Kommunalt gennembrud for sociale investeringer

Efter flere års tilløb går flere kommuner nu helt nye veje og laver sociale investeringsfonde for at hjælpe folk på kanten af samfundet. Aarhus, Herning, Hedensted og Ringsted er nogle af frontløberne. Borgmestrene kan lære meget af svenskerne, der har sociale investeringsfonde for over 1,2 milliarder kr.

MM Special: Private investeringer - sociale gevinster

En stribe af landets kommuner bryder nu årtiers vanetænkning og går helt nye veje for at forebygge, at folk ender på samfundets sidelinje.

De laver målrettede og dokumenterbare sociale investeringer i mennesker, der er i risiko for at ende udenfor arbejdsmarkedet som f.eks. langtidsledige, misbrugere eller kriminelle.

Som noget helt nyt skal løsningerne ikke bare finansieres af kommuner eller staten. Private investorer som pensionsselskaber og pengestærke fonde skal også bidrage til at løse udfordringerne på udvalgte sociale problemer.

Der er tale om et helt nyt syn på, hvordan sociale problemer kan løses. Frontløberne omfatter kommuner styret af både blå og røde borgmestre. Dermed er der tale om en hidtil uset og bred politisk forankring.

Det sker på baggrund af en stigende erkendelse af, at Danmark bruger ca. 45 milliarder kr. år efter år på at hjælpe udsatte og handicappede uden at kende den præcise effekt. Ofte famles der i blinde, og trods det astronomiske beløb lykkes det kun i forbløffende ringe grad af løse problemerne og for alvor løfte de borgere, der modtager hjælpen, til et bedre liv. Se figur 1.

Landets næststørste kommune, Aarhus, er en af frontløberne. Her vil man etablere en social investeringsfond sammen med private investorer som pensionsselskaber og fonde. Kommunen regner selv med at skyde op imod 40 millioner kr. ind i fonden, og dertil kommer de private investeringer.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) har store forventninger til det nye initiativ.

”En stribe af de ting, vi har gjort gennem tiden, har ikke haft tilstrækkelig effekt til at indfrie de ambitioner, vi har om at skabe positive forandringer i menneskers liv. Derfor skal der tænkes nyt. Vores ambition er at få flere kræfter til at løfte opgaven med at give sikker grund under fødderne for nogle af vores udsatte borgere ved at bringe private midler fra fonde og disses ekspertise i spil,” siger Jacob Bundsgaard, som er storfavorit til at overtage jobbet som formand for KL til næste år.

Den dyre regning

Figur 1 | Forstør   Luk

De samlede offentlige udgifter til sociale indsatser løb sidste år op i 45,4 mia. kr.

Kilde: Børne- og Socialministeriet.

Pengene skal bruges på både nye og eksisterende indsatser på tværs af kommunens forvaltninger, som har vist lovende resultater. Ved at hjælpe folk i gang med et job eller en uddannelse sparer kommunen penge på kontanthjælp, behandling og andre dyre sociale indsatser, mens de samtidig kan høste højere skatteindtægter.

En del af den forventede økonomiske gevinst ender i kommunens pengekasse og kan bruges på investeringer i nye forebyggende projekter. En anden del af gevinsten ender som økonomisk afkast til de private investorer.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvilke konkrete sociale indsatser som får del i pengene. Men ved at sætte tidligt ind, før skaden er sket, håber kommunen at kunne dæmpe presset på de sociale budgetter.

Private skal hjælpe unge til uddannelse

Aarhus er langt fra den eneste kommune, som nu vil lave en social investeringsfond. Andre steder har man tilsvarende planer.

Herning Kommune tilhører også frontløberne på området og forsøger at tackle et af de mest vedvarende sociale problemer i Danmark. For trods årtiers fokus på at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse halter det fortsat.

På landsplan befinder ca. 70.000 unge mellem 15 og 29 år – svarende til ca. 6 pct. af alle unge i aldersgruppen – sig i den såkaldte restgruppe, der hverken har en uddannelse eller er i gang med at tage en. Også Herning mærker problemet. Her har 1.040 af de 15-29-årige ingen uddannelse, og som på landsplan udgør de ca. 6 pct. af kommunens unge i den aldersgruppe.

Nu forsøger kommunen at indgå et partnerskab med en eller flere private investorer, der skal investere et mindre tocifret millionbeløb i et projekt for at få flere af de 1.040 unge i gang med en uddannelse. Det ambitiøse mål er, at antallet af unge uden uddannelse skal halveres.

Projektet i Herning trækker på en række udenlandske erfaringer med de såkaldte sociale obligationer – social impact bonds – der er kendetegnet ved, at private investorer kun får afkast af deres investering, hvis der leveres på de aftalte mål. Sker det ikke, mister investoren sine penge. Jette Søndergaard, chef for forretningsudvikling i Herning Kommune, siger:

"Vi er nødt til at nytænke velfærden i Danmark, og problemet med den store restgruppe af unge uden en ungdomsuddannelse er et eksempel på, at vi ikke er nået langt nok. Her ser vi en mulighed for at få løst nogle af vores uløste problemer ved at koble en privat investor på en velfærdsopgave, uden at vi løber en økonomisk risiko," siger Jette Søndergaard.

Hun håber, at kommunen kan indgå en aftale med en privat investor og sætte projektet i gang i 2018. 

Overhaler Folketinget indenom

Ringsted er et tredje eksempel på en kommune, som vil etablere disse nyskabende fonde og dermed tænke social forebyggelse på en helt ny måde. Byrådet har som led i budgetaftalen for næste år besluttet at oprette en social investeringsfond på fire millioner kr. Pengene skal investeres i nye tværgående og langsigtede løsninger inden for områder som børn og unge, ældre og socialt udsatte.

Formanden for kommunens Social- og Arbejdsmarkedsudvalg, Britta Nielsen (SF), er en af hovedarkitekterne bag det nye initiativ, og hun har store forventninger.

”Vi får mulighed for at arbejde med løsninger, der virker, og som rent faktisk er en økonomisk gevinst for samfundet. Nu begynder vi i det små. Men tanken er, at pengene skal komme tilbage til fonden efter nogle år, så den genopbygger sig selv. Jeg forestiller mig, at vi måske kan komme op på 15 millioner kr. i fonden, og jeg kan også sagtens forestille mig, at der kan komme private midler ind i fonden,” siger Britta Nielsen.

Hedensted Kommune går samme vej. Her har byrådet også i sin budgetaftale besluttet at oprette en social investeringsfond. Der er endnu ikke taget stilling til, hvor mange penge der skal ind i fonden, og om der også skal private investorer på banen.

Borgmester i Hedensted Kommune, Kirsten Terkilsen (V), håber, at det nyskabende initiativ både kan sikre en bedre hjælp og samtidig tage toppen af udgifterne.

”Vi kan måske knække nogle kurver over udgifter, som stiger, og i bedste fald sænke dem. Jeg vil ikke udelukke, at der også kan komme andre investorer ind over. Det kommer an på, hvor højt vi vil løfte barren,” siger Kirsten Terkilsen.

Med de nye initiativer overhaler kommunerne nærmest Folketinget indenom. Alle partier med undtagelse af Enhedslisten har som led i den nye satspulje aftalt at oprette en social investeringsfond på 50 millioner kr. Planen er, at fonden skal tiltrække ekstra kapital fra pensionsselskaber, fonde og andre private investorer.

Pengene skal bl.a. bruges til at udbrede gode og veldokumenterede indsatser på de større velfærdsområder, så der kan sættes tidligt ind med hjælp, før skaderne vokser sig store, og børn f.eks. skal anbringes uden for eget hjem.

Sverige er rollemodel

Over hele verden bliver der i disse år eksperimenteret med nye former for sociale investeringer. De mest optimistiske eksperter forudser, at det kan ændre fundamentalt på vores måde at tænke velfærd på. Andre eksperter tvivler på potentialet.

Landets borgmestre kan også lære meget af deres svenske kolleger. For de svenske kommuner har gennem de seneste 6-7 år skruet voldsomt op for denne slags fonde og med gode erfaringer til følge.

Mere end hver femte svenske kommune har oprettet en social investeringsfond i et forsøg på at tænke langsigtet. Fondene har tilsammen over 1,6 milliard svenske kr. – svarende til godt 1,2 milliarder kr. – i kapital. Og mindst lige så mange kommuner har planer om at lave denne slags nyskabende initiativer for at finansiere socialpolitikken.

Det viser et stort studie foretaget af bl.a. professor i nationaløkonomi Lars Hultkrantz fra Handelshögskolan ved Örebro Universitet. Studiet er offentliggjort i Scandinavian Journal of Public Administration. Langt de fleste fonde fokuserer på forebyggende sociale indsatser i skoler, socialvæsenet og på arbejdsmarkedet.

Det kan f.eks. være projekter rettet mod plejebørn eller unge med særlige handicap. Eller det kan være unge med højt fravær i skolen, misbrugsproblemer eller på vej med 180 kilometer i timen ud på en kriminel løbebane.

Politikerne i Stockholms Kommune etablerede i 2015 en social investeringsfond med 300 millioner svenske kr. – svarende til ca. 220 millioner kr. Göteborg oprettede en fond for tre år siden, der i dag er på 400 millioner svenske kr., eller ca. 300 millioner kr. De to kommuner skiller sig dog ud fra den store mængde, da langt de fleste svenske fonde er på højest 10 millioner kr.

Det svenske studie viser, at der er stort set lige så mange ’røde’ som ’blå’ kommuner, der har disse fonde på deres velfærdsmenu.

Investeringer giver afkast

Politikerne i socialudvalget i Aarhus Kommune har bl.a. været på studietur til Norrköping for at studere gode erfaringer med en social investeringsfond. Norrköping Kommune, der ligger ud til den svenske østkyst ca. 150 km syd for Stockholm, var en af de første kommuner, der kom på banen. Den oprettede for syv år siden sin fond og er derfor et af de projekter med flest erfaringer. Her har de foreløbige resultater været så gode, at de nu begynder at sende et økonomisk afkast tilbage til fonden, så den kan investere i endnu flere sociale projekter.

Fonden er på 40 millioner svenske kr., og pengene er blevet investeret i seks forskellige projekter. Et af dem hedder Skolfam og er en slags pakke af støtte til plejebørn i deres skolegang. Det har ført til, at børnene har forbedret deres resultater i læsning, skrivning og matematik markant, at færre oplever angst og depression, ligesom børnene har fået et væsentligt stærkere selvbillede. Projektet er nu blevet en fast del af kommunens faste drift på socialområdet.

Et andet projekt hedder Servicetrainee og skal skaffe indvandrere på kontanthjælp i fast arbejde. Det har også været en succes, og udgifterne er raslet ned. De investerede penge er allerede betalt tilbage til fonden, og dele af projektet er derfor også blevet en fast del af kommunens normale service.

Der er dog stor forskel på, hvordan modellerne er skruet sammen i de svenske kommuner. Hovedparten af dem har ikke et krav om, at de faktiske besparelser skal betales tilbage til fonden, som så kan investere i nye projekter. Det hænger bl.a. sammen med, at det kan være svært at beregne den præcise gevinst ved et socialt projekt.

Private investorer skal på banen

Herhjemme står Aarhus ligesom de svenske kommuner overfor store udfordringer.

På den ene side er der et stort udgiftspres og et meget højt niveau i velfærdsydelserne set i international sammenhæng. På den anden side kæmper kommunen trods de skyhøje velfærdsudgifter med store sociale udfordringer, som ikke håndteres godt nok, og som betyder, at en del borgere føler sig udenfor samfundet. Det er årsagen til, at de aarhusianske politikere nu går nye veje og vil etablere en social investeringsfond.

Borgmester Jacob Bundsgaard er ikke betænkelig ved at lade private investorer komme på banen og tænke økonomisk afkast ind i socialpolitikken.

”Det vigtigste er jo, at effekten er til stede. Er der et økonomisk afkast, er det selvfølgelig noget, som fondene kan nyde gavn af. Men det er jo først og fremmest et samfundsmæssigt afkast og et afkast for den enkelte borger, som får løst nogle af de problemer, som vedkommende slås med,” siger Jacob Bundsgaard.

Dermed adskiller Aarhus sig også fra de svenske kommuner. De svenske fonde er primært baseret på kommunens egne offentlige penge og betegnes derfor som social impact funds. Pengene holdes udenfor det daglige driftsbudget, og de må kun bruges på de aftalte sociale indsatser med dokumenteret effekt. Resulterer det i en økonomisk gevinst – f.eks. at flere udsatte kommer i job – kan fonden få sin investering tilbage. Bliver det ikke en succes, mister fonden sit indskud og må fyldes op af nye offentlige midler.

Projektet i Aarhus inddrager også private penge og betegnes derfor som social impact bonds – populært kaldet sociale obligationer. De private investorer påtager sig en risiko og kan omvendt få et økonomisk afkast af deres investering, hvis det lykkes at nå de opsatte mål – f.eks. at mindst 50 pct. af en bestemt målgruppe skal være i beskæftigelse inden for tre år. 

Hvor mange penge, de private investorer skal skyde ind i fonden i Aarhus og andre kommuners sociale investeringsfonde, og hvor stort et afkast, de kan få, bliver op til de konkrete forhandlinger fra projekt til projekt.

,

Forrige artikel Unge er intenst forbundne - og mere ensomme Unge er intenst forbundne - og mere ensomme Næste artikel Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.