Kommunalt gennembrud for sociale investeringer

Efter flere års tilløb går flere kommuner nu helt nye veje og laver sociale investeringsfonde for at hjælpe folk på kanten af samfundet. Aarhus, Herning, Hedensted og Ringsted er nogle af frontløberne. Borgmestrene kan lære meget af svenskerne, der har sociale investeringsfonde for over 1,2 milliarder kr.

MM Special: Private investeringer - sociale gevinster

En stribe af landets kommuner bryder nu årtiers vanetænkning og går helt nye veje for at forebygge, at folk ender på samfundets sidelinje.

De laver målrettede og dokumenterbare sociale investeringer i mennesker, der er i risiko for at ende udenfor arbejdsmarkedet som f.eks. langtidsledige, misbrugere eller kriminelle.

Som noget helt nyt skal løsningerne ikke bare finansieres af kommuner eller staten. Private investorer som pensionsselskaber og pengestærke fonde skal også bidrage til at løse udfordringerne på udvalgte sociale problemer.

Der er tale om et helt nyt syn på, hvordan sociale problemer kan løses. Frontløberne omfatter kommuner styret af både blå og røde borgmestre. Dermed er der tale om en hidtil uset og bred politisk forankring.

Det sker på baggrund af en stigende erkendelse af, at Danmark bruger ca. 45 milliarder kr. år efter år på at hjælpe udsatte og handicappede uden at kende den præcise effekt. Ofte famles der i blinde, og trods det astronomiske beløb lykkes det kun i forbløffende ringe grad af løse problemerne og for alvor løfte de borgere, der modtager hjælpen, til et bedre liv. Se figur 1.

Landets næststørste kommune, Aarhus, er en af frontløberne. Her vil man etablere en social investeringsfond sammen med private investorer som pensionsselskaber og fonde. Kommunen regner selv med at skyde op imod 40 millioner kr. ind i fonden, og dertil kommer de private investeringer.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) har store forventninger til det nye initiativ.

”En stribe af de ting, vi har gjort gennem tiden, har ikke haft tilstrækkelig effekt til at indfrie de ambitioner, vi har om at skabe positive forandringer i menneskers liv. Derfor skal der tænkes nyt. Vores ambition er at få flere kræfter til at løfte opgaven med at give sikker grund under fødderne for nogle af vores udsatte borgere ved at bringe private midler fra fonde og disses ekspertise i spil,” siger Jacob Bundsgaard, som er storfavorit til at overtage jobbet som formand for KL til næste år.

Den dyre regning

Figur 1 | Forstør   Luk

De samlede offentlige udgifter til sociale indsatser løb sidste år op i 45,4 mia. kr.

Kilde: Børne- og Socialministeriet.

Pengene skal bruges på både nye og eksisterende indsatser på tværs af kommunens forvaltninger, som har vist lovende resultater. Ved at hjælpe folk i gang med et job eller en uddannelse sparer kommunen penge på kontanthjælp, behandling og andre dyre sociale indsatser, mens de samtidig kan høste højere skatteindtægter.

En del af den forventede økonomiske gevinst ender i kommunens pengekasse og kan bruges på investeringer i nye forebyggende projekter. En anden del af gevinsten ender som økonomisk afkast til de private investorer.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvilke konkrete sociale indsatser som får del i pengene. Men ved at sætte tidligt ind, før skaden er sket, håber kommunen at kunne dæmpe presset på de sociale budgetter.

Private skal hjælpe unge til uddannelse

Aarhus er langt fra den eneste kommune, som nu vil lave en social investeringsfond. Andre steder har man tilsvarende planer.

Herning Kommune tilhører også frontløberne på området og forsøger at tackle et af de mest vedvarende sociale problemer i Danmark. For trods årtiers fokus på at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse halter det fortsat.

På landsplan befinder ca. 70.000 unge mellem 15 og 29 år – svarende til ca. 6 pct. af alle unge i aldersgruppen – sig i den såkaldte restgruppe, der hverken har en uddannelse eller er i gang med at tage en. Også Herning mærker problemet. Her har 1.040 af de 15-29-årige ingen uddannelse, og som på landsplan udgør de ca. 6 pct. af kommunens unge i den aldersgruppe.

Nu forsøger kommunen at indgå et partnerskab med en eller flere private investorer, der skal investere et mindre tocifret millionbeløb i et projekt for at få flere af de 1.040 unge i gang med en uddannelse. Det ambitiøse mål er, at antallet af unge uden uddannelse skal halveres.

Projektet i Herning trækker på en række udenlandske erfaringer med de såkaldte sociale obligationer – social impact bonds – der er kendetegnet ved, at private investorer kun får afkast af deres investering, hvis der leveres på de aftalte mål. Sker det ikke, mister investoren sine penge. Jette Søndergaard, chef for forretningsudvikling i Herning Kommune, siger:

"Vi er nødt til at nytænke velfærden i Danmark, og problemet med den store restgruppe af unge uden en ungdomsuddannelse er et eksempel på, at vi ikke er nået langt nok. Her ser vi en mulighed for at få løst nogle af vores uløste problemer ved at koble en privat investor på en velfærdsopgave, uden at vi løber en økonomisk risiko," siger Jette Søndergaard.

Hun håber, at kommunen kan indgå en aftale med en privat investor og sætte projektet i gang i 2018. 

Overhaler Folketinget indenom

Ringsted er et tredje eksempel på en kommune, som vil etablere disse nyskabende fonde og dermed tænke social forebyggelse på en helt ny måde. Byrådet har som led i budgetaftalen for næste år besluttet at oprette en social investeringsfond på fire millioner kr. Pengene skal investeres i nye tværgående og langsigtede løsninger inden for områder som børn og unge, ældre og socialt udsatte.

Formanden for kommunens Social- og Arbejdsmarkedsudvalg, Britta Nielsen (SF), er en af hovedarkitekterne bag det nye initiativ, og hun har store forventninger.

”Vi får mulighed for at arbejde med løsninger, der virker, og som rent faktisk er en økonomisk gevinst for samfundet. Nu begynder vi i det små. Men tanken er, at pengene skal komme tilbage til fonden efter nogle år, så den genopbygger sig selv. Jeg forestiller mig, at vi måske kan komme op på 15 millioner kr. i fonden, og jeg kan også sagtens forestille mig, at der kan komme private midler ind i fonden,” siger Britta Nielsen.

Hedensted Kommune går samme vej. Her har byrådet også i sin budgetaftale besluttet at oprette en social investeringsfond. Der er endnu ikke taget stilling til, hvor mange penge der skal ind i fonden, og om der også skal private investorer på banen.

Borgmester i Hedensted Kommune, Kirsten Terkilsen (V), håber, at det nyskabende initiativ både kan sikre en bedre hjælp og samtidig tage toppen af udgifterne.

”Vi kan måske knække nogle kurver over udgifter, som stiger, og i bedste fald sænke dem. Jeg vil ikke udelukke, at der også kan komme andre investorer ind over. Det kommer an på, hvor højt vi vil løfte barren,” siger Kirsten Terkilsen.

Med de nye initiativer overhaler kommunerne nærmest Folketinget indenom. Alle partier med undtagelse af Enhedslisten har som led i den nye satspulje aftalt at oprette en social investeringsfond på 50 millioner kr. Planen er, at fonden skal tiltrække ekstra kapital fra pensionsselskaber, fonde og andre private investorer.

Pengene skal bl.a. bruges til at udbrede gode og veldokumenterede indsatser på de større velfærdsområder, så der kan sættes tidligt ind med hjælp, før skaderne vokser sig store, og børn f.eks. skal anbringes uden for eget hjem.

Sverige er rollemodel

Over hele verden bliver der i disse år eksperimenteret med nye former for sociale investeringer. De mest optimistiske eksperter forudser, at det kan ændre fundamentalt på vores måde at tænke velfærd på. Andre eksperter tvivler på potentialet.

Landets borgmestre kan også lære meget af deres svenske kolleger. For de svenske kommuner har gennem de seneste 6-7 år skruet voldsomt op for denne slags fonde og med gode erfaringer til følge.

Mere end hver femte svenske kommune har oprettet en social investeringsfond i et forsøg på at tænke langsigtet. Fondene har tilsammen over 1,6 milliard svenske kr. – svarende til godt 1,2 milliarder kr. – i kapital. Og mindst lige så mange kommuner har planer om at lave denne slags nyskabende initiativer for at finansiere socialpolitikken.

Det viser et stort studie foretaget af bl.a. professor i nationaløkonomi Lars Hultkrantz fra Handelshögskolan ved Örebro Universitet. Studiet er offentliggjort i Scandinavian Journal of Public Administration. Langt de fleste fonde fokuserer på forebyggende sociale indsatser i skoler, socialvæsenet og på arbejdsmarkedet.

Det kan f.eks. være projekter rettet mod plejebørn eller unge med særlige handicap. Eller det kan være unge med højt fravær i skolen, misbrugsproblemer eller på vej med 180 kilometer i timen ud på en kriminel løbebane.

Politikerne i Stockholms Kommune etablerede i 2015 en social investeringsfond med 300 millioner svenske kr. – svarende til ca. 220 millioner kr. Göteborg oprettede en fond for tre år siden, der i dag er på 400 millioner svenske kr., eller ca. 300 millioner kr. De to kommuner skiller sig dog ud fra den store mængde, da langt de fleste svenske fonde er på højest 10 millioner kr.

Det svenske studie viser, at der er stort set lige så mange ’røde’ som ’blå’ kommuner, der har disse fonde på deres velfærdsmenu.

Investeringer giver afkast

Politikerne i socialudvalget i Aarhus Kommune har bl.a. været på studietur til Norrköping for at studere gode erfaringer med en social investeringsfond. Norrköping Kommune, der ligger ud til den svenske østkyst ca. 150 km syd for Stockholm, var en af de første kommuner, der kom på banen. Den oprettede for syv år siden sin fond og er derfor et af de projekter med flest erfaringer. Her har de foreløbige resultater været så gode, at de nu begynder at sende et økonomisk afkast tilbage til fonden, så den kan investere i endnu flere sociale projekter.

Fonden er på 40 millioner svenske kr., og pengene er blevet investeret i seks forskellige projekter. Et af dem hedder Skolfam og er en slags pakke af støtte til plejebørn i deres skolegang. Det har ført til, at børnene har forbedret deres resultater i læsning, skrivning og matematik markant, at færre oplever angst og depression, ligesom børnene har fået et væsentligt stærkere selvbillede. Projektet er nu blevet en fast del af kommunens faste drift på socialområdet.

Et andet projekt hedder Servicetrainee og skal skaffe indvandrere på kontanthjælp i fast arbejde. Det har også været en succes, og udgifterne er raslet ned. De investerede penge er allerede betalt tilbage til fonden, og dele af projektet er derfor også blevet en fast del af kommunens normale service.

Der er dog stor forskel på, hvordan modellerne er skruet sammen i de svenske kommuner. Hovedparten af dem har ikke et krav om, at de faktiske besparelser skal betales tilbage til fonden, som så kan investere i nye projekter. Det hænger bl.a. sammen med, at det kan være svært at beregne den præcise gevinst ved et socialt projekt.

Private investorer skal på banen

Herhjemme står Aarhus ligesom de svenske kommuner overfor store udfordringer.

På den ene side er der et stort udgiftspres og et meget højt niveau i velfærdsydelserne set i international sammenhæng. På den anden side kæmper kommunen trods de skyhøje velfærdsudgifter med store sociale udfordringer, som ikke håndteres godt nok, og som betyder, at en del borgere føler sig udenfor samfundet. Det er årsagen til, at de aarhusianske politikere nu går nye veje og vil etablere en social investeringsfond.

Borgmester Jacob Bundsgaard er ikke betænkelig ved at lade private investorer komme på banen og tænke økonomisk afkast ind i socialpolitikken.

”Det vigtigste er jo, at effekten er til stede. Er der et økonomisk afkast, er det selvfølgelig noget, som fondene kan nyde gavn af. Men det er jo først og fremmest et samfundsmæssigt afkast og et afkast for den enkelte borger, som får løst nogle af de problemer, som vedkommende slås med,” siger Jacob Bundsgaard.

Dermed adskiller Aarhus sig også fra de svenske kommuner. De svenske fonde er primært baseret på kommunens egne offentlige penge og betegnes derfor som social impact funds. Pengene holdes udenfor det daglige driftsbudget, og de må kun bruges på de aftalte sociale indsatser med dokumenteret effekt. Resulterer det i en økonomisk gevinst – f.eks. at flere udsatte kommer i job – kan fonden få sin investering tilbage. Bliver det ikke en succes, mister fonden sit indskud og må fyldes op af nye offentlige midler.

Projektet i Aarhus inddrager også private penge og betegnes derfor som social impact bonds – populært kaldet sociale obligationer. De private investorer påtager sig en risiko og kan omvendt få et økonomisk afkast af deres investering, hvis det lykkes at nå de opsatte mål – f.eks. at mindst 50 pct. af en bestemt målgruppe skal være i beskæftigelse inden for tre år. 

Hvor mange penge, de private investorer skal skyde ind i fonden i Aarhus og andre kommuners sociale investeringsfonde, og hvor stort et afkast, de kan få, bliver op til de konkrete forhandlinger fra projekt til projekt.

,

Forrige artikel Unge er intenst forbundne - og mere ensomme Unge er intenst forbundne - og mere ensomme Næste artikel Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.