Kinas fødevareproduktion er vigtig for Danmark. Der er danske fødevarer på bordet i mange kinesiske hjem. Vi eksporterer svinekød og mejeriprodukter, men også landbrugsudstyr, der fremmer både produktivitet og bæredygtighed. Det er markedsandele, der er kommet i stand via et langvarigt engagement i Kina, og selvfølgelig fordi virksomhederne har været leveringsdygtige i produkter af en højkvalitet.

Men Kinas landbrugs- og fødevaresektor er også vigtig for Danmark, fordi den spiller en selvstændig rolle i bekæmpelse af globale klimaforandringer. Sektoren leverer fødevarer til 20 pct. af verdens befolkning, som forventes at øge deres velstand markant i de kommende år. De afledte ændringer i forbrugsvaner kan få globale konsekvenser.

Endelig er Kinas landbrugs- og fødevaresektor i hastig transformation. Der investeres massivt i innovation, og der eksperimenteres på stor skala, hvilket bør gøre Kina til et referencepunkt for den danske landbrugs- og fødesektor.

Det betyder, at vi må forvente at kunne tage ved lære af Kinas erfaringer i de kommende år.

Hvis vores samarbejde med Kina som rådgiver, leverandør og partner, skal fastholdes og udvikles, så vil der være behov for at følge den kinesiske landbrugssektor tæt. For den er under hastig forandring.

En digital platform forbinder landmænd og forbrugere

Lad os tage et eksempel på de omvæltninger som sektoren gennemgår. I 2015, blev virksomheden Pindoudou stiftet. Den er på de seneste seks år vokset til verdens største e-handelsplatform målt i antal brugere (knap 800 millioner), det er Shanghais største virksomhed og så har den planer om at investere massivt i landbrugs- og fødevareteknologi.

Pindoudou er en digital markedsplads, hvor der sælges et hav af produkter, men hovedsageligt fødevarer. Pindoudous succes er baseret på algoritmer, der forbinder fødevarer fra godt 12 mio. kinesiske landmænd med forbrugere, der går sammen om at købe større partier af varer og fordele dem i mellem sig. Det har givet både landmænd og forbrugere bedre priser og en virksomhed i raketvækst.

Generalkonsulatet i Shanghai har som den første internationale samarbejdspartner haft succes med at hjælpe en række danske produkter ombord på Pindoudou, men den danske interesse bør ikke stoppe der. De grundlæggende forandringer af distributions- og værdikæder som Pindoudou repræsenterer ikke inkrementel innovation, hvor løbende effektiviseringer og gradvise forbedringer driver forretningen fremad; her er tale om revolution.

Det åbner interessante perspektiver for andre typer af danske virksomheder end fødevareproducenterne, idet Pindoudous næste strategiske skridt er, at bruge sit netværk blandt kinesiske landmænd til at udrulle teknologi og viden, der kan effektivisere de mange små kinesiske landbrug.

Det er en notorisk udfordring for det kinesiske styre at få udvikling i landdistrikterne, hvor mange landmænd har små jordlodder og yderst begrænset kapital og viden til at udvikle forretningen.

Måske Pindoudou kan levere på denne meget grandiøse ambition, og måske danske teknologi- og vidensvirksomheder kan være en del af løsningen – de er er i hvert fald allerede en del af diskussionen.

Lagring af kulstof i ”biokul”

Et andet eksempel på, at Kina bør være på radaren hos danske vidensinstitutioner i forhold til samarbejder om udvikling af fremtidens løsninger, er pyrolyse. Det er en forholdsvis simpel teknologi, der forkuller organisk materiale, så det bliver til såkaldt ”biokul”, der kan lagres i jorden og binde kulstof i flere hundrede år.

Det er en lidt af en potentiel vidunderteknologi for ikke nok med at teknologien kan bruges til at lagre kulstof, så er der også basis for at lagringen kan have miljømæssige gevinster i forhold til jord- og vandrensning samt som gødningsstof. Endvidere kan det forkullede organiske materiale måske også anvendes som brændstoffer i for eksempel fly.

Der er danske virksomheder, der har udviklet kommercielle løsninger ved brug af denne teknologi, men der er stadig behov for en stor videns- og kapacitetsopbygning før den kan anvendes på en større skala.

Den danske regering ser perspektiver i teknologien og den spiller en væsentlig rolle i det nylige klimaudspil for landbruget, hvor det fremhæves som en af de potentielle teknologier som skal omstille dansk landbrug.

Det er også en teknologi, hvor Kina er en del af den videnskabelige elite. I en rapport fra ICDK Shanghai fremhæves det, at 60% af verdens 1000-mest citerede forskningsartikler inden for pyrolyse har mindst en forfatter, der arbejder i Kina.

Endnu et vigtigt område, hvor  et samarbejde med Kinas landbrugssektor vil være en forudsætning for succes er anti-mikrobiel resistens (AMR), som handler om at sikre, at vores forskellige typer af antibiotika også vil virke i fremtiden.

Dette er en del af baggrunden for at Innovationsfonden i samarbejde med det kinesiske ministerium for videnskab og teknologi i foråret 2021 har indkaldt fælles forsknings- og innovationsansøgninger blandt andet inden for temaet klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion.

Bekæmpelse af madspild er en kinesisk prioritet

Lad mig slutte af med at fremhæve et tema, der er en af de største knaster i verdensmålsregi: madspild.

Ifølge FN er kampen mod madspild et overset og underudviklet fokusområde. Og det er en skam, fordi her er der virkelig noget at hente. Var madspild et land, ville det være verdens tredjestørste klimaforurenende land næstefter USA og Kina. Og da Kina er verdens største producent, importør og forbruger af fødevarer, er Kina en vigtig medspiller.

Det er en dagsorden, som har støtte fra øverste niveau, idet præsident Xi Jinping har igangsat ”Operation Tom Tallerken”. Den skal gøre op med en kultur, hvor overflod af mad bliver set som tegn på velstand og generøsitet.

For især de ældre kinesere, der voksede op i 50’erne og 60’erne med reel hungersnød og fødevaremangel, er nutidens muligheder for overflod af mad en fantastisk luksus. Fra 1959-1962 døde millioner af kinesere af hungersnød. Intet sted er Kinas økonomiske transformation mere tydelig end i forholdet til fødevarer.

Kampen imod madspild giver et behov for innovation og teknologi for eksempel inden for forlængelse af fødevarers holdbarhed og ændrede distributions- og værdikæder jf. eksemplet med Pindoudou.

Men også på uddannelsesområdet er der behov for en indsats. Professor Bent Egberg Mikkelsen, Københavns Universitet har modtaget en bevilling fra det internationale netværksprogram under Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til at udvikle og eksperimentere med at inddrage madspild i undervisning.