I Nordsjælland lever de næsten seks år længere end på Lolland

Bedre forhold for ældre bliver et af valgkampens store temaer. Gentofte, Varde og Svendborg hører til blandt de kommuner, som klarer sig bedst. Der er dog stor forskel på folks levetid, udgifter til ældre og antal plejeboliger fra kommune til kommune, viser Mandag Morgens kortlægning.

MM Special: Her er det bedst at bo

De lever længe i Nordsjælland.

Tag nu bare Gentofte Kommune. Her kan nyfødte se frem til at leve 82,9 år i snit. Ingen andre steder i landet kan folk forvente at leve så længe.

Kører man blot over på den anden side af kommunegrænsen mod syd til Københavns Kommune, lever folk væsentlig kortere tid. Her kan københavnerne forvente at leve 4,6 år kortere end i Gentofte. Og fortsætter man køreturen helt ned til Lolland, er forskellen oppe på 5,6 år.

Næsten alle de 10 kommuner med den højeste levetid ligger nord for København. Faktisk er det kun Favrskov og Skanderborg ved Aarhus samt Dragør på Amager, som kan matche den gennemsnitlige levetid i Nordsjælland.

Den høje levetid er en af årsagerne til, at Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Hørsholm alle kommer ind i top-10 i Mandag Morgens kommuneindeks. Det hiver dem op på ranglisten.

Den 70-årige Hans Toft (K) har været borgmester i Gentofte kommune siden 1993 og prioriteter ældrepolitikken højt.

”Da jeg startede som borgmester for 25 år siden, havde to ud tre kommuner hjemmehjælp én gang om ugen. Nu er vi de eneste, der har det. Det koster penge, men vi prioriterer det. Det giver ingen mening at give hjemmehjælp én gang om ugen til en 75-årig, som har behov for det, og så komme 10 år senere og sige til den samme person, at nu kan hun godt nøjes med hjemmehjælp én gang hver anden uge. Det hænger ikke sammen og er ikke værdigt,” siger Hans Toft.

Mandag Morgens Kommuneportal, der rangerer serviceniveauet landets 98 kommuner, bygger bl.a. på forholdene for ældre i hver enkelt af landets 98 kommuner. Ud over folks forventede levetid drejer det sig om udgifter til ældre, antal af plejeboliger og prisen på udbragt mad.

Gentofte topper ikke bare den samlede rangliste. Den velhavende kommune nord for hovedstaden ligger også helt i top, når man udelukkende fokuserer på ældreområdet. På de næste pladser ligger Varde og Svendborg kommuner. Morsø Kommune ligger på 8.-pladsen, mens yderkommuner som Guldborgsund og Jammerbugt ligger i bunden. Se figur 1.

De ældre har det bedst i Gentofte

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: Note1: Ærø, Læsø, Samsø og Fanø er i denne kategori fernet fra indekset pga. mangelfulde data i parameteren 'forventet levetid’.
Kilde: Mandag Morgen

Færre penge til ældre

Høje udgifter til ældre er en væsentlig årsag til, at kommuner som Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk ligger i top på den samlede rangliste. De hører alle til i kredsen af kommuner, der bruger flest penge per ældre over 65 år.

Udgifterne til ældre vil stige voldsomt de kommende år, i takt med at flere runder pensionsalderen, og der bliver færre til at forsørge. Det lægger et voldsomt pres på kommunernes pengekasser.

Allerede i dag er der meget store forskelle på, hvor meget de enkelte kommuner bruger på ældreområdet. Her ligger Københavns Kommune suverænt i top. Den bruger godt 65.000 kr. om året per person over 65 år.

 

Til sammenligning bruger kommuner som Gribskov, Stevns og Fanø alle 30.000 kr., altså under halvdelen af det beløb, som man bruger i hovedstaden.

Nu bør disse tal om udgifter per person over 65 år dog tages med et stort forbehold. Den store forskel mellem kommunerne skyldes bl.a., at især andelen af meget plejekrævende ældre over 85 år er meget ulige fordelt mellem kommunerne.

Ældre: Det har vi målt på

Når en kommune har lave udgifter per ældre, behøver det heller ikke nødvendigvis at betyde skrabet hjemmehjælp og anden dårlig ældrepleje. Det kan også hænge sammen med, at den pågældende kommune for eksempel har skruet op for rehabilitering og genoptræning, så de ældre bedre er i stand til at klare sig selv i eget hjem.

Nogle kommuner er også meget dygtige til at bruge velfærdsteknologi såsom loftslifte og vasketoiletter og kan dermed spare penge. Det betyder lavere udgifter per ældre medborger, men ikke nødvendigvis dårligere service.

Der skal bygges flere plejeboliger

Når Svendborg og Morsø kommuner kommer så højt op på Kommuneportalen for ældreområdet, skyldes det især deres mange plejeboliger.

Her ligger Svendborg helt i top. Den fynske kommune har dobbelt så mange pladser i plejeboliger per 1.000 ældre over 65 år som den typiske gennemsnitskommune. I gennemsnit har kommunerne 45 pladser, mens Svendborg har 88 pladser. Også Morsø Kommune ligger højt med sine 66 pladser.

Nu er det dog langt fra sikkert, at flere pladser i plejeboliger også er udtryk for den bedste service, mener Jacob Torfing, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet.

”Over hele landet gør kommuner, hvad de kan, for at hjælpe borgerne til at blive boende i deres egen bolig. Her kan det være, at Morsø Kommune har en mere klassisk tilgang til deres ældrepleje. Det er svært at afgøre, hvad der er bedst,” siger Jacob Torfing.

Det er altså langt fra sikkert, at flere kommunale penge til pladser i plejeboliger også fører til en bedre oplevet service fra de ældre og deres pårørendes side. Men uanset hvordan kommunerne end arbejder med deres ældre borgere, er det et område med et stort og stigende pres på budgetterne.

Ganske vist er gruppen af borgere over 65 år blevet mere friske og selvkørende i de senere år, men den politiske grænse for, hvornår og hvor meget hjælp de ældre kan få, flytter sig konstant. Det betyder ikke nødvendigvis, at behovet for plejeboliger bliver mindre. Tværtimod. For antallet af ældre over 80 år forventes at blive fordoblet i løbet af de næste 20 år.

Så derfor bliver der behov for endnu flere pladser, og det vil også lægge yderligere pres på de kommunale pengekasser. Præcis hvor mange pladser, er svært at spå om. Prognoser fra KL peger på et behov for yderligere 30 til 80 pct. flere plejeboliger frem mod 2030, alt afhængig af udviklingen i gruppen af ældres generelle sundhed og udviklingen og implementeringen af ny velfærdsteknologi i kommunerne.

Læs mere - og gå i dybden med din egen kommune - på mm.dk/kommuneportal

,

Forrige artikel Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Næste artikel Voldens Danmarkskort Voldens Danmarkskort

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.