Erhvervspolitikkens renæssance: Pick the problem
Ida Strand
Afdelingschef for kommunikation og politik, Kræftens Bekæmpelse
Bjarke Møller
Direktør, Rådet for Grøn Omstilling
Statens rolle i erhvervspolitikken er under hastig forandring. I kølvandet på den globale økonomiske krise er de vestlige regeringer i gang med at nytænke erhvervspolitikken på en måde, som kan ændre betingelserne for økonomisk vækst mange år frem.
Fra Tyskland over Storbritannien til USA sætter regeringer milliarder af kroner på højkant for at fremskynde den strategiske nyorientering. Hvor det 20. århundredes industritænkning søgte at skærme nationale vindere mod den globale konkurrence og målrette erhvervsstøtten til gamle vindererhverv, opstiller regeringer verden over nu et bredt batteri af intelligente reguleringer, lovkrav, standarder, skatteincitamenter, offentlig-private partnerskaber og klare strategiske målsætninger, der skal få virksomhederne til at fokusere på fremtidens vindermarkeder. I stedet for at favorisere konkrete virksomheder og brancher forsøger regeringerne at øge konkurrencepresset på dem, så de tvinges til at forny sig.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.





