Kommunalt gennembrud for sociale investeringer

Efter flere års tilløb går flere kommuner nu helt nye veje og laver sociale investeringsfonde for at hjælpe folk på kanten af samfundet. Aarhus, Herning, Hedensted og Ringsted er nogle af frontløberne. Borgmestrene kan lære meget af svenskerne, der har sociale investeringsfonde for over 1,2 milliarder kr.

MM Special: Private investeringer - sociale gevinster

En stribe af landets kommuner bryder nu årtiers vanetænkning og går helt nye veje for at forebygge, at folk ender på samfundets sidelinje.

De laver målrettede og dokumenterbare sociale investeringer i mennesker, der er i risiko for at ende udenfor arbejdsmarkedet som f.eks. langtidsledige, misbrugere eller kriminelle.

Som noget helt nyt skal løsningerne ikke bare finansieres af kommuner eller staten. Private investorer som pensionsselskaber og pengestærke fonde skal også bidrage til at løse udfordringerne på udvalgte sociale problemer.

Der er tale om et helt nyt syn på, hvordan sociale problemer kan løses. Frontløberne omfatter kommuner styret af både blå og røde borgmestre. Dermed er der tale om en hidtil uset og bred politisk forankring.

Det sker på baggrund af en stigende erkendelse af, at Danmark bruger ca. 45 milliarder kr. år efter år på at hjælpe udsatte og handicappede uden at kende den præcise effekt. Ofte famles der i blinde, og trods det astronomiske beløb lykkes det kun i forbløffende ringe grad af løse problemerne og for alvor løfte de borgere, der modtager hjælpen, til et bedre liv. Se figur 1.

Landets næststørste kommune, Aarhus, er en af frontløberne. Her vil man etablere en social investeringsfond sammen med private investorer som pensionsselskaber og fonde. Kommunen regner selv med at skyde op imod 40 millioner kr. ind i fonden, og dertil kommer de private investeringer.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) har store forventninger til det nye initiativ.

”En stribe af de ting, vi har gjort gennem tiden, har ikke haft tilstrækkelig effekt til at indfrie de ambitioner, vi har om at skabe positive forandringer i menneskers liv. Derfor skal der tænkes nyt. Vores ambition er at få flere kræfter til at løfte opgaven med at give sikker grund under fødderne for nogle af vores udsatte borgere ved at bringe private midler fra fonde og disses ekspertise i spil,” siger Jacob Bundsgaard, som er storfavorit til at overtage jobbet som formand for KL til næste år.

Den dyre regning

Figur 1 | Forstør   Luk

De samlede offentlige udgifter til sociale indsatser løb sidste år op i 45,4 mia. kr.

Kilde: Børne- og Socialministeriet.

Pengene skal bruges på både nye og eksisterende indsatser på tværs af kommunens forvaltninger, som har vist lovende resultater. Ved at hjælpe folk i gang med et job eller en uddannelse sparer kommunen penge på kontanthjælp, behandling og andre dyre sociale indsatser, mens de samtidig kan høste højere skatteindtægter.

En del af den forventede økonomiske gevinst ender i kommunens pengekasse og kan bruges på investeringer i nye forebyggende projekter. En anden del af gevinsten ender som økonomisk afkast til de private investorer.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvilke konkrete sociale indsatser som får del i pengene. Men ved at sætte tidligt ind, før skaden er sket, håber kommunen at kunne dæmpe presset på de sociale budgetter.

Private skal hjælpe unge til uddannelse

Aarhus er langt fra den eneste kommune, som nu vil lave en social investeringsfond. Andre steder har man tilsvarende planer.

Herning Kommune tilhører også frontløberne på området og forsøger at tackle et af de mest vedvarende sociale problemer i Danmark. For trods årtiers fokus på at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse halter det fortsat.

På landsplan befinder ca. 70.000 unge mellem 15 og 29 år – svarende til ca. 6 pct. af alle unge i aldersgruppen – sig i den såkaldte restgruppe, der hverken har en uddannelse eller er i gang med at tage en. Også Herning mærker problemet. Her har 1.040 af de 15-29-årige ingen uddannelse, og som på landsplan udgør de ca. 6 pct. af kommunens unge i den aldersgruppe.

Nu forsøger kommunen at indgå et partnerskab med en eller flere private investorer, der skal investere et mindre tocifret millionbeløb i et projekt for at få flere af de 1.040 unge i gang med en uddannelse. Det ambitiøse mål er, at antallet af unge uden uddannelse skal halveres.

Projektet i Herning trækker på en række udenlandske erfaringer med de såkaldte sociale obligationer – social impact bonds – der er kendetegnet ved, at private investorer kun får afkast af deres investering, hvis der leveres på de aftalte mål. Sker det ikke, mister investoren sine penge. Jette Søndergaard, chef for forretningsudvikling i Herning Kommune, siger:

"Vi er nødt til at nytænke velfærden i Danmark, og problemet med den store restgruppe af unge uden en ungdomsuddannelse er et eksempel på, at vi ikke er nået langt nok. Her ser vi en mulighed for at få løst nogle af vores uløste problemer ved at koble en privat investor på en velfærdsopgave, uden at vi løber en økonomisk risiko," siger Jette Søndergaard.

Hun håber, at kommunen kan indgå en aftale med en privat investor og sætte projektet i gang i 2018. 

Overhaler Folketinget indenom

Ringsted er et tredje eksempel på en kommune, som vil etablere disse nyskabende fonde og dermed tænke social forebyggelse på en helt ny måde. Byrådet har som led i budgetaftalen for næste år besluttet at oprette en social investeringsfond på fire millioner kr. Pengene skal investeres i nye tværgående og langsigtede løsninger inden for områder som børn og unge, ældre og socialt udsatte.

Formanden for kommunens Social- og Arbejdsmarkedsudvalg, Britta Nielsen (SF), er en af hovedarkitekterne bag det nye initiativ, og hun har store forventninger.

”Vi får mulighed for at arbejde med løsninger, der virker, og som rent faktisk er en økonomisk gevinst for samfundet. Nu begynder vi i det små. Men tanken er, at pengene skal komme tilbage til fonden efter nogle år, så den genopbygger sig selv. Jeg forestiller mig, at vi måske kan komme op på 15 millioner kr. i fonden, og jeg kan også sagtens forestille mig, at der kan komme private midler ind i fonden,” siger Britta Nielsen.

Hedensted Kommune går samme vej. Her har byrådet også i sin budgetaftale besluttet at oprette en social investeringsfond. Der er endnu ikke taget stilling til, hvor mange penge der skal ind i fonden, og om der også skal private investorer på banen.

Borgmester i Hedensted Kommune, Kirsten Terkilsen (V), håber, at det nyskabende initiativ både kan sikre en bedre hjælp og samtidig tage toppen af udgifterne.

”Vi kan måske knække nogle kurver over udgifter, som stiger, og i bedste fald sænke dem. Jeg vil ikke udelukke, at der også kan komme andre investorer ind over. Det kommer an på, hvor højt vi vil løfte barren,” siger Kirsten Terkilsen.

Med de nye initiativer overhaler kommunerne nærmest Folketinget indenom. Alle partier med undtagelse af Enhedslisten har som led i den nye satspulje aftalt at oprette en social investeringsfond på 50 millioner kr. Planen er, at fonden skal tiltrække ekstra kapital fra pensionsselskaber, fonde og andre private investorer.

Pengene skal bl.a. bruges til at udbrede gode og veldokumenterede indsatser på de større velfærdsområder, så der kan sættes tidligt ind med hjælp, før skaderne vokser sig store, og børn f.eks. skal anbringes uden for eget hjem.

Sverige er rollemodel

Over hele verden bliver der i disse år eksperimenteret med nye former for sociale investeringer. De mest optimistiske eksperter forudser, at det kan ændre fundamentalt på vores måde at tænke velfærd på. Andre eksperter tvivler på potentialet.

Landets borgmestre kan også lære meget af deres svenske kolleger. For de svenske kommuner har gennem de seneste 6-7 år skruet voldsomt op for denne slags fonde og med gode erfaringer til følge.

Mere end hver femte svenske kommune har oprettet en social investeringsfond i et forsøg på at tænke langsigtet. Fondene har tilsammen over 1,6 milliard svenske kr. – svarende til godt 1,2 milliarder kr. – i kapital. Og mindst lige så mange kommuner har planer om at lave denne slags nyskabende initiativer for at finansiere socialpolitikken.

Det viser et stort studie foretaget af bl.a. professor i nationaløkonomi Lars Hultkrantz fra Handelshögskolan ved Örebro Universitet. Studiet er offentliggjort i Scandinavian Journal of Public Administration. Langt de fleste fonde fokuserer på forebyggende sociale indsatser i skoler, socialvæsenet og på arbejdsmarkedet.

Det kan f.eks. være projekter rettet mod plejebørn eller unge med særlige handicap. Eller det kan være unge med højt fravær i skolen, misbrugsproblemer eller på vej med 180 kilometer i timen ud på en kriminel løbebane.

Politikerne i Stockholms Kommune etablerede i 2015 en social investeringsfond med 300 millioner svenske kr. – svarende til ca. 220 millioner kr. Göteborg oprettede en fond for tre år siden, der i dag er på 400 millioner svenske kr., eller ca. 300 millioner kr. De to kommuner skiller sig dog ud fra den store mængde, da langt de fleste svenske fonde er på højest 10 millioner kr.

Det svenske studie viser, at der er stort set lige så mange ’røde’ som ’blå’ kommuner, der har disse fonde på deres velfærdsmenu.

Investeringer giver afkast

Politikerne i socialudvalget i Aarhus Kommune har bl.a. været på studietur til Norrköping for at studere gode erfaringer med en social investeringsfond. Norrköping Kommune, der ligger ud til den svenske østkyst ca. 150 km syd for Stockholm, var en af de første kommuner, der kom på banen. Den oprettede for syv år siden sin fond og er derfor et af de projekter med flest erfaringer. Her har de foreløbige resultater været så gode, at de nu begynder at sende et økonomisk afkast tilbage til fonden, så den kan investere i endnu flere sociale projekter.

Fonden er på 40 millioner svenske kr., og pengene er blevet investeret i seks forskellige projekter. Et af dem hedder Skolfam og er en slags pakke af støtte til plejebørn i deres skolegang. Det har ført til, at børnene har forbedret deres resultater i læsning, skrivning og matematik markant, at færre oplever angst og depression, ligesom børnene har fået et væsentligt stærkere selvbillede. Projektet er nu blevet en fast del af kommunens faste drift på socialområdet.

Et andet projekt hedder Servicetrainee og skal skaffe indvandrere på kontanthjælp i fast arbejde. Det har også været en succes, og udgifterne er raslet ned. De investerede penge er allerede betalt tilbage til fonden, og dele af projektet er derfor også blevet en fast del af kommunens normale service.

Der er dog stor forskel på, hvordan modellerne er skruet sammen i de svenske kommuner. Hovedparten af dem har ikke et krav om, at de faktiske besparelser skal betales tilbage til fonden, som så kan investere i nye projekter. Det hænger bl.a. sammen med, at det kan være svært at beregne den præcise gevinst ved et socialt projekt.

Private investorer skal på banen

Herhjemme står Aarhus ligesom de svenske kommuner overfor store udfordringer.

På den ene side er der et stort udgiftspres og et meget højt niveau i velfærdsydelserne set i international sammenhæng. På den anden side kæmper kommunen trods de skyhøje velfærdsudgifter med store sociale udfordringer, som ikke håndteres godt nok, og som betyder, at en del borgere føler sig udenfor samfundet. Det er årsagen til, at de aarhusianske politikere nu går nye veje og vil etablere en social investeringsfond.

Borgmester Jacob Bundsgaard er ikke betænkelig ved at lade private investorer komme på banen og tænke økonomisk afkast ind i socialpolitikken.

”Det vigtigste er jo, at effekten er til stede. Er der et økonomisk afkast, er det selvfølgelig noget, som fondene kan nyde gavn af. Men det er jo først og fremmest et samfundsmæssigt afkast og et afkast for den enkelte borger, som får løst nogle af de problemer, som vedkommende slås med,” siger Jacob Bundsgaard.

Dermed adskiller Aarhus sig også fra de svenske kommuner. De svenske fonde er primært baseret på kommunens egne offentlige penge og betegnes derfor som social impact funds. Pengene holdes udenfor det daglige driftsbudget, og de må kun bruges på de aftalte sociale indsatser med dokumenteret effekt. Resulterer det i en økonomisk gevinst – f.eks. at flere udsatte kommer i job – kan fonden få sin investering tilbage. Bliver det ikke en succes, mister fonden sit indskud og må fyldes op af nye offentlige midler.

Projektet i Aarhus inddrager også private penge og betegnes derfor som social impact bonds – populært kaldet sociale obligationer. De private investorer påtager sig en risiko og kan omvendt få et økonomisk afkast af deres investering, hvis det lykkes at nå de opsatte mål – f.eks. at mindst 50 pct. af en bestemt målgruppe skal være i beskæftigelse inden for tre år. 

Hvor mange penge, de private investorer skal skyde ind i fonden i Aarhus og andre kommuners sociale investeringsfonde, og hvor stort et afkast, de kan få, bliver op til de konkrete forhandlinger fra projekt til projekt.

,

Forrige artikel Unge er intenst forbundne - og mere ensomme Unge er intenst forbundne - og mere ensomme Næste artikel Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.