Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Efter den første begejstring over Google, Facebook, smartphones og selvkørende biler begynder tømmermændene at melde sig. Skandalen med Cambridge Analytica, vores afhængighed af konstant at tjekke mobilen og den voksende frygt for at kunstig intelligens tager magten fra mennesket og minder os om, at teknologien altid har en bagside.

Bag hvert plusord, man kan nævne om digitaliseringens muligheder, gemmer sig et negativt ord, der fortæller om de uheldige bivirkninger og trusler, som teknologien fører med sig.

Sådan er det med al teknologi; den kan bruges til det gode og – sat på spidsen – til det onde. Problemet med de nye teknologier er, at vi stadig har svært ved at overskue, hvad der afgør, om de får den ene eller den anden effekt. Samtidig har vi ikke lovgivning og kulturelle normer på plads, der kan sikre, at ulemperne ikke tager overhånd.

Vi befinder os midt i et techlash, hvor det er gået op for flere, at vi med eksponentielt stigende fart bevæger os mod en teknologisk fremtid, hvor mange grundlæggende menneskelige værdier bliver udfordret.

Det kan blive helt fantastisk eller helt fantastisk uhyggeligt. Og jo kraftigere og bedre teknologien bliver, desto mere vokser udsvingene i begge retninger.

Derfor har vi brug for at udvikle en fælles digital etik, der kan hjælpe os til at træffe de valg, der betyder, at teknologien overvejende bliver en positiv kraft.

MM Special: Essensen om dataetik

Vi forbindes, men mister sammenhængen: Med den digitale teknologi kan vi slippe for industrisamfundets masseproducerede varer og standardiserede tjenester. Systemerne kender hver enkelt af os helt ned i detaljen og kan understøtte os med præcis de løsninger, vi ønsker og har brug for nu og her.

Ironien er imidlertid, at samtidig med at vi bliver intenst forbundet til internettet, mister vi kontakten til hinanden. Sammenhængskraften i samfundet svækkes, for den verden, vi hver især oplever, er ikke den samme. Vi befinder os i hver vores filterboble, vi modtager med stigende præcision netop det, vi plejer at kunne lide, og vi bliver ikke konfronteret med noget, der er anderledes.

Vi har alt til rådighed, men i praksis ser vi kun et nøje udvalgt udsnit af virkeligheden. Det modtager vi til gengæld i solide doser i alle vågne timer som en strøm af beskeder og forstyrrelser. Vi har en mangfoldighed af viden, men vi er alt for distraherede til at koncentrere os om og forstå, hvad det egentlig betyder.

Overvågning kan både beskytte den, der overvåges, og den, der overvåger: Engang var det almindelig god opførsel, at man ikke læste andres breve. Ja, faktisk er det ifølge Grundlovens § 72 strafbart at bryde post- og brevhemmeligheden. I dag scanner Google (og formentlig diverse nationale sikkerhedstjenester) som en selvfølge vores e-mail. Facebook, Twitter og LinkedIn kan følge vores opslag, vores telefoner gemmer samtaler, søgninger og data om, hvor vi har befundet os, og vi har formentligt selv på et eller andet tidspunkt sagt o.k. til det.

Det har sine fordele.

Vi kan ikke forvente, at de systemer, der omgiver og understøtter os, kan komme med nogenlunde intelligente svar på vores behov, hvis ikke de ved noget om os. Logikken er klar. Jo mere maskinen ved, desto mere præcis og smart bliver den. Jo flere data vi har om en by, om borgerne og alt, hvad de foretager sig, desto mere effektivt kan vi målrette ressourcerne på at få alt til at fungere til alles bedste. Jo mere vi ved om patienterne, om de studerende, om de socialt udsatte, om de ansatte, om kunderne osv., desto bedre kan vi hjælpe dem til at opnå netop det, de hver især ønsker eller har behov for.

Indsamling og analyse af data er en magtkamp, hvor den, der ved mest, har magten. Derfor kan man også anlægge det omvendte syn på udviklingen.

Vi står som enkeltpersoner over for techgiganter og instanser, der dybest set ved alt om os selv og alle andre, hvis de vil. Det store overblik og den dybe indsigt gør det muligt at hjælpe dem, der overvåges, men det giver lige så gode muligheder for manipulation og kontrol.

Det er betryggende for mig som borger, at der er overvågning, så forbrydere kan blive fanget og stillet til regnskab. Men kun indtil der er nogen med en anden mening om, hvad der er acceptabelt, som begynder at overvåge og stille mig til regnskab.

Fællesskabet er stærkt og sårbart: Den store computerdrøm er en verden af globalt samarbejde, hvor det er helt naturligt at dele viden og ideer. Der er alt at vinde og meget lidt at tabe, for når man deler bits, kan man give dem væk og stadig beholde dem. Jo flere, der er forbundet, og jo tættere vi er i samspil med hinanden, desto større vækst og værdi skaber vi sammen. Det er et plussums-spil, som styrkes af stadigt bedre og billigere internetforbindelser. Videnskab og innovation blomstrer, det samme gør kunst og kultur.

Men når vi deler i det digitale fællesskab, blotter vi os samtidig for mange andre end vores ’venner’. Når vi viser tillid, åbner vi os for snyltere, der intet giver igen, men blot trækker det ud af systemet, som andre skaber. Vi bliver sårbare over for hackere og for virus, der blot skal have den mindste sprække for at komme ind og brede sig overalt, og som ofte er afhængig af netop den åbenhed og tillid, som fællesskabet udviser.

Jo tættere vi er koblet sammen og koordineret, sådan som alle vores apparater eksempelvis enten er eller er ved at blive det gennem Internet of Things, desto større bliver faren for angreb eller bare systemfejl, der kan skabe enorme ødelæggelser. Det virker som et ret sikkert gæt, at vi i fremtiden kommer til at se meget mere til den slags forstyrrelser og nedbrud.

Samtidig med denne udvikling betyder det forhold, at vi slutter os til hinanden i stadigt større systemer, at afstanden mellem top og bund øges. I et digitalt univers uden afstande flokkes brugerne om de førende udbydere, som alle andre også bruger, og som derfor får enorme gevinster og adgang til mængder af data, der kan sikre dem en endnu stærkere position i en winner-takes-all-økonomi. Næsten som en naturlov synes teknologien at føre os til en verden domineret af ganske få, men gigantiske organisationer.

Algoritmer frisætter og fastholder: Algoritmer er centrale i det digitale samfund, og de bliver naturligvis mere og mere intelligente. På basis af enorme datamængder kan algoritmer diagnosticere sygdomme, påvirke valgkampe, ansætte og fyre folk eller beslutte om en robot eller drone skal affyre et missil.

Ikke alene automatiserer og billiggør algoritmer arbejdsopgaver, som førhen krævede en menneskelig indsats; på flere og flere områder bliver algoritmer endda bedre end mennesket til at forstå en kompleks situation og tage beslutninger ud fra det. De kan vurdere ekstreme mængder af data, og så er algoritmer ’objektive’ i den forstand, at de ikke bliver trætte eller følelsesmæssigt involveret. Ovenikøbet kan algoritmer tage ved lære, opbygge erfaringer og gradvist optimere deres metoder til at omsætte data til brugbare beslutninger med færre fejl.

Men, lærende algoritmer kan også få fikse ideer. Modsat mennesker glemmer algoritmer ikke. De kan ikke tilgive. Tværtimod, hvis de snubler over noget unormalt, kan de være tilbøjelige til at gå i et selvforstærkende feedbackloop. En dårlig kreditvurdering fra en banks algoritme kan føre til dyrere lån og hårdere betingelser, som gør det endnu sværere for låneren at præstere et godt regnskab.

På den måde kan algoritmer være tilbøjelige til at forstærke fortidens mønstre. Der er ikke plads til at slå skæverter. Hvis man afviger – eller engang har afveget – i forhold til det, som algoritmen anser for acceptabelt, bliver man sorteret fra, uden at nogen nødvendigvis ved præcist hvorfor.

Omvendt kan teknologien også frisætte os. Vi slipper for rutinearbejdet, så vi kan koncentrere os om at være menneskelige, empatiske og nyskabende. Men samtidig låser teknologien os, stiller os til ansvar for alt, hvad vi foretager os, og fastholder nuværende magtstrukturer og normer i samfundet. Stillet over for algoritmens konstant analyserende blik lærer vi at disciplinere os selv og holde os på måtten.

Jubi, robotterne tager vores arbejde: Umiddelbart burde vi vel fejre, hver gang robotter og algoritmer overtager opgaver og frisætter os til at koncentrere os om det, kun vi mennesker kan udføre. Men for mange opleves det sådan, at automatiseringen tager arbejdet fra os og dermed gør os overflødige.

Ideelt set er det menneskets opgave at definere, hvad der skal udføres og opnås, og ved at bruge robotter og algoritmer kan man mangedoble sin evne til at skabe det, man vil. Hvis man er en af dem, der benytter sig af robotterne og bestemmer, hvad de skal gøre, er automatisering og kunstig intelligens stærke redskaber til at komme fremad.

Men hvis man f.eks. er en Uber-chauffør, der venter på at få en ordre fra en app på sin smartphone, og dermed er en af dem, der modtager instrukser og kontrolleres og står til regnskab over for et uigennemskueligt computersystem, så er det nærliggende at føle, at maskinerne begynder at bestemme over mennesket.

Det ultimative dilemma er naturligvis, at vi risikerer at gøre teknologien så intelligent og kraftig, at den får ’sin egen’ vilje, og at vi mennesker ikke længere har evnerne til at stoppe den. Der er mange visioner om the singularity, dvs. det punkt, hvor maskinerne et kort øjeblik er jævnbyrdige med mennesker, hvorefter maskinerne flintrer videre i en hurtigere og hurtigere teknologisk evolution, der efterlader os som en slags husdyr på en ny herremands gods.

Det lyder langt ude, men hvor langt?                

Det går ikke over: Hvis den teknologiske udvikling er så farlig, hvorfor gør vi det så? Behøver vi absolut at lave maskiner, der er så smarte, at de truer os som art? Hvorfor skal vi udvide indsamlingen af data ned til det mindste atom? Kan vi ikke bare stoppe udviklingen, når vi kan se, at den fører i retning af et samfund, de færreste af os ønsker?

Held og lykke, siger jeg bare.

Ud over en total nedsmeltning af den eksisterende samfundsorden er det svært at se, hvordan vi kan ændre kurs, eftersom de teknologiske fremskridt netop giver dem, der tager dem til sig, fordele hele vejen rundt. Udviklingen drives frem, fordi hvert eneste lille skridt i retning af bedre forbindelser, flere data og smartere analyser giver en konkurrencefordel til dem, der bruger det. Og omvendt, hvis man stiger af, vil man hurtigt få særdeles vanskeligt ved at leve et nogenlunde moderne liv.

Samtidig er det ikke en udvikling, vi bliver påtvunget. Folk ligger i kø hele natten for at få den nyeste iPhone, der kan registrere brugerens gøren og laden i endnu flere detaljer. Jeg er selv storkunde, for jeg vil ikke undvære alle de fordele, jeg får, selv om jeg hader følelsen af, at (inter)nettet omkring mig strammes, hver gang jeg igen afgiver en hel skærmfuld af personlige data til nogen eller noget et sted derude.

Og det er her etikken kommer ind. Vi er nødt til at udvikle og beslutte nogle normer og finde en fælles forståelse for, hvad der er god dataskik, og hvad der er acceptable måder at bruge data og digitale teknologier på. Hvilke rettigheder vil vi ikke give køb på, og hvilke værdier vil vi sikre og beskytte?

Teknologien kommer hurtigere og hurtigere. Digitaliseringen går ikke over, slet ikke. Derfor er vi nødt til at diskutere, hvad vi vil – og ikke vil – med den.

Forrige artikel Når virksomheden ikke længere er rammen om arbejdet Når virksomheden ikke længere er rammen om arbejdet Næste artikel Derfor endte aftale om erhvervsfremme som et smalt forlig Derfor endte aftale om erhvervsfremme som et smalt forlig

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.