerleden stiger!

Det gør den formentlig også, i takt med at de sociale medier, som chefredaktør Lisbeth Knudsen for nylig advarede om her i Mandag Morgen, er blevet en kampplads for både sandt og falsk, udokumenterede og veldokumenterede påstande, oplysning og vildledning. Hvor har hun, desværre, ret.

Også derfor er det vigtigt, at vi forholder os positivt kritisk til den politiske beslutningsproces, herunder Rossens og eventuel efterfølgers rolle. Det indebærer efter min mening, at vi også systematisk bør evaluere vores beslutningsproces og dermed dygtiggøre os til at håndtere nye og større politiske udfordringer.

Opret et ”evalueringsinstitut”

Hvad det angår, har jeg en gammel kæphest: Der bør oprettes et evalueringsinstitut a la Rigsrevisionen og Det Økonomiske Sekretariat til at vurdere, om større reformer og betydningsfulde lovforslag bliver gennemført på et ordentligt beslutningsgrundlag og virker efter hensigten – ikke med henblik på at finde syndebukke, men for hele tiden at blive klogere på, hvordan vi lovgiver klogt.

Hvis vi havde et sådant, ville det allerede være i gang med at evaluere coronalovgivningen. Hvad der klart ville være at foretrække, frem for at vi nu må imødese et kæmpe politisk slagsmål om, hvordan de seneste måneders helt afgørende, livsvigtige og kostbare beslutninger skal kulegraves.

Af hvem, hvordan, hvornår og med hvilket formål?

Måske ministeren har en kommentar til det på et tidspunkt …

---

Indlægget er alene udtryk for skibentens egen holdning.



John Wagner

Adm. direktør, De Samvirkende Købmænd. Tidligere politisk kommentator på Berlingske og generalsekretær for Det Konservative Folkeparti.

LÆS MERE
Forrige artikel 3F: Jo, flere penge får faktisk ufaglærte tilbage på skolebænken 3F: Jo, flere penge får faktisk ufaglærte tilbage på skolebænken Næste artikel En sløv grøn kickstart En sløv grøn kickstart

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

POLITIK OG VELFÆRD Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes.