Bjarne Corydon er ”kammet over” i gammeldags økonomistyring. Mette Frederiksen ”dikterer detaljer”, der koster dyrt på landets jobcentre. Og Christine Antorinis konsulentkontrol af folkeskolereformen er ”trukket ned over hovedet” på kommunerne og virker direkte ”demotiverende”.

Direktørerne i landets 98 kommuner samler sig nu i et usædvanligt skarpt og åbenmundet opgør med en række navngivne ministres stadig mere detaljerede styring af kommunerne. De advarer over for Mandag Morgen om, at ministrene er gået alt for vidt og ligefrem risikerer at skade danskernes velfærd med bureaukrati og overstyring.

”Det svækker virkelig vores muligheder for at omstille den kommunale sektor, når der hele tiden kommer nye krav til indrapportering eller nye krav til den måde, vi skal gøre arbejdet på. Det gør det ikke nemmere, men sværere at levere velfærd til borgerne,” siger Niels Højberg, stadsdirektør i Aarhus Kommune og formand for kommunaldirektørernes forening KOMDIR, en position, der gør ham til talsmand for den kommunale verdens topembedsmænd.

Det er noget af et særsyn, at topchefer i det offentlige sådan tager bladet fra munden og i fuld offentlighed kritiserer regeringen, men nok er blevet nok for de fire kommunaldirektører, der stiller sig i spidsen for opgøret med Corydon og regeringen.

Niels Højberg, næstformanden og to medlemmer af bestyrelsen for kommunaldirektørernes forening udtrykker over for Mandag Morgen deres stigende frustration ved overstyringen.

”Det er bekymrende,” siger Niels Højberg ligeud.

I princippet er regeringen fuldt opmærksom på problemet. Statsminister Helle Thorning-Schmidt lagde ligefrem op til et opgør med netop overstyring og bureaukratisering af den offentlige sektor i regeringsgrundlaget fra oktober 2011. Se tekstboks. I praksis mener Niels Højberg langtfra, at regeringen har levet op til sit løfte, men tværtimod blot har indført mere bureaukrati.

”Finansministeren og de andre ministre lytter til os, men alt for mange gange falder han og de andre ministre tilbage i den gamle rille og planlægger nye krav til processer, der tager ansvaret væk fra de lokalt valgte politikere, ledere og medarbejdere,” siger Niels Højberg.

Derfor retter han og hans kollegaer en indtrængende appel til Bjarne Corydon og de øvrige ministre om at ændre kurs.

”Regeringen må vedkende sig den tillidsreform, de lovede i regeringsgrundlaget,” siger Niels Højberg.

Helt så langt er Bjarne Corydon dog ikke indstillet på at gå. I en skriftlig kommentar til kritikken siger han: ”Regeringen ønsker ikke en detailstyring af kommunerne. Tværtimod. Vi har tillid til, at det er lokalt i de enkelte kommuner, at man bedst ved, hvor behovet er størst.”

”Det er sund fornuft, at vi i den offentlige sektor har indsigt i, hvad vi bruger pengene på, så vi kan bruge pengene, hvor behovet er størst. Og her har kommunerne et stort ansvar i rollen som forvalter af halvdelen af den offentlige økonomi,” fortsætter finansministeren.

Bred kritik

De fire kommunaldirektører, der nu tager bladet fra munden, taler på vegne af samtlige 98 kommunaldirektører i landet. De repræsenterer både store og små kommuner, og deres kritik er enslydende, uanset hvilken partifarve deres borgmester har. Kritikken kommer fra topchefer i både socialdemokratiske og Venstre-ledede kommuner.

Og kritikken rammer også bredt. For selv om Bjarne Corydons stadig mere detaljerede styring af den kommunale økonomi tilsyneladende er dråben, der fik bægeret til at flyde over, skyder kommunaldirektørerne også med skarpt på Mette Frederiksen med ansvar for jobcentre og kontanthjælp, Christine Antorini med ansvar for undervisningen og Manu Sareen med ansvar for det sociale område, herunder tilbuddene til de ældre.

Samlet set har disse ministre ansvar for store dele af kommunernes aktiviteter og ikke mindst den service, kommunerne skal levere til borgerne.

Corydons taktstok

På Bjarne Corydons område – økonomien – er kritikken særlig karsk. Kommunaldirektør Per Ullerichs fra den socialdemokratiske højborg Rødovre mener, at ”Finansministeriet er kammet over”, og han frygter, at Corydons ønske om mere præcision i kommunernes endelige styring af deres økonomi kan få lederne til at ”brænde benzin” af sidst på året for at komme op på det budgetterede forbrug. På den måde kommer resultatet mere præcist til at ramme budgettet.

Historien trækker tunge skygger hen over forholdet mellem Finansministeriet og kommunerne. Helt frem til og med 2009 overskred kommunerne år efter år de budgetter, de havde aftalt med Finansministeriet. Og det førte til nutidens omhyggelige styring af kommunernes økonomi.

Men, der er sket et nybrud. I stedet for at bruge flere penge, har kommunerne i de seneste tre år brugt færre penge, end de har aftalt med Finansministeriet.

”Kommunerne har de sidste år vist, at de kan levere de resultater, som er aftalt med regeringen. Der er virkelig rykket, så Bjarne Corydon kan sove roligt om natten. Vi har styr på økonomien,” siger Niels Højberg.

Alligevel styrer Finansministeriet kommunernes økonomi stadig strammere og mere detaljeret. Der er, siger kommunaldirektørerne, tale om en form for knopskydning, hvor styring følger på styring uden hensyn til den afbureaukratisering, regeringsgrundlaget lægger op til.

”Jeg oplever slet ikke, at regeringens tillidsreform er nået hen til styringen af kommunernes økonomi. Der kommer hele tiden mere styring og flere krav til indberetninger,” siger Per Ullerichs fra Rødovre Kommune.

Han anerkender helt på linje med sine kollegaer Finansministeriets legitime ønske om at holde styr på kommunernes økonomi. Men jo flere detaljer, kommunerne skal indberette, des flere ”kolde” hænder skal de beskæftige med at føde data ind i regneark, regnskaber og budgetter. Og kontrollen er skudt langt over målet.

”Vi følger selvfølgelig op på budgettet hver eneste måned, men når vi sidste år brugte 2 pct. færre penge, end vi havde budgetteret med, har jeg svært ved at se, hvorfor vi skal bruge ressourcer på at sikre, at budgettet rammer endnu mere præcist ,” siger Per Ullerichs og fortsætter: ”Finansministeriet er kammet over i gammeldags finansstyring, hvor økonomistyring alene handler om tal. Men tallene er det mindste. Det vigtigste er, at økonomistyringen indrettes, så den fremmer en hensigtsmæssig økonomisk adfærd.”

De mange detaljerede krav til styringen af den kommunale økonomi kulminerer for 2014 med budgetloven, der for første gang lægger et samlet loft over de kommunale udgifter. Loftet, der er på 230,1 mia. kr. om året, gælder for alle 98 kommuner helt frem til og med 2017.

”Nu har vi de fireårige budgetlofter. Det er fint, men så kunne Finansministeriet jo passende stole på deres eget styringsredskab og begrænse økonomistyringen til udgiftslofterne og så kombinere dem med de årlige økonomiforhandlinger. Stol på borgmestrene, og stol på byrådenes økonomiudvalg og deres vilje til at tage ansvar,” siger Per Ullerichs.

Bjarne Corydon svarer, at han ”flere gange har kvitteret for” kommunernes evne til at styre økonomien. Men han påpeger, at der fortsat er behov for stram styring og henviser bl.a. til regeringens og kommunernes netop etablerede samarbejde om økonomistyring.

”Der er fortsat udsigt til stramme rammer om den offentlige økonomi, og derfor skal vi sørge for, at pengene ikke spises op af utilsigtet overforbrug et sted i systemet, så man er nødt til at skære et andet sted,” skriver han i sin kommentar.

Reform ”dikterer” jobbeskrivelser

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksens reform af kontanthjælpen er et andet område, som de oprørske kommunaldirektører langer ud efter. Reformen blev lanceret med et ønske om at rydde ud i detailstyring, men med den anden hånd indførte Mette Frederiksen og forligspartierne bag reformen en stribe nye krav til de kommunale medarbejdere på jobcentrene. Det er en helt urimelig detaljeringsgrad, mener Henrik Kolind, der er kommunaldirektør i Roskilde Kommune og næstformand i kommunaldirektørernes forening.

”Mette Frederiksen og Folketinget beskriver flere steder de jobfunktioner, vi skal oprette ude på jobcentrene. Jeg synes i stedet, de skal beskrive, hvad de vil opnå, og så overlade udformningen af den konkrete indsats til dem, der har opgaven,” siger Henrik Kolind.

De nye jobfunktioner udgøres ifølge Henrik Kolind af en sagsbehandler, der skal koordinere indsatsen fra de forskellige dele af kommunen og fra andre myndigheder, en udskrivningskoordinator, der skal hjælpe kontanthjælpsmodtagere før, under og efter en behandling på f.eks. et hospital, samt en udslusningskoordinator, der skal hjælpe indsatte før, under og efter løsladelsen.

”Vi har jo allerede data og viden om, hvad der virker. Derfor kan man godt fortælle, hvad man vil, uden at diktere i detaljer, hvordan det skal foregå. Lad os måle jobcentrene på de resultater, man opnår,” siger han.

Beregne kilometerpenge for at få del i ældrepulje

Kommunaldirektørerne raser også over, at bureaukratiet fra regeringen koster penge, der ellers skulle have været brugt på bedre velfærd til borgerne.

Da socialminister Manu Sareen forleden gav kommunerne besked om, hvad ældremilliarden fra Finansloven 2014 skal gå til, var ministeren ikke selv i tvivl om, at milliarden vil give ældreplejen ”et mærkbart løft”.

Men i stedet har han givet kommunerne en masse bøvl med ansøgningsbureaukrati, lyder kritikken.

For at kunne afgøre, hvordan pengene skal bruges, har Manu Sareen bedt kommunerne om forslag til, hvordan pengene bedst muligt kan forbedre servicen over for de ældre. Kommunerne skal følge deres forslag op med detaljerede beregninger – f. eks. af, hvor meget tid deres ansatte skal bruge, og hvor mange kilometerpenge de ansatte skal have udbetalt, hvis de skal på ekstrabesøg hos de ældre.

”Vi blev lidt overraskede over, hvor meget bureaukrati vi skulle sætte i gang for at udfylde ansøgningen korrekt. Det er fint nok, at ministeriet vil vide, hvordan pengene bliver brugt bedst muligt, men jo flere detaljer vi skal regne på, des mere administration for os,” siger Per Røner, kommunaldirektør i Stevns Kommune og medlem af bestyrelsen i kommunaldirektørernes forening.

Stevns Kommune brugte ca. 50.000 kr. på at udarbejde og begrunde sin ansøgning om at få del i Manu Sareens ældremilliard. Penge, der gik fra kommunens service.

Netop ældremilliarden er ellers et af Bjarne Corydons eksempler på, at regeringen ikke ønsker en detailstyring af kommunerne:

”Efterårets finanslovsforhandlinger, hvor regeringen kæmpede hårdt for at undgå rigide minimumsstandarder på ældreområdet må være et godt eksempel på, at vi er en regering, der også sætter handling bag disse ord,” skriver han til Mandag Morgen med henvisning til, at regeringen afviste Enhedslistens krav om at øremærke pengene til et ugentligt bad til de ældre.

Skolekontrol ”demotiverer” kommuner

Det fjerde og sidste eksempel, der sidder som en torn i øjet på de oprørske kommunaldirektører, er folkeskolereformen. Undervisningsminister Christine Antorini fik ganske vist ros for, at aftalen om folkeskolen rydder ud i detaljerede krav til skoler og lærere og i stedet fokuserer på de mål og resultater, skolerne skal levere.

Alligevel dukker overstyringen frem, når Antorini vil sikre sig, at kommuner og skoler er klar, når reformen træder i kraft til sommer, mener kommunaldirektørerne. Sammen med konsulenter fra McKinsey vil ministeren og hendes embedsmænd holde øje med kommunernes implementering af reformen.

”Antorini får et konsulentfirma til at opstille nye standarder for vores arbejde med reformen. Og så spørger vi os selv, om vi virkelig gør det så dårligt, at vi skal have et nyt regime trukket ned over os,” siger Niels Højberg fra Aarhus Kommune.

Han siger ligeud, at den type styring virker ”demotiverende”.

”Alt for megen styring giver bagslag,” siger han med en henvisning til den seneste forskning i sammenhængen mellem styring og offentligt ansattes motivation.

”Når vi skal tilpasse den offentlige sektor, kan vi trække på noget helt unikt, nemlig danskernes vilje til at tage et medansvar. De vil gerne bidrage og gøre en indsats for deres arbejdsplads. Den slags social kapital er meget værd, og den udfordrer ministrene, hver gang de præsenterer os for ny styring, hvor vi i virkeligheden bare skal implementere en statslig plan,” siger Niels Højberg.