Hovedstaden sidder tungt på de veluddannede

Samtlige 10 kommuner i toppen af Mandag Morgens Kommuneportal på erhvervsområdet ligger i hovedstadsområdet. Frederiksberg snupper førstepladsen. Over halvdelen af indbyggerne på Frederiksberg og i Rudersdal har en videregående uddannelse. På Langeland og Lolland er det kun 15 pct.

MM Special: Her er det bedst at bo

De huser nogle af landets klogeste hoveder. De har mange nystartede virksomheder og erhvervsbygninger. Og så er de ret gode til at sende kommunale udgifter i udbud, så private virksomheder har mulighed for at få foden indenfor på velfærdsmarkedet.

Frederiksberg Kommune kommer overraskende ind på førstepladsen på Mandag Morgens rangliste af landets kommuner inden for erhvervsområdet, ’Kommuneportalen’, og det glæder naturligvis borgmester Jørgen Glenthøj (K).

”Jeres undersøgelse dokumenterer, at vi har nogle rigtig gode rammevilkår for f.eks. videnbaserede virksomheder og iværksættere på Frederiksberg. Vi har nogle rammevilkår, som vi konstant arbejder på at optimere,” siger Jørgen Glenthøj.

Samtlige 10 kommuner i toppen af Kommuneportalens erhvervsdel ligger i hovedstadsområdet. Solrød, Gentofte, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk følger i hælene på Frederiksberg og kommer ind på de efterfølgende pladser. Se figur 1.

Indekset bygger på en stribe parametre såsom konkurrenceudsættelse, uddannelsesniveau, erhvervsbyggeri, nystartede virksomheder og skatteniveau, og dem har en repræsentativ del af vælgerne vægtet på en skala fra 1 til 5.

Normalt er det ellers jyske kommuner, som ender i toppen på den slags ranglister over kommunernes erhvervsvenlighed. Stort set hvert eneste år bliver Ikast-Brande Kommune kåret som vinder af DI’s danmarksmesterskab i lokalt erhvervsklima. Og lige så sikkert er det, at den midtjyske kommune bliver fulgt til dørs af jyske konkurrenter som Herning, Hedensted, Billund, Skanderborg og Vejen. DI’s undersøgelse bygger også på offentlig statistik, men er derudover baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder i 96 kommuner. 

Højtuddannede bor i Whisky-bæltet

Et sundt erhvervsliv er forudsætningen for at have et stærkt velfærdssamfund.

Frederiksberg er bedst for virksomheder

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: Mandag Morgen

Mange arbejdspladser er som regel lig med mange skatteindtægter, og derfor spiller de lokale forhold for virksomhederne, som kommunerne selv har stor indflydelse på, en væsentlig rolle for tiltrækning af arbejdspladser.

Frederiksberg er den kommune i landet, som har den største andel af erhvervsbygninger. Hele 12 pct. af kommunens samlede bygningsareal er fabrikker, detailhandel, værksteder og andre erhvervsbygninger. Det vidner om, at kommunen er god til at fostre og tiltrække virksomheder.

Frederiksberg ligger også helt i top, når det gælder andelen af højtuddannede borgere. Her kommer den ind på andenpladsen kun slået på målstregen af Rudersdal Kommune. Mandag Morgens analyse viser også, at hovedstaden og Whisky-bæltet nord for København har sat sig godt og grundigt på den højtuddannede del af befolkningen.

Erhverv: Det har vi målt på

Knap 53 pct. af folk  aldersgruppen 25-64 år på Frederiksberg og i Rudersdal har en videregående uddannelse. Lige efter følger Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Hørsholm og Furesø. Til sammenligning er det blot 14-15 pct. i udkantskommuner som Lolland, Langeland og Morsø, der har en videregående uddannelse. Og det kan mærkes i kommunernes pengekasser.

Talrige undersøgelser har dokumenteret, hvordan en høj uddannelse er ensbetydende med en højere livsindkomst og dermed også et højere skattebidrag til bopælskommunen.

Stor forskel på top og bund

Frederiksberg indtager også en fornem femteplads på Kommuneportalen, når det handler om nystartede virksomheder. Her går der blot 132 borgere pr. nystartet virksomhed. Også denne parameter toppes af Gentofte, efterfulgt af Læsø og København.

I bunden ligger kommuner som Lolland, Bornholm, Nyborg og Kerteminde. Hvor der i Gentofte blot går 103 borgere pr. nystartet virksomhed, går der på Lolland over tre gange så mange – nærmere bestemt 347 borgere.

Meget tyder på, at kommunerne skal blive endnu bedre til at sende deres opgaver i udbud, så private virksomheder har mulighed for at byde på opgaven og dermed få foden indenfor på det voksende velfærdsmarked. Regeringen har bebudet, at den vil indføre måltal for, hvor stor en andel af deres udgifter kommuner, regioner og staten skal konkurrenceudsætte.

I dag har kommunerne i gennemsnit konkurrenceudsat knap 27 pct. af udgifterne i de kommunale budgetter, hvilket selvsagt dækker over meget store individuelle forskelle.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens tidligere bopælskommune, Gribskov, topper traditionen tro listen og har konkurrenceudsat lige godt halvdelen af sine udgifter. Her ligger Frederiksberg i den øvre del på en plads som nummer 26 med en andel på 28,9 pct. Helt i bunden ligger kommuner som Ærø, Tårnby, Hvidovre, Skive og Nyborg, der blot har konkurrenceudsat omkring en femtedel af deres udgifter.

Borgmester Jørgen Glenthøj, hvad kan andre kommuner lære af Frederiksberg?

”Vi har gennem mange år vænnet os til på Frederiksberg, at mange af vores skatteindtægter via udligningssystemet går til service i andre kommuner. Den eneste fordel ved den realitet er, at det har givet os en stærk kultur for at nytænke vores service med bl.a. partnerskaber med private, effektiviseringer og benhårdt at prioritere den borgernære service. Her er jeg overbevist om, at andre kommuner kan lære en del af Frederiksberg.”

Hvad skal I blive bedre til?

”Vi skal hele tiden have fokus på at blive endnu bedre. Det kan f.eks. være en udfordring at finde på nye opgaver at digitalisere, når alle opgaver stort set allerede er digitaliseret. Men det er en bunden opgave, som vi arbejder med at løse,” siger Jørgen Glenthøj.

Læs mere - og gå i dybden med din egen kommune - på mm.dk/kommuneportal

,

Forrige artikel Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Næste artikel Voldens Danmarkskort Voldens Danmarkskort

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling