I Nordsjælland lever de næsten seks år længere end på Lolland

Bedre forhold for ældre bliver et af valgkampens store temaer. Gentofte, Varde og Svendborg hører til blandt de kommuner, som klarer sig bedst. Der er dog stor forskel på folks levetid, udgifter til ældre og antal plejeboliger fra kommune til kommune, viser Mandag Morgens kortlægning.

MM Special: Her er det bedst at bo

De lever længe i Nordsjælland.

Tag nu bare Gentofte Kommune. Her kan nyfødte se frem til at leve 82,9 år i snit. Ingen andre steder i landet kan folk forvente at leve så længe.

Kører man blot over på den anden side af kommunegrænsen mod syd til Københavns Kommune, lever folk væsentlig kortere tid. Her kan københavnerne forvente at leve 4,6 år kortere end i Gentofte. Og fortsætter man køreturen helt ned til Lolland, er forskellen oppe på 5,6 år.

Næsten alle de 10 kommuner med den højeste levetid ligger nord for København. Faktisk er det kun Favrskov og Skanderborg ved Aarhus samt Dragør på Amager, som kan matche den gennemsnitlige levetid i Nordsjælland.

Den høje levetid er en af årsagerne til, at Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Hørsholm alle kommer ind i top-10 i Mandag Morgens kommuneindeks. Det hiver dem op på ranglisten.

Den 70-årige Hans Toft (K) har været borgmester i Gentofte kommune siden 1993 og prioriteter ældrepolitikken højt.

”Da jeg startede som borgmester for 25 år siden, havde to ud tre kommuner hjemmehjælp én gang om ugen. Nu er vi de eneste, der har det. Det koster penge, men vi prioriterer det. Det giver ingen mening at give hjemmehjælp én gang om ugen til en 75-årig, som har behov for det, og så komme 10 år senere og sige til den samme person, at nu kan hun godt nøjes med hjemmehjælp én gang hver anden uge. Det hænger ikke sammen og er ikke værdigt,” siger Hans Toft.

Mandag Morgens Kommuneportal, der rangerer serviceniveauet landets 98 kommuner, bygger bl.a. på forholdene for ældre i hver enkelt af landets 98 kommuner. Ud over folks forventede levetid drejer det sig om udgifter til ældre, antal af plejeboliger og prisen på udbragt mad.

Gentofte topper ikke bare den samlede rangliste. Den velhavende kommune nord for hovedstaden ligger også helt i top, når man udelukkende fokuserer på ældreområdet. På de næste pladser ligger Varde og Svendborg kommuner. Morsø Kommune ligger på 8.-pladsen, mens yderkommuner som Guldborgsund og Jammerbugt ligger i bunden. Se figur 1.

De ældre har det bedst i Gentofte

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: Note1: Ærø, Læsø, Samsø og Fanø er i denne kategori fernet fra indekset pga. mangelfulde data i parameteren 'forventet levetid’.
Kilde: Mandag Morgen

Færre penge til ældre

Høje udgifter til ældre er en væsentlig årsag til, at kommuner som Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk ligger i top på den samlede rangliste. De hører alle til i kredsen af kommuner, der bruger flest penge per ældre over 65 år.

Udgifterne til ældre vil stige voldsomt de kommende år, i takt med at flere runder pensionsalderen, og der bliver færre til at forsørge. Det lægger et voldsomt pres på kommunernes pengekasser.

Allerede i dag er der meget store forskelle på, hvor meget de enkelte kommuner bruger på ældreområdet. Her ligger Københavns Kommune suverænt i top. Den bruger godt 65.000 kr. om året per person over 65 år.

 

Til sammenligning bruger kommuner som Gribskov, Stevns og Fanø alle 30.000 kr., altså under halvdelen af det beløb, som man bruger i hovedstaden.

Nu bør disse tal om udgifter per person over 65 år dog tages med et stort forbehold. Den store forskel mellem kommunerne skyldes bl.a., at især andelen af meget plejekrævende ældre over 85 år er meget ulige fordelt mellem kommunerne.

Ældre: Det har vi målt på

Når en kommune har lave udgifter per ældre, behøver det heller ikke nødvendigvis at betyde skrabet hjemmehjælp og anden dårlig ældrepleje. Det kan også hænge sammen med, at den pågældende kommune for eksempel har skruet op for rehabilitering og genoptræning, så de ældre bedre er i stand til at klare sig selv i eget hjem.

Nogle kommuner er også meget dygtige til at bruge velfærdsteknologi såsom loftslifte og vasketoiletter og kan dermed spare penge. Det betyder lavere udgifter per ældre medborger, men ikke nødvendigvis dårligere service.

Der skal bygges flere plejeboliger

Når Svendborg og Morsø kommuner kommer så højt op på Kommuneportalen for ældreområdet, skyldes det især deres mange plejeboliger.

Her ligger Svendborg helt i top. Den fynske kommune har dobbelt så mange pladser i plejeboliger per 1.000 ældre over 65 år som den typiske gennemsnitskommune. I gennemsnit har kommunerne 45 pladser, mens Svendborg har 88 pladser. Også Morsø Kommune ligger højt med sine 66 pladser.

Nu er det dog langt fra sikkert, at flere pladser i plejeboliger også er udtryk for den bedste service, mener Jacob Torfing, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet.

”Over hele landet gør kommuner, hvad de kan, for at hjælpe borgerne til at blive boende i deres egen bolig. Her kan det være, at Morsø Kommune har en mere klassisk tilgang til deres ældrepleje. Det er svært at afgøre, hvad der er bedst,” siger Jacob Torfing.

Det er altså langt fra sikkert, at flere kommunale penge til pladser i plejeboliger også fører til en bedre oplevet service fra de ældre og deres pårørendes side. Men uanset hvordan kommunerne end arbejder med deres ældre borgere, er det et område med et stort og stigende pres på budgetterne.

Ganske vist er gruppen af borgere over 65 år blevet mere friske og selvkørende i de senere år, men den politiske grænse for, hvornår og hvor meget hjælp de ældre kan få, flytter sig konstant. Det betyder ikke nødvendigvis, at behovet for plejeboliger bliver mindre. Tværtimod. For antallet af ældre over 80 år forventes at blive fordoblet i løbet af de næste 20 år.

Så derfor bliver der behov for endnu flere pladser, og det vil også lægge yderligere pres på de kommunale pengekasser. Præcis hvor mange pladser, er svært at spå om. Prognoser fra KL peger på et behov for yderligere 30 til 80 pct. flere plejeboliger frem mod 2030, alt afhængig af udviklingen i gruppen af ældres generelle sundhed og udviklingen og implementeringen af ny velfærdsteknologi i kommunerne.

Læs mere - og gå i dybden med din egen kommune - på mm.dk/kommuneportal

,

Forrige artikel Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Næste artikel Voldens Danmarkskort Voldens Danmarkskort

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.