Kommunen med den bedste service og den laveste skat

Gentofte er Danmarks bedste kommune. Her får borgerne mest service for skatten, og så lever folk i Gentofte længst af alle. Men hvorfor har man så landets tredjehøjeste klassekvotient, og hvorfor er der så mange indbrud? Og bør rige Gentofte i virkeligheden ikke betale endnu mere til andre kommuner? Borgmester Hans Toft svarer.

MM Special: Her er det bedst at bo

Hans Toft bliver aldrig for gammel til at få ros.

Gentoftes konservative borgmester gennem næsten 25 år lyder tydelig stolt, da Mandag Morgen overbringer ham nyheden om, at han står i spidsen for intet mindre end Danmarks bedste kommune. I Mandag Morgens nye kommuneindeks, ’Kommuneportalen’, kommer Gentofte ind på førstepladsen efterfulgt af nabokommunerne Rudersdal og Lyngby-Taarbæk.

”Det glæder mig utrolig meget, at Gentofte kommer ud som nummer 1 i jeres analyse og er den bedste kommune at bo, leve og arbejde i. Det kan jeg kun være stolt af som borgermester og endnu mere på medarbejdernes vegne,” siger Hans Toft.

Det begynder ellers at ligne en rutine for ham. Danmarks Idrætsforbund (DIF) har netop kåret Gentofte til at være landets bedste kommune i DIF’s store undersøgelse af idrættens vilkår og rammer. Og Voxmeter har kåret Gentofte til at også at være bedst, når det handler om borgerservice.

Mandag Morgens nye kortlægning Kommuneportalen bygger på 24 forskellige parametre som f.eks. ledighed, folks levealder, antal indbrud, uddannelsesniveau og ældreudgifter. Gentofte ender i top-3 på 7 af de 24 områder.

”Jeg lægger stor vægt på, at vi er en effektiv drevet kommune med lave omkostninger til administration, så vi kan holde en lav skat. Vi er ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal den kommune, hvor borgerne får mest service for deres skattekroner. Vores personskat er næstlavest, vores grundskyld er lavest, og dermed er vi den lavest beskattede kommune i Danmark,” siger Hans Toft.

Hårdt ramt af indbrud

Han har ret. Gentofte er den kommune, der har den laveste beskatning. Men Gentofte er også den kommune, hvor borgernes disponible indkomst er højest. Mænd i Gentofte har en disponibel indkomst, der ligger lige over en halv million kr. om året, eller godt det dobbelte af landsgennemsnittets på 240.000 kr.

Denne forskel udjævnes delvist gennem den såkaldte udligning, hvor de rigeste kommuner med Gentofte i spidsen på bedste Robin Hood-maner overfører skattekroner til de fattigste. Det udligner langt fra alle økonomiske forskelle mellem kommunerne, men for Gentofte er der tale om en mærkbar post på budgettet.

Jeres position skriger jo på en bedre omfordeling, så du skal af med nogle flere penge i udligning til andre kommuner, ikke sandt?

”Det ved jeg ikke, om det gør. Når jeg ser på vores nøgletal, skal vi i 2018 betale 3,2 milliarder kr. til andre kommuner. Det siger måske ikke folk så meget. Men det svarer til, at 56 pct. af det, som Gentofte-borgerne betaler i indkomstskat, betaler de til andre kommuner. Det betyder billedlig talt, at vi skal helt ind i juli måned, før Gentofte-borgerne begynder at betale indkomstskat til deres egen kommune. Derfor kan jeg godt blive lidt arrig, når jeg hører folk, som får en masse penge fra os, sige, at vi ingenting gør for dem,” siger borgmesteren.

Når I nu er så velhavende en kommune, hvorfor propper I så 24,5 børn ind i klasselokalerne, så I ligger helt i bunden på landsplan målt på klassekvotienten?

”Den diskussion har foregået i alle mine år som borgmester. Der er talrige undersøgelser, der viser, at klassekvotientens størrelse ikke alene er afgørende for, om vi har en god faglig skole. Når folk sender glade børn i skole og får glade børn hjem, trivselsprocenten er skyhøj, og vi fagligt er på et højt niveau, bekymrer det mig ikke så meget, om nogen nu synes, at 24,5 børn i klasserne er for meget. Og der er i øvrigt ikke forskningsmæssigt belæg for, at en klassekvotient på dette niveau giver dårligere resultater.”

Et andet område, hvor I ligger helt i bund, er på antallet af tyveri og indbrud. I har over 60 indbrud pr. 1.000 borgere, og alene i efterårsferien var der 75 indbrud i Gentofte. Hvorfor er I ikke bedre til at bekæmpe det?

”Det er naturligvis politiet, som skal gøre en større indsats, da det jo er dem, der skal fange tyvene. Og indbrudstyven går jo også derhen, hvor de tror, de kan hente mest. Men vi skal tænke nyt, og vi har derfor drøftet med politiet, at vi skal mere ud i lokalområdet sammen med politiet og tale med borgerne om, hvad vi kan gøre. Det kan være nabohjælp eller at indrette husene, så de bliver mindre modtagelige for indbrud. Grundejerforeningerne kommer også til at spille en rolle i dette,” siger Hans Toft. 

Læs mere - og gå i dybden med din egen kommune - på mm.dk/kommuneportal

,

Forrige artikel Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Næste artikel Voldens Danmarkskort Voldens Danmarkskort

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.