Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Efter den første begejstring over Google, Facebook, smartphones og selvkørende biler begynder tømmermændene at melde sig. Skandalen med Cambridge Analytica, vores afhængighed af konstant at tjekke mobilen og den voksende frygt for at kunstig intelligens tager magten fra mennesket og minder os om, at teknologien altid har en bagside.

Bag hvert plusord, man kan nævne om digitaliseringens muligheder, gemmer sig et negativt ord, der fortæller om de uheldige bivirkninger og trusler, som teknologien fører med sig.

Sådan er det med al teknologi; den kan bruges til det gode og – sat på spidsen – til det onde. Problemet med de nye teknologier er, at vi stadig har svært ved at overskue, hvad der afgør, om de får den ene eller den anden effekt. Samtidig har vi ikke lovgivning og kulturelle normer på plads, der kan sikre, at ulemperne ikke tager overhånd.

Vi befinder os midt i et techlash, hvor det er gået op for flere, at vi med eksponentielt stigende fart bevæger os mod en teknologisk fremtid, hvor mange grundlæggende menneskelige værdier bliver udfordret.

Det kan blive helt fantastisk eller helt fantastisk uhyggeligt. Og jo kraftigere og bedre teknologien bliver, desto mere vokser udsvingene i begge retninger.

Derfor har vi brug for at udvikle en fælles digital etik, der kan hjælpe os til at træffe de valg, der betyder, at teknologien overvejende bliver en positiv kraft.

MM Special: Essensen om dataetik

Vi forbindes, men mister sammenhængen: Med den digitale teknologi kan vi slippe for industrisamfundets masseproducerede varer og standardiserede tjenester. Systemerne kender hver enkelt af os helt ned i detaljen og kan understøtte os med præcis de løsninger, vi ønsker og har brug for nu og her.

Ironien er imidlertid, at samtidig med at vi bliver intenst forbundet til internettet, mister vi kontakten til hinanden. Sammenhængskraften i samfundet svækkes, for den verden, vi hver især oplever, er ikke den samme. Vi befinder os i hver vores filterboble, vi modtager med stigende præcision netop det, vi plejer at kunne lide, og vi bliver ikke konfronteret med noget, der er anderledes.

Vi har alt til rådighed, men i praksis ser vi kun et nøje udvalgt udsnit af virkeligheden. Det modtager vi til gengæld i solide doser i alle vågne timer som en strøm af beskeder og forstyrrelser. Vi har en mangfoldighed af viden, men vi er alt for distraherede til at koncentrere os om og forstå, hvad det egentlig betyder.

Overvågning kan både beskytte den, der overvåges, og den, der overvåger: Engang var det almindelig god opførsel, at man ikke læste andres breve. Ja, faktisk er det ifølge Grundlovens § 72 strafbart at bryde post- og brevhemmeligheden. I dag scanner Google (og formentlig diverse nationale sikkerhedstjenester) som en selvfølge vores e-mail. Facebook, Twitter og LinkedIn kan følge vores opslag, vores telefoner gemmer samtaler, søgninger og data om, hvor vi har befundet os, og vi har formentligt selv på et eller andet tidspunkt sagt o.k. til det.

Det har sine fordele.

Vi kan ikke forvente, at de systemer, der omgiver og understøtter os, kan komme med nogenlunde intelligente svar på vores behov, hvis ikke de ved noget om os. Logikken er klar. Jo mere maskinen ved, desto mere præcis og smart bliver den. Jo flere data vi har om en by, om borgerne og alt, hvad de foretager sig, desto mere effektivt kan vi målrette ressourcerne på at få alt til at fungere til alles bedste. Jo mere vi ved om patienterne, om de studerende, om de socialt udsatte, om de ansatte, om kunderne osv., desto bedre kan vi hjælpe dem til at opnå netop det, de hver især ønsker eller har behov for.

Indsamling og analyse af data er en magtkamp, hvor den, der ved mest, har magten. Derfor kan man også anlægge det omvendte syn på udviklingen.

Vi står som enkeltpersoner over for techgiganter og instanser, der dybest set ved alt om os selv og alle andre, hvis de vil. Det store overblik og den dybe indsigt gør det muligt at hjælpe dem, der overvåges, men det giver lige så gode muligheder for manipulation og kontrol.

Det er betryggende for mig som borger, at der er overvågning, så forbrydere kan blive fanget og stillet til regnskab. Men kun indtil der er nogen med en anden mening om, hvad der er acceptabelt, som begynder at overvåge og stille mig til regnskab.

Fællesskabet er stærkt og sårbart: Den store computerdrøm er en verden af globalt samarbejde, hvor det er helt naturligt at dele viden og ideer. Der er alt at vinde og meget lidt at tabe, for når man deler bits, kan man give dem væk og stadig beholde dem. Jo flere, der er forbundet, og jo tættere vi er i samspil med hinanden, desto større vækst og værdi skaber vi sammen. Det er et plussums-spil, som styrkes af stadigt bedre og billigere internetforbindelser. Videnskab og innovation blomstrer, det samme gør kunst og kultur.

Men når vi deler i det digitale fællesskab, blotter vi os samtidig for mange andre end vores ’venner’. Når vi viser tillid, åbner vi os for snyltere, der intet giver igen, men blot trækker det ud af systemet, som andre skaber. Vi bliver sårbare over for hackere og for virus, der blot skal have den mindste sprække for at komme ind og brede sig overalt, og som ofte er afhængig af netop den åbenhed og tillid, som fællesskabet udviser.

Jo tættere vi er koblet sammen og koordineret, sådan som alle vores apparater eksempelvis enten er eller er ved at blive det gennem Internet of Things, desto større bliver faren for angreb eller bare systemfejl, der kan skabe enorme ødelæggelser. Det virker som et ret sikkert gæt, at vi i fremtiden kommer til at se meget mere til den slags forstyrrelser og nedbrud.

Samtidig med denne udvikling betyder det forhold, at vi slutter os til hinanden i stadigt større systemer, at afstanden mellem top og bund øges. I et digitalt univers uden afstande flokkes brugerne om de førende udbydere, som alle andre også bruger, og som derfor får enorme gevinster og adgang til mængder af data, der kan sikre dem en endnu stærkere position i en winner-takes-all-økonomi. Næsten som en naturlov synes teknologien at føre os til en verden domineret af ganske få, men gigantiske organisationer.

Algoritmer frisætter og fastholder: Algoritmer er centrale i det digitale samfund, og de bliver naturligvis mere og mere intelligente. På basis af enorme datamængder kan algoritmer diagnosticere sygdomme, påvirke valgkampe, ansætte og fyre folk eller beslutte om en robot eller drone skal affyre et missil.

Ikke alene automatiserer og billiggør algoritmer arbejdsopgaver, som førhen krævede en menneskelig indsats; på flere og flere områder bliver algoritmer endda bedre end mennesket til at forstå en kompleks situation og tage beslutninger ud fra det. De kan vurdere ekstreme mængder af data, og så er algoritmer ’objektive’ i den forstand, at de ikke bliver trætte eller følelsesmæssigt involveret. Ovenikøbet kan algoritmer tage ved lære, opbygge erfaringer og gradvist optimere deres metoder til at omsætte data til brugbare beslutninger med færre fejl.

Men, lærende algoritmer kan også få fikse ideer. Modsat mennesker glemmer algoritmer ikke. De kan ikke tilgive. Tværtimod, hvis de snubler over noget unormalt, kan de være tilbøjelige til at gå i et selvforstærkende feedbackloop. En dårlig kreditvurdering fra en banks algoritme kan føre til dyrere lån og hårdere betingelser, som gør det endnu sværere for låneren at præstere et godt regnskab.

På den måde kan algoritmer være tilbøjelige til at forstærke fortidens mønstre. Der er ikke plads til at slå skæverter. Hvis man afviger – eller engang har afveget – i forhold til det, som algoritmen anser for acceptabelt, bliver man sorteret fra, uden at nogen nødvendigvis ved præcist hvorfor.

Omvendt kan teknologien også frisætte os. Vi slipper for rutinearbejdet, så vi kan koncentrere os om at være menneskelige, empatiske og nyskabende. Men samtidig låser teknologien os, stiller os til ansvar for alt, hvad vi foretager os, og fastholder nuværende magtstrukturer og normer i samfundet. Stillet over for algoritmens konstant analyserende blik lærer vi at disciplinere os selv og holde os på måtten.

Jubi, robotterne tager vores arbejde: Umiddelbart burde vi vel fejre, hver gang robotter og algoritmer overtager opgaver og frisætter os til at koncentrere os om det, kun vi mennesker kan udføre. Men for mange opleves det sådan, at automatiseringen tager arbejdet fra os og dermed gør os overflødige.

Ideelt set er det menneskets opgave at definere, hvad der skal udføres og opnås, og ved at bruge robotter og algoritmer kan man mangedoble sin evne til at skabe det, man vil. Hvis man er en af dem, der benytter sig af robotterne og bestemmer, hvad de skal gøre, er automatisering og kunstig intelligens stærke redskaber til at komme fremad.

Men hvis man f.eks. er en Uber-chauffør, der venter på at få en ordre fra en app på sin smartphone, og dermed er en af dem, der modtager instrukser og kontrolleres og står til regnskab over for et uigennemskueligt computersystem, så er det nærliggende at føle, at maskinerne begynder at bestemme over mennesket.

Det ultimative dilemma er naturligvis, at vi risikerer at gøre teknologien så intelligent og kraftig, at den får ’sin egen’ vilje, og at vi mennesker ikke længere har evnerne til at stoppe den. Der er mange visioner om the singularity, dvs. det punkt, hvor maskinerne et kort øjeblik er jævnbyrdige med mennesker, hvorefter maskinerne flintrer videre i en hurtigere og hurtigere teknologisk evolution, der efterlader os som en slags husdyr på en ny herremands gods.

Det lyder langt ude, men hvor langt?                

Det går ikke over: Hvis den teknologiske udvikling er så farlig, hvorfor gør vi det så? Behøver vi absolut at lave maskiner, der er så smarte, at de truer os som art? Hvorfor skal vi udvide indsamlingen af data ned til det mindste atom? Kan vi ikke bare stoppe udviklingen, når vi kan se, at den fører i retning af et samfund, de færreste af os ønsker?

Held og lykke, siger jeg bare.

Ud over en total nedsmeltning af den eksisterende samfundsorden er det svært at se, hvordan vi kan ændre kurs, eftersom de teknologiske fremskridt netop giver dem, der tager dem til sig, fordele hele vejen rundt. Udviklingen drives frem, fordi hvert eneste lille skridt i retning af bedre forbindelser, flere data og smartere analyser giver en konkurrencefordel til dem, der bruger det. Og omvendt, hvis man stiger af, vil man hurtigt få særdeles vanskeligt ved at leve et nogenlunde moderne liv.

Samtidig er det ikke en udvikling, vi bliver påtvunget. Folk ligger i kø hele natten for at få den nyeste iPhone, der kan registrere brugerens gøren og laden i endnu flere detaljer. Jeg er selv storkunde, for jeg vil ikke undvære alle de fordele, jeg får, selv om jeg hader følelsen af, at (inter)nettet omkring mig strammes, hver gang jeg igen afgiver en hel skærmfuld af personlige data til nogen eller noget et sted derude.

Og det er her etikken kommer ind. Vi er nødt til at udvikle og beslutte nogle normer og finde en fælles forståelse for, hvad der er god dataskik, og hvad der er acceptable måder at bruge data og digitale teknologier på. Hvilke rettigheder vil vi ikke give køb på, og hvilke værdier vil vi sikre og beskytte?

Teknologien kommer hurtigere og hurtigere. Digitaliseringen går ikke over, slet ikke. Derfor er vi nødt til at diskutere, hvad vi vil – og ikke vil – med den.

Forrige artikel Når virksomheden ikke længere er rammen om arbejdet Når virksomheden ikke længere er rammen om arbejdet Næste artikel Derfor endte aftale om erhvervsfremme som et smalt forlig Derfor endte aftale om erhvervsfremme som et smalt forlig

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.