Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Efter den første begejstring over Google, Facebook, smartphones og selvkørende biler begynder tømmermændene at melde sig. Skandalen med Cambridge Analytica, vores afhængighed af konstant at tjekke mobilen og den voksende frygt for at kunstig intelligens tager magten fra mennesket og minder os om, at teknologien altid har en bagside.

Bag hvert plusord, man kan nævne om digitaliseringens muligheder, gemmer sig et negativt ord, der fortæller om de uheldige bivirkninger og trusler, som teknologien fører med sig.

Sådan er det med al teknologi; den kan bruges til det gode og – sat på spidsen – til det onde. Problemet med de nye teknologier er, at vi stadig har svært ved at overskue, hvad der afgør, om de får den ene eller den anden effekt. Samtidig har vi ikke lovgivning og kulturelle normer på plads, der kan sikre, at ulemperne ikke tager overhånd.

Vi befinder os midt i et techlash, hvor det er gået op for flere, at vi med eksponentielt stigende fart bevæger os mod en teknologisk fremtid, hvor mange grundlæggende menneskelige værdier bliver udfordret.

Det kan blive helt fantastisk eller helt fantastisk uhyggeligt. Og jo kraftigere og bedre teknologien bliver, desto mere vokser udsvingene i begge retninger.

Derfor har vi brug for at udvikle en fælles digital etik, der kan hjælpe os til at træffe de valg, der betyder, at teknologien overvejende bliver en positiv kraft.

MM Special: Essensen om dataetik

Vi forbindes, men mister sammenhængen: Med den digitale teknologi kan vi slippe for industrisamfundets masseproducerede varer og standardiserede tjenester. Systemerne kender hver enkelt af os helt ned i detaljen og kan understøtte os med præcis de løsninger, vi ønsker og har brug for nu og her.

Ironien er imidlertid, at samtidig med at vi bliver intenst forbundet til internettet, mister vi kontakten til hinanden. Sammenhængskraften i samfundet svækkes, for den verden, vi hver især oplever, er ikke den samme. Vi befinder os i hver vores filterboble, vi modtager med stigende præcision netop det, vi plejer at kunne lide, og vi bliver ikke konfronteret med noget, der er anderledes.

Vi har alt til rådighed, men i praksis ser vi kun et nøje udvalgt udsnit af virkeligheden. Det modtager vi til gengæld i solide doser i alle vågne timer som en strøm af beskeder og forstyrrelser. Vi har en mangfoldighed af viden, men vi er alt for distraherede til at koncentrere os om og forstå, hvad det egentlig betyder.

Overvågning kan både beskytte den, der overvåges, og den, der overvåger: Engang var det almindelig god opførsel, at man ikke læste andres breve. Ja, faktisk er det ifølge Grundlovens § 72 strafbart at bryde post- og brevhemmeligheden. I dag scanner Google (og formentlig diverse nationale sikkerhedstjenester) som en selvfølge vores e-mail. Facebook, Twitter og LinkedIn kan følge vores opslag, vores telefoner gemmer samtaler, søgninger og data om, hvor vi har befundet os, og vi har formentligt selv på et eller andet tidspunkt sagt o.k. til det.

Det har sine fordele.

Vi kan ikke forvente, at de systemer, der omgiver og understøtter os, kan komme med nogenlunde intelligente svar på vores behov, hvis ikke de ved noget om os. Logikken er klar. Jo mere maskinen ved, desto mere præcis og smart bliver den. Jo flere data vi har om en by, om borgerne og alt, hvad de foretager sig, desto mere effektivt kan vi målrette ressourcerne på at få alt til at fungere til alles bedste. Jo mere vi ved om patienterne, om de studerende, om de socialt udsatte, om de ansatte, om kunderne osv., desto bedre kan vi hjælpe dem til at opnå netop det, de hver især ønsker eller har behov for.

Indsamling og analyse af data er en magtkamp, hvor den, der ved mest, har magten. Derfor kan man også anlægge det omvendte syn på udviklingen.

Vi står som enkeltpersoner over for techgiganter og instanser, der dybest set ved alt om os selv og alle andre, hvis de vil. Det store overblik og den dybe indsigt gør det muligt at hjælpe dem, der overvåges, men det giver lige så gode muligheder for manipulation og kontrol.

Det er betryggende for mig som borger, at der er overvågning, så forbrydere kan blive fanget og stillet til regnskab. Men kun indtil der er nogen med en anden mening om, hvad der er acceptabelt, som begynder at overvåge og stille mig til regnskab.

Fællesskabet er stærkt og sårbart: Den store computerdrøm er en verden af globalt samarbejde, hvor det er helt naturligt at dele viden og ideer. Der er alt at vinde og meget lidt at tabe, for når man deler bits, kan man give dem væk og stadig beholde dem. Jo flere, der er forbundet, og jo tættere vi er i samspil med hinanden, desto større vækst og værdi skaber vi sammen. Det er et plussums-spil, som styrkes af stadigt bedre og billigere internetforbindelser. Videnskab og innovation blomstrer, det samme gør kunst og kultur.

Men når vi deler i det digitale fællesskab, blotter vi os samtidig for mange andre end vores ’venner’. Når vi viser tillid, åbner vi os for snyltere, der intet giver igen, men blot trækker det ud af systemet, som andre skaber. Vi bliver sårbare over for hackere og for virus, der blot skal have den mindste sprække for at komme ind og brede sig overalt, og som ofte er afhængig af netop den åbenhed og tillid, som fællesskabet udviser.

Jo tættere vi er koblet sammen og koordineret, sådan som alle vores apparater eksempelvis enten er eller er ved at blive det gennem Internet of Things, desto større bliver faren for angreb eller bare systemfejl, der kan skabe enorme ødelæggelser. Det virker som et ret sikkert gæt, at vi i fremtiden kommer til at se meget mere til den slags forstyrrelser og nedbrud.

Samtidig med denne udvikling betyder det forhold, at vi slutter os til hinanden i stadigt større systemer, at afstanden mellem top og bund øges. I et digitalt univers uden afstande flokkes brugerne om de førende udbydere, som alle andre også bruger, og som derfor får enorme gevinster og adgang til mængder af data, der kan sikre dem en endnu stærkere position i en winner-takes-all-økonomi. Næsten som en naturlov synes teknologien at føre os til en verden domineret af ganske få, men gigantiske organisationer.

Algoritmer frisætter og fastholder: Algoritmer er centrale i det digitale samfund, og de bliver naturligvis mere og mere intelligente. På basis af enorme datamængder kan algoritmer diagnosticere sygdomme, påvirke valgkampe, ansætte og fyre folk eller beslutte om en robot eller drone skal affyre et missil.

Ikke alene automatiserer og billiggør algoritmer arbejdsopgaver, som førhen krævede en menneskelig indsats; på flere og flere områder bliver algoritmer endda bedre end mennesket til at forstå en kompleks situation og tage beslutninger ud fra det. De kan vurdere ekstreme mængder af data, og så er algoritmer ’objektive’ i den forstand, at de ikke bliver trætte eller følelsesmæssigt involveret. Ovenikøbet kan algoritmer tage ved lære, opbygge erfaringer og gradvist optimere deres metoder til at omsætte data til brugbare beslutninger med færre fejl.

Men, lærende algoritmer kan også få fikse ideer. Modsat mennesker glemmer algoritmer ikke. De kan ikke tilgive. Tværtimod, hvis de snubler over noget unormalt, kan de være tilbøjelige til at gå i et selvforstærkende feedbackloop. En dårlig kreditvurdering fra en banks algoritme kan føre til dyrere lån og hårdere betingelser, som gør det endnu sværere for låneren at præstere et godt regnskab.

På den måde kan algoritmer være tilbøjelige til at forstærke fortidens mønstre. Der er ikke plads til at slå skæverter. Hvis man afviger – eller engang har afveget – i forhold til det, som algoritmen anser for acceptabelt, bliver man sorteret fra, uden at nogen nødvendigvis ved præcist hvorfor.

Omvendt kan teknologien også frisætte os. Vi slipper for rutinearbejdet, så vi kan koncentrere os om at være menneskelige, empatiske og nyskabende. Men samtidig låser teknologien os, stiller os til ansvar for alt, hvad vi foretager os, og fastholder nuværende magtstrukturer og normer i samfundet. Stillet over for algoritmens konstant analyserende blik lærer vi at disciplinere os selv og holde os på måtten.

Jubi, robotterne tager vores arbejde: Umiddelbart burde vi vel fejre, hver gang robotter og algoritmer overtager opgaver og frisætter os til at koncentrere os om det, kun vi mennesker kan udføre. Men for mange opleves det sådan, at automatiseringen tager arbejdet fra os og dermed gør os overflødige.

Ideelt set er det menneskets opgave at definere, hvad der skal udføres og opnås, og ved at bruge robotter og algoritmer kan man mangedoble sin evne til at skabe det, man vil. Hvis man er en af dem, der benytter sig af robotterne og bestemmer, hvad de skal gøre, er automatisering og kunstig intelligens stærke redskaber til at komme fremad.

Men hvis man f.eks. er en Uber-chauffør, der venter på at få en ordre fra en app på sin smartphone, og dermed er en af dem, der modtager instrukser og kontrolleres og står til regnskab over for et uigennemskueligt computersystem, så er det nærliggende at føle, at maskinerne begynder at bestemme over mennesket.

Det ultimative dilemma er naturligvis, at vi risikerer at gøre teknologien så intelligent og kraftig, at den får ’sin egen’ vilje, og at vi mennesker ikke længere har evnerne til at stoppe den. Der er mange visioner om the singularity, dvs. det punkt, hvor maskinerne et kort øjeblik er jævnbyrdige med mennesker, hvorefter maskinerne flintrer videre i en hurtigere og hurtigere teknologisk evolution, der efterlader os som en slags husdyr på en ny herremands gods.

Det lyder langt ude, men hvor langt?                

Det går ikke over: Hvis den teknologiske udvikling er så farlig, hvorfor gør vi det så? Behøver vi absolut at lave maskiner, der er så smarte, at de truer os som art? Hvorfor skal vi udvide indsamlingen af data ned til det mindste atom? Kan vi ikke bare stoppe udviklingen, når vi kan se, at den fører i retning af et samfund, de færreste af os ønsker?

Held og lykke, siger jeg bare.

Ud over en total nedsmeltning af den eksisterende samfundsorden er det svært at se, hvordan vi kan ændre kurs, eftersom de teknologiske fremskridt netop giver dem, der tager dem til sig, fordele hele vejen rundt. Udviklingen drives frem, fordi hvert eneste lille skridt i retning af bedre forbindelser, flere data og smartere analyser giver en konkurrencefordel til dem, der bruger det. Og omvendt, hvis man stiger af, vil man hurtigt få særdeles vanskeligt ved at leve et nogenlunde moderne liv.

Samtidig er det ikke en udvikling, vi bliver påtvunget. Folk ligger i kø hele natten for at få den nyeste iPhone, der kan registrere brugerens gøren og laden i endnu flere detaljer. Jeg er selv storkunde, for jeg vil ikke undvære alle de fordele, jeg får, selv om jeg hader følelsen af, at (inter)nettet omkring mig strammes, hver gang jeg igen afgiver en hel skærmfuld af personlige data til nogen eller noget et sted derude.

Og det er her etikken kommer ind. Vi er nødt til at udvikle og beslutte nogle normer og finde en fælles forståelse for, hvad der er god dataskik, og hvad der er acceptable måder at bruge data og digitale teknologier på. Hvilke rettigheder vil vi ikke give køb på, og hvilke værdier vil vi sikre og beskytte?

Teknologien kommer hurtigere og hurtigere. Digitaliseringen går ikke over, slet ikke. Derfor er vi nødt til at diskutere, hvad vi vil – og ikke vil – med den.

Forrige artikel Når virksomheden ikke længere er rammen om arbejdet Når virksomheden ikke længere er rammen om arbejdet Næste artikel Derfor endte aftale om erhvervsfremme som et smalt forlig Derfor endte aftale om erhvervsfremme som et smalt forlig
En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021?